Bisoner gør Vorup Enge lidt vildere

Af Rune Engelbreth Larsen

Europæisk bison – visent (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison – visent – græsser ved Vorup Enge, syd for Randers (foto © Rune Engelbreth Larsen)

I sommeren 2012 udsatte Naturstyrelsen syv europæiske bisoner bag hegn i Almindingen på Bornholm, hvilket Wikipedia omtaler som »første gang i 2500 år, at Europas tungeste landlevende pattedyr er i Danmark, siden mennesket udryddede det i Jernalderen«. Det er dog ikke korrekt – der var nemlig allerede udsat bisoner i Nordjylland, nærmere bestemt på initiativ af Randers Regnskov i Vorup Enge, hvor tre bisoner fra dyreparken Ree Park blev udsat i oktober 2010. I maj 2012 blev de suppleret med yderligere fem, og i løbet af de første fem år er der blevet født to kalve.

Æren som først går med andre ord til et privat initiativ på arealer ejet af Aage V. Jensen Naturfond. Men ideen blev foreslået flere år tidligere af Karsten Thomsen i rapporten Dansk skovnatur – Vildsomme skovlandskaber i fremtidens Danmark (2000), udarbejdet af naturorganisationen Verdens Skove (dengang Nepenthes) for WWF Verdensnaturfonden. 

Vorup Enge ligger ved Gudenåen syd for Randers og er især kendt for de bynære vådområder med gode fugletårne, men et hjørne af området huser altså i dag også ti europæiske bisoner (eller visenter).

Arten kunne utvivlsomt tælles i millionvis i Europa og Asien for 10.000 år siden, men blev bogstavelig talt jaget vildt og var næsten totaludryddet af mennesket i det 20. århundrede. Kun takket være et meget grundigt avslarbejde ud fra de sidste 54 individer i zoologiske haver har arten overlevet ind i det 21. århundrede.

Historisk udbredelse af europæisk bison. Det lysegrønne område markerer udbredelsen efter sidste istid for små 12.000 år siden, og det mørkegrønne område en omtrentlig udbredelse frem til højmiddelalderen (i Danmark er det sidste knoglefund, der blev fundet i Bøgesø Mose, dog fra omkr. år 500). De røde pletter viser, hvor de sidste bestande levede frit i begyndelsen af det 20. århundrede: Bialowiezaskoven og Kaukasus. Arten blev næsten udryddet i begyndelsen af århundredet, men blev reddet af et omhyggeligt avlsarbejde med udgangspunkt i de sidste 54 individer fra zoologiske haver. Ved begyndelsen af det 21. århundrede nærmer den samlede bestand sig 5.000. Halvdelen lever i Polen, Hviderusland og Rusland, resten i Ukraine, Rumænien, Frankrig, Litauen, Tyskland, Holland, Slovakiet – og Danmark. (Kort: Wikipedia).
Historisk udbredelse af europæisk bison. Det lysegrønne område markerer udbredelsen efter sidste istid for små 12.000 år siden, og det mørkegrønne område en omtrentlig udbredelse frem til højmiddelalderen (i Danmark er det sidste knoglefund, der blev fundet i Bøgesø Mose, dog fra omkr. år 500). De røde pletter viser, hvor de sidste bestande levede frit i begyndelsen af det 20. århundrede: Bialowiezaskoven og Kaukasus. Arten blev næsten udryddet i begyndelsen af århundredet, men blev reddet af et omhyggeligt avlsarbejde med udgangspunkt i de sidste 54 individer fra zoologiske haver. Ved begyndelsen af det 21. århundrede nærmer den samlede bestand sig 5.000. Halvdelen lever i Polen, Hviderusland og Rusland, resten i Ukraine, Rumænien, Frankrig, Litauen, Tyskland, Holland, Slovakiet – og Danmark. (Kort: Wikipedia).

Ikke blot europæisk bison, men mange flere store planteædere – den såkaldte megafauna – er blevet voldsomt decimeret og for mange arters vedkommende helt udryddet de seneste årtusinder, og det går hårdt ud over naturen i øvrigt.

Mange andre arter er tilpasset en verden, hvor store græssere skaber og bevarer store lysåbne arealer, sikrer føde til rovdyr og ådselædere, leverer store mængder prima lort og i det hele taget skaber mere dynamik og kaos med varierede levesteder til følge. Derfor er det en gevinst for både oplevelses- og artsrigdommen, at Europas sidste kæmper med nød og næppe har overlevet som art – hvis de får lov til at komme ud i det fri og gøre gavn for naturen.

Nærbillederne nedenfor stammer alle fra bisonerne ved Vorup Enge, hvor de græsser året rundt.

Styrkeprøve. Europæisk bison (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Styrkeprøve. Europæisk bison, marts (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison, marts (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Øjekontakt med bison (foto © Rune Engelbreth Larsen)

APROPOS

> Bialowiezas bisoner – Europas sidste kæmper
> Bornholms bisonskov i Almindingen
> Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur

Europæisk bison er en græsser (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison ved Vorup Enge, marts (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison æder græs (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison er en græsser, der kan bidrage effektivt til at holde naturområder lysåbne – året rundt (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Indledningsvis blev det bemærket, at Randers Regnskov og Aage V. Jensen Naturfond var de første, der udsatte europæisk bison i dansk natur, og at Naturstyrelsen fulgte efter med udsættelsen af bisoner i Almindingen på Bornholm et par år senere.

Men dansk natur har i høj grad brug for mange flere større fritgående planteædere hele året rundt, hvis vi ønsker mere artsrig natur på naturens præmisser, og derfor er det væsentligste naturligvis ikke, hvem der udsatte europæisk bison først i Danmark, men derimod hvem der bliver de næste …

Bisoner slapper af i græsset ved Vorup Enge (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Bisoner slapper af i græsset. Vorup Enge, marts (foto © Rune Engelbreth Larsen)