Bølling Sø

Af Rune Engelbreth Larsen

Fotoserie fra den sydlige del af den store midtjyske sø, Bølling Sø, der er blevet genoprettet fra landbrugsjord, men nu er et spændende område at fortabe sig i ..

Bølling Sø (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bølling Sø, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Søen blev oprindelig dannet under afslutningen af sidste istid for over 12.000 år siden, men blev efterhånden omkranset af en højmose, der strakte sig ud over det meste af dalen.

I 1872-1875 blev der anlagt en kunstig kanal med henblik på at afvande søen og opdyrke jorden, men projektet var ingen succes. Til gengæld fik man lettere adgang til højmosens tørvelag, der kunne bruges som brændsel og førte til en storstilet industri det følgende århundrede. Fra 1870 til 1970 skrællede man tørvelag efter tørvelag af højmosen, så der i dag kun er under en procent tilbage. Den sidste bid strækker sig som en betagende halvø ud i søens nordligste ende.

Med fornyet effektivitet tørlagde man i 1942-1949 også resterne af søen for at skabe frugtbar landbrugsjord. Det var dog ingen succes i længden, og efter et århundredes næsten totale nedbrydning af et naturområde, der havde været 12.000 år in the making, begyndte hensynet til de tabte naturværdier så småt at få vind i sejlet.

I 1980’erne blev det besluttet at genskabe søen, og efter en meget lang forberedelsesproces gik man endelig i gang med et af landets strøste naturgenopretningsprojekter. I 2005 var Bølling Sø ‘tilbage’ med et søareal på ca. 340 hektar – over dobbelt så stort som i 1870, men måske af samme størrelsesorden som i slutningen af istiden.

Og der er masser af store udsigter og detaljer med kryb og andet liv at fortabe sig i …

Bølling Sø, maj (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bølling Sø, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Forfatteren Jørgen Nielsen (1902-1945) voksede op ved Engesvang og arbejdede som tørvearbejder som ung knægt under 1. verdenskrig. I 1942 ser han tilbage på et hårdt og trøstesløst arbejde, kun formildet naturindtrykkene:

Urtidsskovens vilde Grøde ligger gemt på Mosens Bund
Og af Urtidsvågens Brynde blev min Drift så rå og ram,
jeg har ikke Duft af Roser, jeg mætter ikke sulten Mund,
men før Mennesket blev skabt, har jeg samlet Sol til ham.

Jeg har samlet Sommer-Solskin gennem Bundløshedens Aar,

som en Moder tog jeg varsomt mod de nye Løvfalds Vægt,
Lænket af den store Vinter skabt jeg min Vårbrudsdrøm,
at give Sommerglæde til Nordens frostforpinte Slægt. 

 

Jørgen Nielsen: Ungdomsdigt

Fireplettet libel (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Fireplettet libel, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Nordisk kærguldsmed, parring, maj (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Nordisk kærguldsmed, parring, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Almindelig hedelibel (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Almindelig Hedelibel, september (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Blodrød hedelibel (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Blodrød hedelibel, september
Flagermus vandnymfe, han (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Flagermus vandnymfe, han, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Rød vandnymfe (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Rød vandnymfe, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Almindelig Kuglebærerflue anmoder om landingstilladelse hos Kornet stenbræk, maj (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Almindelig kuglebærerflue anmoder om landingstilladelse hos kornet stenbræk, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Almindelig kællingetand (foto: Rune Engelbreth Laren)
Almindelig kællingetand, september (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Almindelig kællingetand ovenfor er en ren guldgrube, der er centrum i et helt lille univers af forbundne arter fra svampe og snudebiller til køllesværmerlarver og humlebier. Over 140 insektarter er tiltrukket af den kønne lille plante med det knap så skønne navn, og 30 af disse er sågar helt afhængige af dens tilstedeværelse. Kællingetand er en såkaldt nøjsomhedsplante, som vi tidligere har berørt – en plante, der klarer sig bedst i næringsfattige omgivelser, og hvor talrige arter kan gro side om side uden at udkonkurrere hinanden … (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)

Sortåret hvidvinge (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sortåret hvidvinge (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Stor bredpande på rødkløver (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Stor bredpande på rødkløver (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Brunlig perlemorsommerfugl (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Brunlig perlemorsommerfugl (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Skovfirben (billedet nedenfor) er det ene af de blot fem danske krybdyr, der udover to slangearter (hugorm og snog) består af tre øgler: skovfirben, markfirben og stålorm (ikke en slange, men en benløs øgle). De to danske firben adskiller sig bl.a. derved, at selv om begge kan lægge æg, er skovfirben ligesom f.eks. stålorm og hugorm ovovivipar – det vil sige, at den kan føde levende unger i køligere egne som Danmark (hunnen holder på æggene, til de klækkes).

To andre krybdyr er på den danske måske-men-ikke-særlig-sandsynlige-liste: 1) En meget lille bestand af europæisk sumpskildpadde er fundet i det midtjyske søhøjland, men de er sandsynligvis sat ud af en lokal dyrehandler. 2) Der er enkelte nyere udokumenterede observationer af glatsnog, men ellers er det seneste kendte fund helt tilbage fra 1914 på Hjerl Hede.

Almindeligt firben, også kaldet skovfirben er ovovivipar (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Almindeligt firben, også kaldet skovfirben er ovovivipar, marts (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Rundbælg, juni (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Rundbælg, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Blåmunke (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Blåmunke, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Farverne bliver saa klare
over det langsomt grønnende Land.
Vindenes Engleskare
danser over det nynnende Vand.

Stille! Hør efter! Stille!

Dybest i Sjælens blanke Ro
hører du Sfærerne spille,
hører du Græsset af Grunden gro.

 

Thøger Larsen: »Foraarstegn« (1925)

Bølling Sø (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bølling Sø, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Bølling Sø, maj (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bølling Sø, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)

PÅ OPDAGELSE ELLER GENOPDAGELSE VED BØLLING SØ

I bogen Den danske naturs genkomst fortæller Rune Engelbreth Larsen i ord og billeder om Bølling Sø og en række andre danske naturområder, der er blevet helt eller delvist genskabt de senere år. For den, der vil fordybe sig yderligere på egen hånd, følger her en række online-ressourcer til inspiration og information …

Kort og turforslag
> Naturstyrelsens kort og folder: Bølling Sø

Peter K.A. Jensen skriver om fundet af Klosterlundbopladsen fra jægerstenalderen
> Menneskets oprindelse og udvikling: Bølling Sø og Klosterlund

Kjeld Hansen skriver om dræning og genopretning af søen
> Det tabte land: Kulturhistorien druknede i den nye Bølling Sø

Dansk Ornitologisk Forening
> Artsliste: Fuglearter

Danmarks Fugle og Natur
> Artsliste: Dyr, planter og svampe

Kort over Bølling Sø (indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste)
Kort over Bølling Sø (indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste)

DOWNLOAD OG UDPRINT
> Kort over Bølling Sø (pdf-format)