Vildere vidder i dansk natur (forord)

Fra Vildere vidder i dansk natur – naturbog i ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen

Vildheste galopperer ned over bakken med en dybblå stribe af det sydfynske øhav i horisonten. Et par havørne letter fra reden og glider lydløst ind i luftrummet over Maribosøerne på Lolland, og en bisonflok vandrer ud af skoven ved Svinemosen på Bornholm. I det nordøstlige Himmerland stavrer elge rundt ved Portlandsmosen, og i Sønderjylland sniger en ulv sig ind på en vildsvinefamilie, der roder rundt i skovbunden. Fra Flynder Å spreder bævere sig og bygger dæmninger i vandløb og vådområder … 

I 1990’erne ville disse scenarier have forekommet de fleste fuldkommen utænkelige eller i det mindste temmelig usandsynlige. Europæisk bison har været uddød i op til 10.000 år i Danmark, elg i 5.000 år og bæver i 2.500 år, og ulve og vildsvin har været udryddet et par århundreder.

Men ulve og vildsvin er genindvandret fra Tyskland, og bisoner er både udsat på Vorup Enge ved Randers, i Almindingen på Bornholm og i Merret Skov på Lolland. Der er over 200 bævere i Jylland og over 40 på Sjælland, der er elge i Lille Vildmose, vandbøfler i Geding-Kasted Mose og vildheste 10 steder i landet.

I begyndelsen af det 21. århundrede er den danske natur blevet vildere, end nogen har kunnet forestille sig i århundreder, skønt det (som regel) er små lokaliteter, der har fået vildere islæt. 

Mange store fuglearter er også vendt tilbage, ikke mindst havørn, der ellers ikke havde ynglet i landet mellem 1916 og 1996, før to par fik unger på vingerne ved Bankel Sø og Hostrup Sø i Sønderjylland. Og siden er det gået stærkt – på blot et par årtier er der kommet 83 ynglende havørnepar til Danmark.

Men også vandrefalk, rød glente, stor hornugle, trane og skestork har atter bredt sig som ynglefugle i overraskende grad de seneste årtier.

Ulvens genindvandring er kontroversiel, men fra naturens perspektiv er det godt nyt at få et toprovdyr tilbage. Positivt er det også med bæveren, som Naturstyrelsen har udsat i Vestjylland og Nordsjælland, og som skaber rum og variation til mange andre arter end sig selv.

Ikke desto mindre må udviklingen i både den globale og nationale naturtilstand beskrives som ét skridt frem og ti tilbage, for naturens mangfoldighed af arter er på retur med stormskridt i det meste af verden. 

Der bliver stadig færre levesteder, og arter fortrænges og uddør med en hastighed, hvis lige ikke har fundet sted i millioner af år. At også den natur, der er tilbage i Danmark, bliver mere og mere ensformig og artsfattig, fremgår entydigt af en en lang række forskerrapporter.

Årsagerne er selvfølgelig mange, men forskerne er enige om hovedproblemet: naturen mangler plads. Umiddelbart kan dét måske undre, for har vi ikke gjort meget for at reservere plads til naturen i Danmark?

2017 er et godt jubilæumsår til at gøre status: I 100-året for den første naturfredningslov fra 1917 er der fredet næsten 2.100 kvadratkilometer, i 25-året for Naturbeskyttelsesloven fra 1992 er der beskyttet over 4.400 kvadratkilometer, og i 10-året for oprettelsen af Nationalpark Thy i 2007 er det blevet til fem nationalparker, der samlet set strækker sig over mere end 1.000 kvadratkilometer, alene på land. Endvidere er der i 1998-2004 udpeget næsten 3.600 kvadratkilometer EU-beskyttede naturområder på land under betegnelsen Natura 2000. 

Hvordan kan dansk natur mangle plads, når tusindvis af kvadratkilometer er fredet, beskyttet og udpeget til nationalparker og internationalt prioriterede naturområder?

For det første kan tallene ikke bare lægges sammen, fordi mange beskyttede områder overlapper hinanden, og for det andet er dansk naturbeskyttelse af navn ikke nødvendigvis også naturbeskyttelse af gavn. Der er ingen garanti for, at vi beskytter natur, blot fordi et areal er fredet, naturbeskyttet eller inkluderet i en dansk nationalpark. Ofte har rene produktionsformål førsteprioritet på de selv samme arealer, vi ellers betegner som ‘beskyttet natur’.

Derfor er hovedproblemet stadig mangel på plads, hvor natur kan udfolde sig som natur. Og hvad dét indebærer, kan siges kort: større og vildere natur.  

Denne bog ser nærmere på, hvorfor, hvordan og hvor dansk natur kan og bør blive vildere i større skala. Vi begrænser os her til naturen på land – ikke fordi havnaturen er mindre vigtig, men fordi den tematik ville gøre en i forvejen stor bog uoverskueligt stor og tidskrævende.

I årtier har den naturpolitiske debat været domineret af konflikter og interessemodsætninger mellem landbruget og de grønne NGO’er. Det har ofte haft karakter af en fastlåst og udsigtsløs skyttegravskrig – men hvad nu, hvis vi kunne komme udenom nogle af interessemodsætningerne? Måske kunne vi begynde dér, hvor de er fraværende eller i det mindste marginale?

Det er nemlig ikke i landbrugslandet, at de truede arter lever og har størst brug for en hjælpende hånd, men i tiloversblevne og underprioriterede naturområder. 

Faktisk er vi alle sammen fælles om at eje omtrent 3.000 kvadratkilometer offentlige naturarealer, hvoraf langt over en tredjedel er større sammenhængende områder med et oplagt potentiale for en opkvalificering. 

Hvorfor ikke begynde dér? 

Generelt har naturen kun fået det ringere, selv om vi i et århundrede har præserveret, plejet og passet den i små opdelte parceller, så måske er tiden inde til større og vildere skala? Hvorfor ikke etablere udgangsbetingelserne for natur på naturligere præmisser i en vifte af de større områder, der i forvejen tilhører os alle?

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal se stort på de mange små plejede naturperler, men at vi skal supplere indsatsen med vildere natur i større format. 

De seneste par årtiers spredte eksempler på udsætninger af større planteædere kan måske ses som begyndelsen på et paradigmeskifte i retning af mindre plejet og mere ’naturlig’ natur. Ikke fordi vi skal tilstræbe et enten-eller, men fordi en pragmatisk forskydning i prioriteringer af virkemidler og naturmål kan være hensigtsmæssig, hvis vi vil standse naturforarmelsen.

Det er først og fremmest det, Vildere vidder i dansk natur handler om. 

Bogen er i to dele, der belyser baggrunden og konkretiserer mulighederne for at få over 1.200 kvadratkilometer vildere natur i områder, der i altovervejende grad er offentligt ejede: 

Del I. Hvorfor og hvordan? 11 kapitler redegør for naturens tilstand og en del af de virkemidler, som hidtil har været anvendt for at beskytte naturværdierne, og hvorvidt og hvordan større og vildere natur kan genetableres på naturligere præmisser. Kapitel 1-7 bør derfor læses i sammenhæng.

I kapitel 8-11 besøger vi fire vildere naturområder i Nordeuropa for at få en forsmag på, hvad det handler om, og de udfordringer, det indebærer.

Del II. Hvor? 35 kapitler præsenterer konkrete forslag til danske områder med plads og potentiale til vildere natur med eksempler på den eksisterende naturforvaltning og de nuværende (og eventuelt kommende) naturværdier og oplevelser. For at adskille dem fra fredninger og Natura 2000-områder m.m. og samtidig betone, hvorledes disse forslag til vildere natur både kan fungere som selvstændige naturreservater inden for og uden for de eksisterende nationalparker, kaldes forslagene her for ‘naturnationalparker’. 

Det har været hensigten, at kapitlerne i Del II skal kunne læses hver for sig og i vilkårlig rækkefølge (alt efter hvilke områder der måtte have størst interesse for den enkelte i forhold til oplevelser eller som inspiration til konkrete naturtiltag), hvorfor grundlæggende pointer uundgåeligt gentages af og til. 

Som tanken har været med mine forrige naturbøger, Danmark er en kvinde – på genopdagelse i dansk natur (2009) og Den danske naturs genkomst (2014) håber jeg, at Vildere vidder i dansk natur kan bidrage til, at flere oplever skønheden i varierede naturlandskaber. 

Hvor førstnævnte bog er en rejse i den danske naturs historiske, landskabelige og mentale oplevelsesværdier og den anden en præsentation af de senere års større naturgenopretningstiltag, rummer denne bog et fremadrettet bud på en konkret indsats for vildere natur. 

På tværs af bøgerne er der enkelte overlapninger, bl.a. i eksemplificeringer af den aktuelle naturtilstand, eftersom denne ikke har ændret sig meget i de mellemliggende år.

Vildere vidder i danske natur er en oplysnings- og oplevelsesbog. På den ene side en bog, der har karakter af naturformidling og en konkret skitse til en national naturplan med bud på større og vildere naturområder i Danmark; på den anden side en oplevelsesbog til de potentielt vildere naturområder, der hver især præsenteres med en stribe kort og fotografier. Både almindeligheder og sjældenheder er afbildet uden nogen særlig systematik, men i håbet om, at de giver læseren appetit på selv at udforske arter og områder – og måske se mulighederne for sig. 

Bogens billedside skulle således gerne give indtryk af de eksisterende danske vidder og deres naturpotentiale for derigennem at visualisere, hvad vildere dansk natur er – eller kunne blive. Forhåbentlig bidrager både fotos og kort dermed til at anskueliggøre, at Danmark faktisk har mange oplagte områder med rige muligheder for natur på naturligere præmisser. 

Her og der er desuden krydret lidt med naturindtryk fra de seneste par århundreders danske naturlyrik for at minde om, at begejstringen for naturen bestemt heller ikke er en fremmed fugl i den poetiske del af dansk kulturarv. 

Jeg har bestræbt mig på at skrive en bog, der kan læses uden andre forudsætninger udi natur og biodiversitet end nysgerrighed og interesse. Men det er også intentionen, at den skal kunne læses med udbytte af engagerede og vidende naturgæster, forvaltere og forskere som en sammenfattende analyse på baggrund af eksisterende forskning af relevans for bogens tema. Derfor er der diskrete kildehenvisninger, en fyldig litteraturliste og et appendix med supplerende kortmateriale og uddybninger af udvælgelseskriterierne bag de 35 områder. 

Udtømmende er bogen naturligvis ingenlunde, men den kommer overordnet omkring de væsentligste problemstillinger.

Kort og godt er pointen, at der både er plads og potentiale til større, vildere og mere oplevelsesrig natur i Danmark – og at det er den vej, vi bør gå, hvis vi vil gavne naturen. 

Det følgende er et bud på de første skridt i den retning.

Rune Engelbreth Larsen, juli 2017
Forord. BESTIL ‘VILDERE VIDDER I DANSK NATUR’ HER

Vildere vidder i dansk natur

Vildere vidder i dansk natur – naturbog i ord og billeder

Af Rune Engelbreth Larsen

449 kr. inkl. porto
Via netban
k (konto 8401-1123944) eller MobilePay (tlf. 40 88 52 25)


»Blændet af værkets skønhed (…) Sansen for det poetiske synes Engelbreth at have med sig både som forfatter og som fotograf. Men inden for en ramme af ubrudt saglighed – og hans bog taler med stor autoritet.« (Kristeligt Dagblad)

»Godt, at Rune Engelbreth Larsens bog også er på banen. (…) han har et forslag til løsning af problemet, der er så enkelt, konstruktivt og storslået, at det forhåbentlig vil ende i Folketinget. Lad os begynde med alle de arealer, som staten ejer, siger han. Hvilket ikke er småting.« (Politiken)

»Ud over at bogen gør status over dansk natur og kommer med fremadrettede forslag til en rigere natur, er bogen med sine talrige fotos en nydelse i sig selv. Skønheden kommer til fuld udfoldelse.« (Sjællandske, Skive Folkeblad, Midtjyllands Avis, Herning Folkeblad)

»Endelig en naturbog, der skuer fremad … placerer Rune Engelbreth som den mest betydningsfulde fritænker i dansk naturpolitik.« (Verdens Skove)

»Et skatkammer af ideer til en bedre natur.« (Danmarks Naturfredningsforening, medlemsblad)


Vildere vidder i dansk natur – ny bog af Rune Engelbreth LarsenDansk natur har det skidt – Rune Engelbreth Larsens nye bog anviser, hvor og hvordan vi bevarer og styrker naturen i stor skala: Vildere dansk natur med flere vildheste, elge og bisoner …

Vores blågrønne planet rummer en svimlende artsrigdom, der byder på en lige så ufattelig oplevelsesrigdom. Vi deler kloden med 10 millioner forskellige arter, hvoraf 50.000 såmænd lever i Danmark. Sådan cirka. Imidlertid indskrænkes denne farverige variation af arter med stormskridt, også i herhjemme.

Ikke kun fylder vi selv mere og mere, men vores natur gror også til i ensformighed – Som bogen dokumenterer, har Naturbeskyttelseslovens titusinder af beskyttede naturperler og tusinder af fredede områder langtfra standset dansk naturs markante tilbagegang – der skal andre tiltag til.

Vildere vidder i dansk natur belyser, hvorfor det er gået galt, og giver et bud på, hvordan udviklingen vendes: vildere natur på naturligere præmisser.

Bogen eksemplificerer i ord, billeder og kort, at Danmark kan reservere langt over 1.000 kvadratkilometer til vildere naturreservater, hvor naturen i højere grad kan udfolde sig som natur. I disse områder skal træerne ikke længere fældes og fjernes som tømmer, ingen søer og moser skal længere tørlægges, og det manglende samspil mellem vegetation og store planteædere skal genetableres, hvilket indebærer, at f.eks. vildheste, elge eller bisoner udsættes en række steder.

De 1.000 kvadratkilometer fordeler sig på 35 større områder, der i altovervejende grad er ubeboede og offentligt ejet i forvejen, hvorved vi undgår de hidtidige konflikter mellem landbrugsinteresser og naturhensyn.

Vildere vidder i dansk natur er en oplevelsesbog og oplysningsbog på 440 store sider, der i ord og billeder inspirerer til naturoplevelser ud over det sædvanlige i dagens Danmark – og ikke mindst til vildere natur i morgendagens. Over 500 naturbilleder og mere end 200 kort. Pris: 449 kr.

449 kr. inkl. porto > via netbank (konto 8401-1123944) eller MobilePay (tlf. 40 88 52 25)

| Læs forordet |

440 sider. Stort format (30 x 21 cm). Hardback. Over 400 fotografier og 225 kort.

Naturfilmfestival med naturnationalparker på plakaten

Af Rune Engelbreth Larsen, 11. november 2016

Rold Skov Naturfilmfestival 2016Rold Skov Naturfilmfestival løber i 2016 af stablen lørdag den 19. november kl. 10-18 i Kinorevuen i Skørping med temaet: »Vildere natur og skov i Danmark«. Det er den fjerde naturfilmfestival i et samarbejde med mellem Rold Skov Natur- og Kulturcenter og Dansk Naturfilmforening, og blandt fantastiske filmskabere som Arne Nævra, Boris Ersson, Bo Skelmose, Adam Schmedes og Remek Meel er der Power Point-foredrag af undertegnede om bogprojektet Vildere vidder i dansk natur, som handler om at skabe plads til større sammenhængende naturreservater på naturens præmisser: Naturnationalparker.

Nordjyske Stifststidende – Søren Skov interviewer Rune Engelbreth Laren om naturnationalparker og naturfilmfestival
Nordjyske Stifststidende – Søren Skov interviewer Rune Engelbreth Laren om naturnationalparker og naturfilmfestival

Der er et halvt hundrede potentielle områder i Danmark, hvor vi på naturarealer, der i langt oververvejende grad  er statsejede i forvejen, og heraf er omtrent de 35 særligt velegnede til at oprette naturreservater på minimum 1.000 hektar – heraf adskillige over 2.000, 3.000 og 5.000 hektar, ja, et par stykker over 15.000 hektar. 

I den forbindelse har Søren Skov interviewet undertegnede i Nordjyske Stifstidende om ideen bag.

Når de nye danske nationalparker har svært ved at leve at fungere til naturens bedste, er det fordi, nationalparkerne omfatter store privatejede områder. Hvis man skal ændre på arealanvendelsen i de private områder for at fremme naturen, fører det til konflikter med lodsejerne. Derfor har jeg i bogprojektet koncentreret mig om de offentligt ejede naturområder, som vi som samfund alle sammen ejer i fællesskab, siger Rune Engelbreth Larsen. De offentligt ejede naturområder kan derfor indrettes til naturens bedste i morgen, hvis blot vi som samfund er enige om det, påpeger han.

 

 

 Staten ejer i alt omkring 200.000 hektar svarende til 2.000 kvadratkilometer skove, heder og andre naturområder. Det giver os en lang række muligheder for at tilgodese naturen og dermed den biologiske mangfoldighed, som vi slet ikke har udnyttet i tilstrækkelig grad, understreger Rune Engelbreth Larsen.

 

(…)

 

Gennem årtusinders års evolution er dyre- og plantearter i Centraleuropa/Sydskandinavien og dermed også i Danmark tilpasset til økologiske systemer, der forudsætter eksistensen af store vilde planteædere. Uden dem fungerer den naturlige dynamik ikke. – Derfor bør vi etablere flere hegn rundt om vores store naturområder, så vi inden for hegnet kan udsætte store planteædere, fortsætter Rune Engelbreth Larsen.

Hele interviewet og en fyldig introduktion til naturfilmfestivalen skal man til den trykte avis for at læse, men om projektet kan læses på Danarige.dk: Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur. Og Power Point-foredraget vil naturligvis også komme ind på lokalområdets potentiale: Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker.

Naturfilmfestivalens program kan findes her: Rold Skov Naturfilmfestival 2016.

Rune Engelbreth Larsen, den 11. november 2016