Danmarks største naturreservat ved Jammerbugten?

Af Rune Engelbreth Larsen, 13. januar 2016

Naturnationalpark Han Herred, ca. 250 kvadratkilometer, stort set bestående af statsarealer og Aage V. Jensen Naturfonds arealer
Store vidder, store muligheder syd for Jammerbugten: Naturnationalpark Han Herred, stort set bestående af statsarealer og Aage V. Jensen Naturfonds arealer

Hvis man som jeg er begejstret for naturens små vidundere såvel som dens vidtstrakte vidder, kan man blive lidt misundelig på de heldige, der har deres bopæl syd for Jammerbugten, hvor Hjardemål, Bulbjerg, Troldsting, Grønnestrand, Svinkløv, Tranum og flere andre storslåede naturområder føjer sig til hinanden i et vældigt grønt bælte fra Hanstholm til Blokhus.

Her er 250 kvadratkilometer vidder i Thisted og Jammerbugt Kommuner, der for den altovervejende hovedparts vedkommende er offentligt ejet natur, og hvor man derfor kunne skabe udgangsbetingelserne for Danmarks største sammenhængende naturareal i samarbejde med Aage V. Jensens Naturfond, der ejer Vejlerne.

Klim Plantage rummer ‘the missing link’ i forhold til en ubrudt kæde af offentlig natur, men hvis Jammerbugt Kommunes forbilledlige bestræbelser på at komme med i Realdanias jordfordelingsprojekt lykkes her, kan man virkelig få puslespillet til at gå op i en højere enhed. De sammenhængende naturområder kunne tænkes ind i en helhedsforvaltning som et lidt vildere og endnu mere oplevelsesrigt naturreservat. [Rettelse: Jordfordelingsprojektet hører under organisationen Collective Impact, men er finansieret af Realdania. REL]

Bævere har krydset Limfjorden, og følger flere efter, kan de få stor gavn for naturen. Men man kunne også udsætte flokke af vildheste og måske sågar bison sine steder? Tænk at stå på en bakketop og se vildheste galoppere ud over de bjergtagende nordjyske vidder forbi en flok bisoner? En heldig ansøgning om nogle få millioner fra Den Danske Naturfond, og det ville slet ikke være uladsiggørligt.

Det lyder måske ‘eksotisk’, men det ville faktisk gøre naturen lidt mere naturlig på de samme præmisser, som var helt almindelige i Danmark for få årtusinder siden, hvor her jo bl.a. har levet vildheste, urokser, bisoner, bævere og elge. Faktisk er naturen tilpasset mange flere forskellige vilde planteædere, end vi har i dag, og én af grundene til, at den ofte gror til i monoton ensformighed, er, at vi mangler dem.

Vildheste og bisoner gavner naturen, men er også perler for øjet og forøger naturoplevelsen i det, der kunne blive landets største grønne turistattraktion med tusindvis af tilrejsende fra ind- og udland. Et ambitiøst supplement til Thy Nationalpark.

Det er begyndt at gå op for flere, at natur er en attraktion, f.eks. på Fanø: »Alle ved, at sælerne sælger billetter,« fastslår Marco Brodde, naturvejleder på øen. »Vi startede med sælture for turister i naturvejlederregi, og ret hurtigt så andre, at det godt kunne give en skilling. Nu har hele Vadehavet et miks af private naturudbydere og offentligt ansatte naturvejledere. Engang var natur-ture noget enormt nørdet, nu er det allemandseje.« (Information, 9.1.2016).

Tænk på den enorme medieopmærksomhed, da elgene kom til Lille Vildmose. Tænk på, at vildhestene, der er udsat på et frimærkeareal på Sydlangeland, tiltrækker 50.000 årlige besøgende. At bisonerne, der er udsat i et lille hjørne af Almindingen på Bornholm, kan tiltrække 80.000 besøgende på én sommer. At genetableringen af den vestjyske kæmpesø Filsø i 2012 siden har tiltrukket 100.000 besøgende årligt og allerede i 2014 toppede listen over populære turistmål ved Henne Strand.

I den sammenhæng er det jo interessant, at Jammerbugt Kommunes eget potentielle ‘Filsø-projekt’ ligger lige til højrebenet: Udvid forundersøgelsen af Helledi Sø og genopret Helledi Sø og Lundergård Mose som ét stort naturområde med moser og enge på 700-800 hektar.

Hvis nu man kunne overtale ejeren af Lundergård Mose, kunne den skønne kæde af naturområder således krones af en kæmpesø. Kaas Briketfabrik kunne blive et smukt vartegn for området – og mon ikke fonde ville se velvilligt på at finansiere en restaurering, hvis den lå ved et kolossalt søområde, f.eks. som naturcenter med restaurant? Herfra kunne man spejde ud over vidderne – og måske endda være heldig at opleve den majestætiske kongeørn.

Mulighederne er mange, når man medtænker naturen. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, når man som jeg sidder i Aarhus og skriver herom til en kommende naturbog. Men måske var det et forsøg værd at realisere Danmarks største og vildeste naturreservat med fuld publikumsadgang? Og måske adskille det fra vore nationalparker og understrege ambitionen ved at kalde det en naturnationalpark.

Rune Engelbreth Larsen (Debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende, den 13. januar 2016)
Apropos: Naturnationalpark Han Herred – forslag til vildere natur

Debatindlæg af Rune Engelbreth Larsen: »Danmarks største naturreservat?« (Nordjyske, 13.1.2016)

Bulbjerg og Troldsting – et dansk fuglefjeld ved Jammerbugt

Af Rune Engelbreth Larsen

Bulbjerg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bulbjerg (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Troldsting (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldsting med udsigt mod Vejlerne i syd, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Fra Jammerbugt ved Jyllands ‘skulder’ gnaver havet mere og mere af kalkknuden Bulbjerg, Jyllands ‘mini Møn’ og eneste fuglefjeld. Bulbjergs dimensioner er dog ikke beskedne efter danske forhold – 47 meter hæver knuden sig over havet.

Ved Bulbjerg breder også klitplantagerne sig ud mod syd, øst og vest med lejlighedsvise nåletræsplantager, men også smukke bakker og heder.

Fra flere højdedrag syd for Bulbjerg er der en smuk udsigt, der strækker sig fra Lund Fjord i syd til Vigsø Bugt og Jammerbugt mod nordvest og nordøst, hvor henholdsvis Hanstholm og Svinkløv udgør hver deres pejlepunkter på land. Ikke blot ved kysten, men også midt i lyngen på toppen af bakkerne med de spredte sten, som isen engang har smidt, forstår man digteres trang til at genbeskrive landskabets opståen, for her bliver det atter nærværende … (Rune Engelbreth Larsen: Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur)

Troldsting med udsigt til Jammerbugt (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldsting nær kysten, vest for Bulbjerg, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Troldsting (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldsting med Lund Fjord mod syd i horisonten, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Troldsting (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldsting med udsigt mod Vejlerne i syd, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Set fra havet dukker Bulbjergs gråhvide kystmassiv op af den nordjyske undergrund som en hærget pandebrask på en begravet kæmpe. En ensom eneboer, hvis landskabsslægtninge man skal helt til den modsatte ende af landet for at finde af tilsvarende eller større dimensioner på Stevns og Møns klint, hvor kridtfundamentet under Danmarks geologiske undergrundsrige er blottet i kilometerlange kyststrækninger … (Rune Engelbreth Larsen: Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur)

Bulbjerg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Et hjørne af Bulbjerg (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Mathematisk sammenlignet med Alperne vilde disse Høje rigtignok falde hen til næsten Intet; men Landskabet virker, paa Grund af Harmonien, med en Bjergegns Magt. Har man først, kommende fra den flade Lynghede, faaet den Forestilling, at den nærmeste grønne Klit er en Høj, saa bliver det Øvrige i Forhold dertil grandiost, og Bolbjerg hæver sig centralt med stor Vælde, som en virkelig Bjergknude. (…) Vi bestege da Bjerget, paa hvis Top der er en Indsænkning ligesom paa en gammel Vulkan. Det er imidlertid ikke Lava, kun Grus og Sand ovenpaa Kalkklippen. Naar man efter at være kommen ned i den lille Indsænkning gaar et Par Skridt frem, viser sig et Syn, som Alperne med al deres Storhed dog ikke opvise Mage til: Havet, det blaa Hav, der drøner ned i Dybet og med stedse voxende Magt viser det forskende Øje sin Uendelighed. (Meïr Goldschmidt: Dagbog fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy, 1865)

 

Jyllands eneste Klippe, eneste faste Bolværk mod Havet, hvid som Møens Bastioner, steil som Dover Klint. (Steen Steensen Blicher: Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe fra Hamborg til Skagen, 1839)

Rider over Bulbjerg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Rider, Danmarks fuglefjeld, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Bulbjerg er Jyllands eneste og et af Danmarks få fuglefjeld (de øvrige findes på Bornholm) og huser over 500 par af ynglende rider.

Rider ved Bulbjerg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Rider på Bulbjerg, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)

APROPOS
> Naturnationalpark Han Herred – forslag til vildere vidder

Naturnationalpark Han Herred – forslag til vildere natur

Af Rune Engelbreth Larsen

Et skridt på vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark
Dansk natur er trængt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet Vildere vidder i dansk natur fokuseres her på ét af flere oplagte områder, der samlet set kunne give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur …
Troldsting (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldsting med Lund Fjord mod syd i horisonten, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvis vi bestræbte os på en ambitiøs naturindsats ved at udsætte flere større planteædere og tillod naturens frie processer i en række store naturområder, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vild(ere), mere artsrig og selvforvaltende natur på over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.

Hvis vi både skal gavne biodiversiteten og så vidt muligt undgå konflikter med private lodsejere, er det mest oplagte at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.

I denne og en række øvrige artikler er det bl.a. hensigten at se nærmere på Biodiversitetskortet, Natura 2000-udpegning og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse forudsætninger kan forenes – og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.

Det handler kort fortalt om større naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan vi f.eks. får intet mindre end 244 kvadratkilometer sammenhængende og vildere natur syd for Jammerbugten: Naturnationalpark Han Herred …

Baggrund: En måde at begrænse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur på sammenhængende naturområder, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og udsættelse af større planteædere, b) er kendetegnet ved en høj artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt grænser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at få disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturområder – ikke m.h.p. detaljeret planlægning af flyvefærdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i områder, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. Nærværende er et udkast til én af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og præciseret løbende. Læs mere her om tankerne bag:
> Vildere vidder i dansk natur

Naturnationalpark som betegnelse adskiller nærværende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstrækkelig grad. En naturnationalpark kan både placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenstående kriterier.

Forslag til Naturnationalpark Han Herred – ca. 24.400 hektar naturreservat (kortet er baseret på OpenStreetMap)
Forslag til Naturnationalpark Han Herred – ca. 24.400 hektar naturreservat (kortet er baseret på OpenStreetMap)

Plads og sammenhæng

Der er rige muligheder for vildere vidder med bedre rammer for biodiversiteten i Danmark – hvis bare vi vil prioritere det. Det, nogle venligt ville kalde for Baglandet, og som andre kalder for Udkantsdanmark, er f.eks. præget af stor fraflytning, men er til gengæld flere steder rigt på natur i stort format.

Ved at betragte en lang række eksisterende nordvestjyske naturarealer som en helhed med potentiale for vildere natur kunne man her udpege Danmarks største sammenhængende naturområde (på land) og etablere udgangsbetingelserne for vildere natur: Naturnationalpark Han Herred.

Langs Jyllands skulder finder vi således en række klitplantager og de store vådområder, Vejlerne, der ligger som naturperler på en meget lang kæde i et område, der er næsten lige så stort som landarealerne i Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Thy – til sammen. Ikke alene overvældende efter danske forhold, men også en betragtelig størrelse i Europa. Samlet set op til 40.000 hektar – eller 400 kvadratkilometer.

En større del af arealerne er dog privatejede, men hvis vi skærer ned og koncentrer fokus i altovervejende grad på arealer i offentligt eje plus de store vådområder, der er ejet af den naturvenlige Aage V. Jensen Naturfond, vil der stadig kunne sammenknyttes et ualmindelig stort og sammenhængende naturoråde på ca. 24.500 hektar, der strækker sig fra kystskrænterne nordøst for Hanstholm over Vigsø Plantage til Hjardemål Klitplantage, og som inkluderer Vejlerne og fortsætter videre gennem bl.a. Lild Klitplantage, Bulbjerg og Svinkløv Klitplantage til Tranum Klitplantage. 

Staten og Aage V. Jensen Naturfond ejer henholdvis ca 70% og 20% af den foreslåede afgrænsning, hvorfor de sidste 10% privatejede arealer måtte opkøbes eller indgå i permanent bindende aftaler på biodiversitetens præmisser, hvis et ambitiøst naturreservat på naturligere præmisser skulle realiseres. Alternativt kunne de privatejede arealer helt udelades, og der ville stadig være tale om et (eller eventuelt flere) meget store potentielle naturnationalparker.

Men efterstræber vi i udgangspunktet en sammenhæng fra kystskrænterne ved Hanstholm i vest og hele vejen til Tranum Klitplantage (mere end 60 kilometer mod øst), vil der dog være enkelte privatejede arealer i spil.

Der er dog også en tredje mulighed, som Jammerbugt Kommune allerede arbejder med – jordfordeling. Ser vi igen nærmere på kortet over ejerforholdene, er der en stribe privatejede naturarealer, som binder området mellem Bulbjerg og Slette Strand sammen, og hvor jordfordelingsprojektet Collective Impact kunne vise sig at være en løsning. Privatejede arealer, hvor der dyrkes korn på sandede klitområder med naturværdier, kan forsøges byttet med mere frugtbare jorde uden samme betydning for naturen.

Syd for Jammerbugt kunne dette initiativ måske bidrage til at binde det 24.500 hektar store naturpotentiale sammen.

Det er tilmed muligt at ekskludere næsten alle byområder fra dette sammenhængende areal, hvorfor beboelse vil være yderst sparsom. To større hovedveje krydser gennem området, men den ene fører syd for Vejlerne, hvorfor den nærmest ville udgøre naturnationalparkens sydgrænse og derfor kun i beskeden grad påvirke fri passage i naturen.

Ejerforhold: De skraverede arealer er statejede (ca. 70%) og de grønne arealer er ejet af Aage V. Jensen Naturfond (ca. 20%) – de øvrige arealer er ejet af forskellige private lodsejere
Ejerforhold: De skraverede arealer er statejede (ca. 70%) og de grønne arealer er ejet af Aage V. Jensen Naturfond (ca. 20%) – de øvrige arealer er ejet af forskellige private lodsejere
I relation til Realdanias jordfordelingsprojekt har Jammerbugt Kommune velvalgt fokus på området mellem Bulbjerg og Svinkløv. I dag er det privatejet, men det kunne binde naturarealer sammen i en forpligtende helhedstænkning til naturens gavn (Collective Impact: Uforløste potentialer mellem Bulbjerg og Svinkløv; Jammerbugt Kommune)
I relation til Realdanias jordfordelingsprojekt har Jammerbugt Kommune velvalgt fokus på området mellem Bulbjerg og Svinkløv. I dag er det privatejet, men det kunne binde naturarealer sammen i en forpligtende helhedstænkning til naturens gavn (Collective Impact: Uforløste potentialer mellem Bulbjerg og Svinkløv; Jammerbugt Kommune)

Hvorfor lige dér?

En meget stor andel af naturarealet er som nævnt statsejet, og den anden store jordejer, Aage V. Jensen Naturfond (der ejer Vejlerne), prioriterer som bekendt natur og biodiversitet meget højt i forvejen, hvorfor det kun er en stor fordel at tænke disse privatejede arealer ind i en overordnet sammenhæng med de offentlige arealer.

Det afgørende er, at en sådan helhedstænkning bidrager til at beskytte eksisterende truede arter, dels ved at forbedre deres levesteder og dels ved at sikre deres spredningsmuligheder i kraft af en større natursammenhæng.

Skal naturforarmelsen imødegås, har Danmark generelt brug for større sammenhængende naturområder, hvor natur og biodiversitet har førsteprioritet, og hvor landbrug og skovbrug udelukkes.

I den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Han Herred er der som nævnt begrænsede privatejede arealer (og jordfordeling kan måske føre til endnu mindre), og der er så godt som intet landbrug, hvorfor traditionelle lodsejerkonflikter formodentlig også kan undgås.

Det er med andre ord kun skovbrug, der skal afvikles hurtigst muligt, men da der til gengæld er tale om statslig skovdrift, er det ‘kun’ en politisk beslutning at prioritere naturen højest og indstille tømmerproduktion i området.

Endvidere rummer eller overlapper forslaget til Naturnationalpark Han Herred en række Natura 2000-arealer, hvor Danmark i forvejen er forpligtet til en naturindsats pga. særligt sårbare arter og naturtyper. Det er desuden et område med mange truede arter og potentielle levesteder for truede arter, hvorfor der er vigtige naturværdier at værne om.

Forslaget til Naturnationalpark Han Herred overlapper flere Natura 2000-områder
Forslaget til Naturnationalpark Han Herred overlapper flere Natura 2000-områder
Store arealer har stadig høj bioscore (dvs. stor koncentration af truede arter og potentielle levesteder for truede arter) inden for den foreslåede afgrænsning – jo varmere farver, desto højere koncentration
Store arealer har stadig høj bioscore (dvs. stor koncentration af truede arter og potentielle levesteder for truede arter) inden for den foreslåede afgrænsning – jo varmere farver, desto højere koncentration

Blandt området spændende arter kan f.eks. nævnes thy-gøgeurt, hjertebladet fliglæbe, knærod, koralrod, skotsk lostilk, bjergmangeløv, kridthat, gul nøkketunge, dyndløber, baltisk mosaikguldsmed, bjergsvirreflue, høgeugle, natravn, lundsanger, ride, silkehejre, hvidvinget korsnæb og dagsommerfugle som ensian blåfugl, hedepletvinge, klitperlemorsommerfugl og skovperlemorsommerfugl.

Der er altså allerede i udgangspunktet en vifte af gode argumenter for at tænke netop disse arealer syd for Jammerbugten som et sammenhængende naturområde med detailplaner for udvalgte arter og en helhedsplan for de forskellige arters og naturtypers samspil.

Hedepletvinge (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Hedepletvinge ved Ovenklitten Sø, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Ranunkler og trevlekrone i farverig blanding syd for Tømmerby Fjord (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Ranunkler og trevlekrone i farverig blanding syd for Tømmerby Fjord, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvad skal der til?

Hensigten bør være at skabe åbne arealer, fremme klitnatur og hjemmehørende skov med meget større potentiale for biodiversitet, hvilket enten betyder at afvikle nåleplantager, eller at konvertere dem, der trods alt har udviklet væsentlige naturværdier (f.eks. sjældne svampelokaliteter), til urørt nåleskov.

I Østerild Klitplantage er der f.eks. ryddet 266 hektar nåletræsbevoksninger i 2012 for at give plads til et nationalt testcenter for store vindmøller. Efter en basisregistrering af vegetationsstrukturen og artssammensætningen før rydningen følger forskere efterfølgende vegetationsudviklingen på prøvefelter i de ryddede områder gennem en tiårig periode for at undersøge, hvorvidt lysåbne klitnaturtyper kan genetableres.

Fældning af nåletræer med fjernelse af stammer og stubber kan frigive næringsstoffer i jordbunden og fremme tilgroning af problematiske arter, men resultaterne fra den igangværende overvågning viser indtil videre, at et par af de arter, der kunne volde bekymring (gederams og skov-brandbæger), hidtil kun er registreret fåtalligt og spredt. Generelt er vegetationsdækket blevet mere artsrigt og tæt, hvor der før var bevoksninger med bjergfyr, og i prøvefelter er artstallet steget fra 45 i 2011 til 58 i 2013 og 64 i 2015 (Wind 2016).

Eksempel på fordeling af løv- og nåletræer i en del af området, nord for Vejlerne, syd for Bulbjerg. Det kan være svært at se forskel på de to forskellige lysegrønne farvemarkeringer for bøg og bjergfyr, men jeg kan røbe, at det lysegrønne næsten alt sammen er bjergfyr. Der er med andre ord meget lidt løvskov i området i dag.

Eksempel på fordeling af løv- og nåletræer i en del af området, nord for Vejlerne, syd for Bulbjerg. Det kan være svært at se forskel på de to forskellige lysegrønne farvemarkeringer for bøg og bjergfyr, men jeg kan røbe, at det lysegrønne næsten alt sammen er bjergfyr. Der er med andre ord meget lidt løvskov i området i dag.

I stedet for en mekanisk rydning, hvor ikke mindst svampelokaliteter vil gå tabt, kan man også overlade at lade naturen afvikle en plantage.

Den mest omkostningseffektive metode er formodentlig at rydde de yderste bælter af vindstærke nåletræer mod vest, hvorefter de hyppige storme snart vil feje ind gennem plantagerne og splitte dem. De træer, der står yderst, er nemlig tilpasset de hårde venstenvinden, mens mange af træerne lidt længere inde i plantagen hurtigt væltes, når de ikke står i læ af de stærke ydertræer længere.

Derved vil svampelokaliteter kunne bevares, og de faldne nåletræsstammer vil sågar beskytte spirende løvtræer, som ellers var chanceløse i den mørke nåleskov.

Flere af klitplantagerne inden for den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Han Herred, er dog fremhævet som bevaringsværdige nåleskovarealer i rapporten Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove, hvorfor tømmerproduktionen bør indstilles af hensyn til biodiversiteten. Det gælder Vester Torup Klitplantage, Klim Klitplantage og Svinkløv Klitplantage og Tversted Klitplantage (Petersen m.fl. 2016: 52).

I hvilken grad det vil være fordelagtigt at konvertere større dele af klitplantagerne til lysåben klitnatur, eller om udgangspunktet primært bør være at bevare nåletræerne, men hjælpe naturen lidt på vej for at skabe mere vild nåleskov på naturligere præmisser, kommer dog an på en nærmere detailanalyse af de konkrete plantager.

Bulbjerg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bulbjerg (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Forskellige planteædere har forskellig indvirkning på vegetationen og skaber stor variation (illustration © Karsten Thomsen)
Forskellige planteædere har forskellig indvirkning på vegetationen og skaber stor variation (illustration © Karsten Thomsen)

Flere større planteædere

I alle tilfælde er der brug for mere naturlig dynamik, herunder flere større planteædere. I forvejen er der spredte tiltag mange steder i klitplantagerne, hvor primært sommergræsning og anden naturpleje begrænser naturtilbagegangen, men på længere sigt er det i naturens interesse, at flere og større naturarealer i langt højere grad ‘klarer sig selv’.

I stedet for at vi skal flytte græssende dyr ind og ud af enkelte udvalgte arealer i sommerhalvåret, skal der permanent være flere forskellige arter af store fritgående planteædere året rundt på naturens egne præmisser. Det handler om at genetablere udgangsbetingelserne for en varieret og artsrig natur, der i højere grad vedligeholder og forandrer sig af ‘sig selv’ til gavn for mange truede arter.

Kort fortalt er der brug for mange flere fritgående store planteædere og en accept af naturens uro i for af storme, der flytter klitter og vælter træer, oversvømmelser, der kommer og går, og lynnedslag, der tænder ild. Alt sammen naturlige og gavnlige processer, som ryster posen og varierer naturtyper og landskaber, så flere forskellige arter kan finde de forhold og vilkår, lige netop de behøver.

Og den slags kan lade sig gøre i store sammenhængende naturområder uden byer, skovbrug og landbrug, bl.a. fordi man ikke behøver bekymre sig om, at boligområder og produktion rammes af det mere naturgavnlige kaos.

Med større planteædere i store sammenhængende naturreservater følger uundgåeligt også behovet for længere ydre hegn der skal holde de selvsamme dyr inden for de naturarealer, det er hensigten at gavne. Det betyder fjernelsen af mindre hegn, som i dag findes en række steder af hensyn til sommergræssende heste og kreaturer – men skal naturen være mere selvforvaltende på naturligere præmisser, er der behov for, at de større planteædere bliver en integreret del af naturen året rundt.

Nu dækker forslaget til en afgrænsning af Naturnationalpark Han Herred et meget, meget stort areal, og derved bliver hegnslinjen selvsagt tilsvarende meget, meget lang (og vi taler her om hegn med masser af låger og porte samt de såkaldte færiste over vejene, der krydser hegnslinjen, hvorfor der naturligvis er samme offentlige adgang til oplevelsesherlighederne som i dag.

En hegnslinje, der sammenknytter arealet, men lader Vejlerne tjene som ‘naturlige grænser’, vil strække sig over ca. 148 kilometer, og alligevel er den ingen garanti for, at der ikke af og til vil være dyr, som svømmer over vådområderne og bevæger sig ud af naturreservatet. Og det er et problem, eftersom det jo netop er naturen dér, der skal have gavn af en så naturlig græsning som muligt.

Forslag til en hegnslinje, der udnytter de større vådområder som uhegnede 'grænser og dermed strækker sig over 148 kilometer
Forslag til en hegnslinje, der udnytter de større vådområder som uhegnede ‘grænser og dermed strækker sig over 148 kilometer

Hvis vi imidlertid lader en del af hegnslinjen går vest om Østerild Fjord (syd for Østerild Klitplantage) ned til Løgstør Bredning og lader en anden del gå øst om Lund Fjord, Selbjerg Vejle og Bygholm Vejle, ligeledes helt ned til Løgstør Bredning, får vi ganske vist visse arealer uden for naturreservatet med ind bag hegnslinjen, men nogen gene vil det næppe medføre. Og til gengæld bliver hegnslinjen faktisk samlet set kortere (ca. 130 kilometer) og billigere.

Naturreservatet er så stort, at man f.eks. sagtens kunne overveje at udsætte flokke af både vildhest, elg og bison, også hvis man skulle vælge at dele det op i to eller flere naturreservater (eller to eller flere etaper, f.eks. begyndende med Tranum Klitplantage i øst og/eller Vejlerne og de omkringliggende naturområder.

Den store model på hele arealet med 130 kilometers vildthegn ville inklusiv en stribe færiste dér, hvor større veje krydser hegnslinjen, i udgangspunktet beløbe sig til 35-40 mio. kr. Dertil kommer indkøb af dyr og omkostninger forbundet med en indledende genetablering af bedre udgangsbetingelser for, at naturen kan blive selvforvaltende på naturligere præmisser (herunder visse rydninger, bl.a. i yderkanten af klitplantager), genoprettelse af naturlige vandforhold, hvor skove er drænet, samt hyre til biodiversitetsforskere for at udarbejde en detailplan for projektet.

Endelig er der i omegnen af 2.400 hektar privatejede arealer, fordelt inde i arealet, som skal opkøbes eller jordombyttes, hvilket ville være den uden sammenligning største udgift – og det er heller ikke givet på forhånd, at alle arealer overhovedet kan opkøbes. Disse må man i givet fald fravælge og udelukke eller indgå permanent bindende aftaler om en helhedsforvaltning på naturligere præmisser inden for alle arealer.

Det betyder, at en fuldstændig finansiering af etableringsudgifterne i hvert fald i udgangspunktet kan beløbe sig til ca. 100 mio. kr., men også kan tredobles i tilfælde af meget store opkøb (og forudsat at Forsvaret og Naturstyrelsen – og det vil i sidste ende sige staten – undlader at kræve kompensation for det meget beskedne indtægtstab, der følger af at opgive tømmerproduktion). Det ville med andre ord blive et af Danmarks største naturprojekter nogen sinde – i samme økonomiske størrelsesorden som genopretningen af Skjern Å og Filsø – om end på et areal, der omkring fem gange så stort, som disse to projekter var til sammen.

Alternativ hegnslinje, der er er ca. 18 kilometer kortere og dermed i alt ca. 130 kilometer, selv om Vejlerne nu alle ligger bag hegn (samt en større del af området, som ikke hører til selve naturnationalparken)
Alternativ hegnslinje, der er er ca. 18 kilometer kortere og dermed i alt ca. 130 kilometer, selv om Vejlerne nu alle ligger bag hegn (samt en større del af området, som ikke hører til selve naturnationalparken)

Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere følgende skridt:

1) Begræns projektområdet primært til de statsejede arealer og de store naturreservater, der er ejet af Aage V. Jensen Naturfond, og undersøg dernæst mulighederne for opkøb og yderligere jordombytning (eller permanent bindende aftaler med de private ejere).

2) Ansæt biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur på naturligere præmisser; b) præcis hvilke og hvor mange større planteædere området kan understøtte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og bør hegnes, f.eks. som i ovenstående forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, så området får en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort eller lille areal i de eksisterende plantager, der skal ryddes og udtyndes før en omlægning til urørt skov med et totalophør af al tømmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemfører et stop for – eller en begrænsning af – de former for privat udnyttelse, der øger risikoen for at fortrænge truede arter, f.eks. udsætning af bistader og mos-indsamling.

3) Finansiér udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune – og/eller (mere realistisk) ansøg Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række naturprojekter landet over).

Kan vi prøve at se det for os i dette meget, meget store naturreservat? Store åbne vidder med vilde vidder, nåleskov og lejlighedsvis løvskov, hvor gamle træer får lov at vokse og ældes, til de segner og falder som strittende skulpturer, mens elge lunter omkring i skoven og tynder ud. Flokke af vilde heste, der galopperer ud over stepperne under et par kredsende havørne. Farverige blomstervæld, en koncentration af vidt forskellige sommerfugle og andre arbejdsomme insekter. Bisoner der traver godmodigt omkring og slukker tørsten i et vandhul, og kronhjorte, der af og til holder et vagtsomt øje med eventuelle ulve …

Det kunne blive virkelighed i Naturnationalpark Han Herred, Danmarks største og vildeste naturreservat.

Rune Engelbreth Larsen, juni 2015 / december 2015 / februar 2017
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

APROPOS

> Introduktion: Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur
> Status: 1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur
> Fotoserie: Bulbjerg og Troldsting – et dansk fuglefjeld ved Jammerbugt
> Debatindlæg: Danmarks største naturreservat ved Jammerbugt?