Bæverens moderne danmarkshistorie begynder i Klosterheden

Af Rune Engelbreth Larsen

Bæveren er meget sky og vanskelig at få et glimt af, så dyret i denne fotoserie er desværre ikke fotograferet i Klosterheden, men såmænd i Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bæveren er meget sky og vanskelig at få et glimt af, så dyret i denne fotoserie er desværre ikke fotograferet i Klosterheden, men såmænd i Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Flynder Å-systemet i og omkring Klosterheden var i 1999 vidne til noget på én gang meget fortidigt og meget nyt i dansk naturhistorie: Genkomsten – eller mere præcist: genudsætningen af Europas største gnaver. 

Bæveren tilhører pattedyrenes største orden, de såkaldte gnavere, som bl.a. tæller rotter og egern. Den kan veje op til 30 kg og måle pænt over en meter i længden (95-135 cm), når halen regnes med. Gnavere har rodåbne fortænder, det vil sige, at de vokser hele tiden – til gengæld bliver de også kontinuerligt slidt, fordi de bruges som et effektivt redskab, indtil livet er slut. Og det er takket være disse formidable bisser, at bæveren er en uvurderlig øko-ingeniør – naturens egen naturgenopretter.

Den er især kendt for sine dæmninger, der til tider kan være adskillige meter lange og vender op og ned på vandstanden. Hensigten er at opstemme vandet for at hæve vandniveauet, så indgangen til bæverboet kommer under vand og er bedre beskyttet mod rovdyr. Men processen forårsager samtidig tiltrængt kaos og variation i naturen. Oversvømmelserne skaber vådområder, ændrer vandløb og søer i en kontinuerlig dynamisk proces, og selve dæmningsbyggeriet er resultatet af bæverens hårdhændede tilgang til træer og buske, når den æder blade og bark, og – ikke mindst – når den fælder træer for at skaffe byggematerialer.

Det giver ikke alene et skovbillede med flere vådområder, men også med mere dødt ved i form af spåner fra gnaveriet såvel som mange døde stammer og grene, der bliver til føde og boliger for utallige andre arter og organismer.

Alt dette er baggrunden for, hvorfor Naturstyrelsen fandt på at hjælpe dansk natur med netop denne nøgleart efter et par årtusinders fravær, da man i 1999 udsatte 18 tyske bævere ved Klosterheden i Vestjylland, hvorfra de gradvis har spredt sig. De tre første år voksede den vestjyske bestand fra 18 til 45 individer og satte hurtigt præg på landskabet i Klosterheden – Risbæk ændrede fuldstændig karakter, og bæverdæmninger begyndte at forandre dalstrækninger til vådområder (Elmeros m.fl. 2004). 

Mange spor fra bæveraktivitet en frostklar vintermorgen i Klosterheden (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Resultatet af bæveraktivitet (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Bæverbyg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bæverbyg (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Døjbæk Sø i Klosterheden, forårsfrost (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bæverspor ved Døjbæk Sø i Klosterheden (foto © Rune Engelbreth Larsen)

I 2014 anslog man, at den jyske bæverbestand havde rundet 200. De fleste findes stadig i og omkring Klosterheden og Flynder Å-systemet, men bestanden har spredt sig ud over større dele af Vest-, Midt- og Nordjylland. Enkelte er nået helt syd for Esbjerg, og to er nået nord for Limfjorden, hvor der i 2015 tilmed blev etableret en dæmning ved Jammerbugtens Golfklub

Næste store spring var Nordsjælland – men her skulle atter menneskelig mellemkost til. Allerede i 1999 udarbejdede Naturstyrelsen et udkast til Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet, der konkluderede, at fødegrundlaget her kunne række til en bestand på ca. 25 bæverfamilier, idet en familiegruppe ifølge samme udkast anslås til 2-14 dyr.

Bæverudsætningen kunne dog ikke samle politisk flertal i det daværende Nordsjællands Amt, men da nationalparkprocessen tog fart i begyndelsen af nullerne kom ideen på tale igen. En habitatanalyse, der opererer med bæverfamilier af en lidt mere veldefineret størrelse, bekræftede i 2007, at der var et stort potentiale for udsætning af bæver i Arresøoplandet, som »med tiden kunne resultere i en samlet bestand på over 60 familier, dvs. et godt stykke over 200 bævere« (Eskildsen 2007).

Ti år efter det første udkast til en udsætningsplan kunne Naturstyrelsen endelig gå i gang med at udsætte 23 tyske bævere ved fem nordsjællandske lokaliteter omkring Arresø. Det foregik i flere omgange i 2009-2011, men spredningen skulle dog vise sig betydeligt mere træg end forventet – de tre første år blev bestanden kun forøget fra 23 til 27 individer (mod den jyske bestandforøgelse fra 18 til 45 de tre første år i Vestjylland). Den nordsjællandske bestand er dog veletableret og forventningen (eller forhåbningen) er, at den over tid kan sprede sig så meget, at den ligefrem kan fordoble arealet med vådområder i Gribskov (Nitschke m.fl. 2015).

Natur-skulptur kreeret af bæver i Klosterheden (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Natur-skulptur kreeret af bæver i Klosterheden (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Just another day at the office ... (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Just another day at the office … (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Det kræver sin tand … Bæverne er virkelig flyttet ind i Klosterheden – eller i det mindste i dele af området. Fældede stammer med år på bagen og friske lyse spåner fra nylig aktivitet præger forskellige områder omkring vandløb, der snor sig gennem åbne områder – der ganske vist også er flankeret af kedsommelige træmarker, som monotont karakteriserer hovedparten af Klosterheden

Men undgår det er dog ikke så svært at finde frem til bæverlandskaberne og få sig en stor oplevelse, selv om hovedpersonen i reglen glimrer ved sit fravær. Får man ikke lige et glimt af en sky bæver, kan besøget i alle tilfælde blive en studie i, hvordan natur kan forandre sig og skabe nye rum med plads til flere arter i en fortløbende dynamisk proces – hvis vi tillader den at være vild(ere). 

Et stk. bæverbro ... (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Et stk. bæverbro … (foto © Rune Engelbreth Larsen)

En række andre lande har også udsat denne arbejdsomme nøgleart, bl.a. Holland, Skotland, Bulgarien, Sverige og Finland. Det er dog ikke alle borgere, der er lige begejstrede for den kreative øko-ingeniør.

I Polen udbetaler staten f.eks. erstatning for skader, der forårsages af fredede dyr (både ulv, los, bjørn, bison og bæver), og her tegner bæveren sig faktisk for langt den største del af regningen. I 2013 blev 94 procent af ca. 28 mio. erstatningskroner f.eks. udbetalt som følge af bæverskabte oversvømmelser.

Det kan lyde voldsomt, men i betragtning af at Polen huser ca. 88.000 bævere, er omfanget af skaderne trods alt uhyre beskedne. Og så er det tankevækkende, at den langt mere ildesete ulv har en forsvindende skade-effekt, der kun beløb sig til 3 procent af Polens samlede erstatningsbeløb samme år (kilde: Politiken).

Bæverspor – imponerende bisser ... (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Dødt ved ‘produceret’ af bæverbisser … (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Måske skal vi i virkeligheden genudsætte endnu flere bævere i Danmark?

Siden 1999 har det f.eks. været overvejet at udsætte bæver i Omme Ådalen for at skabe lysåbne forhold og dynamik i Borris Sønderlands tilgroede vandløbsslugter. Området er ejet af Forsvaret, der benytter det som øvelsesterræn, men det er ingen hindring for at løfte naturværdierne, måske tværtimod.

Et fagligt notat fastslår, at områdets potentiale som bæverlokalitet er »særligt gode«, men påpeger også, at det vil kræve adskillige bæverfamilier at gavne Omme Å’s 21 kilometer lange løb gennem området.

Det vil således mindst vare et tiår, før de første 3-4 bæverfamilier eventuelt ville kunne etablere sig af sig selv fra den eksisterende jyske bestand, hvorfor en supplerende udsætning af 3-4 familier kan være effektiv og mere tidsmæssigt overskuelig (Berthelsen 2014).

Store dele af naturen trænger til akut førstehjælp på den ene eller anden måde – og når en hjemmehørende art som bæver er et fremragende værktøj i et konkret naturområde med specifikke problemer, er det en overvejelse værd.

Regner man halen med, kan bævere blive 95-135 cm lang – nogle gange helt op til halvanden meter (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Regner man halen med, kan en bæver blive 95-135 cm lang – nogle gange helt op til halvanden meter (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rune Engelbreth Larsen, november 2016

APROPOS

> Forslag: Naturnationalpark Klosterheden (på vej)

Tversted Klitplantage

Af Rune Engelbreth Larsen

Hjorts Sø, Tversted Klitplantage (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Hjorts Sø, Tversted Klitplantage (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Purpur-gøgeurt (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Purpur-gøgeurt, orkidé (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Den 775 hektar store Tversted Klitplantage grænser op til Tannis Bugt mellem Hirtshals og Skagen, ca. 15 km øst for Hirtshals. Tilplantningen blev påbegyndt i 1858, hvilket gør det til den ældste plantage i Nordjylland, hvor den i lighed med andre klitplantager skulle modvirke den omfattende sandflugt. I dag betyder klitplantagerne imidlertid ofte fastholdelsen af en naturstilstand uden den dynamik, som er forbundet med den oprindelige klitnatur.

Det er da heller ikke biodiversitet, der er det primære omdrejningspunkt for forvaltningen af plantagen, hvor der ikke er urørt skov, men kun tømmerproduktion, som ikke fremmer natur og biodiversitet.

Der er dog ikke lige uinteressant overalt i nåletræsplantagen, hvor bl.a. visse sjældne svampe har fundet et hjem, men ellers skal man til det smalle klitbælte ved kysten for at finde den mest artsrige og varierede natur. Her kan man til gengæld også finde orkideer og andre fine arter, bl.a. den meget sjældne og kritisk truede sommerfugl, sortbrun blåfugl.

Her følger en lille fotoserie med nogle indtryk fra klitplantagen og kystområdet …

Tversted Klitplantage, juni (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Tversted Klitplantage, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Sortbrun blåfugl er en stærkt truet dagsommerfugl, hvis larve lever på blodrød storkenæb. Den har aldrig været talrig herhjemme – i det mindste ikke i 1900-tallet, men frem til midten af århundredet fandtes den endnu på Bornholm, hvor den sidste blev observeret i 1979. Den levede også enkelte steder på Nordsjælland ved Hesselø Bugt et godt stykke op i 1900-tallet, men er ikke set på Sjælland siden 1988. I dag er den helt fortrængt til en lille håndfuld nordjyske kystlokaliteter i Hjørring Kommune, og måske er den en af de næste dagsommerfugle, der uddør herhjemme, hvor det generelt er gået stærkt tilbage for mange dagsommerfugle siden midten af 1900-tallet.

Det gælder derfor om at tænke mere ambitiøst på naturens vegne, hvis den skal bevares – eller nyde den, så længe det varer. Herunder et lidt slidt individ, der gad sidde stille mere end tre sekunder …

Sortbrun blåfugl på blodrød storkenæb – en af vore sjældne dagsommerfugle (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sortbrun blåfugl på blodrød storkenæb – en af vore sjældne dagsommerfugle (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Strandfladbælg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Strandfladbælg (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Sump-hullæbe, orkidé (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sump-hullæbe, orkidé (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Gulvinget hedelibel (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Gulvinget hedelibel (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Heste græsser ved Østerklit i Tversted Klitplantage. Dog ikke vildheste – men det kunne det jo blive (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Heste græsser ved Østerklit i Tversted Klitplantage. Dog ikke vildheste – men det kunne det jo blive (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rune Engelbreth Larsen, november 2016

APROPOS

> Forslag: Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst
>
Forslag: Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden

Fællesprotest: Bevar unik dansk naturarv på Amager Fælled

Af 69 danskere fra forskellige dele af kulturlivet, 5. november 2016

Alt for længe er dansk natur blevet underprioriteret og overudnyttet, og resultatet har generelt været én lang forarmelse af vore naturværdier – det dokumenterer den ene videnskabelige rapport efter den anden de seneste årtier. I Danmark hører politikerne desværre til blandt de fodslæbende i Europa, hvad angår erkendelsen af naturforarmelsen, og derfor er det på tide, at flere af os andre siger fra og bremser op.

Naturens forarmelse er også vores egen forarmelse. I takt med at flere og flere truede arter og trængte levesteder forsvinder, går vi også glip af de ekstraordinære oplevelsesværdier, som kun naturens farverige mangfoldighed kan tilbyde, og derved bliver vi ganske enkelt mentalt fattigere.

Derfor opfordrer vi indtrængende politikerne til at bevare den unikke naturperle, som udviklingsselskabet By & Havn og et flertal i Københavns Borgerrepræsentation indtil videre har besluttet at begrave under 260.000 etagemeter beton. Der er tale om natur, som aldrig har været bebygget eller opdyrket i over fem tusind år med mange sjældne og fredede arter, og som derfor repræsenterer et naturligt vildt åndehul af uvurderlig naturhistorisk betydning.

Derfor handler det her ikke kun om amagerkaneres eller københavneres natur, men om alle danskeres natur. Det ville være lige så fatalt for vores fælles naturarv, hvis f.eks. spektakulære naturværdier i Hanstholm Vildtreservat, ved Råbjerg Mile og på Hammerknuden blev vandaliseret af 260.000 etagemeter byggeklodser. Derfor er det ikke som københavnere eller amagerkanere, sjællændere eller jyder, at vi står sammen her, men som borgere i Danmark.

Det berører os alle, når uerstattelig natur med årtusinders kontinuitet forsøges udslettet af lokale beslutningstagere med en snæver tidshorisont fra kommunalvalg til kommunalvalg.

Politikere henviser imidlertid til en gammel ‘aftale’ fra 1994 som carte blanche for at kunne eliminere naturværdierne med et pennestrøg og en hær af bulldozere – men det er spin og fiduser. Da dette område blev udpeget til mulig bebyggelse for et kvart århundrede siden, fastslog den pågældende ‘aftale’, at der »eventuelt« kunne bygges i 2024, ikke i 2017, og desuden blev ‘aftalen’ ledsaget af et udtrykt håb om, »at myndighederne til den tid er blevet så meget klogere, at bebyggelsen aldrig bliver til noget«.

Vi tror på, at de klogeste politikere også tør blive klogere på et kvart århundrede og indse, at beslutningen om at begrave en vigtig del af vores fælles naturarv på Amager Fælled er forkert. Den er heller ikke blevet ‘rigtigere’ af bekvemt at blive fremskyndet syv år. Vi erindrer derfor også gerne om, at politikere trods alt er blevet klogere før: I 1958 vedtog Borgerrepræsentationen og Folketinget f.eks. en sekssporet motorvej langs Københavns søer, men 15 år senere var politikerne heldigvis kloge nok til at droppe hele projektet.

Alt for megen af vor sparsomme natur er høvlet bort eller redesignet som monotone og næsten livløse plantager, og selv i vore statsskove fældes gamle og artsrige træer af uvurderlig betydning for mange andre truede arter – kun for at staten kan tjene håndører på at transformere levende træer til døde gulvplanker. Den slags har stået på alt for længe.

Hvis ikke vi siger fra, fortsætter uerstattelige naturværdier med at forsvinde, og derfor trækker vi en streg i sandet nu. Vi vil bevare store og små åndehullers naturlige blomsterflor, gamle krogede træer, vilde vandløb og alt det summende, pippende, svømmende og kriblende liv, der er truet. Det må derfor også være muligt for kloge politikere at finde et andet sted at bygge 260.000 etagemeter i 2017, så uerstattelig natur ikke bliver taberen igen.

Og så vi andre også bliver fri for at fortsætte med at intensivere protesterne helt frem til kommunalvalget, men kan slappe af og nyde naturen i stedet.

Flyt byggeriet, beskyt naturen.

69 danskere fra forskellige dele af kulturlivet
Trykt i Politiken, den 5. november 2016; onlineversion via Politiken.dk

Adil Erdem, Anders Morgenthaler, Anders Trentemøller, Andrea Hejlskov, Ane Trolle, Anne Marie Helger, Anne-Birgitte Agger, Benjamin Koppel, Bjørn Elmquist, Bo Jacobsen, Bryan Rice, Camilla Plum , Christian Braad Thomsen, David Trads, Egon Clausen, Erik Steffensen, Flemming Chr. Nielsen, Henrik Kjerrumgaard, Husk Mit Navn, Isam Bachiri, Jacob Holdt, Jan Sonnergaard, Jens Olesen, Jes Stein Pedersen, Jon Stephensen, Julie Nord, Jørgen Skouboe Møller, Karen Mukupa, Kira Skov, Kristina Stoltz, Kåre Bluitgen, Linse Kessler, Lone Kühlmann, Majbritte Ulrikkeholm, Malene Fenger-Grøndahl, Marie Carmen Koppel, Merete Pryds Helle, Mette Frobenius, Mickey Gjerris, Mikael Rothstein, Mikkel Lomborg, Mikkel Maarbjerg, Naghieb Khaja, Nicolai Howalt, Niels I. Meyer, Nikolaj Kirk, Per Kølster, Pia Tafdrup, Randi Laubek, Rane Willerslev, Rasmus Kofoed, Rune Engelbreth Larsen, Rushy Rashid, Sebastian Klein , Sharin Foo, Sherin Khankan, Signe Wenneberg, Silas Holst, Stig Dalager, Søs Egelind, Søs Fenger, Thomas Blachman, Thomas Bredsdorff, Tim Whyte , Timm Vladimir, Tobias Trier, Trine Pallesen, Trine Søndergaard, Zubair Butt Hussain