Vild vildfarelse om vildere natur

Af Rune Engelbreth Larsen, 20. oktober 2017

Der er ikke megen substans at gribe fat i, når gymnasielærer Asger Habekost Nielsen i Politiken 16.10. spilder sit store indlæg på stråmænd og anden vildledning om mine analyser i avisen 7.-8.10. Her har jeg med udgangspunkt i min aktuelle bog, ’Vildere vidder i dansk natur’, belyst potentialet for at højne naturkvaliteten på offentlige naturarealer.

Det er f.eks. notorisk vrøvl, at dansk naturdebat »styres af yderligtgående naturforkæmpere, der kæmper for urørt natur« og »stærkt begrænset adgang« for offentligheden – hvilket Habekost symptomatisk nok skal til Tyskland for at eksemplificere. Hvis noget ’styrer’ naturdebatten, er det modviljen mod at indstille tømmerhugsten i lidt flere af vore fælles skove, og den overflødige naturfrygt. Selv harmløse planteædere er Habekost åbenbart bange for.

Vildere vidder i dansk natur – ny bog af Rune Engelbreth LarsenDer er ikke én, der har argumenteret for begrænset naturadgang – heller ikke i bogen Vildere vidder i dansk natur, der fastholder offentlig adgang. Og Habekosts frygt for, at han ikke ville kunne løbe orienteringsløb, er enten påtaget fjollet eller bevidst vildledende – selvfølgelig kan der løbes i natur med flere vildheste, elge eller bisoner.

Dyrene flytter sig – ellers kan man jo løbe udenom.

Men Habekost drejer det derhen, at han skal »forcere store hegn« for at komme ind i sådanne naturreservater. Man skulle tro, at han aldrig har været i Jægersborg Dyrehave. Skal man »forcere« noget som helst dér? Nej. Der er hegn omkring, men det bremser ikke millioner af besøgende.

Min bog dokumenterer bl.a. via 400 billeder og 200 kort, at der er plads til og potentiale for naturligere natur i 35 områder, der sammenlagt strækker sig over godt 1.000 af de ca. 3.000 kvadratkilometer, som er offentligt ejet.

Jeg foreslår vildere natur bag hegn, der hindrer de større planteædere i at forsvinde og hærge afgrøder på landmandens marker – men selvfølgelig med fuld offentlig adgang gennem lige så mange porte og låger, vi ønsker. I dag rummer Danmark derimod tusindvis af bittesmå indhegninger, der fragmenterer naturarealer – vildere og naturligere naturområder indebærer, at sådanne irriterende småhegn fjernes og dér erstattes af ét ydre hegn.

Naturen får altså lidt mere plads at udfolde sig SOM natur, men tømmerhugst og alt muligt andet vil stadig råde over langt større arealer.

Vi kan med andre ord let give dansk natur og biodiversitet et tiltrængt albuerum – også uden at hindre rekreative udfoldelser. Og samtidig øge oplevelsesrigdommen markant for løbere, fuglekiggere, lystfiskere og andre naturglade borgere.

Rune Engelbreth Larsen (Debatindlæg i Politiken, den 20. oktober 2017)
Læs mere om bogen: Vildere vidder i dansk natur

Replik af Rune Engelbreth Larsen, Politiken 20.10.2017

 

Pressemateriale: Vildere vidder i dansk natur

Bogens data: 440 sider. Stort format (30 x 21 cm). Hardback. Over 400 fotografier og 225 kort. Pris: 399 kr. indtil 1.12. Derefter 450 kr. Udgivet af Forlaget Dana.

Bogens forfatter, fotograf og layouter: Rune Engelbreth Larsen (f. 1967). Medlem af Etisk Råd og Hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Tidligere medlem af bestyrelsen i Dansk PEN. Gift siden 1994 og far til tre. Cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab. Forfatter, naturfotograf, digter og foredragsholder. Læs mere her: Rune Engelbreth Larsen

> Bestil bogen som pdf-fil i høj opløsning: forlagetdana@gmail.com
Bogens forord (online)

Naturfotos fra bogen til pressebrug (omtale og anmeldelse)
Kreditering: Rune Engelbreth Larsen

15-20 minutter varede en uafgjort kamp mellem disse hopper – en naturlig adfærd, man kan opleve blandt vildhestene på Sydlangeland (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Vildheste (exmoor), Sydlangeland. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING
1 ton ta'r sig en slapper i græsset (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING
Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, urørt skov i Rold. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING
Et sommerblik ud over dele af Syvårssøerne i Frederikshåb Plantage, hvor hedelyngen netop er sprunget ud (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Frederikshåb Plantage. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING
Nyminde Klitplantage (fotograferet af Rune Engelbreth Larsen)
Nyminde Klitplantage. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING
Vilde vidder. Udsigt mod vest fra Svinkløv ved Jammerbugten
Udsigt fra Svinkløv. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING

 

 

Danmark er en kvinde (forord)

Fra Danmark er en kvinde – naturbog i ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen

Jeg drømmer om et digt som beskæmmer gulspurven
firbenene og de mangefarvede fluer – et digt
som en Scania Vabis i slæbegear – og hvad får jeg
når stilheden pludselig ruger gaver ud? En skovdues
lokken ned fra skjulet og lærkers højlydte
trilren med tyttebær ud over himlen den skyfri!

 

Per Højholt: »Personen på toppen«
Praxis 9: Det gentagnes musik (1989)

I Danmark er naturen i vid udstrækning henvist til afgrænsede arealer i et begrænset antal felter mellem landkortets omsiggribende vejnet og landbrugsarealer. Især i det tyvende århundrede har det danske naturlandskab mistet meget terræn til byer, asfalt og landbrug.

En parallel udvikling har i og for sig fundet sted inden for kunstens verden, hvor ikke så få direkte og indirekte har undsagt og dekonstrueret naturen. Per Højholt, hvis to første digtsamlinger fra 1949 og 1956 var rige på naturbilleder, lagde eksempelvis naturen på hylden i årtier, og da den endelig sneg sig tilbage igen, var det betegnende nok i atypiske glimt.

Pludselig måtte han se et af sine digte invaderet og erobret af en skovdues lokken, og end ikke al den metaforiske tyngde, han kunne mønstre i form af et prustende lastvognstog i slæbegear, magtede at jage den af vejen.

Mit eget forhold til naturen har i mange år ligeledes været præget af en tidstypisk distance, som dog har vedligeholdt sig selv uden større anstrengelser. Ikke desto mindre tog naturen også i mit tilfælde revanche, sneg sig ind på livet i et uagtsomt øjeblik og begyndte at »ruge gaver ud« – for nu at låne Højholts ord.

Rune Engelbreth Larsen (foto: Territorium 2014)
Rune Engelbreth Larsen (foto: Territorium 2014)

Og det er den ikke ophørt med siden.

Der var ikke tale om noget lyn fra en klar himmel, men snarere om et besnærende forløb, hvorunder jeg stedse, om end til tider modstræbende blev mere og mere – tør jeg sige – forgabt i Danmark.

Denne bog handler indledningsvis lidt om, hvordan dét gik til, og lidt om, hvad der gik forud – men allermest handler den om, hvad der siden hændte.

Det har også betydet et fornyet forhold til de dele af den kulturhistoriske arv, som jeg tidligere havde forbigået med vekslende omhu.

Jeg kastede ikke hovedkulds mine reservationer bort, men tog alligevel så småt guldalderen med i bagagen, når jeg skulle ud i det fri, og efterhånden vænnede jeg mig til epokens højtravende naturlandskabstilbedelse – og konsulterede den i stigende grad.

Hen ad vejen følte jeg mig dog snarere hjemme i mere nærværende, men af samme grund også mere nærgående danske naturdigte fra slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede. Her fandt jeg min foretrukne guide og parlør til et Danmark, jeg havde fortrængt, men som jeg begyndte at drømme om og efterhånden satte mig for at genopdage.

Siden er inspirationskilderne blevet udvidet og kulturarvens rejseledsagere blevet flere – men mere om det, som bogens danmarksrejse skrider frem.

Ud over at være en beretning, der knytter personlige oplevelser i ord og billeder til kulturhistoriske noter og betragtninger fra en række danske landskaber og naturlokaliteter, handler bogen kort fortalt om en naturfremmed danskers genopdagelse af Danmark.

 

Rune Engelbreth Larsen, maj 2009
Forord til: Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur


 INDHOLD

Forside
Forord
Indledning: Dana

Vinter

Kapitel 1: Af Vandenes Rige
~ Grenen, Hulsig Hede og Råbjerg Mile ~

Kapitel 2: Du barkede Hav ved Vesterhav
~ Svinkløv, Bulbjerg og Hanstholm Vildtreservat ~

Kapitel 3: Frejas Øje
~ Stavns Fjord, Hjortholm og Nordby Bakker ~

Forår

Kapitel 4: Forinden den drev det til Flod
~ Rørbæk Sø, Gudenå og Sukkertoppen ~

Kapitel 5: Som et Aakandeblad på den dybe Sø
~ Sollerup Skov, Nørre Sø og Svanninge Bjerge ~

Kapitel 6: Disse Kyster, krumme, lige
~ Fyns Hoved, Lillestrand og Romsø ~

Sommer

Kapitel 7: Hvad Skovsøen gemte
~ Gurre Sø og Gribskov ~

Kapitel 8: Sit høye, fuldne, kridnehvide Bryst
~ Møns Klint og Klinteskoven ~

Kapitel 9: De gule klipper, det dybblå hav
~ Hammerknuden og Almindingen ~

Efterår

Kapitel 10: Som en Rosengren i Havet
~ Lindelse Nor, Gulstav Klint og Dovns Klint ~

Kapitel 11: Sølv-taager slørede Dalens Bund
~ Vejle Ådal og Syv Års Søerne ~

Kapitel 12: Forklaringens Bjerg
~ Himmelbjerget ~

Efterskrift: Det Uudslukkelige
Tak
Litteratur
Navneregister
Stedregister
Kort
Billedliste