Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Af Rune Engelbreth Larsen

Et skridt på vejen mod vildere natur i Danmark
Dansk natur er trængt, og mange arter truet, hvorfor der er brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Her følger et af 35 forslag til mere end 1.200 kvadratkilometer vildere natur på naturligere præmisser i naturområder, der i altovervejende grad er offentligt ejet …
Område med knap 200-årige ege nær Dronningens Bøge, hvor der formodentlig skal udsættes eghjort (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Smukt område med knap 200-årige ege nær Dronningens Bøge, hvor der formodentlig skal udsættes eghjort (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvis vi bestræbte os på en ambitiøs naturindsats ved at udsætte flere større planteædere og tillod naturens frie processer i en række store naturområder, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vild(ere), mere artsrig og selvforvaltende natur på over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.

Hvis vi både skal gavne biodiversiteten og så vidt muligt undgå traditionelle konflikter mellem landbrugsinteresser og naturhensyn, er det en oplagt mulighed at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.

Dette og en række øvrige forslag ser nærmere på Biodiversitetskortet, Natura 2000-udpegning og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse forudsætninger kan forenes – og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.

Det handler kort fortalt om større naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan vi f.eks. får 79 kvadratkilometer sammenhængende og vildere natur, bl.a. i Nordsjællands største skovområde: Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø …

Baggrund: En måde at begrænse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur på sammenhængende naturområder. Lidt slagordsagtigt kan det overordnet gribes an via de fem p’er fordelt på tre kriterier for udvælgelsen af potentielle områder og to virkemidler til at optimere udgangspunktet for vildere natur – nærmere bestemt: Kriterier for udvalget af større naturområder: 1) plads (til naturlige processer), 2) placering (på altovervejende offentlige arealer) og 3) prioritering (af truede arter og levesteder). Virkemidler til at fremme vildere natur i de udvalgte områder: 4) planteædere (der genudsættes) i naturområder, hvor der gennemføres 5) produktionsophør med biodiversitet som førsteprioritet.

Nærværende er et udkast til én af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og præciseret løbende. Artiklen er et bearbejdet uddrag af kapitel 10 i Del 2 af bogen Vildere vidder i dansk natur.

Naturnationalpark som betegnelse adskiller nærværende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstrækkelig grad. Vi kan også kalde det for et naturreservat, og det kan både placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men foreslås altså her etableret efter ovenstående kriterier.

Forslag til rammerne for Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø – 80 kvadratkilometer, der inkluderer en af Danmarks mest artsrige skove (dette og sidens øvrige kort indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste)
Forslag til rammerne for Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø – 79 kvadratkilometer, der inkluderer en af Danmarks mest artsrige skove (dette og sidens øvrige kort indeholder data fra OpenStreetMap)
Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Bevar, beskyt og forvild Nordsjællands største skovnatur som en helhed

Det gamle træ, o, lad det stå:
Det gamle træ, o, lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.


H. C. Andersen: »Peters Vise« (Hyldemor, 1851)

Biodiversiteten er i alarmerende tilbagegang, og forskerne er enige om, at naturen forarmes over en bred kam. Ikke mindst skovene og de arter, der knytter sig til dem, er trængte. De danske skove rummer således over 60% af samtlige truede arter i Danmark, og over 40% af alle landets truede arter findes kun i skovene. Vil vi bevare artsrigdommen i dansk natur, er skov altså af særlig vigtighed.

En af de væsentligste trusler mod skovarterne er tømmerproduktionen. Skoven får ikke lov til at udvikle sig på naturens præmisser, når løvtræerne fældes i ung og halvgammel alder i stedet for at blive gamle, dø, falde og rådne op i en naturlig cyklus, som alt liv er afhængig af. Samtidig er en stor del af skovenes mange søer og moser gennem tiden blevet afvandet for at lette fældningen og øge de tilplantede plantagearealer, hvilket har bidraget yderligere til skovnaturens forarmelse.

Dér, hvor naturen skal i højsædet, skal skovdriften indstilles 100 procent – det kalder man urørt skov, selv om man naturligvis både må røre skoven, færdes i den og iværksætte tiltag, der kan fremme skovens artsrigdom. Ifølge en opgørelse fra 2012 er der siden 1992 kun udpeget 2.742 hektar urørt løvskov og 1.787 hektar urørt nåleskov (Johannsen 2012), og arealerne er mestendels spredt i mange små parceller, som sjældent tager hensyn til artsfordelingen, hvorfor det er alt for lidt, og for spredt og tilfældigt udpeget

Forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet har beregnet, at minimum 75.000 hektar privatejet og statslig skov skal være såkaldt urørt skov, hvis vi skal bevare Danmarks mange truede skovarter. Men det kan ikke være vilkårlige 75.000 hektar – dette kort viser, i hvilke områder danske skove skal slippe for motorsavene, hvis dette minimumsmål skal holde (Petersen, A.H. m.fl.: 'Bevarelsen af biodiversiteten i de danske skove)
Forskere fra Københavns Universitet har beregnet, at minimum 75.000 hektar privatejet og statslig skov skal være såkaldt urørt skov, hvis vi skal bevare Danmarks mange truede skovarter. Men det kan ikke være vilkårlige 75.000 hektar – kortet viser, i hvilke områder skovene skal slippe for motorsavene, hvis minimumsmålet skal holde (Petersen, A.H. m.fl.: ‘Bevarelsen af biodiversiteten i de danske skove)

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet har udarbejdet rapporten Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove, der påpeger, at minimum 75.000 hektar af det danske skovareal skal fritages for tømmerproduktion, hvis skovens trængte arter skal bevares (fordelt mellem 53.000 hektar privatejet skov og 22.000 hektar statsskov) – det svarer til ca. 13 procent af Danmarks samlede skovareal (Petersen m.fl. 2016). Der vil altså fortsat være masser af skov til tømmerproduktion i Danmark.

Dette minimumsmål afhænger dog af, at de pågældende skovarealer udpeges efter en meget nøje plan over, hvordan arterne fordeler sig, hvorfor rapporten fremlægger et præcist netværk af skovområder, der kan opfylde minimumsudpegningen. Netværket er afbildet til højre som en række 10 x 10 kilometers-kvadrater, inden for hvilke mindst 80 procent af skovene skal fritages for tømmerproduktion og dermed udlægges til såkaldt urørt skov.

Det nytter altså ikke at udvælge tilfældige skov-frimærker hist og pist, om så de samlet set dækker 75.000 hektar eller mere. Der er med andre ord udpeget under en tiendedel af det nødvendige areal urørt skov i Danmark fra 1992 og indtil 2016, hvor regeringens Naturpakke lover 13.000 hektar urørt løv- og nåleskov over ti år. Et vigtigt skridt i den rigtige retning, om end langtfra tilstrækkeligt.

Zoomer vi ind på Nordsjælland kan man se, at to af de udpegede kvadrater overlapper Gribskov – det er altså én af de vigtige skove at udpege meget urørt skov, hvis biodiversitetstabet skal standses i skovene
Zoomer vi ind på Nordsjælland kan man se, at et af de udpegede kvadrater overlapper dele af Gribskov – det er altså ét af de vigtige området at få udpeget urørt skov, hvis biodiversitetstabet skal standses i skovene

Blandt de mest artsrige skovområder, som burde fritages fra skovdrift og få lov til at være urørt skov ifølge forskernes anbefalinger, er store dele af Gribskov.

Døde og døende træer kunne her udlægges til urørt skov og forblive en del af skovens cyklus, hvilket dog ikke betyder, at enhver form for yderligere indgriben dermed er udelukket. Løvskoven bliver først for alvor levested for masser af organismer, når der er mange løvtræer over 150-200 år, men eftersom de almindeligvis fældes før, vil der i generationer fremover stadig være en udtalt mangel på naturlige mængder af døde træer og døende træer, som er afgørende for mange truede arter.

I fem små forsøgsområder i Gribskov eksperimenterer forskere derfor med hårdhændede, men målrettede indgreb for kunstigt at fremskynde (effekterne af) træernes aldringsproces. Indgrebene består i at forcere det naturgavnlige forfald, som den intensive tømmerproduktion har forhindret i århundreder ved hjælp af en slags gennemtænkt ‘vandalisme’. Nogle træer ringbarkes, andre udsættes for ild, og atter bliver gennemboret for at efterligne de biodiversitetsgavnlige skavanker, som ældre træer får (når de får lov) – og som talrige truede arter er tilpasset.

Så længe naturen er trængt på grund af naturforarmende indgreb gennem årtier og århundreder, kan det være nødvendigt at foretage naturbevarende indgreb, der ‘retter op’ på regnskabet igen – men målet er, at skovnaturen fremadrettet bliver selvopretholdende i videst muligt omfang.

Lille Fønstrup Dam i Gribskov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Lille Fønstrup Dam i Gribskov, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvorfor vildskov lige dér?

Gribskov er en af landets mest artsrige skove, hvilket betyder at her også er mange truede arter at beskytte, hvorfor netop denne skov er betydningsfuld. Af samme grund har Gribskov gentagne gange været i spil for at få vildere dansk skovnatur på naturligere præmisser. Eksempelvis har Verdensnaturfonden udgivet rapporten Dansk skovnatur, der opstiller en kvalitativ sammenligning af otte større danske skovkomplekser med henblik på at vurdere potentialet for »vildsomme skovlandskaber« til gavn for en skovnatur i balance (Thomsen 2000), og her fremhæves især Gribskov som oplagt.

Forskere, der også siden har peget på vigtigheden af at lade skovnaturen være urørt og i det hele taget gøre en ekstra indsats for biodiversiteten, har ligeledes inkluderet Gribskov blandt de meget vigtige danske naturarealer (Ejrnæs m.fl. 2014, Petersen m.fl. 2016).

Staten ejer så godt som hele skoven på det afgrænsede areal, hvorfor der (næsten) ikke er private skovejere eller andre private lodsejere at tage hensyn til eller købe ud – det er med andre ord alene et politisk spørgsmål, om hele eller dele af skovens formål skal reserveres til naturens gavn på naturligere præmisser. Eller ej.

Stort set. For forslaget inkluderer også Rankeskov og Strødam Plantage, der udgør Strødam Naturreservat øst for Strødam Engsø. Reservatet er ejet af Københavns Universitet og lukket for offentligheden, men kunne indgå som vigtig del af sammenhængen med forskningsmæssig interesse på samme præmisser som i dag.

Endelig er det oplagt, at Esrum Sø inddrages for at få et større område med sammenhæng og samspil mellem den store artsrige skov og den store artsrige sø, der også er studeret og beskrevet internationalt. Tilstræber vi at få naturværdierne i centrum, burde dette også indebære en forbedring af søens naturtilstand – f.eks. er fosforkoncentrationen øget mærkbart de senere årtier her, om end søen er meget mindre næringsbelastet end danske søer i almindelighed (Grønning & Lind 2004).

Gribskov og Esrum Sø udgør næsten et komplet Natura 2000-område, der bl.a. skal sikre gunstig bevaringsstatus for stor kærguldsmed, bæklampret, stor vandsalamander og mosarten grøn buxbaumia. På udpegningsgrundlaget er desuden ynglefuglene hvepsevåge, rød glente, fiskeørn, plettet rørvagtel, isfugl, rødtoppet fuglekonge, sortspætte og rødrygget tornskade.

Detailkort over den foreslåede afgrænsning.
Detailkort over den foreslåede afgrænsning. Fra venstre til højre: 1) Ejerforhold: Arealer markeret med gråt er ejet af staten (ca. 95%), mens den blå markering dækker Strødam Naturreservat, som er lukket for offentligheden og ejet af Københavns Universitet (ca. 2%). Resterende arealer er i privat eje . 2) De skraverede arealer er beskyttet under Naturbeskyttelseslovens §3. 3) Bioscore: Jo varmere farver desto flere truede arter og potentielle levesteder for truede arter. 4) Den foreslåede afgrænsning overlapper næsten hele Natura 2000-område nr. 133.

Men i det store skov- og søområde er der observeret mange flere spændende arter, bl.a. hvidvinget korsnæb, mosehornugle og korttået træløber, og i 2016 ynglede de sjældne rovfugle havørn, fiskeørn og rød glente alle for første gang med succes i Gribskov. Man kan også være heldig (eller dygtig) og finde sjældne svampe som flammesporesvamp, skinnende laksporesvamp, rosa pastelsporesvamp, ildhåret mørkhat, grøn farvetunge og dråbe kødsporesvamp – navne, hvis associationsrigdom får en række plantenavne til at blegne.

I november 2015 fandt forskere desuden den meget sjældne svamp entoloma pluteisimilis i Gribskov (og Suserup Skov) – men den afventer vist stadig at få et lige så fantastisk dansk navn som mange af sine svampefæller.

Gribskov er desuden hjem for alle fire danske hjortearter, krondyr, rådyr, sika og dådyr – f.eks. lever her landets største bestand af dådyr.

Dåhjort, Jægersborg Dyrehave (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Dåhjort – landets største bestand af dådyr findes i Gribskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Mere græsningsskov, flere vådområder

Afvanding af skovene, fældning af træerne og manglende større planteædere er de tre hovedårsager til det store pres på livets mangfoldighed i skovene, om end Naturstyrelsen har genoprettet en del skovpartier i de senere år.

Ved Store og Lille Hessemose i den nordlige ende af skoven har skovenge og moser fået plads som følge af målrettede rydninger og skovgræsning, der genetablerer nogle af forudsætningerne for et mere åbent skovlandskab.

Der er og har været græsning flere steder i Gribskov, bl.a. på Odderdamsengene, Stenholt Indelukke og de lysåbne arealer ved Solbjerg Engsø og Strødam Engsø. På Ulvedalssletterne omkring Sandskredssøen er der udsat islandske heste til helårsgræsning på ca. 55 hektar, og efter omfattende rydninger af rødgran fremstår området i dag som en kuperet skovslette.

Græsningen er imidlertid ikke altid lige hensigtsmæssigt tilrettelagt, for jo mindre det ligner de naturlige forhold, desto mindre gavner det – brugen af tilskudsfodring om vinteren skaber således en unaturlig fødesøgningsadfærd.

Over en længere årrække har Naturstyrelsen også taget hul på at genetablere naturlige vandforhold i en række områder i skoven, hvor moser, enge, kær og søer har været tørlagt. I 1800-tallet blev Gribskov således gennemskåret af mere end 500 kilometer håndgravede grøfter, der skulle transportere vandet væk fra skoven. Hensigten var og er at skabe bedre forhold for tømmerproduktionen på bekostning af naturen – det er jo lettere at komme frem med skovningsmaskinerne på en tør skovbund, og der er plads til flere træer, hvis vådområder fjernes.

Men oprindelig var Gribskov langtfra det plantagetætte mørke, der især kom til at kendetegne mange danske skove i 1800- og 1900- tallet – faktisk bestod over en fjerdedel af Gribskov i begyndelsen af 1800-tallet af lysåbne arealer (moser, enge, søer, damme, sletter og græsland).

Fra anden halvdel af 1980’erne begyndte man dog at genoprette vådområder i Gribskov, og siden 1992 er der bogstavelig talt søsat en lang række projekter med det specifikke formål at få mere vand tilbage i skoven.

Udbredelsen af moser i Gribskov i 1847-1858 (t.v.) og i 1988 er illustrativ for den danske skovudvikling i almindelighed – grøfter og drænrør har afvandet skovene i vid udstrækning og skabt et unaturligt tørt skovmiljø. Gribskovs samlede moseareal er i perioden reduceret med 83 procent (Flemming Rune: Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century, Forskningsserien nr. 21, 1997)
Udbredelsen af moser i Gribskov i 1847-1858 (t.v.) og 1988 er illustrativ for den danske skovudvikling i almindelighed – grøfter og drænrør har afvandet skovene i vid udstrækning og skabt et unaturligt tørt skovmiljø. Gribskovs samlede moseareal er i perioden reduceret med 83 procent (Jf. Flemming Rune: Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century, 1997)

Over tid er det planen at udvide det samlede areal af vådområder fra de ca. 5 procent, de dækkede i 2006, til 15 procent af skovens areal. I 2016 havde man nået 9 procent, og en af naturens egne naturgenoprettere er tiltænkt en fremadrettet nøglerolle i denne plan: bæveren.

Ved at bygge dæmninger og oversvømme arealer skaber den flere levesteder og dynamisk foranderlighed, ikke blot i form af vådområder, men også mere dødt ved i form af spåner og væltede stammer.

Inspireret af successen med udsætningen af 18 bævere i Klosterheden i 1999 udsatte Naturstyrelsen 23 tyske bævere ved Arresø i 2009-2011. I modsætning til den jyske bestand har den nordsjællandske dog kun haft en beskeden tilvækst de første år. I 2017 anslås 42 individer (Worm 2017), hvor den jyske bestand voksede fra 18 til 45 dyr på blot tre år og efter 15 år blev anslået til over 200 (Berthelsen & Nitschke 2015). Men den første bæverdæmning er blevet set i Gribskov i 2017, og det forventes, at bestanden fremadrettet vil vokse som i Jylland.

Bæveren er meget sky og vanskelig at få et glimt af, så dyret i denne fotoserie er desværre ikke fotograferet i Klosterheden, men såmænd i Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bæveren er meget sky og vanskelig at få et glimt af, så dyret i denne fotoserie er desværre ikke fotograferet i Klosterheden, men såmænd i Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Som noget nyt har man i 2009 også udpeget et såkaldt jagt- og forstyrrelsesfrit område nord for Sandskredssøen omkring Ostrup Vang. På 190 hektar vænnes hjortevildtet til, at eventuelle skovgæster højst skyder med kameraer, hvilket gør dem mere rolige og derfor lettere at observere (ligesom man f.eks. kender det fra et tilsvarende jagtfrit område ved Grærup Langsø i Vestjylland, hvor krondyr ofte kan ses på de åbne vidder midt om dagen). På frimærke efter frimærke har Naturstyrelsen med andre ord gjort en indsats for at sikre den artsrige skovnatur og bidrage til forskningsprojekter af stor relevans.

Men det er en meget stor skov, og der er stadig lang vej til, at Gribskov bliver en naturlig skov. Dertil er der behov for flere genetablerede vådområder, et stop for tømmerproduktionen – og mange flere større planteædere.

Genetableret vådområde i Gribskov, oktober (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Genetableret vådområde i Gribskov, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvad skal der til?

Skovkort, der bl.a. viser urørt skov og græsningsskov i Gribskov (kilde: Naturstyrelsen)
Skovkort, der bl.a. viser urørt skov og græsningsskov i Gribskov (kilde: Naturstyrelsen). Klik på kortet for at se det i større format.

Hvis arternes naturlige samspil og cyklus skal genetableres, skal træerne have lov til at ældes, dø, forfalde og forrådne. Det sidste er også forudsætningen for at få meget mere dødt træmasse i skoven – såkaldt dødt ved, som vi har været inde på indledningsvis. De danske skove rummer gennemsnitligt kun ca. 6 kubikmeter dødt ved per hektar, hvilket er meget langt fra et naturligt niveau:

I en urørt skov er der typisk over 100 m3 dødt træ per hektar, og derfor er det ikke underligt, at evolutionen har resulteret i en kolossal mangfoldighed af arter, som på hver deres måde er specialister i at nedbryde dødt ved. Eksempelvis er mere end halvdelen af alle billearter i nordeuropæiske løvskove knyttet til dødt ved. Hertil kommer et stort antal svampearter. På stammer og grene af de store gamle træer og på de døde stammer vokser en mangfoldighed af mosser og laver, som trives i lyset og fugten på stammer og grene af træer i langsomt forfald. Undersøgelser i Finland har anslået at 4.000-5.000 arter er afhængige af dødt ved i skoven.

 

Bruun, H.H., Heilmann-Clausen, J. & Ejrnæs, R.: »Råddenskab skaber liv« (Kaskelot nr. 194, 2012)

Gribskov er en af vore mest artsrige skove, hvilket betyder at her er særlig mange arter at beskytte, hvorfor netop denne skov er vigtig – og af samme grund har Gribskov som nævnt gentagne gange været i spil for at få vildere dansk skovnatur på naturens præmisser.

 

I november 2014 foreslog Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk og undertegnede (bl.a. på baggrund af ovenstående analyser), at Danmarks Naturfredningsforening kunne føre kampagne for et forslag til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø i form af vildere natur med urørt skov og flere forskellige fritgående planteædere i Sjællands største skov. Forslagets præmisser for en naturnationalpark med vildere skovnatur vedtages af Repræsentantskabet, men placeringen heraf må først en tur gennem foreningens Naturfaglige Udvalg, der analyserer ni store skove – og ender med at prioritere Gribskov højest: »Et oplagt område i kraft af den lange skovkontinuitet som store dele af skovkomplekset repræsenterer samt den topografiske variation. Esrum Sø er en vigtig supplerende naturtype.« (Projekt Naturnationalpark 2015 – Valg af projektområde og finansieringsmodel).

Det korte af det lange er, at Gribskov ikke uden grund er et potentielt nøgleområde i forhold til at sikre truede skovarter på naturens betingelser.

Og netop dette, at tilstræbe skovnatur på naturens betingelser, udelukker først og fremmet skovdrift. I rapporten Evaluering af indsatsen for biodiversitet i de danske skove 1992-2012 af Vivi Kvist Johansen m.fl, fremhæves urørt skov med græsning som det allermest omkostningseffektive middel til at sikre biodiversiteten i skovene: 

Fageksperters vurdering af, hvilke indsatser der har mest gavnlig effekt på truede arter i skovene. Det fremgår tydeligt, at urørt skov med græsning er helt usammenligneligt med andre indsatser – hvilket måske heller ikke er overraskende, eftersom det i højere grad er vildere natur på naturens præmisser end de øvrige virkemidler. Bemærk også, at skovrejsning er et af de to ringeste virkemidler til at gavne biodiversiteten – det handler altså ikke om at plante nye træer, men om at bevare gamle (Johannsen, V.K. m.fl.: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, 2013)
Fageksperters vurdering af, hvilke indsatser der har mest gavnlig effekt på truede arter i skovene. Det fremgår tydeligt, at urørt skov med græsning er helt usammenligneligt med andre indsatser – hvilket måske heller ikke er overraskende, eftersom det i højere grad er vildere natur på naturens præmisser end de øvrige virkemidler. Bemærk også, at skovrejsning er et af de to ringeste virkemidler til at gavne biodiversiteten – vil vi gavne skovnaturen handler det altså ikke om at plante nye træer, men om at bevare gamle (Johannsen, V.K. m.fl.: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, 2013)
Königssee (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sådan kommer det nok ikke helt til at se ud på Esrum Sø, men bådtypen kan man godt lade sig inspirere lidt af – den er eldrevet og fuldstændig lydløs. Nul forurening, heller ikke støjforurening. Fotograferet i Nationalpark Berchtesgaden på Königssee, Tysklands reneste sø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Afgrænsningen af forslaget til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø er i vid udstrækning placeret inden for sammenhængende statsejede områder uden landbrug, uden skovbrug og uden byer – det giver bedre rammer for natur på naturens præmisser end de eksisterende naturparker og nationalparker, og derfor benytter jeg i stedet betegnelsen naturnationalpark. Esrum Sø og Gribskov kan som fællesområde udgøre en unik helhed med meget store natur- og oplevelsesværdier, der utvivlsomt også vil tiltrække mange natur-turister.

Vi har været inde på vigtigheden af at genetablere naturlig vandstand i større dele af skoven og indstille tømmerproduktionen. Det sidste kan med fordel suppleres af en udtynding af ikke-hjemmehørende nåletræer med henblik på at få flere arealer med løvskov og større muligheder for lysninger og åbne sletter à la Ulvesletterne (i begyndelsen af 1800-tallet udgjorde skovsletterne f.eks. omkring en femtedel af det langt mere åbne skovbillede i Gribskov). Det tredje hovedproblem, der skal løses, er manglen på mange flere – gerne forskellige – større planteædere.

Som nævnt rummer Gribskov i forvejen fire forskellige hjortearter og bæveren er ankommet, men med yderligere fire vigtige planteædere ville den blive en helt unik skov med en variation, der måske ikke er set i danske skove i tusinder af år – men som ikke desto mindre engang har været en historisk mulighed: vildheste, vildokser, elge og vildsvin.

Rapporten 'Elg i Danmark' (Sunde & Olesen 2007) anfører, at der naturmæssigt er plads til en dansk elgbestand på samlet set knap 4.400 elge under hensyntagen til eksisterende bestande af rådyr og krondyr. Det centrale Jylland kunne oppebære ca. 2.000 – i dette område er inkluderet dele af nærværende afgrænsning (område v på kortet – klik for at se det i højere opløsning)
Rapporten ‘Elg i Danmark’ (Sunde & Olesen 2007) anfører, at der naturmæssigt er plads til en dansk elgbestand på samlet set knap 4.400 elge under hensyntagen til eksisterende bestande af rådyr og krondyr.  (område v på kortet – klik for at se det i højere opløsning)

Vildsvin roder rundt i skovbunden og skaber derved huller i vegetationen, hvor nye planter kan spire, ligesom der hænger frø fast i deres pels og afføring, som derved transporteres vidt omkring og spredes. Elge ville også trives i en dansk skov på naturligere præmisser – når ‘Nordens giraf’ står på bagbenene, kan den æde løv i op til tre meters højde og udnytte en fødeniche, ingen af de øvrige store planteædere kan.

Ifølge forskere er der plads til en dansk bestand på ca. 4.400 elge, fordelt på 25 delområder i hele landet, hvor Gribskov er én af de fremhævede lokaliteter (Sunde & Olesen 2007).

Rapportens forfattere vurderer, at Gribskov (inklusiv andre nærliggende arealer på sammenlagt 8.600 hektar) ville kunne understøtte en bestand på ca. 126 elge (Sunde & Olesen 2007: 30), idet man regner med ca. 1,5 dyr pr. kvadratkilometer. Hvis selve Gribskov bliver vildskov, vil her kunne være en pæn bestand på 70-80 elge,

Vildskov i etaper

Ved udsættelse af flere større planteædere kommer vi ikke uden om nødvendigheden af ydre hegn, der holder vildheste, kreaturer og eventuelle elge inde, men der er mange muligheder for en hegnslinje i Gribskov, og de relaterer sig til, hvilke dyr de skal holde inde.

1) Et hegn og en hegnslinje, der muliggør vildheste og vildkvæg

Når der kun er hjortevildt i de danske skove, er de store planteæderes samspil med vegetationen begrænset, fordi træer, buske og blomster i hundredtusindvis af år er tilpasset en betydeligt bredere vifte af planteædere. Hvis Gribskov omdannes til et naturreservat med vildskov, hvor al tømmerproduktion indstilles, vil der være 5.600 hektar skov med stort potentiale for større bestande af mange store planteædere. Den enkle, men begrænsede model er at udsætte vildheste og supplere med kreaturer hele året.

Vildhestene passer sig selv og kan fint færdes i skoven, mens der er flere bureaukratiske og juridiske begrænsninger, hvis kreaturer skal slippes løs i skoven. Her ville det mest oplagte være at søge dispensation fra reglerne.

Endelig skal overgræsning naturligvis undgås, men det er heller ikke et sandsynligt problem på så stort et areal, hvis antallet af udsatte dyr tilpasses den mængde føde, der naturligt er til stede om vinteren. Dér er fødegrundlaget mindst, og den bestand, der kan leve af føden om vinteren, er ikke så stor, at den f.eks. overæder blomstervegetationen om foråret og sommeren, sådan som det desværre sker i nogle græsningsprojekter.

Hvad angår et ydre hegn, har vildheste og kreaturer kun brug for et almindeligt elhegn, som hjortene let kan forcere. Det er heller ikke nødvendigt at rejse hegn langs Esrum Søs bredder, for selv om både køer og heste kan svømme, er det næppe sandsynligt, at de skulle svømme ud af naturreservatet (og skulle enkelte heste en sjælden gang gøre det, er det trods alt ikke en uoverstigelig udfordring at indfange dem igen).

Det er heller ikke nødvendigt at hegne byerne i Gribskov (Nødebo og Gadevang), men skulle lokale alligevel ønske det, er det ikke nogen astronomisk ekstraudgift. Hegnslinjen nedenfor er 61 kilometer og ville rumme 12-14 færiste, hvor hegnslinjen krydser trafikerede veje.

Denne hegnslinje omfatter stort set det hele og strækker sig over ca. 61 kilometer, men er åben mod Esrum Sø og er derfor ikke egnet til elge og vildsvin, eftersom de blot ville forlade området. Til gengæld kan man nøjes med et enkelt og billigt el-hegn, der kan holde vildheste og kreaturer inde, og som hjortevildtet kan springe over (vildhestene vil næppe svømme ud i Esrum Sø, men skulle det ske, ville de være lettere at indfange end vildsvin). Undlader man at hegne Gadevang og Nødebo særskilt, bliver hegnslinjen blot på ca. 49 kilometer.
Denne hegnslinje omfatter stort set det hele og strækker sig over ca. 61 kilometer, men er åben mod Esrum Sø og er derfor ikke egnet til elge og vildsvin, eftersom de blot ville forlade området. Til gengæld kan man nøjes med et enkelt og billigt el-hegn, der kan holde vildheste og kreaturer inde, og som hjortevildtet kan springe over (vildhestene vil næppe svømme ud i Esrum Sø, men skulle det ske, ville de være lettere at indfange end vildsvin). Undlader man at hegne Gadevang og Nødebo særskilt, bliver hegnslinjen ca. 49 kilometer.

2) Et hegn og en hegnslinje, der både muliggør vildheste, vildkvæg, elge og vildsvin

Til en vildskov, hvor naturen får optimale vilkår, hører ikke blot vildheste, men som nævnt også vildsvin, og fordi Gribskov har en betragtelig størrelse, er også en stor planteæder som elgen en mulighed.

Men hvis vi inkluderer elge og vildsvin i viften af planteædere, vil dette også kræve et hegn langs dele af Esrum Søs bredder, eftersom begge arter er betydeligt vanskeligere at holde på end vildheste og kreaturer. Desuden er vildsvin desværre stadig uønskede i dansk natur (som det eneste land i Europa), så loven kræver et robust hegn, hvis de skal udsættes.

Da det hverken er hensigtsmæssigt, smukt eller populært at rejse et hegn rundt om Esrum Sø, betyder det en alternativ hegnslinje med et mere robust og fintmasket net, hvis vi skal have vildere skovnatur med elge og vildsvin. 

Nedenfor er et forslag til en sådan hegnslinje, der ikke har hele skoven med, men kunne rumme en meget stor vild kerne i totredjedele af skoven (ca. 3.700 hektar) med mange forskellige planteædere. Dette forslag til en hegnslinje undgår de mest trafikerede veje i skoven og forhindrer dyrene i at løbe ind i Nødebo og Gadevang, men kunne altså blive det vilde hovedområde i naturreservatet. Og bruger vi tallene fra den tidligere nævnte elg-rapport, ville der være plads til (dvs. fødegrundlag for) op imod 55 elge, om end antallet i dette tilfælde bliver mindre, alt efter hvilke og hvor mange andre planteædere der udsættes.

Bag denne hegnslinje ville det nemlig være muligt at udsætte både vildheste, kreaturer, elge og vildsvin – hvilket dog også indebærer, at man skal beslutte sig for, hvilke (og hvor mange) krondyr, dådyr, rådyr og sikahjorte der skal være inden for hegningen. Der kan dog også være andre fordele ved at fravælge vildsvin, idet hegnet i givet fald kan udformes på en måde, hvor rådyr (Danmarks mindste hjorteart) såvel som bæver, ræv og grævling kan passere nedenunder, mens elge, vildheste, krondyr, dådyr og sikahjorte forbliver inden for det hegnede område.

Der er med andre ord flere puslespilsbrikker at flytte rundt med og forskellige kombinationer, der naturligvis i givet fald bør overvejes og præciseres af fageksperter, hvis et sådant naturreservat skulle realiseres. 

Men da 3.700 hektar stadig er et ganske stort areal (knap fire gange så stort som Jægersborg Dyrehave), ville det ikke være et problem at have hjorte uden for såvel som inden for hegnslinjen.

Forslag til en hegnslinje, der ville være velegnet til udsætning af elge og vildsvin i Gribskov. De vigtigste veje er uden for indhegningen, hvorved kollisioner med elge i trafikken undgås, og hverken vildsvin eller elge kan forlade området og søge ud på omgivende landbrugsarealer, men kan gavne naturen i de store centrale dele af Gribskov. Den foreslåede hegnslinje her er ca. 41 kilometer lang, og arealet, den omfatter, er ca. 3.700 hektar stort.
Forslag til en hegnslinje (blå), der ville være velegnet til udsætning af elge og vildsvin i Gribskov. De vigtigste veje er uden for indhegningen, hvorved kollisioner med elge i trafikken undgås, og hverken vildsvin eller elge kan forlade området og søge ud på omgivende landbrugsarealer, men gavne naturen i de store centrale dele af Gribskov. Den foreslåede hegnslinje her er ca. 41 kilometer lang, og arealet, den omfatter, er ca. 3.700 hektar stort.

Elg-skiltI de øvrige dele af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø (uden for hegnslinjen) bør skoven optimalt set ligeledes være urørt vildskov, og her kan også udsættes vildheste og vildkvæg, der blot kræver et almindeligt elhegn, eller man kan her nøjes med de eksisterende bestande af hjortevildt.

3) Naturnationalpark i flere faser – eller én mindre naturnationalpark i centrum af Gribskov?

Den hegnslinje, der er vist på kortet ovenfor, rummer hovedparten af gammel løvskov, det vil sige bevoksninger med 150-årige, 200-årige og endnu ældre løvtræer. Og her ville det som nævnt være muligt at udsætte ikke blot vildheste og kreaturer, men også elge og vildsvin.

Der er imidlertid også de muligheder, at man enten griber det hele an i etaper, således at dele af hegningen (og dermed udsætningen af udvalgte større planteædere) sker i ét mindre delområde ad gangen, imens skovdriften gradvis afvikles i de øvrige dele af skoven, eller at man begrænser hele naturnationalparken til ét delområde på minimum 1.000 hektar. Nedenfor er et forslag til tre etaper eller tre potentielle placeringer af én mindre naturnationalpark, der ikke omfatter hele skoven.

Kunne Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø blive et væsentligt kerneområde med vildere natur i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, kunne hvert af disse delområder så at sige blive et kerneområde i kerneområdet. 

Det er ikke afgørende her, hvilket delområde der bliver første etape eller en selvstændig mindre naturnationalpark (tallene er blot anført for at adskille dem) – men for eksemplets skyld skal jeg afslutningsvis kort eksemplificere mulighederne i det område, der er markeret som nummer 1.

Inden for rammerne af forslaget til et vildthegn, der kan rumme elg og vildsvin (foruden de øvrige større planteædere) er det også muligt at tænke i tre faser. En del af hegningen kunne etableres (og en del af dyrene udsættes) i ét delområde af gangen, mens skovdriften gradvis afvikles i område efter område
Inden for rammerne af forslaget til et vildthegn, der kan rumme elg og vildsvin (foruden de øvrige større planteædere) er det også muligt at tænke i etaper. En del af hegningen kunne etableres (og en del af dyrene udsættes) i ét delområde af gangen, mens skovdriften gradvis afvikles i område efter område. Delområderne kunne også hver især fungere som en selvstændig naturnationalpark, hvis skovdriften hverken på kort eller længere sigt ophører i de øvrige dele af skoven.

Den foreslåede afgrænsning af delområde 1 omfatter ca. 1.100 hektar og grænser op til både Kagerup, Gadevang og Nødebo, hvilket er optimalt for adgangsforholdene, både for lokale og tilrejsende – den har sågar et centralt placeret trinbræt, men man kan også stå af toget ved Kagerup. Men vigtigere er det at delområdet omfatter flere genskabte vådområder, visse bestræbelser på helårsgræsning og store naturværdier. 

Desuden ligger det godt for potentielle større og mindre udvidelser både mod nord, sydøst og sydvest, hvad enten sådanne udvidelser måtte følge hele eller dele af de delområder, som på kortet ovenfor er benævnt 2 og 3. 10-15 elge kunne komme på tale, vildsvin og vildheste lige så, om end vildsvin giver nogle begrænsninger for hegnstypen – og i lighed med de øvrige konkretiseringer naturligvis forudsætter en indledende detailanalyse af fødegrundlaget såvel som af de forskellige planteædere, der kunne komme i spil.

Med den rette sammensætning og det rette antal kan til gengæld opnås en meget varieret græsning i et ganske stort område med urørt skov på ca. 11 kvadratkilometer, der i efterfølgende etaper kunne udvides. Hegnslinjen er ca. 15 kilometer.

Det vigtigste er at komme i gang, og mest akut må det være at indstille al skovdrift i større sammenhængende dele af Gribskov for at sikre en af Danmarks vigtigste skove med mange gamle bevoksninger. 

Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere følgende skridt, der bygger videre på og udvider en række af de tiltag, Naturstyrelsen især har realiseret siden begyndelsen af nullerne:

1) Begræns projektområdet til hele eller dele af de statsejede arealer i Gribskov og Esrum Sø, f.eks. etapevis som i forslaget ovenfor, og medtag kun få privatejede arealer, hvis de bidrager til at sammenføjer det øvrige, og hvis de kan opkøbes.

2) Ansæt biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur på naturligere præmisser; b) præcis hvilke og hvor mange større planteædere området kan understøtte i hele eller dele af naturreservatet; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og bør hegnes, f.eks. som i ovenstående forslag; d) hvordan yderligere afvanding kan afvikles, så området får en mere naturlig vandbalance; e) hvor store eller små skovarealer, der skal ryddes eller udtyndes før en omlægning til urørt skov med et totalophør af al tømmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemfører et stop for – eller en begrænsning af – de former for privat udnyttelse, der øger risikoen for at fortrænge truede arter, f.eks. udsætning af bistader og mos-indsamling.

3) Finansiér udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune – eller (mere realistisk) ansøg nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række naturprojekter landet over).

En skov, hvor resterne af ensformige plantagebilleders tætte mørke linjer med tiden helt ville forsvinde, også selv om man bevarer det store parforcejagtvejsystem, der naturligvis har kulturhistorisk værdi. En skov, hvor livets spraglede mangfoldighed udvikles og afvikles i en naturlig cyklus på naturligere præmisser. En skov, hvor der er endnu mere vand, flere kær, flere moser og større variation – og hvor man måske både kan få et glimt af bævere, vilde hjorte, vilde elge, vildsvin og vildheste.

En skov, der år for år bliver mere spændende, vildere, mere uforudsigelig – og derfor endnu rigere på oplevelsesværdier.

Rune Engelbreth Larsen, marts 2016. Senest opdateret: oktober 2017
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

NOTE1: Artiklen er et bearbejdet uddrag af kapitel 10 i Anden Del af bogen Vildere vidder i dansk natur.
NOTE2: Litteraturhenvisninger refererer til Litteraturlisten.

APROPOS SAMME OMRÅDE

> Youtube: Kort fremstilling af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
> Introduktion: Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur
> Fotoserie: Gribskov – dansk storskov med stort naturpotentiale
> 24.03.2015: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

> 22.11.2014: Forslag til Danmarks Naturfredningsforening om Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø  

Rold Skov – Troldeskoven, Bjergeskov og en orkidé i bur

Af Rune Engelbreth Larsen

Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Fruesko (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Fruesko, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rold Skovs største botaniske tilløbsstykke er uden sammenligning stor fruesko – Europas største orkidé.

Da staten oprindelig overtog den nordlige del af Rold Skov i 1826, var her en åben græsningsskov, men med tømmerproduktionens fremmarch ændrede skoven karakter til ugunst for fruesko, som egentlig trives bedst på kalkrige overdrev. I de senere år er bestanden imidlertid gået frem, efter at Naturstyrelsen har lysnet området ved at genindføre skovgræsning.

Orkideen er dog så efterstræbt, at den har været hegnet ind siden 1889 for at beskytte den mod orkidé-tyveri. Alligevel lykkedes det tyve at ødelægge hegnet og grave 44 planter op i juni 2012, hvilket reducerede bestanden med en femtedel over night, og i juni 2016 blev hegnet atter forceret og 12 blomster plukket.

Stor fruesko har som andre orkideer haft en stribe forskellige navne gennem tiden, heriblandt flere mytologiske og poetiske navne som Frejas sko, Venus sko og Jomfru Marias sko, men også mindre kreative som f.eks. skoblomst og vild nyserod med brede blade

Jeg vil se fler’ orkideer gro,

forskønne vort landskabs organiske spor.

Jeg vil se yndige fruesko

med læber af guld i den kalkrige jord.

 

Rune Engelbreth Larsen: »Artsrigdom« (2012)

Bjergeskov, en del af Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bjergeskov, en del af Rold Skov, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Bjergeskov, orkidé-indhegning (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Den sjældne orkidé fruesko er hegnet inde i Bjergeskov, for at ingen stjæler den, eller den bliver ædt ned af hjorte (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Hegn omkring fruesko (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Indhegnet ‘sluse’, så man kan komme tættere på den sjældne orkidé fruesko i Bjergeskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Fruesko (foto: Rune Engelbreth Larsen)
En af Danmarks absolut sjældneste orkideer, fruesko, skal opleves gennem hegn i Rold Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rold Skov er Danmarks største sammenhængende skov – i et hjørne af den del af skoven, der også hedder Vælderskov, finder man Troldeskoven. Her vokser bl.a. 300 år gamle bøgetræer, flerstammede og krogede træer med karakter og stemning, om end det er en effekt af stævningsdrift, snarere end naturens eget lune. I dag er Troldeskoven imidlertid udlagt til urørt skov, det vil sige helt fri for enhver type skovdrift og er derfor i højere grad natur på naturens præmisser.

Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Et mørkt hjørne af Troldeskoven – urørt skov er skov uden tømmerproduktion. Hvis der ikke er større græssende dyr, sådan som en skov fra naturens hånd har været betydeligt rigere på end i dag, kan den sine steder blive meget mørk (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Og Træernes Grene hvisked og slog
i Natten, som talte de Fingersprog.

 

Det var, som de nikked og hviskede blidt:
“Vi høje Træer, vi har bragt det vidt,

 

vi opstod engang af et Urtidsslim,
som Søskendebørn til et Menneskekim,

 

men langt har vi rakt os og vidt har vi strakt os,
den hele Jord har vi underlagt os.

 

Før Mennesker kom, stod vi fylkede her
et Folk af taalmodige, stolte Træer.

 

De Menneskekim var os altid imod,
de havde ej Tanke for at slaa Rod.

 

Ved Hjælp af den Styrke, de lægger i Gyset,
forstod de at flytte sig selv efter Lyset.

 

Det gør deres Fremgang besværlig paa Kloden,
de gemmer i Hodet, hvad vi har i Roden.

 

De kan ikke trygt i Naturen sænke sig …
det allerbedste, det kan de kun tænke sig.

 

De udbreder Lykke snart her snart der,
men deres Lykke er ingenting værd.”

 

Sophus Claussen: »Træerne« (1917)

Troldeskoven, Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker

Af Rune Engelbreth Larsen

Et skridt på vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark
Dansk natur er trængt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet Vildere vidder i dansk natur fokuseres her på ét af flere områder, der samlet set kunne give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur …
Lidt af Rebild Bakker set gennem lidt af Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Lidt af Rebild Bakker set gennem lidt af Rold Skov, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvis vi bestræbte os på en ambitiøs naturindsats ved at udsætte flere større planteædere og tillod naturens frie processer i en række store naturområder, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vildere, mere artsrig og selvforvaltende natur på over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.

Hvis vi både skal gavne biodiversiteten og så vidt muligt undgå konflikter med private lodsejere, er det mest oplagte at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.

I denne og en række øvrige artikler er det bl.a. hensigten at se nærmere på Biodiversitetskortet, Natura 2000-udpegning og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse forudsætninger kan forenes – og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.

Det handler kort fortalt om større naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan vi f.eks. får 24 kvadratkilometer sammenhængende og vildere natur omkring et af landets største skovområder: Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker …

Baggrund: En måde at begrænse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur på sammenhængende naturområder, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og udsættelse af større planteædere, b) er kendetegnet ved en høj artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt grænser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at få disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturområder – ikke m.h.p. detaljeret planlægning af flyvefærdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i områder, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. Nærværende er et udkast til én af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og præciseret løbende. Læs mere her om tankerne bag:
> Vildere vidder i dansk natur

Naturnationalpark som betegnelse adskiller nærværende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstrækkelig grad. En naturnationalpark kan både placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenstående kriterier.

Forslag til rammerne for Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker – nogle af Danmarks kendteste skov- og bakkelandskaber kan danne rammer for 24 kvadratkilometer (kortet er baseret på OpenStreetMap)
Forslag til rammerne for Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker – nogle af Danmarks kendteste skov- og bakkelandskaber kan danne rammer for 24 kvadratkilometer (kortet er baseret på OpenStreetMap)

Rold Skov(e) kan blive vildere og mere varieret 

Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker
Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker

Træerne falder og falder
hen over skovbund, nedad bjergskråninger,
afgrenet, gennemskåret, læsset på lastbiler,
kørt bort, målt med klodetid, livsluft,
til kortvarig ensidig nytte.

 

Falder og falder
med nålene, løvet, fotosyntesen,
reder, æg og flygtende fugle,
blotlægger myldret af dyr på flugt
fra grene og hulninger, bort fra
underskov, kratværk og rødder.

 

Thorkild Bjørnvig: »Skovene«

Er der en del af dansk natur, der i årti efter årti er blevet endnu mere overset, forsømt og forarmet end andre dele, er det skovene. Til trods for en udbredt forståelse for problemerne ved de omfattende skovrydninger i store regnskove i udlandet har det taget mange år, før bredere dele af befolkningen og det politiske niveau har forstået, at også tømmerproduktionen i Danmark forarmer skovnatur, når vi fælder og dræner de ældste og mest artsrige dele af vore løvskove. 

Rold Skov, der med sine ca. 8.000 hektar er landets næststørste skovområde, er ingen undtagelse – selv om man i de senere år har taget fat på at prioritere naturens vilkår højere i enkelte dele af de statslige skovarealer.

Skovkomplekset består egentlig af mange skove med egne stednavne, men helheden kaldes Rold Skov. Flere steder når terrænet op over 100 meter (højest er Rold Bavnehøj på 114 meter), og det kuperede skovlandskab rummer bl.a. tørvemose, højmose, elle- og askesumpe, hundredvis af kilder og to større vandløb, Lindenborg Å og Willestrup Å.

Her er berømte og populære lokaliteter som Lille Blåkilde, Troldeskoven, Store Økssø (af den sjældne naturtype brunvandet sø), og Bjergeskov med den uhyre sjældne, meget smukke og ganske særprægede orkidé fruesko.

Den kalkrige undergrund er optimal for flere forskellige orkideer, men giver også mange jordfaldshuller, der sine steder sætter et særegent præg på skoven. Jordfaldshuller opstår, når regnvandet forsures af humussyrer i jordbunden og siver ned gennem sprækker, hvor de gradvis opløser kalken og danner hulrum, der pludselig kan kollapse. Et af skovens største jordfaldshuller, Røverstuen, måler f.eks. 12 meter i dybden og 35 meter i diameter.

Lille Blåkilde ved Rold Skov og Rebild Bakker er en af områdets hundredvis af kilder. Kilden forsyner hvert sekund Lindenborg Å med 150 liter kildevand (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Lille Blåkilde ved Rold Skov og Rebild Bakker er en af områdets hundredvis af kilder. Kilden forsyner hvert sekund Lindenborg Å med 150 liter kildevand (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Skoven(e) omgiver desuden den lille by Rebild og ikke mindst Rebild Bakker, som vi skal vende tilbage til, og i den østlige ende finder vi Himmerlands største sø, den 204 hektar store Madum Sø, en såkaldt lobeliesø. Nordvest for Rebild Bakker ligger den genskabte Gravlev Sø i tilknytning til Lindenborg Å, der er blevet genslynget og nu snor sig gennem ådalen langs søen.

De hjemmehørende bøge i Rold Skov er langsomtvoksende og har tilsyneladende en særlig formerningsstrategi, der adskiller dem fra sydligere bøge, idet de skyder nye skud fra stub og rødder, når de fældes. Røllebøge kaldes de, når de udvikler flere stammer (nogle helt op i et antal af 20-30), hvilket dog skyldes driftsformen. Røllebøge findes især over for Rold Storkro, men kan også opleves i Bjergeskove, Nørreskoven, Fræer Purker, Nordre Purker og Rebild Bakker.

Rold Skov er en skov fuld af fortællinger, naturhistorie og en spændende artsrigdom, der dog er presset af tømmerproduktion, som i altovervejende grad dominerer både de privat- og statsejede dele af skoven. Derfor er her et godt udgangspunkt for at give skovnaturen et løft ved at indstille statens skovdrift og påbegynde en udvikling, hvor naturen selv får lov til at råde.

Kyø Skov, urørt skov i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, en lille urørt del af Rold Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Danmarks første nationalpark er glemt – men kunne indgå i dansk naturnationalpark

De færreste ved det, men Danmarks første nationalpark var ikke Nationalpark Thy, der blev oprettet i 2007 og indviet i 2008 – det var Rebild Bakker National Park. Da en del af Rebild Bakker var blevet opkøbt af Dansk-Amerikansk Selskab i 1912, blev de overdraget til staten som en af Europas første nationalparker, næsten 100 år tidligere end Nationalpark Thy. Betingelserne for overdragelsen var, at området skulle forblive i samme naturtilstand, være offentligt tilgængeligt og huse dansk-amerikanernes arrangementer på amerikanske festdage – som bekendt fejres USA’s Uafhængighedsdag den 4. juli stadig hvert år i Rebild Bakker.

Rebild Bakker var Danmarks første nationalpark, udpeget i 1912, men trods indgangsskiltet her har området ikke længere status af nationalpark (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Rebild Bakker var Danmarks første nationalpark, udpeget i 1912, men trods indgangsskiltet her har området ikke længere status af nationalpark (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Betegnelsen nationalpark fremgår dog ikke mange steder længere, om end man lokalt fortsat skilter med Rebild National Park og stadig kan støde på den både lokalt og internationalt i forbindelse med turist-PR. Men Rebild Bakker National Park var og er et tidligt forvarsel for, hvordan det i det hele taget er gået det danske nationalpark-koncept.

Da den daværende VK-regering satte nationalparker på dagsordenen i begyndelsen af nullerne (som følge af en kritisk opfordring fra OECD i 1999), valgte man på et tidligt tidspunkt at forbigå de internationale nationalpark-kriterier. Naturværdierne blev derved underprioriteret i opsigtsvækkende grad, og byer, skovbrug og landbrug fik i mange tilfælde en fremtrædende plads inden for det, der oprindelig var tænkt som naturreservater. Placeringerne af de danske nationalparker er heller ikke optimale i forhold til beskyttelsen af Danmarks trængte arter, og nationalparkloven sikrer ikke nogen særskilt naturbeskyttelse: Nationalparker eller nationalmarker? Forslag til en reaktualisering.

Af samme grund er det her hensigten at signalere behovet for større sammenhængende naturreservater med naturværdierne som omdrejningspunkt – naturnationalparker. 

Rebild Bakker (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Tidligt aftenlys over Rebild Bakker (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvorfor vildere natur lige dér?

Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker overlapper næsten 100 procent de statsejede arealer. Når det ser ud, som om en større del af statens skov i den sydvestlige del ikke er med, skyldes det en fejl på statens kort – det pågældende areal (Østerskov) er ikke statejet.
Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker overlapper næsten 100 procent de statsejede arealer. Når det ser ud, som om en større del af statens skov i den sydvestlige del ikke er med, skyldes det en fejl på statens kort – det pågældende areal (Østerskov) er ikke statejet.

Når dele af Rold Skov og Rebild Bakker egner sig godt som sammenhængende naturreservat med vildere natur på naturens præmisser, skyldes det både områdets status, ejerforhold og artsrigdom.

Staten ejer Rebild Bakker og nærmest hele den centrale del af Rold Skov, hvoraf langt hovedparten ligger vest for jernbanesporet, og kun en mindre bid øst for. Ønsker man et lettere og mere ‘rent snit’ i forhold til afgrænsningen af et naturreservat, kunne man overveje at lade østgrænsen flugte med jernbanesporet.

Den foreslåede afgrænsning overlapper store dele af Natura 2000-område nr. 18: Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Her er staten i forvejen forpligtet på at yde en række udvalgte arter og levesteder en særlig beskyttelse som følge af EU-krav.

Arterne på udpegningsgrundlaget er følgende: bred vandkalv, bæklampret, havlampret, stor vandsalamander, damflagermus, odder, fruesko, grøn buxbaumia, blank seglmos (som dog ikke er fundet i området) samt isfugl, sortspætte, hvepsevåge, stor hornugle, hedelærke og rødrygget tornskade.

Centrale dele af Natura 2000-område nr. 18 ligger inden for den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker
Centrale dele af Natura 2000-område nr. 18 ligger inden for den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker

Af andre sjældne arter huser området også svampe som skygge-skærmhat og skarlagen-pragtbæger samt orkideer som rød skovlilje, bakke-gøgeurt og tyndakset gøgeurt. Blandt de øvrige mere eller mindre sjældne planter finder vi f.eks. druemunke, kronløs springklap, pyramide-læbeløs, smalbladet klokke, skov-storkenæb, nordlig lund-fladstjerne, afbidt høgeskæg og vellugtende agermåne. 

Udover udpegningsgrundlagets fugle kan vi bl.a. møde lille korsnæb, ravn og natravn, men området er også levested for rådyr og en stor krondyrbestand. I den anden ende af størrelsesskalaen finder vi otte forskellige flagermusarter og en stribe sjældne insekter, f.eks. den relativt sjældne snudebille med det hyggelige navn cigarruller. Endvidere kan den heldige møde fireplettet glansbille, konvalbille, lille maskebille, hieroglyf mariehøne, æblestikker. trehornet skarnbasse, sort vedrovflue og stub-svirreflue såvel som dagsommerfuglen isblåfugl og natsommerfuglen blodnakke.

Biodiversitetkortets bioscore inden og uden for det afgrænsede areal viser, at det på længere sigt er en god idé at udvide naturnationalparken både mod øst og vest. Bioscore er et mål for koncentrationen af truede arter og potentielle levearter for truede arter (jo varmere farver, desto højere koncentration).
Biodiversitetkortets bioscore inden og uden for det afgrænsede areal viser, at det på længere sigt er en god idé at udvide naturnationalparken både mod øst og vest. Bioscore er et mål for koncentrationen af truede arter og potentielle levearter for truede arter (jo varmere farver, desto højere koncentration).

Rold skov på skovens præmisser …?

Bjergeskov, orkidé-indhegning (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Den sjældne orkidé fruesko er hegnet inde i Bjergeskov, for at ingen stjæler den, men det er desværre ingen garanti (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Blandt de sjældne arter, vi kan finde i Rold Skov, har én dog nærmest status af skovens ikonart – Europas største orkidé, stor fruesko. Desværre har man måttet hegne planterne inde siden 1889, fordi de gentagne gange har været udsat for orkidétyveri (f.eks. i juni 2012, hvor hele 44 planter blev gravet op og stjålet, og i juni 2016, hvor der blev plukket 12 blomster).

Da staten overtog den nordlige del af Rold Skov i 1826, var her åben græsningsskov, men tømmerproduktionens fremmarch ændrede skoven karakter til ugunst for fruesko, som egentlig trives bedst på kalkrige overdrev. I de senere år er bestanden imidlertid gået frem bag hegnet, efter at Naturstyrelsen har lysnet området ved at genindføre skovgræsning.

Fruesko (foto: Rune Engelbreth Larsen)
En af Danmarks absolut sjældneste orkideer, fruesko, skal opleves gennem hegn Bjergeskov – den ene af kun to danske lokaliteter (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Oprindelig har der udover hjorte og elge bl.a. levet vildsvin, heste og urokser i de danske skove, hvilket har haft afgørende betydning for træer og anden vegetation og f.eks. betydet flere skovlysninger. I takt med at mennesket har bortjaget en række af de store planteædere, har landbrugets husdyr til gengæld overtaget og græsset i skovene og utilsigtet haft en tilnærmet effekt – sine steder snarere overgræsset. I kombination med tømmerproduktionens decimering af skovene nåede det danske skovareal derfor ned på blot 2-3 procent af landets samlede areal i begyndelsen af 1800-tallet.

Med skovforordningerne i 1781 og Christian 7.’s fredskovsforordning i 1805 blev der slået skov-alarm – om end hensigten ikke var at beskytte skovnaturen, men derimod alene at beskytte og målrette tømmerproduktionen. Det betød bl.a. et forbud mod høslæt og skovgræsning (med få undtagelser), hvorved mange skovarter mistede samspillet med de større planteædere, og skovene udviklede sig tættere og mørkere med stadig færre lysninger. Desuden fremmede man tilplantningen af ikke-hjemmehørende, ensformige og artsfattige nåletræsplantager, som udgør store dele af Danmarks skovareal i dag.

Også afvandingen af skovene tog fat for at optimere tømmerproduktionens effektivitet. Tusinder af grøftekilometer blev gravet, og moser, sumpe og søer blev tilkastet, hvorfor skovene i 1800- og 1900-tallet både er blevet unaturligt tørre og unaturligt blottede for gamle, døende og døde træer. Vådområder, lyngpletter, enge og lysninger er blevet tilplantet i effektivitetens produktive navn, og talrige arter er blevet presset eller helt fortrængt fra deres levesteder. 

Udviklingen sammenfattes i rapporten Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet: »Skovlovgivningen i form af Fredskovsforordningen af 1805 og dennes afløser fra 1935 har dog udgjort en meget håndfast og stærkt produktionsorienteret ramme for forvaltningen af det fredskovspligtige skovareal frem til 1989, hvor den første af en række revisioner af loven fandt sted. Først med loven fra 1989 og de efterfølgende revisioner i 1996 og 2004 har Skovloven fået indarbejdet hensyn til den biologiske mangfoldighed i forvaltningen af de danske skove.« (Johannsen m.fl. 2013).

De nye og begrænsede biodiversitetshensyn har dog ikke kunnet vende et par århundreders udvikling og hindre, at tætte, tørre, ensartede og ensaldrede skove uden dødt ved er blevet den norm, der stadig er dominerende i Danmarks skove ved begyndelsen af det 21. århundrede. Det er kun i marginale områder, vi har genetableret naturlig vandbalance, udlagt såkaldt urørt skov og indført skovgræsning, og den største andel af Danmarks truede arter er således stadig skovarter. 

Vi skal derfor have flere skove med genetablering af den naturlige vandbalance, flere skove med større planteædere og flere skove uden tømmerproduktion, hvis de danske skoves tiloversblevne artsrigdom skal bevares.

Bjergeskov, en del af Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bjergeskov, en del af Rold Skov, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvad skal der til?

De statsejede arealer i Rold Skov, især de mest artsrige områder, er oplagte at udpege til natur på naturligere præmisser, indstille motorsavene og afvandingen, for dernæst at udsætte større vilde planteædere, f.eks. heste, kreaturer og elge. Og i tilknytning til de åbne vidder i Rebild Bakker, kunne bisoner måske også komme på tale.

Naturstyrelsen Himmerland har også udlagt visse arealer med græsningsskov, og flere er på vej. Her medregnes dog græsning på Rebild Bakkers åbne landskaber som græsningsskov, men derudover også græsningen på de 38 hektar i Bjergeskov, hvor man har standset tilbagegangen for fruesko. Dette areal var tidligere såkaldt urørt skov, det vil sige skov uden skovdrift, hvilket desværre ofte er blevet (mis)forstået som en hindring for at udsætte græssende dyr. 

I stedet bør urørt skov altid kunne integrere større planteædere, som derved kan udøve deres naturlige funktion i skoven. Det bliver ikke mindre ‘urørt’ af den grund, så længe skoven fortsat er fritaget fra tømmerproduktion. For at udrydde en helt unødvendig misforståelse af de to begreber har seks forskere af samme grund præciseret definitionen på ‘urørt skov’:

»Urørt skov er skovområder udpeget til biodiversitetsformål uden omkostningstung naturpleje. Urørt skov betyder, at der ikke drives skovdrift. Urørt skov udelukker hverken mennesker, græssende dyr eller naturgenopretning.«

 

Hans Henrik Bruun (Biologisk Institut KU), Rasmus Ejrnæs (DCE, AU), Morten D.D. Hansen (Naturhistorisk Museum, Aarhus), Jacob Heilmann-Clausen (Statens Zoologiske Museum, KU), Carsten Rahbek (CMEC, KU), Jens-Christian Svenning (Institut for Bioscience, AU). Altinget.dk den 12. maj 2015.

Skovkortet over de statsejede arealer viser bl.a., at der er i dag er forsvindende lidt såkaldt urørt skov, og 'græsningsskov' er der udover Rebild Bakker heller ikke meget af – ideelt set bør hele skoven være uden tømmerproduktion, hvis naturen skal være på naturens præmisser
Skovkortet over de statsejede arealer viser bl.a., at der er i dag er forsvindende lidt såkaldt urørt skov, og ‘græsningsskov’ er der udover Rebild Bakker heller ikke meget af – ideelt set bør hele skoven være uden tømmerproduktion, hvis naturen skal være på naturens præmisser

En modstillende skelen mellem græsningsskov og urørt skov forbigår med andre ord vigtigheden af, at skov uden tømmerproduktion med fritgående større planteædere bringer os endnu nærmere de udgangsbetingelser, som skovnaturen oprindelig er udviklet under, og derfor er en kombination at foretrække. Det kan og bør vi under ét kalde urørt skov – eller i formidlingssammenhænge eventuelt bruge et begreb med mere illustrative associationer: vildskov.

Overordnet set er der behov for større sammenhængende natur på naturens præmisser, hvor skov og åbent land glider gradvis ind og ud af hinanden frem for i skarpe og unaturlige skel. Kombinationen af Rold Skov og de åbne vidder i Rebild Bakker er god for en helhedsbetragtning, hvor større planteædere kan bevæge sig frit over adskillige kvadratkilometer, frem for i små hjørner, og fordi det på længere sigt kan bidrage til at opbryde og variere naturen.

Forskellige planteædere har forskellig indvirkning på vegetationen og skaber stor variation (illustration © Karsten Thomsen)
Forskellige planteædere har forskellig indvirkning på vegetationen og skaber stor variation (illustration © Karsten Thomsen)

Det bør helst være andre planteædere end de geder, som i dag helårsgræsser i Rebild Bakker (og de sommergræssende får), som de ikke kommer den voldsomme tilgroning af ørnebregne til livs, men nedbider den øvrige vegetation for massivt – og den maskinelle bekæmpelse af den ensformige tilgroning af ørnebregne har heller ingen blivende effekt. 

Større planteædere kan trampe huller i vegetationen til andre planter og måske over tid trænge ørnebregne tilbage, men hvilke og hvor mange dyr, der er fødegrundlag for, forudsætter forskeres nøje detailanalyse af området. Formodentlig vil ikke mindst vildheste, (vild)kvæg, bisoner og elge indgå i overvejelserne.

Ifølge rapporten Elg i Danmark kan Rold Skov f.eks. huse ca. 80 elge, selv når der tages højde for en stor bestand af krondyr (Sunde & Riis 2007) – her medregnes dog både private og statslige dele af skoven, hvorfor en mere specifik analyse også af den grund er nødvendig.

En naturnationalpark i Rold Skov og Rebild Bakker med flere fritgående planteædere kræver et ydre hegn, så græsningseffekten ikke går tabt, men et ydre hegn betyder hverken manglende offentlig adgang eller et stop for samspillet mellem dyrelivet inden og uden for afgrænsningen. Udover indgangsporte og -låger til homo sapiens kan man under hegnet etablere et større antal mindre faunapassager, der f.eks. gør det muligt for rådyr, ræv, grævling, odder, bæver, hare og andre mindre dyr at passere ind og ud – ligesom det i dag er tilfældet under hegnet rundt om Mellemområdet i Lille Vildmose.

Den afgrænsning, som er foreslået her, dækker 24 kvadratkilometer og en ydre ‘grænse’, der er ca. 39 kilometer lang, men man kunne også nøjes med at afskærme visse områder. I tilfælde af et ydre hegn hele vejen rundt om naturnationalparken ville det allermest hensigtsmæssige nok være at lade hegnslinjen gå nordvest om Rebild by:

Hvis hele Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker skulle afgrænses af et ydre hegn (med faunapassager, så mellemstore dyr kan passere ind og ud, mens store planteædere bliver inden for området) kunne en hegnslinje på ca. 28 kilometer se sådan ud.
Hvis hele Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker skulle afgrænses af et ydre hegn (med faunapassager, så mellemstore dyr kan passere ind og ud, mens store planteædere bliver inden for området) kunne en hegnslinje på ca. 28 kilometer se sådan ud.

Denne hegnslinje ville for det første lette de større dyrs passage mellem Rebild Bakker og den nordlige del af Rold Skov (bl.a. Bjergeskov) og for det andet gøre den samlede hegnslængde ca. 11 kilometer kortere, end hvis den skulle følge naturnationalparkens afgrænsning minutiøst. Skulle man vælge den foreslåede løsning, ville hegnet således blive ca. 28 kilometer langt. 

Et elg-hegn med tyve års holdbarhed koster f.eks. ‘kun’ ca. 126.000 kr. pr. kilometer i 2005-priser (jf. DMU-rapporten Elg i Danmark) – i tilfældet Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker ville det sammenlagt beløbe sig til ca. 4,4 mio. kr. i 2016-priser.

Andre anslår dyrere hegn på op til 250-300 kr. pr. meter, hvorved et sådant vildthegn ville beløbe sig til ca. 7,0-8,4 mio. kr. Men stadig ikke nogen uoverkommelig investering, når man betænker den betydning, det kunne få for naturen og de muligheder for natur-turisme, et sådant naturreservat med mange flere større planteædere også ville åbne.

Læs også: Hegn kan bane vejen frem for at stå i vejen for vildere natur

Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere følgende skridt:

1) Begræns projektområdet primært til de statsejede arealer i Rold Skov og Rebild Bakker og undersøg mulighederne for opkøb (eller permanent bindende aftaler med de private ejere) af de få privatejede arealer, eller udelad i første omgang alt andet end offentligt ejet natur.

2) Ansæt biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur på naturligere præmisser; b) præcis hvilke og hvor mange større planteædere området kan understøtte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og bør hegnes, f.eks. som i ovenstående forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, så området får en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort eller lille areal i de eksisterende skovbevoksninger, der skal ryddes og udtyndes før en omlægning til urørt skov med et totalophør af al tømmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemfører et stop for – eller en begrænsning af – de former for privat udnyttelse, der øger risikoen for at fortrænge truede arter, f.eks. udsætning af bistader og mos-indsamling.

3) Finansiér udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune – eller (mere realistisk) ansøg Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række naturprojekter landet over).

Mulighederne er til stede for både at bevare Rold Skovs og Rebild Bakkers unikke kulturhistoriske betydning med samme offentlige adgang som i dag og samtidig give natur og biodiversitet et markant løft. På statsejede områder uden konflikter med landbrug eller andre private lodsejere. Uden landbrug og skovbrug – men med naturværdierne i centrum. 

Lad mig afslutte, som jeg begyndte, med et uddrag af Thorkild Bjørnvigs fine digt, »Skovene«. Naturen har ikke blot værdi som ressource, men også i sin egen ret – og naturligvis som et rum til oplevelse og refleksion, hvilket vel er værd at tage med.

Fra træerne udgår, hvad mennesker i længden
århundreders længde, ikke kan undvære:
liv uden hensigt: væren.
Dette går som en akse op fra jorden
i stjernestunder gennem os. Enten er vi.
Eller resten er stridbar forvirring,
et liv uden fester og fred,
uden rødder og stjerner.

 

Thorkild Bjørnvig: »Skovene«

Rune Engelbreth Larsen, marts 2016
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

APROPOS 

> Fotoserie: Rold Skov – Troldeskoven, Bjergeskov og en orkidé i bur
> Introduktion: Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur
> Status: 1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur