Vild vildfarelse om vildere natur

Af Rune Engelbreth Larsen, 20. oktober 2017

Der er ikke megen substans at gribe fat i, når gymnasielærer Asger Habekost Nielsen i Politiken 16.10. spilder sit store indlæg på stråmænd og anden vildledning om mine analyser i avisen 7.-8.10. Her har jeg med udgangspunkt i min aktuelle bog, ’Vildere vidder i dansk natur’, belyst potentialet for at højne naturkvaliteten på offentlige naturarealer.

Det er f.eks. notorisk vrøvl, at dansk naturdebat »styres af yderligtgående naturforkæmpere, der kæmper for urørt natur« og »stærkt begrænset adgang« for offentligheden – hvilket Habekost symptomatisk nok skal til Tyskland for at eksemplificere. Hvis noget ’styrer’ naturdebatten, er det modviljen mod at indstille tømmerhugsten i lidt flere af vore fælles skove, og den overflødige naturfrygt. Selv harmløse planteædere er Habekost åbenbart bange for.

Vildere vidder i dansk natur – ny bog af Rune Engelbreth LarsenDer er ikke én, der har argumenteret for begrænset naturadgang – heller ikke i bogen Vildere vidder i dansk natur, der fastholder offentlig adgang. Og Habekosts frygt for, at han ikke ville kunne løbe orienteringsløb, er enten påtaget fjollet eller bevidst vildledende – selvfølgelig kan der løbes i natur med flere vildheste, elge eller bisoner.

Dyrene flytter sig – ellers kan man jo løbe udenom.

Men Habekost drejer det derhen, at han skal »forcere store hegn« for at komme ind i sådanne naturreservater. Man skulle tro, at han aldrig har været i Jægersborg Dyrehave. Skal man »forcere« noget som helst dér? Nej. Der er hegn omkring, men det bremser ikke millioner af besøgende.

Min bog dokumenterer bl.a. via 400 billeder og 200 kort, at der er plads til og potentiale for naturligere natur i 35 områder, der sammenlagt strækker sig over godt 1.000 af de ca. 3.000 kvadratkilometer, som er offentligt ejet.

Jeg foreslår vildere natur bag hegn, der hindrer de større planteædere i at forsvinde og hærge afgrøder på landmandens marker – men selvfølgelig med fuld offentlig adgang gennem lige så mange porte og låger, vi ønsker. I dag rummer Danmark derimod tusindvis af bittesmå indhegninger, der fragmenterer naturarealer – vildere og naturligere naturområder indebærer, at sådanne irriterende småhegn fjernes og dér erstattes af ét ydre hegn.

Naturen får altså lidt mere plads at udfolde sig SOM natur, men tømmerhugst og alt muligt andet vil stadig råde over langt større arealer.

Vi kan med andre ord let give dansk natur og biodiversitet et tiltrængt albuerum – også uden at hindre rekreative udfoldelser. Og samtidig øge oplevelsesrigdommen markant for løbere, fuglekiggere, lystfiskere og andre naturglade borgere.

Rune Engelbreth Larsen (Debatindlæg i Politiken, den 20. oktober 2017)
Læs mere om bogen: Vildere vidder i dansk natur

Replik af Rune Engelbreth Larsen, Politiken 20.10.2017

 

Pressemateriale: Vildere vidder i dansk natur

Bogens data: 440 sider. Stort format (30 x 21 cm). Hardback. Over 400 fotografier og 225 kort. Pris: 399 kr. indtil 1.12. Derefter 450 kr. Udgivet af Forlaget Dana.

Bogens forfatter, fotograf og layouter: Rune Engelbreth Larsen (f. 1967). Medlem af Etisk Råd og Hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Tidligere medlem af bestyrelsen i Dansk PEN. Gift siden 1994 og far til tre. Cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab. Forfatter, naturfotograf, digter og foredragsholder. Læs mere her: Rune Engelbreth Larsen

> Bestil bogen som pdf-fil i høj opløsning: forlagetdana@gmail.com
Bogens forord (online)

Naturfotos fra bogen til pressebrug (omtale og anmeldelse)
Kreditering: Rune Engelbreth Larsen

15-20 minutter varede en uafgjort kamp mellem disse hopper – en naturlig adfærd, man kan opleve blandt vildhestene på Sydlangeland (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Vildheste (exmoor), Sydlangeland. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING
1 ton ta'r sig en slapper i græsset (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING
Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, urørt skov i Rold. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING
Et sommerblik ud over dele af Syvårssøerne i Frederikshåb Plantage, hvor hedelyngen netop er sprunget ud (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Frederikshåb Plantage. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING
Nyminde Klitplantage (fotograferet af Rune Engelbreth Larsen)
Nyminde Klitplantage. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING
Vilde vidder. Udsigt mod vest fra Svinkløv ved Jammerbugten
Udsigt fra Svinkløv. DOWNLOAD HØJ OPLØSNING

 

 

Vildere vidder i dansk natur (forord)

Fra Vildere vidder i dansk natur – naturbog i ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen

Vildheste galopperer ned over bakken med en dybblå stribe af det sydfynske øhav i horisonten. Et par havørne letter fra reden og glider lydløst ind i luftrummet over Maribosøerne på Lolland, og en bisonflok vandrer ud af skoven ved Svinemosen på Bornholm. I det nordøstlige Himmerland stavrer elge rundt ved Portlandsmosen, og i Sønderjylland sniger en ulv sig ind på en vildsvinefamilie, der roder rundt i skovbunden. Fra Flynder Å spreder bævere sig og bygger dæmninger i vandløb og vådområder … 

I 1990’erne ville disse scenarier have forekommet de fleste fuldkommen utænkelige eller i det mindste temmelig usandsynlige. Europæisk bison har været uddød i op til 10.000 år i Danmark, elg i 5.000 år og bæver i 2.500 år, og ulve og vildsvin har været udryddet et par århundreder.

Men ulve og vildsvin er genindvandret fra Tyskland, og bisoner er både udsat på Vorup Enge ved Randers, i Almindingen på Bornholm og i Merret Skov på Lolland. Der er over 200 bævere i Jylland og over 40 på Sjælland, der er elge i Lille Vildmose, vandbøfler i Geding-Kasted Mose og vildheste 10 steder i landet.

I begyndelsen af det 21. århundrede er den danske natur blevet vildere, end nogen har kunnet forestille sig i århundreder, skønt det (som regel) er små lokaliteter, der har fået vildere islæt. 

Mange store fuglearter er også vendt tilbage, ikke mindst havørn, der ellers ikke havde ynglet i landet mellem 1916 og 1996, før to par fik unger på vingerne ved Bankel Sø og Hostrup Sø i Sønderjylland. Og siden er det gået stærkt – på blot et par årtier er der kommet 83 ynglende havørnepar til Danmark.

Men også vandrefalk, rød glente, stor hornugle, trane og skestork har atter bredt sig som ynglefugle i overraskende grad de seneste årtier.

Ulvens genindvandring er kontroversiel, men fra naturens perspektiv er det godt nyt at få et toprovdyr tilbage. Positivt er det også med bæveren, som Naturstyrelsen har udsat i Vestjylland og Nordsjælland, og som skaber rum og variation til mange andre arter end sig selv.

Ikke desto mindre må udviklingen i både den globale og nationale naturtilstand beskrives som ét skridt frem og ti tilbage, for naturens mangfoldighed af arter er på retur med stormskridt i det meste af verden. 

Der bliver stadig færre levesteder, og arter fortrænges og uddør med en hastighed, hvis lige ikke har fundet sted i millioner af år. At også den natur, der er tilbage i Danmark, bliver mere og mere ensformig og artsfattig, fremgår entydigt af en en lang række forskerrapporter.

Årsagerne er selvfølgelig mange, men forskerne er enige om hovedproblemet: naturen mangler plads. Umiddelbart kan dét måske undre, for har vi ikke gjort meget for at reservere plads til naturen i Danmark?

2017 er et godt jubilæumsår til at gøre status: I 100-året for den første naturfredningslov fra 1917 er der fredet næsten 2.100 kvadratkilometer, i 25-året for Naturbeskyttelsesloven fra 1992 er der beskyttet over 4.400 kvadratkilometer, og i 10-året for oprettelsen af Nationalpark Thy i 2007 er det blevet til fem nationalparker, der samlet set strækker sig over mere end 1.000 kvadratkilometer, alene på land. Endvidere er der i 1998-2004 udpeget næsten 3.600 kvadratkilometer EU-beskyttede naturområder på land under betegnelsen Natura 2000. 

Hvordan kan dansk natur mangle plads, når tusindvis af kvadratkilometer er fredet, beskyttet og udpeget til nationalparker og internationalt prioriterede naturområder?

For det første kan tallene ikke bare lægges sammen, fordi mange beskyttede områder overlapper hinanden, og for det andet er dansk naturbeskyttelse af navn ikke nødvendigvis også naturbeskyttelse af gavn. Der er ingen garanti for, at vi beskytter natur, blot fordi et areal er fredet, naturbeskyttet eller inkluderet i en dansk nationalpark. Ofte har rene produktionsformål førsteprioritet på de selv samme arealer, vi ellers betegner som ‘beskyttet natur’.

Derfor er hovedproblemet stadig mangel på plads, hvor natur kan udfolde sig som natur. Og hvad dét indebærer, kan siges kort: større og vildere natur.  

Denne bog ser nærmere på, hvorfor, hvordan og hvor dansk natur kan og bør blive vildere i større skala. Vi begrænser os her til naturen på land – ikke fordi havnaturen er mindre vigtig, men fordi den tematik ville gøre en i forvejen stor bog uoverskueligt stor og tidskrævende.

I årtier har den naturpolitiske debat været domineret af konflikter og interessemodsætninger mellem landbruget og de grønne NGO’er. Det har ofte haft karakter af en fastlåst og udsigtsløs skyttegravskrig – men hvad nu, hvis vi kunne komme udenom nogle af interessemodsætningerne? Måske kunne vi begynde dér, hvor de er fraværende eller i det mindste marginale?

Det er nemlig ikke i landbrugslandet, at de truede arter lever og har størst brug for en hjælpende hånd, men i tiloversblevne og underprioriterede naturområder. 

Faktisk er vi alle sammen fælles om at eje omtrent 3.000 kvadratkilometer offentlige naturarealer, hvoraf langt over en tredjedel er større sammenhængende områder med et oplagt potentiale for en opkvalificering. 

Hvorfor ikke begynde dér? 

Generelt har naturen kun fået det ringere, selv om vi i et århundrede har præserveret, plejet og passet den i små opdelte parceller, så måske er tiden inde til større og vildere skala? Hvorfor ikke etablere udgangsbetingelserne for natur på naturligere præmisser i en vifte af de større områder, der i forvejen tilhører os alle?

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal se stort på de mange små plejede naturperler, men at vi skal supplere indsatsen med vildere natur i større format. 

De seneste par årtiers spredte eksempler på udsætninger af større planteædere kan måske ses som begyndelsen på et paradigmeskifte i retning af mindre plejet og mere ’naturlig’ natur. Ikke fordi vi skal tilstræbe et enten-eller, men fordi en pragmatisk forskydning i prioriteringer af virkemidler og naturmål kan være hensigtsmæssig, hvis vi vil standse naturforarmelsen.

Det er først og fremmest det, Vildere vidder i dansk natur handler om. 

Bogen er i to dele, der belyser baggrunden og konkretiserer mulighederne for at få over 1.200 kvadratkilometer vildere natur i områder, der i altovervejende grad er offentligt ejede: 

Del I. Hvorfor og hvordan? 11 kapitler redegør for naturens tilstand og en del af de virkemidler, som hidtil har været anvendt for at beskytte naturværdierne, og hvorvidt og hvordan større og vildere natur kan genetableres på naturligere præmisser. Kapitel 1-7 bør derfor læses i sammenhæng.

I kapitel 8-11 besøger vi fire vildere naturområder i Nordeuropa for at få en forsmag på, hvad det handler om, og de udfordringer, det indebærer.

Del II. Hvor? 35 kapitler præsenterer konkrete forslag til danske områder med plads og potentiale til vildere natur med eksempler på den eksisterende naturforvaltning og de nuværende (og eventuelt kommende) naturværdier og oplevelser. For at adskille dem fra fredninger og Natura 2000-områder m.m. og samtidig betone, hvorledes disse forslag til vildere natur både kan fungere som selvstændige naturreservater inden for og uden for de eksisterende nationalparker, kaldes forslagene her for ‘naturnationalparker’. 

Det har været hensigten, at kapitlerne i Del II skal kunne læses hver for sig og i vilkårlig rækkefølge (alt efter hvilke områder der måtte have størst interesse for den enkelte i forhold til oplevelser eller som inspiration til konkrete naturtiltag), hvorfor grundlæggende pointer uundgåeligt gentages af og til. 

Som tanken har været med mine forrige naturbøger, Danmark er en kvinde – på genopdagelse i dansk natur (2009) og Den danske naturs genkomst (2014) håber jeg, at Vildere vidder i dansk natur kan bidrage til, at flere oplever skønheden i varierede naturlandskaber. 

Hvor førstnævnte bog er en rejse i den danske naturs historiske, landskabelige og mentale oplevelsesværdier og den anden en præsentation af de senere års større naturgenopretningstiltag, rummer denne bog et fremadrettet bud på en konkret indsats for vildere natur. 

På tværs af bøgerne er der enkelte overlapninger, bl.a. i eksemplificeringer af den aktuelle naturtilstand, eftersom denne ikke har ændret sig meget i de mellemliggende år.

Vildere vidder i danske natur er en oplysnings- og oplevelsesbog. På den ene side en bog, der har karakter af naturformidling og en konkret skitse til en national naturplan med bud på større og vildere naturområder i Danmark; på den anden side en oplevelsesbog til de potentielt vildere naturområder, der hver især præsenteres med en stribe kort og fotografier. Både almindeligheder og sjældenheder er afbildet uden nogen særlig systematik, men i håbet om, at de giver læseren appetit på selv at udforske arter og områder – og måske se mulighederne for sig. 

Bogens billedside skulle således gerne give indtryk af de eksisterende danske vidder og deres naturpotentiale for derigennem at visualisere, hvad vildere dansk natur er – eller kunne blive. Forhåbentlig bidrager både fotos og kort dermed til at anskueliggøre, at Danmark faktisk har mange oplagte områder med rige muligheder for natur på naturligere præmisser. 

Her og der er desuden krydret lidt med naturindtryk fra de seneste par århundreders danske naturlyrik for at minde om, at begejstringen for naturen bestemt heller ikke er en fremmed fugl i den poetiske del af dansk kulturarv. 

Jeg har bestræbt mig på at skrive en bog, der kan læses uden andre forudsætninger udi natur og biodiversitet end nysgerrighed og interesse. Men det er også intentionen, at den skal kunne læses med udbytte af engagerede og vidende naturgæster, forvaltere og forskere som en sammenfattende analyse på baggrund af eksisterende forskning af relevans for bogens tema. Derfor er der diskrete kildehenvisninger, en fyldig litteraturliste og et appendix med supplerende kortmateriale og uddybninger af udvælgelseskriterierne bag de 35 områder. 

Udtømmende er bogen naturligvis ingenlunde, men den kommer overordnet omkring de væsentligste problemstillinger.

Kort og godt er pointen, at der både er plads og potentiale til større, vildere og mere oplevelsesrig natur i Danmark – og at det er den vej, vi bør gå, hvis vi vil gavne naturen. 

Det følgende er et bud på de første skridt i den retning.

Rune Engelbreth Larsen, juli 2017
Forord. BESTIL ‘VILDERE VIDDER I DANSK NATUR’ HER