Af Rune Engelbreth Larsen
Over lange kyststrækninger brydes bølgerne for at flade ud mod det gyldne og grålige sand, der omkranser Danmark som en gammel billedramme. Bag strandene hæver hvide sanddyner sig i vindskabte formationer, kronet af skarpsleben marehalm og stikkende sand-hjælme. Klitterne begrænser sig ikke blot til kysterne, men spreder sig flere kilometer ind i landet, hvor de gråner og grønnes, som de antager vekslende vegetation og skiftende farve efter hedens palet. Få kilometer syd for Grenen ligger et sådant landskab, Hulsig Hede, der strækker sig fra hav til hav, tværs over Skagens Odde …
Rune Engelbreth Larsen: Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur
Titlen på denne fotoserie er en anelse misvisende, for langt hovedparten af billederne er fra Hulsig Hede eller klitnaturen umiddelbart øst og vest for plantagen – Skagen Klitplantage er med andre ord højst en kulisse.
Fra 1800-tallet og ind i 1900-tallet har vi tilplantet store dele af vores klitnatur, der fandtes i unikt omfang i Danmark, idet en lang række nåletræsplantager blev rejst for at bekæmpe den sandflugt, der hærgede mange kyststrækninger fra 1500-tallet og op i 1800-tallet. Sandflugten er imidlertid et længst overstået historisk kapitel, og i dag står klitplantagerne blot i vejen for Danmarks særegne klitnatur, der er blevet forarmet, drænet og trængt af de ensformige og ofte ikke-hjemmehørende træbevoksninger.
Hvis vi i stedet havde de trængte arter for øje, skulle vi i dag genetablere forudsætningerne for en meget mere dynamisk klitnatur, hvilket forudsætter, at en række klitplantager afvikles helt eller delvist til fordel for urørt nåleskov eller åben klitnatur i mosaiklandskaber – det er også en overvejelse umiddelbart syd for Skagen.
Her følger lidt fotografiske indtryk fra nogle af Danmarks nordligste klitområder …
Afslutningsvis nogle udsigter fra klitterne nord for Hulsig Hede fra en meget tidlig vintermorgen. Selv uden sensommerens lilla lyngdække og uden den grønne sommer- og forårsvegetation er der betagende smukt heroppe i et af mine absolutte yndlingslandskaber i Danmark …
Ved Hulsig udfolder heden sig i et storslået patchwork af klitter og moser med pletter og tæpper af lyng og andre strittende og pjuskede gevækster, men i lighed med visse ørkenlandskaber synes dens konturer forunderligt nok beslægtet med netop havet. De vældige rækker af bølgende klitter bryder sporadisk det plane terræn – sine steder som krusninger i et let oprørt hav, andre som fastfrosne landskabsaftryk af oceanets stejle bølgemure. Man kan balancere langs ryggen af de største og muligvis få en idé om, hvordan det måtte være at stå på toppen af en frembrusende flodbølge, sekunder før den kollapser og opløses i et langstrakt drøn af skumsprøjt og sammenstyrtende vandmasser …
Rune Engelbreth Larsen: Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur
Rune Engelbreth Larsen, juli 2016
APROPOS