Af Rune Engelbreth Larsen<\/em><\/h3>\n[su_box title=”Et skridt p\u00e5 vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark”]Dansk natur er tr\u00e6ngt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenh\u00e6ngende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet\u00a0Vildere vidder i dansk natur<\/a>\u00a0fokuseres her p\u00e5 \u00e9t af flere oplagte omr\u00e5der, der samlet set kunne give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur<\/span>\u00a0…<\/span>[\/su_box]\n![\"Troldsting](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/090728-2029-1000x693.jpg\")
<\/a>Troldsting med Lund Fjord mod syd i horisonten, juli (foto \u00a9 Rune Engelbreth Larsen<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\n\nHvis vi bestr\u00e6bte os p\u00e5 en ambiti\u00f8s naturindsats ved at uds\u00e6tte flere st\u00f8rre\u00a0plante\u00e6dere og tillod naturens frie processer i\u00a0en r\u00e6kke store\u00a0naturomr\u00e5der, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vild(ere), mere artsrig og selvforvaltende natur p\u00e5 over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.<\/strong><\/span><\/p>\nHvis vi b\u00e5de skal gavne biodiversiteten og s\u00e5 vidt muligt undg\u00e5 konflikter med private lodsejere, er det mest oplagte at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.<\/strong><\/span><\/p>\nI denne og en r\u00e6kke \u00f8vrige\u00a0artikler er det bl.a. hensigten at se n\u00e6rmere p\u00e5 Biodiversitetskortet, Natura 2000-udpegning\u00a0og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse foruds\u00e6tninger kan forenes \u2013 og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.<\/strong><\/span><\/p>\nDet handler kort fortalt om st\u00f8rre naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I\u00a0det f\u00f8lgende\u00a0ser vi n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan\u00a0vi f.eks. f<\/strong>\u00e5r intet mindre end 244 kvadratkilometer sammenh\u00e6ngende og vildere natur syd for Jammerbugten<\/strong>: Naturnationalpark Han Herred\u00a0…<\/strong><\/span><\/p>\n<\/div>\n\nBaggrund:<\/strong> En m\u00e5de at begr\u00e6nse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur p\u00e5 sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5der, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og uds\u00e6ttelse af st\u00f8rre plante\u00e6dere, b) er kendetegnet ved en h\u00f8j artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt gr\u00e6nser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at f\u00e5 disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturomr\u00e5der – ikke m.h.p. detaljeret planl\u00e6gning af flyvef\u00e6rdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i omr\u00e5der, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. N\u00e6rv\u00e6rende er et udkast til \u00e9n af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og pr\u00e6ciseret l\u00f8bende. L\u00e6s mere her om tankerne bag:<\/span>
\n> Vildere vidder i dansk natur<\/a><\/span><\/strong><\/span><\/p>\nNaturnationalpark<\/strong>\u00a0som betegnelse adskiller n\u00e6rv\u00e6rende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstr\u00e6kkelig grad. En naturnationalpark kan b\u00e5de placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenst\u00e5ende kriterier.<\/span><\/p>\n<\/div>\n![\"Forslag](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/nnp-han-herred1-1000x438.jpg\")
<\/a>Forslag til Naturnationalpark Han Herred \u2013 ca. 24.400 hektar naturreservat (kortet er baseret p\u00e5 OpenStreetMap)<\/figcaption><\/figure>\nPlads og sammenh\u00e6ng<\/strong><\/span><\/p>\nDer er rige muligheder for vildere vidder med bedre rammer for biodiversiteten i Danmark \u2013 hvis bare vi vil prioritere det. Det, nogle venligt ville kalde for Baglandet, og som andre kalder for Udkantsdanmark, er f.eks. pr\u00e6get af stor fraflytning, men er til geng\u00e6ld flere steder rigt pa\u030a natur i stort format.<\/span><\/p>\nVed at betragte en lang r\u00e6kke eksisterende nordvestjyske naturarealer som en helhed med potentiale for vildere natur kunne man her udpege Danmarks st\u00f8rste sammenh\u00e6ngende naturomra\u030ade (pa\u030a land) og etablere udgangsbetingelserne for vildere natur: Naturnationalpark Han Herred<\/em>.<\/span><\/p>\nLangs Jyllands skulder finder vi sa\u030aledes en r\u00e6kke klitplantager og de store va\u030adomra\u030ader, Vejlerne, der ligger som naturperler pa\u030a en meget lang k\u00e6de i et omra\u030ade, der er n\u00e6sten lige sa\u030a stort som landarealerne i Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Thy \u2013 til sammen. Ikke alene overv\u00e6ldende efter danske forhold, men ogsa\u030a en betragtelig st\u00f8rrelse i Europa. Samlet set op til 40.000 hektar \u2013 eller 400 kvadratkilometer.<\/span><\/p>\nEn st\u00f8rre del af arealerne er dog privatejede, men hvis vi sk\u00e6rer ned og koncentrer fokus i altovervejende grad p\u00e5 arealer i offentligt eje plus de store v\u00e5domr\u00e5der, der er ejet af den naturvenlige Aage V. Jensen Naturfond, vil der stadig kunne sammenknyttes et ualmindelig stort og sammenh\u00e6ngende naturor\u00e5de p\u00e5 ca. 24.500 hektar, der str\u00e6kker sig fra kystskr\u00e6nterne nord\u00f8st for Hanstholm over Vigs\u00f8 Plantage til Hjardema\u030al Klitplantage, og som inkluderer Vejlerne og forts\u00e6tter videre gennem bl.a. Lild Klitplantage, Bulbjerg og Svinkl\u00f8v Klitplantage til Tranum Klitplantage.\u00a0<\/span><\/p>\nStaten og Aage V. Jensen Naturfond ejer henholdvis ca 70% og 20% af den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning, hvorfor de sidste 10% privatejede arealer ma\u030atte opk\u00f8bes eller indga\u030a i permanent bindende aftaler pa\u030a biodiversitetens pr\u00e6misser, hvis et ambiti\u00f8st naturreservat p\u00e5 naturligere pr\u00e6misser skulle realiseres. Alternativt kunne de privatejede arealer helt udelades, og der ville stadig v\u00e6re tale om et (eller eventuelt flere) meget store potentielle naturnationalparker.<\/span><\/p>\nMen efterstr\u00e6ber vi i udgangspunktet en sammenh\u00e6ng fra kystskr\u00e6nterne ved Hanstholm i vest og hele vejen til Tranum Klitplantage (mere end 60 kilometer mod \u00f8st), vil der dog v\u00e6re enkelte privatejede arealer i spil.<\/span><\/p>\nDer er dog ogsa\u030a en tredje mulighed, som Jammerbugt Kommune allerede arbejder med \u2013 jordfordeling. Ser vi igen n\u00e6rmere pa\u030a kortet over ejerforholdene, er der en stribe privatejede naturarealer, som binder omr\u00e5det mellem Bulbjerg og Slette Strand sammen, og hvor jordfordelingsprojektet Collective Impact kunne vise sig at v\u00e6re en l\u00f8sning. Privatejede arealer, hvor der dyrkes korn p\u00e5 sandede klitomr\u00e5der med naturv\u00e6rdier, kan fors\u00f8ges byttet med mere frugtbare jorde uden samme betydning for naturen.<\/span><\/p>\nSyd for Jammerbugt kunne dette initiativ m\u00e5ske bidrage til at binde det 24.500 hektar store naturpotentiale sammen.<\/span><\/p>\nDet er tilmed muligt at ekskludere n\u00e6sten alle byomra\u030ader fra dette sammenh\u00e6ngende areal, hvorfor beboelse vil v\u00e6re yderst sparsom. To st\u00f8rre hovedveje krydser gennem omra\u030adet, men den ene f\u00f8rer syd for Vejlerne, hvorfor den n\u00e6rmest ville udg\u00f8re naturnationalparkens sydgr\u00e6nse og derfor kun i beskeden grad pa\u030avirke fri passage i naturen.<\/span><\/p>\n![\"Ejerforhold:](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/nnp-han-herred-ejerskab-1000x449.jpg\")
<\/a>Ejerforhold: De skraverede arealer er statejede (ca. 70%) og de gr\u00f8nne arealer er ejet af Aage V. Jensen Naturfond (ca. 20%) \u2013 de \u00f8vrige arealer er ejet af forskellige private lodsejere<\/figcaption><\/figure>\n![\"I](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/naturnationalpark-han-herred-jordfordeling-1000x473.jpg\")
<\/a>I relation til Realdanias jordfordelingsprojekt har Jammerbugt Kommune velvalgt fokus p\u00e5 omr\u00e5det mellem Bulbjerg og Svinkl\u00f8v. I dag er det privatejet, men det kunne binde naturarealer sammen i en forpligtende helhedst\u00e6nkning til naturens gavn (Collective Impact: Uforl\u00f8ste potentialer mellem Bulbjerg og Svinkl\u00f8v; Jammerbugt Kommune)<\/figcaption><\/figure>\nHvorfor lige d\u00e9r?<\/b><\/span><\/p>\nEn meget stor andel af naturarealet er som n\u00e6vnt statsejet, og den anden store jordejer, Aage V. Jensen Naturfond (der ejer Vejlerne), prioriterer som bekendt natur og biodiversitet meget h\u00f8jt i forvejen, hvorfor det kun er en stor fordel at t\u00e6nke disse privatejede arealer ind i en overordnet sammenh\u00e6ng med de offentlige arealer.<\/span><\/p>\nDet afg\u00f8rende er, at en sa\u030adan helhedst\u00e6nkning bidrager til at beskytte eksisterende truede arter, dels ved at forbedre deres levesteder og dels ved at sikre deres spredningsmuligheder i kraft af en st\u00f8rre natursammenh\u00e6ng.<\/span><\/p>\nSkal naturforarmelsen im\u00f8deg\u00e5s, har Danmark generelt brug for st\u00f8rre sammenh\u00e6ngende naturomra\u030ader, hvor natur og biodiversitet har f\u00f8rsteprioritet, og hvor landbrug og skovbrug udelukkes.<\/span><\/p>\nI den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning af Naturnationalpark Han Herred er der som n\u00e6vnt begr\u00e6nsede privatejede arealer (og jordfordeling kan m\u00e5ske f\u00f8re til endnu mindre), og der er sa\u030a godt som intet landbrug, hvorfor traditionelle lodsejerkonflikter formodentlig ogs\u00e5 kan undg\u00e5s. <\/span><\/p>\nDet er med andre ord kun skovbrug, der skal afvikles hurtigst muligt, men da der til geng\u00e6ld er tale om statslig skovdrift, er det \u2018kun\u2019 en politisk beslutning at prioritere naturen h\u00f8jest og indstille t\u00f8mmerproduktion i omra\u030adet.<\/span><\/p>\nEndvidere rummer eller overlapper forslaget til Naturnationalpark Han Herred en r\u00e6kke Natura 2000-arealer, hvor Danmark i forvejen er forpligtet til en naturindsats pga. s\u00e6rligt sa\u030arbare arter og naturtyper. Det er desuden et omr\u00e5de med mange truede arter og potentielle levesteder for truede arter, hvorfor der er vigtige naturv\u00e6rdier at v\u00e6rne om.<\/span><\/p>\n![\"Forslaget](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/nnp-han-herred-natura2000-1000x449.jpg\")
<\/a>Forslaget til Naturnationalpark Han Herred overlapper flere Natura 2000-omr\u00e5der<\/figcaption><\/figure>\n![\"Store](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/nnp-han-herred-bio-1000x449.jpg\")
<\/a>Store arealer har stadig h\u00f8j bioscore (dvs. stor koncentration af truede arter og potentielle levesteder for truede arter) inden for den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning \u2013\u00a0jo varmere farver, desto h\u00f8jere koncentration<\/figcaption><\/figure>\nBlandt omr\u00e5det sp\u00e6ndende arter kan f.eks.\u00a0n\u00e6vnes thy-g\u00f8geurt, hjertebladet fligl\u00e6be, kn\u00e6rod, koralrod, skotsk lostilk, bjergmangel\u00f8v, kridthat, gul n\u00f8kketunge, dyndl\u00f8ber, baltisk mosaikguldsmed, bjergsvirreflue, h\u00f8geugle, natravn, lundsanger, ride, silkehejre, hvidvinget korsn\u00e6b og dagsommerfugle som ensian bl\u00e5fugl, hedepletvinge, klitperlemorsommerfugl og skovperlemorsommerfugl.<\/span><\/p>\nDer er alts\u00e5 allerede i udgangspunktet en vifte af gode argumenter for at t\u00e6nke netop disse arealer syd for Jammerbugten som et sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5de med detailplaner for udvalgte arter og en helhedsplan for de forskellige arters og naturtypers samspil.<\/span><\/p>\n![\"Hedepletvinge](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/160530-5720-1000x773.jpg\")
<\/a>Hedepletvinge ved Ovenklitten S\u00f8, maj (foto \u00a9 Rune Engelbreth Larsen<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\n![\"Ranunkler](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/160609-7691-1000x707.jpg\")
<\/a>Ranunkler og trevlekrone i farverig blanding syd for T\u00f8mmerby Fjord, juni (foto \u00a9 Rune Engelbreth Larsen<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\nHvad skal der til?<\/b><\/span><\/p>\nHensigten b\u00f8r v\u00e6re at skabe a\u030abne arealer, fremme klitnatur og hjemmeh\u00f8rende skov med meget st\u00f8rre potentiale for biodiversitet, hvilket enten betyder at afvikle n\u00e5leplantager, eller at konvertere dem, der trods alt har udviklet v\u00e6sentlige naturv\u00e6rdier (f.eks. sj\u00e6ldne svampelokaliteter), til ur\u00f8rt na\u030aleskov.<\/span><\/p>\nI \u00d8sterild Klitplantage er der f.eks. ryddet 266 hektar na\u030aletr\u00e6sbevoksninger i 2012 for at give plads til et nationalt testcenter for store vindm\u00f8ller. Efter en basisregistrering af vegetationsstrukturen og artssammens\u00e6tningen f\u00f8r rydningen f\u00f8lger forskere efterf\u00f8lgende vegetationsudviklingen pa\u030a pr\u00f8vefelter i de ryddede omra\u030ader gennem en ti\u00e5rig periode for at unders\u00f8ge, hvorvidt lysa\u030abne klitnaturtyper kan genetableres.<\/span><\/p>\nF\u00e6ldning af na\u030aletr\u00e6er med fjernelse af stammer og stubber kan frigive n\u00e6ringsstoffer i jordbunden og fremme tilgroning af problematiske arter, men resultaterne fra den igangv\u00e6rende overva\u030agning viser indtil videre, at et par af de arter, der kunne volde bekymring (gederams og skov-brandb\u00e6ger), hidtil kun er registreret fa\u030atalligt og spredt. Generelt er vegetationsd\u00e6kket blevet mere artsrigt og t\u00e6t, hvor der f\u00f8r var bevoksninger med bjergfyr, og i pr\u00f8vefelter er artstallet steget fra 45 i 2011 til 58 i 2013 og 64 i 2015 (Wind 2016<\/a>).<\/span><\/p>\n![\"Eksempel](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/naturnationalpark-han-herred-skove-1000x410.jpg\")
<\/a><\/p>\nEksempel p\u00e5 fordeling af l\u00f8v- og n\u00e5letr\u00e6er i en del af omr\u00e5det, nord for Vejlerne, syd for Bulbjerg. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at se forskel p\u00e5 de to forskellige lysegr\u00f8nne farvemarkeringer for b\u00f8g og bjergfyr, men jeg kan r\u00f8be, at det lysegr\u00f8nne n\u00e6sten alt sammen er bjergfyr. Der er med andre ord meget lidt l\u00f8vskov i omr\u00e5det i dag.<\/p>\n
I stedet for en mekanisk rydning, hvor ikke mindst svampelokaliteter vil ga\u030a tabt, kan man ogs\u00e5 overlade at lade naturen afvikle<\/em> en plantage.<\/span><\/p>\nDen mest omkostningseffektive metode er formodentlig at rydde de yderste b\u00e6lter af vindst\u00e6rke na\u030aletr\u00e6er mod vest, hvorefter de hyppige storme snart vil feje ind gennem plantagerne og splitte dem. De tr\u00e6er, der sta\u030ar yderst, er nemlig tilpasset de ha\u030arde venstenvinden, mens mange af tr\u00e6erne lidt l\u00e6ngere inde i plantagen hurtigt v\u00e6ltes, na\u030ar de ikke sta\u030ar i l\u00e6 af de st\u00e6rke ydertr\u00e6er l\u00e6ngere.<\/span><\/p>\nDerved vil svampelokaliteter kunne bevares, og de faldne na\u030aletr\u00e6sstammer vil sa\u030agar beskytte spirende l\u00f8vtr\u00e6er, som ellers var chancel\u00f8se i den m\u00f8rke na\u030aleskov.<\/span><\/p>\nFlere af klitplantagerne inden for den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning af Naturnationalpark Han Herred, er dog fremh\u00e6vet som bevaringsv\u00e6rdige na\u030aleskovarealer i rapporten Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove<\/em>, hvorfor t\u00f8mmerproduktionen b\u00f8r indstilles af hensyn til biodiversiteten. Det g\u00e6lder Vester Torup Klitplantage, Klim Klitplantage og Svinkl\u00f8v Klitplantage og Tversted Klitplantage (Petersen m.fl. 2016: 52<\/a>).<\/span><\/p>\nI hvilken grad det vil v\u00e6re fordelagtigt at konvertere st\u00f8rre dele af klitplantagerne til lysa\u030aben klitnatur, eller om udgangspunktet prim\u00e6rt b\u00f8r v\u00e6re at bevare na\u030aletr\u00e6erne, men hj\u00e6lpe naturen lidt pa\u030a vej for at skabe mere vild na\u030aleskov pa\u030a naturligere pr\u00e6misser, kommer dog an pa\u030a en n\u00e6rmere detailanalyse af de konkrete plantager.<\/span><\/p>\n![\"Bulbjerg](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/090728-20112-1000x750.jpg\")
<\/a>Bulbjerg (foto \u00a9 Rune Engelbreth Larsen<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\n![\"Forskellige](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/grafik-graessere-300x206.jpg\")
<\/a>Forskellige plante\u00e6dere har forskellig indvirkning p\u00e5 vegetationen og skaber stor variation (illustration \u00a9 Karsten Thomsen)<\/figcaption><\/figure>\nFlere st\u00f8rre plante\u00e6dere<\/span><\/strong><\/p>\nI alle tilf\u00e6lde er der brug for mere naturlig dynamik, herunder flere st\u00f8rre plante\u00e6dere. I forvejen er der spredte tiltag mange steder i klitplantagerne, hvor prim\u00e6rt sommergr\u00e6sning og anden naturpleje begr\u00e6nser naturtilbagegangen, men p\u00e5 l\u00e6ngere sigt er det i naturens interesse, at flere og st\u00f8rre naturarealer i langt h\u00f8jere grad \u2018klarer sig selv\u2019.<\/span><\/p>\nI stedet for at vi skal flytte gr\u00e6ssende dyr ind og ud af enkelte udvalgte arealer i sommerhalva\u030aret, skal der permanent v\u00e6re flere forskellige arter af store fritga\u030aende plante\u00e6dere a\u030aret rundt pa\u030a naturens egne pr\u00e6misser. Det handler om at genetablere udgangsbetingelserne for en varieret og artsrig natur, der i h\u00f8jere grad vedligeholder og forandrer sig af \u2018sig selv\u2019 til gavn for mange truede arter.<\/span><\/p>\nKort fortalt er der brug for mange flere fritga\u030aende store plante\u00e6dere og en accept af naturens uro i for af storme, der flytter klitter og v\u00e6lter tr\u00e6er, oversv\u00f8mmelser, der kommer og ga\u030ar, og lynnedslag, der t\u00e6nder ild. Alt sammen naturlige og gavnlige processer, som ryster posen og varierer naturtyper og landskaber, sa\u030a flere forskellige arter kan finde de forhold og vilka\u030ar, lige netop de beh\u00f8ver.<\/span><\/p>\nOg den slags kan lade sig g\u00f8re i store sammenh\u00e6ngende naturomra\u030ader uden byer, skovbrug og landbrug, bl.a. fordi man ikke beh\u00f8ver bekymre sig om, at boligomra\u030ader og produktion rammes af det mere naturgavnlige kaos.<\/span><\/p>\nMed st\u00f8rre plante\u00e6dere i store sammenh\u00e6ngende naturreservater f\u00f8lger uundga\u030aeligt ogsa\u030a behovet for l\u00e6ngere ydre hegn der skal holde de selvsamme dyr inden for de naturarealer, det er hensigten at gavne. Det betyder fjernelsen af mindre hegn, som i dag findes en r\u00e6kke steder af hensyn til sommergr\u00e6ssende heste og kreaturer \u2013 men skal naturen v\u00e6re mere selvforvaltende pa\u030a naturligere pr\u00e6misser, er der behov for, at de st\u00f8rre plante\u00e6dere bliver en integreret del af naturen a\u030aret rundt.<\/span><\/p>\nNu d\u00e6kker forslaget til en afgr\u00e6nsning af Naturnationalpark Han Herred et meget, meget stort areal, og derved bliver hegnslinjen selvsagt tilsvarende meget, meget lang (og vi taler her om hegn med masser af la\u030ager og porte samt de sa\u030akaldte f\u00e6riste over vejene, der krydser hegnslinjen, hvorfor der naturligvis er samme offentlige adgang til oplevelsesherlighederne som i dag.<\/span><\/p>\nEn hegnslinje, der sammenknytter arealet, men\u00a0lader Vejlerne tjene som ‘naturlige gr\u00e6nser’, vil str\u00e6kke sig over ca. 148 kilometer, og alligevel er den ingen garanti for, at der ikke af og til vil v\u00e6re dyr, som sv\u00f8mmer over v\u00e5domr\u00e5derne og bev\u00e6ger sig ud af naturreservatet. Og det er et problem, eftersom det jo netop er naturen d\u00e9r, der skal have gavn af en s\u00e5 naturlig gr\u00e6sning som muligt.<\/span><\/p>\n![\"Forslag](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/nnp-han-herred-hegn-1000x438.jpg\")
<\/a>Forslag til en hegnslinje, der udnytter de st\u00f8rre v\u00e5domr\u00e5der som uhegnede ‘gr\u00e6nser og dermed str\u00e6kker sig over 148 kilometer<\/figcaption><\/figure>\nHvis vi imidlertid lader en del af hegnslinjen g\u00e5r vest om \u00d8sterild Fjord (syd for \u00d8sterild Klitplantage) ned til L\u00f8gst\u00f8r Bredning og lader en anden del g\u00e5 \u00f8st om Lund Fjord, Selbjerg Vejle og Bygholm Vejle, ligeledes helt ned til L\u00f8gst\u00f8r Bredning, f\u00e5r vi ganske vist visse arealer uden for naturreservatet med ind<\/em> bag hegnslinjen, men nogen gene vil det n\u00e6ppe medf\u00f8re. Og til geng\u00e6ld bliver hegnslinjen faktisk samlet set kortere (ca. 130 kilometer) og billigere.<\/span><\/p>\nNaturreservatet er sa\u030a stort, at man f.eks. sagtens kunne overveje at uds\u00e6tte flokke af ba\u030ade vildhest, elg og bison, ogsa\u030a hvis man skulle v\u00e6lge at dele det op i to eller flere naturreservater (eller to eller flere etaper, f.eks. begyndende med Tranum Klitplantage i \u00f8st og\/eller Vejlerne og de omkringliggende naturomra\u030ader.<\/span><\/p>\nDen store model p\u00e5 hele arealet med 130 kilometers vildthegn ville inklusiv en stribe f\u00e6riste d\u00e9r, hvor st\u00f8rre veje krydser hegnslinjen, i udgangspunktet bel\u00f8be sig til 35-40 mio. kr. Dertil kommer indk\u00f8b af dyr og omkostninger forbundet med en indledende genetablering af bedre udgangsbetingelser for, at naturen kan blive selvforvaltende p\u00e5 naturligere pr\u00e6misser (herunder visse rydninger, bl.a. i yderkanten af klitplantager), genoprettelse af naturlige vandforhold, hvor skove er dr\u00e6net, samt hyre til biodiversitetsforskere for at udarbejde en detailplan for projektet.<\/span><\/p>\nEndelig er der i omegnen af 2.400 hektar privatejede arealer, fordelt inde i arealet, som skal opk\u00f8bes eller jordombyttes, hvilket ville v\u00e6re den uden sammenligning st\u00f8rste udgift \u2013 og det er heller ikke givet p\u00e5 forh\u00e5nd, at alle arealer overhovedet kan opk\u00f8bes. Disse m\u00e5 man i givet fald frav\u00e6lge og udelukke eller indg\u00e5 permanent bindende aftaler om en helhedsforvaltning p\u00e5 naturligere pr\u00e6misser inden for alle arealer. <\/span><\/p>\nDet betyder, at en fuldst\u00e6ndig finansiering af etableringsudgifterne i hvert fald i udgangspunktet kan bel\u00f8be sig til ca. 100 mio. kr., men ogs\u00e5 kan tredobles i tilf\u00e6lde af meget store opk\u00f8b (og forudsat at Forsvaret og Naturstyrelsen \u2013 og det vil i sidste ende sige staten<\/em> \u2013 undlader at kr\u00e6ve kompensation for det meget beskedne indt\u00e6gtstab, der f\u00f8lger af at opgive t\u00f8mmerproduktion). Det ville med andre ord blive et af Danmarks st\u00f8rste naturprojekter nogen sinde \u2013 i samme \u00f8konomiske st\u00f8rrelsesorden som genopretningen af Skjern \u00c5 og Fils\u00f8 \u2013 om end p\u00e5 et areal, der omkring fem gange<\/em> s\u00e5 stort, som disse to projekter var til sammen.<\/span><\/p>\n![\"Alternativ](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/nnp-han-herred-hegn2-1000x438.jpg\")
<\/a>Alternativ hegnslinje, der er er ca. 18 kilometer kortere og dermed i alt ca. 130 kilometer, selv om Vejlerne nu alle ligger bag hegn (samt en st\u00f8rre del af omr\u00e5det, som ikke h\u00f8rer til selve naturnationalparken)<\/figcaption><\/figure>\nOpsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere f\u00f8lgende\u00a0skridt:<\/span><\/p>\n1)<\/strong> Begr\u00e6ns projektomr\u00e5det prim\u00e6rt<\/em> til de statsejede arealer og de store naturreservater, der er ejet af Aage V. Jensen Naturfond, og unders\u00f8g dern\u00e6st mulighederne for opk\u00f8b og yderligere jordombytning (eller permanent bindende aftaler med de private ejere).<\/span><\/p>\n2)<\/strong>\u00a0Ans\u00e6t biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur p\u00e5 naturligere pr\u00e6misser; b) pr\u00e6cis hvilke og hvor mange st\u00f8rre plante\u00e6dere omr\u00e5det kan underst\u00f8tte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og b\u00f8r hegnes, f.eks. som i ovenst\u00e5ende forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, s\u00e5 omr\u00e5det f\u00e5r en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort\u00a0eller lille\u00a0areal i de eksisterende plantager, der skal ryddes og udtyndes f\u00f8r\u00a0en oml\u00e6gning til\u00a0ur\u00f8rt skov med\u00a0et totaloph\u00f8r af al t\u00f8mmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemf\u00f8rer\u00a0et\u00a0stop for \u2013\u00a0eller en begr\u00e6nsning af \u2013 de former for privat udnyttelse, der \u00f8ger risikoen for at fortr\u00e6nge truede arter, f.eks. uds\u00e6tning af bistader og mos-indsamling.<\/span><\/p>\n3)<\/strong> Finansi\u00e9r udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune \u2013 og\/eller (mere realistisk) ans\u00f8g Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere \u00e5r har spillet en aktiv og finansierende rolle i en r\u00e6kke naturprojekter landet over).<\/span><\/p>\nKan vi pr\u00f8ve at se det for os i dette meget, meget store naturreservat? Store \u00e5bne vidder med vilde vidder, n\u00e5leskov og lejlighedsvis l\u00f8vskov, hvor gamle tr\u00e6er f\u00e5r lov at vokse og \u00e6ldes, til de segner og falder som strittende skulpturer, mens elge\u00a0lunter omkring i skoven og tynder ud. Flokke af vilde heste, der galopperer ud over stepperne under et par kredsende hav\u00f8rne. Farverige blomsterv\u00e6ld, en koncentration af vidt forskellige sommerfugle og andre arbejdsomme insekter. Bisoner der traver godmodigt omkring og slukker t\u00f8rsten i et vandhul, og kronhjorte, der af og til holder et vagtsomt \u00f8je med eventuelle ulve … <\/span><\/p>\n Det kunne blive virkelighed i Naturnationalpark Han Herred, Danmarks st\u00f8rste og vildeste naturreservat. <\/span><\/p>\nRune Engelbreth Larsen, juni\u00a02015 \/ december 2015 \/ februar 2017
\nTak til\u00a0Aage V. Jensen Naturfond<\/a>\u00a0og private givere<\/a> for st\u00f8tte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript<\/em><\/em><\/span><\/span><\/em><\/span><\/em><\/span><\/em><\/i><\/span><\/p>\nAPROPOS<\/span><\/strong><\/p>\n><\/strong> Introduktion: Naturnationalparker \u2013 vildere vidder i dansk natur<\/a>
\n> Status: 1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur
\n<\/a>> Fotoserie: Bulbjerg og Troldsting \u2013 et dansk fuglefjeld ved Jammerbugt<\/a>
\n> Debatindl\u00e6g: Danmarks st\u00f8rste naturreservat ved Jammerbugt?<\/a><\/strong><\/strong><\/span><\/p>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark er b\u00e5de muligt og tiltr\u00e6ngt. Og vi mangler ikke plads til stor natur, men prioritering af artsrigdommen og naturens egne processer i de eksisterende sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5der \u2013 f.eks. i Han Herred, hvor 200-400 kvadratkilometer venter …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"page-templates\/full-width.php","meta":{"spay_email":""},"categories":[16,22,2,12,23,26,35,30,18,14,31,36,25,34,27,24,28,15],"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":false,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P6lFAZ-1G","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/104"}],"collection":[{"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=104"}],"version-history":[{"count":56,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/104\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5974,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/104\/revisions\/5974"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=104"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=104"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=104"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
<\/a>Hvis vi bestr\u00e6bte os p\u00e5 en ambiti\u00f8s naturindsats ved at uds\u00e6tte flere st\u00f8rre\u00a0plante\u00e6dere og tillod naturens frie processer i\u00a0en r\u00e6kke store\u00a0naturomr\u00e5der, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vild(ere), mere artsrig og selvforvaltende natur p\u00e5 over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.<\/strong><\/span><\/p>\n Hvis vi b\u00e5de skal gavne biodiversiteten og s\u00e5 vidt muligt undg\u00e5 konflikter med private lodsejere, er det mest oplagte at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.<\/strong><\/span><\/p>\n I denne og en r\u00e6kke \u00f8vrige\u00a0artikler er det bl.a. hensigten at se n\u00e6rmere p\u00e5 Biodiversitetskortet, Natura 2000-udpegning\u00a0og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse foruds\u00e6tninger kan forenes \u2013 og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.<\/strong><\/span><\/p>\n Det handler kort fortalt om st\u00f8rre naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I\u00a0det f\u00f8lgende\u00a0ser vi n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan\u00a0vi f.eks. f<\/strong>\u00e5r intet mindre end 244 kvadratkilometer sammenh\u00e6ngende og vildere natur syd for Jammerbugten<\/strong>: Naturnationalpark Han Herred\u00a0…<\/strong><\/span><\/p>\n<\/div>\n Baggrund:<\/strong> En m\u00e5de at begr\u00e6nse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur p\u00e5 sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5der, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og uds\u00e6ttelse af st\u00f8rre plante\u00e6dere, b) er kendetegnet ved en h\u00f8j artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt gr\u00e6nser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at f\u00e5 disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturomr\u00e5der – ikke m.h.p. detaljeret planl\u00e6gning af flyvef\u00e6rdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i omr\u00e5der, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. N\u00e6rv\u00e6rende er et udkast til \u00e9n af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og pr\u00e6ciseret l\u00f8bende. L\u00e6s mere her om tankerne bag:<\/span> Naturnationalpark<\/strong>\u00a0som betegnelse adskiller n\u00e6rv\u00e6rende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstr\u00e6kkelig grad. En naturnationalpark kan b\u00e5de placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenst\u00e5ende kriterier.<\/span><\/p>\n<\/div>\n Plads og sammenh\u00e6ng<\/strong><\/span><\/p>\n Der er rige muligheder for vildere vidder med bedre rammer for biodiversiteten i Danmark \u2013 hvis bare vi vil prioritere det. Det, nogle venligt ville kalde for Baglandet, og som andre kalder for Udkantsdanmark, er f.eks. pr\u00e6get af stor fraflytning, men er til geng\u00e6ld flere steder rigt pa\u030a natur i stort format.<\/span><\/p>\n Ved at betragte en lang r\u00e6kke eksisterende nordvestjyske naturarealer som en helhed med potentiale for vildere natur kunne man her udpege Danmarks st\u00f8rste sammenh\u00e6ngende naturomra\u030ade (pa\u030a land) og etablere udgangsbetingelserne for vildere natur: Naturnationalpark Han Herred<\/em>.<\/span><\/p>\n Langs Jyllands skulder finder vi sa\u030aledes en r\u00e6kke klitplantager og de store va\u030adomra\u030ader, Vejlerne, der ligger som naturperler pa\u030a en meget lang k\u00e6de i et omra\u030ade, der er n\u00e6sten lige sa\u030a stort som landarealerne i Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Thy \u2013 til sammen. Ikke alene overv\u00e6ldende efter danske forhold, men ogsa\u030a en betragtelig st\u00f8rrelse i Europa. Samlet set op til 40.000 hektar \u2013 eller 400 kvadratkilometer.<\/span><\/p>\n En st\u00f8rre del af arealerne er dog privatejede, men hvis vi sk\u00e6rer ned og koncentrer fokus i altovervejende grad p\u00e5 arealer i offentligt eje plus de store v\u00e5domr\u00e5der, der er ejet af den naturvenlige Aage V. Jensen Naturfond, vil der stadig kunne sammenknyttes et ualmindelig stort og sammenh\u00e6ngende naturor\u00e5de p\u00e5 ca. 24.500 hektar, der str\u00e6kker sig fra kystskr\u00e6nterne nord\u00f8st for Hanstholm over Vigs\u00f8 Plantage til Hjardema\u030al Klitplantage, og som inkluderer Vejlerne og forts\u00e6tter videre gennem bl.a. Lild Klitplantage, Bulbjerg og Svinkl\u00f8v Klitplantage til Tranum Klitplantage.\u00a0<\/span><\/p>\n Staten og Aage V. Jensen Naturfond ejer henholdvis ca 70% og 20% af den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning, hvorfor de sidste 10% privatejede arealer ma\u030atte opk\u00f8bes eller indga\u030a i permanent bindende aftaler pa\u030a biodiversitetens pr\u00e6misser, hvis et ambiti\u00f8st naturreservat p\u00e5 naturligere pr\u00e6misser skulle realiseres. Alternativt kunne de privatejede arealer helt udelades, og der ville stadig v\u00e6re tale om et (eller eventuelt flere) meget store potentielle naturnationalparker.<\/span><\/p>\n Men efterstr\u00e6ber vi i udgangspunktet en sammenh\u00e6ng fra kystskr\u00e6nterne ved Hanstholm i vest og hele vejen til Tranum Klitplantage (mere end 60 kilometer mod \u00f8st), vil der dog v\u00e6re enkelte privatejede arealer i spil.<\/span><\/p>\n Der er dog ogsa\u030a en tredje mulighed, som Jammerbugt Kommune allerede arbejder med \u2013 jordfordeling. Ser vi igen n\u00e6rmere pa\u030a kortet over ejerforholdene, er der en stribe privatejede naturarealer, som binder omr\u00e5det mellem Bulbjerg og Slette Strand sammen, og hvor jordfordelingsprojektet Collective Impact kunne vise sig at v\u00e6re en l\u00f8sning. Privatejede arealer, hvor der dyrkes korn p\u00e5 sandede klitomr\u00e5der med naturv\u00e6rdier, kan fors\u00f8ges byttet med mere frugtbare jorde uden samme betydning for naturen.<\/span><\/p>\n Syd for Jammerbugt kunne dette initiativ m\u00e5ske bidrage til at binde det 24.500 hektar store naturpotentiale sammen.<\/span><\/p>\n Det er tilmed muligt at ekskludere n\u00e6sten alle byomra\u030ader fra dette sammenh\u00e6ngende areal, hvorfor beboelse vil v\u00e6re yderst sparsom. To st\u00f8rre hovedveje krydser gennem omra\u030adet, men den ene f\u00f8rer syd for Vejlerne, hvorfor den n\u00e6rmest ville udg\u00f8re naturnationalparkens sydgr\u00e6nse og derfor kun i beskeden grad pa\u030avirke fri passage i naturen.<\/span><\/p>\n Hvorfor lige d\u00e9r?<\/b><\/span><\/p>\n En meget stor andel af naturarealet er som n\u00e6vnt statsejet, og den anden store jordejer, Aage V. Jensen Naturfond (der ejer Vejlerne), prioriterer som bekendt natur og biodiversitet meget h\u00f8jt i forvejen, hvorfor det kun er en stor fordel at t\u00e6nke disse privatejede arealer ind i en overordnet sammenh\u00e6ng med de offentlige arealer.<\/span><\/p>\n Det afg\u00f8rende er, at en sa\u030adan helhedst\u00e6nkning bidrager til at beskytte eksisterende truede arter, dels ved at forbedre deres levesteder og dels ved at sikre deres spredningsmuligheder i kraft af en st\u00f8rre natursammenh\u00e6ng.<\/span><\/p>\n Skal naturforarmelsen im\u00f8deg\u00e5s, har Danmark generelt brug for st\u00f8rre sammenh\u00e6ngende naturomra\u030ader, hvor natur og biodiversitet har f\u00f8rsteprioritet, og hvor landbrug og skovbrug udelukkes.<\/span><\/p>\n I den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning af Naturnationalpark Han Herred er der som n\u00e6vnt begr\u00e6nsede privatejede arealer (og jordfordeling kan m\u00e5ske f\u00f8re til endnu mindre), og der er sa\u030a godt som intet landbrug, hvorfor traditionelle lodsejerkonflikter formodentlig ogs\u00e5 kan undg\u00e5s. <\/span><\/p>\n Det er med andre ord kun skovbrug, der skal afvikles hurtigst muligt, men da der til geng\u00e6ld er tale om statslig skovdrift, er det \u2018kun\u2019 en politisk beslutning at prioritere naturen h\u00f8jest og indstille t\u00f8mmerproduktion i omra\u030adet.<\/span><\/p>\n Endvidere rummer eller overlapper forslaget til Naturnationalpark Han Herred en r\u00e6kke Natura 2000-arealer, hvor Danmark i forvejen er forpligtet til en naturindsats pga. s\u00e6rligt sa\u030arbare arter og naturtyper. Det er desuden et omr\u00e5de med mange truede arter og potentielle levesteder for truede arter, hvorfor der er vigtige naturv\u00e6rdier at v\u00e6rne om.<\/span><\/p>\n Blandt omr\u00e5det sp\u00e6ndende arter kan f.eks.\u00a0n\u00e6vnes thy-g\u00f8geurt, hjertebladet fligl\u00e6be, kn\u00e6rod, koralrod, skotsk lostilk, bjergmangel\u00f8v, kridthat, gul n\u00f8kketunge, dyndl\u00f8ber, baltisk mosaikguldsmed, bjergsvirreflue, h\u00f8geugle, natravn, lundsanger, ride, silkehejre, hvidvinget korsn\u00e6b og dagsommerfugle som ensian bl\u00e5fugl, hedepletvinge, klitperlemorsommerfugl og skovperlemorsommerfugl.<\/span><\/p>\n Der er alts\u00e5 allerede i udgangspunktet en vifte af gode argumenter for at t\u00e6nke netop disse arealer syd for Jammerbugten som et sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5de med detailplaner for udvalgte arter og en helhedsplan for de forskellige arters og naturtypers samspil.<\/span><\/p>\n Hvad skal der til?<\/b><\/span><\/p>\n Hensigten b\u00f8r v\u00e6re at skabe a\u030abne arealer, fremme klitnatur og hjemmeh\u00f8rende skov med meget st\u00f8rre potentiale for biodiversitet, hvilket enten betyder at afvikle n\u00e5leplantager, eller at konvertere dem, der trods alt har udviklet v\u00e6sentlige naturv\u00e6rdier (f.eks. sj\u00e6ldne svampelokaliteter), til ur\u00f8rt na\u030aleskov.<\/span><\/p>\n I \u00d8sterild Klitplantage er der f.eks. ryddet 266 hektar na\u030aletr\u00e6sbevoksninger i 2012 for at give plads til et nationalt testcenter for store vindm\u00f8ller. Efter en basisregistrering af vegetationsstrukturen og artssammens\u00e6tningen f\u00f8r rydningen f\u00f8lger forskere efterf\u00f8lgende vegetationsudviklingen pa\u030a pr\u00f8vefelter i de ryddede omra\u030ader gennem en ti\u00e5rig periode for at unders\u00f8ge, hvorvidt lysa\u030abne klitnaturtyper kan genetableres.<\/span><\/p>\n F\u00e6ldning af na\u030aletr\u00e6er med fjernelse af stammer og stubber kan frigive n\u00e6ringsstoffer i jordbunden og fremme tilgroning af problematiske arter, men resultaterne fra den igangv\u00e6rende overva\u030agning viser indtil videre, at et par af de arter, der kunne volde bekymring (gederams og skov-brandb\u00e6ger), hidtil kun er registreret fa\u030atalligt og spredt. Generelt er vegetationsd\u00e6kket blevet mere artsrigt og t\u00e6t, hvor der f\u00f8r var bevoksninger med bjergfyr, og i pr\u00f8vefelter er artstallet steget fra 45 i 2011 til 58 i 2013 og 64 i 2015 (Wind 2016<\/a>).<\/span><\/p>\n Eksempel p\u00e5 fordeling af l\u00f8v- og n\u00e5letr\u00e6er i en del af omr\u00e5det, nord for Vejlerne, syd for Bulbjerg. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at se forskel p\u00e5 de to forskellige lysegr\u00f8nne farvemarkeringer for b\u00f8g og bjergfyr, men jeg kan r\u00f8be, at det lysegr\u00f8nne n\u00e6sten alt sammen er bjergfyr. Der er med andre ord meget lidt l\u00f8vskov i omr\u00e5det i dag.<\/p>\n I stedet for en mekanisk rydning, hvor ikke mindst svampelokaliteter vil ga\u030a tabt, kan man ogs\u00e5 overlade at lade naturen afvikle<\/em> en plantage.<\/span><\/p>\n Den mest omkostningseffektive metode er formodentlig at rydde de yderste b\u00e6lter af vindst\u00e6rke na\u030aletr\u00e6er mod vest, hvorefter de hyppige storme snart vil feje ind gennem plantagerne og splitte dem. De tr\u00e6er, der sta\u030ar yderst, er nemlig tilpasset de ha\u030arde venstenvinden, mens mange af tr\u00e6erne lidt l\u00e6ngere inde i plantagen hurtigt v\u00e6ltes, na\u030ar de ikke sta\u030ar i l\u00e6 af de st\u00e6rke ydertr\u00e6er l\u00e6ngere.<\/span><\/p>\n Derved vil svampelokaliteter kunne bevares, og de faldne na\u030aletr\u00e6sstammer vil sa\u030agar beskytte spirende l\u00f8vtr\u00e6er, som ellers var chancel\u00f8se i den m\u00f8rke na\u030aleskov.<\/span><\/p>\n Flere af klitplantagerne inden for den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning af Naturnationalpark Han Herred, er dog fremh\u00e6vet som bevaringsv\u00e6rdige na\u030aleskovarealer i rapporten Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove<\/em>, hvorfor t\u00f8mmerproduktionen b\u00f8r indstilles af hensyn til biodiversiteten. Det g\u00e6lder Vester Torup Klitplantage, Klim Klitplantage og Svinkl\u00f8v Klitplantage og Tversted Klitplantage (Petersen m.fl. 2016: 52<\/a>).<\/span><\/p>\n I hvilken grad det vil v\u00e6re fordelagtigt at konvertere st\u00f8rre dele af klitplantagerne til lysa\u030aben klitnatur, eller om udgangspunktet prim\u00e6rt b\u00f8r v\u00e6re at bevare na\u030aletr\u00e6erne, men hj\u00e6lpe naturen lidt pa\u030a vej for at skabe mere vild na\u030aleskov pa\u030a naturligere pr\u00e6misser, kommer dog an pa\u030a en n\u00e6rmere detailanalyse af de konkrete plantager.<\/span><\/p>\n Flere st\u00f8rre plante\u00e6dere<\/span><\/strong><\/p>\n I alle tilf\u00e6lde er der brug for mere naturlig dynamik, herunder flere st\u00f8rre plante\u00e6dere. I forvejen er der spredte tiltag mange steder i klitplantagerne, hvor prim\u00e6rt sommergr\u00e6sning og anden naturpleje begr\u00e6nser naturtilbagegangen, men p\u00e5 l\u00e6ngere sigt er det i naturens interesse, at flere og st\u00f8rre naturarealer i langt h\u00f8jere grad \u2018klarer sig selv\u2019.<\/span><\/p>\n I stedet for at vi skal flytte gr\u00e6ssende dyr ind og ud af enkelte udvalgte arealer i sommerhalva\u030aret, skal der permanent v\u00e6re flere forskellige arter af store fritga\u030aende plante\u00e6dere a\u030aret rundt pa\u030a naturens egne pr\u00e6misser. Det handler om at genetablere udgangsbetingelserne for en varieret og artsrig natur, der i h\u00f8jere grad vedligeholder og forandrer sig af \u2018sig selv\u2019 til gavn for mange truede arter.<\/span><\/p>\n Kort fortalt er der brug for mange flere fritga\u030aende store plante\u00e6dere og en accept af naturens uro i for af storme, der flytter klitter og v\u00e6lter tr\u00e6er, oversv\u00f8mmelser, der kommer og ga\u030ar, og lynnedslag, der t\u00e6nder ild. Alt sammen naturlige og gavnlige processer, som ryster posen og varierer naturtyper og landskaber, sa\u030a flere forskellige arter kan finde de forhold og vilka\u030ar, lige netop de beh\u00f8ver.<\/span><\/p>\n Og den slags kan lade sig g\u00f8re i store sammenh\u00e6ngende naturomra\u030ader uden byer, skovbrug og landbrug, bl.a. fordi man ikke beh\u00f8ver bekymre sig om, at boligomra\u030ader og produktion rammes af det mere naturgavnlige kaos.<\/span><\/p>\n Med st\u00f8rre plante\u00e6dere i store sammenh\u00e6ngende naturreservater f\u00f8lger uundga\u030aeligt ogsa\u030a behovet for l\u00e6ngere ydre hegn der skal holde de selvsamme dyr inden for de naturarealer, det er hensigten at gavne. Det betyder fjernelsen af mindre hegn, som i dag findes en r\u00e6kke steder af hensyn til sommergr\u00e6ssende heste og kreaturer \u2013 men skal naturen v\u00e6re mere selvforvaltende pa\u030a naturligere pr\u00e6misser, er der behov for, at de st\u00f8rre plante\u00e6dere bliver en integreret del af naturen a\u030aret rundt.<\/span><\/p>\n Nu d\u00e6kker forslaget til en afgr\u00e6nsning af Naturnationalpark Han Herred et meget, meget stort areal, og derved bliver hegnslinjen selvsagt tilsvarende meget, meget lang (og vi taler her om hegn med masser af la\u030ager og porte samt de sa\u030akaldte f\u00e6riste over vejene, der krydser hegnslinjen, hvorfor der naturligvis er samme offentlige adgang til oplevelsesherlighederne som i dag.<\/span><\/p>\n En hegnslinje, der sammenknytter arealet, men\u00a0lader Vejlerne tjene som ‘naturlige gr\u00e6nser’, vil str\u00e6kke sig over ca. 148 kilometer, og alligevel er den ingen garanti for, at der ikke af og til vil v\u00e6re dyr, som sv\u00f8mmer over v\u00e5domr\u00e5derne og bev\u00e6ger sig ud af naturreservatet. Og det er et problem, eftersom det jo netop er naturen d\u00e9r, der skal have gavn af en s\u00e5 naturlig gr\u00e6sning som muligt.<\/span><\/p>\n Hvis vi imidlertid lader en del af hegnslinjen g\u00e5r vest om \u00d8sterild Fjord (syd for \u00d8sterild Klitplantage) ned til L\u00f8gst\u00f8r Bredning og lader en anden del g\u00e5 \u00f8st om Lund Fjord, Selbjerg Vejle og Bygholm Vejle, ligeledes helt ned til L\u00f8gst\u00f8r Bredning, f\u00e5r vi ganske vist visse arealer uden for naturreservatet med ind<\/em> bag hegnslinjen, men nogen gene vil det n\u00e6ppe medf\u00f8re. Og til geng\u00e6ld bliver hegnslinjen faktisk samlet set kortere (ca. 130 kilometer) og billigere.<\/span><\/p>\n Naturreservatet er sa\u030a stort, at man f.eks. sagtens kunne overveje at uds\u00e6tte flokke af ba\u030ade vildhest, elg og bison, ogsa\u030a hvis man skulle v\u00e6lge at dele det op i to eller flere naturreservater (eller to eller flere etaper, f.eks. begyndende med Tranum Klitplantage i \u00f8st og\/eller Vejlerne og de omkringliggende naturomra\u030ader.<\/span><\/p>\n Den store model p\u00e5 hele arealet med 130 kilometers vildthegn ville inklusiv en stribe f\u00e6riste d\u00e9r, hvor st\u00f8rre veje krydser hegnslinjen, i udgangspunktet bel\u00f8be sig til 35-40 mio. kr. Dertil kommer indk\u00f8b af dyr og omkostninger forbundet med en indledende genetablering af bedre udgangsbetingelser for, at naturen kan blive selvforvaltende p\u00e5 naturligere pr\u00e6misser (herunder visse rydninger, bl.a. i yderkanten af klitplantager), genoprettelse af naturlige vandforhold, hvor skove er dr\u00e6net, samt hyre til biodiversitetsforskere for at udarbejde en detailplan for projektet.<\/span><\/p>\n Endelig er der i omegnen af 2.400 hektar privatejede arealer, fordelt inde i arealet, som skal opk\u00f8bes eller jordombyttes, hvilket ville v\u00e6re den uden sammenligning st\u00f8rste udgift \u2013 og det er heller ikke givet p\u00e5 forh\u00e5nd, at alle arealer overhovedet kan opk\u00f8bes. Disse m\u00e5 man i givet fald frav\u00e6lge og udelukke eller indg\u00e5 permanent bindende aftaler om en helhedsforvaltning p\u00e5 naturligere pr\u00e6misser inden for alle arealer. <\/span><\/p>\n Det betyder, at en fuldst\u00e6ndig finansiering af etableringsudgifterne i hvert fald i udgangspunktet kan bel\u00f8be sig til ca. 100 mio. kr., men ogs\u00e5 kan tredobles i tilf\u00e6lde af meget store opk\u00f8b (og forudsat at Forsvaret og Naturstyrelsen \u2013 og det vil i sidste ende sige staten<\/em> \u2013 undlader at kr\u00e6ve kompensation for det meget beskedne indt\u00e6gtstab, der f\u00f8lger af at opgive t\u00f8mmerproduktion). Det ville med andre ord blive et af Danmarks st\u00f8rste naturprojekter nogen sinde \u2013 i samme \u00f8konomiske st\u00f8rrelsesorden som genopretningen af Skjern \u00c5 og Fils\u00f8 \u2013 om end p\u00e5 et areal, der omkring fem gange<\/em> s\u00e5 stort, som disse to projekter var til sammen.<\/span><\/p>\n Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere f\u00f8lgende\u00a0skridt:<\/span><\/p>\n 1)<\/strong> Begr\u00e6ns projektomr\u00e5det prim\u00e6rt<\/em> til de statsejede arealer og de store naturreservater, der er ejet af Aage V. Jensen Naturfond, og unders\u00f8g dern\u00e6st mulighederne for opk\u00f8b og yderligere jordombytning (eller permanent bindende aftaler med de private ejere).<\/span><\/p>\n 2)<\/strong>\u00a0Ans\u00e6t biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur p\u00e5 naturligere pr\u00e6misser; b) pr\u00e6cis hvilke og hvor mange st\u00f8rre plante\u00e6dere omr\u00e5det kan underst\u00f8tte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og b\u00f8r hegnes, f.eks. som i ovenst\u00e5ende forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, s\u00e5 omr\u00e5det f\u00e5r en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort\u00a0eller lille\u00a0areal i de eksisterende plantager, der skal ryddes og udtyndes f\u00f8r\u00a0en oml\u00e6gning til\u00a0ur\u00f8rt skov med\u00a0et totaloph\u00f8r af al t\u00f8mmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemf\u00f8rer\u00a0et\u00a0stop for \u2013\u00a0eller en begr\u00e6nsning af \u2013 de former for privat udnyttelse, der \u00f8ger risikoen for at fortr\u00e6nge truede arter, f.eks. uds\u00e6tning af bistader og mos-indsamling.<\/span><\/p>\n 3)<\/strong> Finansi\u00e9r udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune \u2013 og\/eller (mere realistisk) ans\u00f8g Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere \u00e5r har spillet en aktiv og finansierende rolle i en r\u00e6kke naturprojekter landet over).<\/span><\/p>\n Kan vi pr\u00f8ve at se det for os i dette meget, meget store naturreservat? Store \u00e5bne vidder med vilde vidder, n\u00e5leskov og lejlighedsvis l\u00f8vskov, hvor gamle tr\u00e6er f\u00e5r lov at vokse og \u00e6ldes, til de segner og falder som strittende skulpturer, mens elge\u00a0lunter omkring i skoven og tynder ud. Flokke af vilde heste, der galopperer ud over stepperne under et par kredsende hav\u00f8rne. Farverige blomsterv\u00e6ld, en koncentration af vidt forskellige sommerfugle og andre arbejdsomme insekter. Bisoner der traver godmodigt omkring og slukker t\u00f8rsten i et vandhul, og kronhjorte, der af og til holder et vagtsomt \u00f8je med eventuelle ulve … <\/span><\/p>\n Det kunne blive virkelighed i Naturnationalpark Han Herred, Danmarks st\u00f8rste og vildeste naturreservat. <\/span><\/p>\n Rune Engelbreth Larsen, juni\u00a02015 \/ december 2015 \/ februar 2017 APROPOS<\/span><\/strong><\/p>\n ><\/strong> Introduktion: Naturnationalparker \u2013 vildere vidder i dansk natur<\/a> 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark er b\u00e5de muligt og tiltr\u00e6ngt. Og vi mangler ikke plads til stor natur, men prioritering af artsrigdommen og naturens egne processer i de eksisterende sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5der \u2013 f.eks. i Han Herred, hvor 200-400 kvadratkilometer venter …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"page-templates\/full-width.php","meta":{"spay_email":""},"categories":[16,22,2,12,23,26,35,30,18,14,31,36,25,34,27,24,28,15],"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":false,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P6lFAZ-1G","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/104"}],"collection":[{"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=104"}],"version-history":[{"count":56,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/104\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5974,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/104\/revisions\/5974"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=104"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=104"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=104"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n> Vildere vidder i dansk natur<\/a><\/span><\/strong><\/span><\/p>\n<\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/p>\n<\/a><\/a><\/a><\/a>
\nTak til\u00a0Aage V. Jensen Naturfond<\/a>\u00a0og private givere<\/a> for st\u00f8tte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript<\/em><\/em><\/span><\/span><\/em><\/span><\/em><\/span><\/em><\/i><\/span><\/p>\n
\n> Status: 1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur
\n<\/a>> Fotoserie: Bulbjerg og Troldsting \u2013 et dansk fuglefjeld ved Jammerbugt<\/a>
\n> Debatindl\u00e6g: Danmarks st\u00f8rste naturreservat ved Jammerbugt?<\/a><\/strong><\/strong><\/span><\/p>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"