Af Rune Engelbreth Larsen

[su_box title=”Et skridt på vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark”]Dansk natur er trængt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet Vildere vidder i dansk natur fokuseres her på ét af flere områder, der samlet set kunne give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur …[/su_box]

De spildte muligheders plantage – indtil videre

Frøslev Plantage er en stor sønderjysk produktionsskov med rødgran, skovfyr og bjergfyr, der imidlertid også rummer visse hedeområder, vådområder og såkaldte klimper. Disse særegne indlandsklitlandlandskaber er dannet for omtrent et årtusind siden og fremstår i dag som flade bakker, hvor fugtige lavninger har fastholdt sandet på toppene, mens det omkringliggende sand er fejet bort af vinden. En af de største af disse klimper hedder Kapellet, og med lidt god vilje kan man skimte dens vulkanlignende konturer med en krans af sand på toppen.

Hele området hed tidligere Frøslev Sand og var et stort fælles græsningsareal, men blev tilplantet i 1883-1900, da Sønderjylland var en del af Tyskland. Dermed transformeredes landskabet til en ensformig kulisse af træmarker, som stadig er det dominerende indtryk.

Men de åbne vidder, der først og fremmest består af Finkehede og Frøslev Lyngpolde, er et vindue til naturlandskabet uden plantage og rummer det største potentiale for artsrige oplevelser.

At enkelte åbne landskaber overhovedet er synlige igen, skyldes først og fremmest vejrgudernes mellemkomst – i oktober 1967 raserede en af danmarkshistoriens værste orkaner og slog store dele af plantagen til pindebrænde, bl.a. Finkehede, som man efterfølgende undlod at tilplante.

I 1999 og 2013 var vejrguderne atter på krigsstien, og storme rasede med en sådan voldsomhed, at meget store arealer stadig ligger blottede. I 2013 blev f.eks. en femtedel af Frøslev Plantage splintret i ét hug (ca. 55.000 kubikmeter træ). Al denne naturgavnlige ‘ødelæggelse’ betyder til gengæld, at der er rige muligheder for at få mere åben og varieret natur – hvis man vil.

Indtil videre er det dog planen at tilplante de fleste af dem af produktionshensyn, dennegang med flere løvtræer. Tør man håbe, at vejrguderne har andre planer?

Men det kan jo også være, at der er begyndt at blæse andre naturpolitiske vinde de rette steder, så et mosaiklandskab af vildskov og åbne vidder alligevel får lov til at udvikle sig friere og vildere på bekostning af den naturforarmende tømmerproduktion?

I det mindste er det sådanne naturpolitiske vinde, der bærer forslagene til naturnationalparker, heriblandt Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose, som vi skal se nærmere på i det følgende.

Hvorfor lige dér?  

Sydvest for Frøslev Plantage ligger Frøslev Mose, der udgør hoveddelen af en nedbrudt dansk-tysk højmose på ca. 275 hektar med omgivende enge i et samlet naturområde på ca. 500 hektar. Det er ikke mange årtier siden, at området husede en relativt stor bestand af urfugl (Jessen 1997: 198).

Men naturforarmelsen har været markant, og den karakterrige hønsefugl er blot én af mange arter, der er forsvundet i Danmark i det 20. århundrede (se også Naturnationalpark Stråsø Skov & Vind Hede).

Selv om fremtidsudsigterne heller ikke umiddelbart er de mest positive, har der dog været fremgang for mosen det seneste tiår, og det er stadig her, vi finder de væsentligste naturværdier inden for den foreslåede afgrænsning til Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose. Lyspunkterne kan vi takke Naturstyrelsen for efter en række fremsynede tiltag i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.

Frøslev mose var ved at tørre ud i midten af 1900-tallet på grund af drængrøfter, der skulle holde de omgivende landbrugsarealer fri for vand. I 1963 blev området forsøgt fredet, men først i 1985 traf Overfredningsnævnet en fredningskendelse, der indebar genskabelsen af områdets højmosekarakter, og dermed var scenen sat for Danmarks første større naturgenopretningsprojekt i 1987-1995.

Først blev der anlagt tre lukkede kanaler for at tilføre mosen det manglende vand og påbegynde gendannelsen af højmosens strukturer. Ikke nogen ligetil operation, for det er karakteristisk for højmosens natur, at dens overflade kun får vand fra nedbøren. Det tilførte vand blev således pumpet op fra et 65 meter dybt vandmagasin uafhængigt af mosens eget grundvand og ledt ud til mosens sandlag under tørven, hvorved overfladen stadig kun modtog vand fra himlen.

I 1989 blev projektet udbygget på tværs af landegrænserne for at genetablere den naturlige vandstand i hele området. En omfattende og sjældent informativ folder, der blev udgivet i 2008 af Aabenraa Kommune og Gråstens daværende Skov- og Naturstyrelse, beskriver denne fase af naturgenopretningens forskellige elementer:

»Engene nærmest mosen blev købt og grøfterne lukket eller flyttet væk fra mosen. På dansk side blev der gennemført en jordfordeling, hvor 145 ha blev købt til staten, og på tysk side er der opkøbt godt 200 ha. I perioden 1995-96 blev alle grøfter i mosen lukket. I engene blev en del lukket, andre flyttet. Der er anlagt 6 større og mange mindre dæmninger inde i mosen. De får regnvandet til at blive stående længere og stuver vandet op så tæt på terrænoverfladen som muligt – uden at drukne mosens planter. Gendannelsen af mosen er nu så langt, at det ikke længere er nødvendigt at pumpe grundvand op.« 

Endvidere er vandspejlet blevet hævet, en del krat og skov ryddet, og Frøslev Mose er siden udpeget som et af EU’s beskyttede områder i det såkaldte Natura 2000-netværk, hvor Danmark er forpligtet til at sikre gunstig bevaringsstatus for udvalgte naturtyper og arter.

Der er dog stadig problemer med både tilgroning og afvanding. Ifølge den seneste basisanalyse for Natura 2000-området er den nedbrudte højmose »overvejende i en ringe naturtilstand«, og opvæksten af høje urter er en iøjnefaldende hindring for genudviklingen af en aktiv højmose i området.

I modsætning til Frøslev Plantage er biodiversiteten i Frøslev Mose dog stadig høj, som det fremgår af kortet nedenfor. Når det alligevel giver mening også at foreslå plantagen som et væsentligt element i et kommende naturreservat med vildere natur, skyldes det ikke alene håbet om, at stormenes ‘naturgenopretning’ får lov til at være udgangspunktet for den fremtidige naturudvikling, men også at plantagen er placeret på det nationale skovkort i rapporten Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove (Petersen m.fl. 2016).

Skovrapporten kortlægger således det mest oplagte netværk af urørt skov for hele Danmark, hvis skovenes biodiversitet skal bevares, og her er Frøslev Plantage altså inkluderet.

Langt hovedparten af Frøslev Plantage og Frøslev Mose er statsejet, hvorfor der er tale om natur, vi allesammen allerede er fælles om at eje, og som det derfor er forbundet med få eller ingen lodsejerkonflikter at gøre til afsæt for rigere og vildere natur.

Mindre dele af de statejede arealer er dog udeladt i forslaget til afgrænsning af Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose – f.eks. er der ingen grund til at lade Frøslevlejren indgå som en del af naturreservatet, når den er placeret så yderligt, at den let kan ekskluderes. 

Selv om Frøslev Plantage og Frøslev Mose næsten er 100 procent statsejede, ville det være en forudsætning for nærværende forslag at ‘binde dem sammen’ ved at opkøbe ca. 80-90 hektar af den mellemliggende Beckmanns Plantage – eller alternativt at indgå en permanent bindende aftale om at udlægge et sådant areal til urørt nåleskov. I givet fald kunne man få et sammenhængende naturreservat på ca. 1.300 hektar med skov, mose og en række åbne arealer med hede og græsland på den danske side af grænsen – hvis man som nævnt bevarede stormenes nåletræsrydninger.

Der er dog også mulighed for på længere sigt at udvide området flere steder i yderkanterne, hvis der skulle vise sig økonomisk vilje til opkøb af yderligere privatejede arealer. Endelig kunne en del af den tyske Jardelund Mose (Jardelunder Moor) med fordel medtænkes fra begyndelsen af i en dansk-tysk aftale (hvilket i sig selv ville udvide forslaget fra ca. 1.300 til ca. 1.500 hektar). Uanset de nationale grænsedragninger hænger den selvfølgelig naturligt sammen med Frøslev Mose.

Væsentligt er det i alle tilfælde, at al tømmerproduktion indstilles i Frøslev Plantage, så skovområdet (herunder de potentielle skovbryn omkring hedearealer og græsland) kan udvikle sig på naturligere præmisser. Ser vi på skovkort, er det netop slående, hvor forsvindende få dele, der i dag er udlagt til urørt skov (altså fritaget for al tømmerproduktion). Faktisk er dette kun tilfældet i et lille frimærke nær Frøslev Mose, mens nul promille af skovarealet i Frøslev Plantage får lov til at undslippe motorsave og udvikle sig naturligt. 

Derudover er blot et lille smalt bælte reserveret til den lidt mere skånsomme plukhugst, men det er også skovdrift og dermed heller ikke vildskov.

Den gave, de seneste årtiers store storme har foræret os i form af en gratis afvikling af betydelige arealer med potentiale for atter at få åbne indlandsklitter og varierede skovlandskaber (og dermed den oplagte mulighed for at tænke med naturen og udnytte sådanne hændelser for naturen) er altså endnu ikke blevet grebet.

Men det kunne den jo blive.

Hvad skal der til?

Hvis hensigten er vildere natur, der i betydeligt højere grad end i dag er natur på naturens præmisser, skal ikke blot al tømmerproduktion ophøre, men naturens fremme skal sikres på naturligste vis, det vil sige så vidt muligt ved naturens egne midler. Det betyder, at dræningen f.eks. skal ophøre i Frøslev Plantage, og at dele af plantagen enten skal ryddes i tilknytning til de arealer, hvor stormene allerede har været igang, eller få lov til at forblive urørt nåleskov uden ‘oprydning’ og gentilplantning. De splintrede nåletræer giver mulighed for en mere varieret skov, hvor både nåletræer og løvtræer kan få lov til at vokse på egne præmisser.

Og for at udvide og bevare lysninger og skovbryn er der brug for flere vildtgående planteædere end det hjortevildt, som i forvejen findes i området (rådyr, dådyr og krondyr).

Den eksisterende frimærkepleje, hvor f.eks. Finkeheden græsses af skovkvæg, er en isoleret bestræbelse på at tilnærme den naturlige græsning, hvorom Naturstyrelsen skriver: »Der er sørget godt for de skovkøer der går i Frøslev plantage. De bliver fodret og kan gå ind i en varm stald om vinteren, men mærkeligt nok foretrækker de, trods det lune tilbud, ofte at stå ude i den friske luft i kulden.« (Naturstyrelsen: Natur-ture i Frøslev Plantage).

Det rammer hovedet på sømmet, om end lidt ufrivilligt – for det er måske ikke så »mærkeligt«, at dyr foretrækker naturen frem for stalden. Skal dyrene være en del af naturen, er der heller ikke behov for stald, hvis arterne er robuste nok, ligesom de ikke skal tilskudsfodres. Og skal græsningen gavne naturområdet som helhed, skal der udsættes flere forskellige plantædere, og de skal kunne bevæge sig overalt i området. 

Det må selvsagt være op til fageksperter at vurdere i detalje, hvilke og hvor mange planteædere, der er plads til og brug for i et potentielt naturreservat med den store mose og et skovmosaik-landskab bestående af skov(e), åbne hedearealer, græsland og polde (som man lokalt kalder indlandsklitterne og klimperne). Men overvejes bør både vildhest, vildkvæg, bison, elg og vildsvin i en større eller mindre kombination for at få den mest varierede sammensætning og dermed en græsningsadfærd, der af sig selv skaber og opretholder en stor variation af levesteder – og som igen smitter gavnligt af på mange andre arter og fremmer biodiversiteten på naturens præmisser.

Man skal selvfølgelig tage højde for, at det er en de rette planteædere – tildligere har fåregræsning f.eks. betydet, at djævelsbid blev bortædt og lavespind ødelagt, hvilket udryddede den truede sommerfugl hedepletvinge fra Frøslev Mose (Buttenschøn 2007: 190). En naturlig helårsgræsning med planteædere, som bliver en integreret del af naturen, bør i stedet tilstræbes.

Større planteædere gavner generelt naturen, hvis og såfremt de naturligvis forbliver i de områder, hvis gavn de er tiltænkt. Og den side af sagen kan nødvendiggøre et større ydre hegn – men til gengæld overflødiggøres alle eller mange af de eksisterende indre hegninger, der opsplitter arealet på kryds og tværs i dag. Hegnet (der i nærværende forslag inkluderer Jardelund Mose for at illustrere et maksimumareal) strækker sig over ca. 31 kilometer. Det bør være stærkt nok til at kunne klare større planteædere som elg og bison (hvis de skulle komme på tale) og forsynes med faunapassager, som tillader passage af mindre dyr som f.eks. ulv, rådyr, odder, grævling og ræv.

Et elg-hegn koster ca. 126.000 kr. pr. kilometer i 2005-priser (Sunde & Olesen 2007), hvorfor en 31 kilometerlang hegnslinje i 2016-priser beløber sig til ca. 4,8 mio. kr. Andre anslår dog at denne pris dækker bedst, hvis det er bisonhegn, der er tale om, hvorimod større hegn til elge er lidt dyrere (ca. 250 kr. pr. meter), hvilket ville bringe hegnsudgifterne op på ca. 7,8 mio. kr.

Dertil kommer genetablering af den naturlige vandbalance, hvilket kræver lukning af dræn og tildækning af grøfter i plantagen, og der er udgifter til tre færiste á ca. 250.000 kr. (to i hver sin ende af Pluskærvej, der er den eneste offentlige vej tværs gennem den foreslåede afgrænsning, og én over Kristiansmindevej, der krydser Beckmanns Plantage). Den største enkeltstående udgift er dog et pænt millionbeløb til opkøb af privatejede arealer i Beckmanns Plantage, muligvis i en størrelsesordenen på ca. 10-15 mio. kr., hvis der skal erhverves 80-90 hektar.

Med indkøb af dyr vil de samlede etableringsudgifter dog næppe beløbe sig til mere end ca. 25-30 mio. kr. Finansieringen kunne deles mellem forskellige fonde, hvis stat og kommune er nærige – f.eks. kunne opkøb af de begrænsede privatejede arealer være en opgave for Den Danske Naturfond, der ikke finansierer tiltag på statens arealer, men ad denne vej kunne udfylde et afgørende hul ved at binde det hele sammen. 

Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere følgende skridt:

1) Begræns først projektområdet til de statsejede arealer i Frøslev Mose og Frøslev Plantage, hvor man ikke skal gå på kompromis med naturhensynet og ikke kolliderer med private lodsejerinteresser, samt de private naturarealer i Beckmanns Plantage, der binder områderne sammen. Hvis og såfremt sidstnævnte kan opkøbes, eller der kan indgås permanent bindende aftaler om 100% urørt skov med mulighed for græsning.

2) Ansæt biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur på naturligere præmisser; b) præcis hvilke og hvor mange større planteædere området kan understøtte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og bør hegnes, f.eks. som i ovenstående forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, så området får en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort eller lille areal i de eksisterende plantager, der skal ryddes og udtyndes før en omlægning til urørt skov med et totalophør af al tømmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemfører et stop for – eller en begrænsning af – de former for privat udnyttelse, der øger risikoen for at fortrænge truede arter, f.eks. eventuel udsætning af bistader og mos-indsamling.

3) Finansiér udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune – eller (mere realistisk) ansøg Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række naturprojekter landet over).

Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose kunne ad denne vej udvikles til berigelse af naturen i Sønderjylland i almindelighed, men også en væsentlig turistattraktion for både danskere og tyskere. Vilde vidder, der strækker sig ud over mose, skov, hede og indlandsklitter med klimper i et spændende og afvekslende grænseland.

Hvis vi giver den lov.

Rune Engelbreth Larsen, oktober 2016
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

APROPOS

> Flensborg Avis om forslaget: Han vil have elgen og bisonen tilbage til Frøslev
> Sønderjyllands skovrider om forslaget: Grænser for vild natur i grænseplantage
> Fotoserie: Frøslev Plantage – bistået af naturgavnlige orkaner
> Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur
> 1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur – status