Af Rune Engelbreth Larsen
I de store øde vestjyske områder nord for Blåvand, midt iblandt en stribe større naturarealer øst for sommerhusområderne ved Vesterhavet og vest for Oksbøl ligger Grærup Langsø. Udover at være en blå afveksling blandt de store åbne vidder og klitter er det et yndet sted at opleve krondyr. Her bliver de ikke jaget og spankulerer derfor gerne omkring den fredede hedesø og kan let opleves i fuldt dagslys. På afstand.
Nogle gange samles her over 50 krondyr, til tider 100-200 – selv måtte jeg nøjes med 15 en solklar eftermiddag i februar. Græsningstrykket er markant, men krondyrenes fødegrundlag suppleres med vildtagre.
Området tilhører Forsvaret og er en del af det militære øvelsesterræn, hvilket har været en gave for naturen, der i lange, lange stræk er sammenhængende og uden beboelse (bortset fra sommerhusområderne mod vest). Umiddelbart omkring den fredede sø foregår dog ingen militære aktiviteter, så der er frit og uforstyrret udsyn fra højdedrag både vest og øst for søen (skrænten øst for søen er den gamle stenalderkyst, men kaldes pudsigt nok for bronzealderskrænten eller bronzealderkysten). Mod syd er anlagt et udkigstårn.
Desværre står militærets ubeboede kulisse-huse tilbage – de burde jævnes med jorden i stedet for at blive vedligeholdt som de spøgelsesbygninger, de er. Det kunne i hvert fald være rart med en landskabelig indrømmelse til det æstetiske natur-øje at få dem fjernet …
Men her følger nogle landskabsbilleder omkring Grærup Langsø en snefri vinterdag – og et par fotos af græssende planteædere i området. Nej, tættere kom jeg dem desværre ikke, men billederne måtte med alligevel …
Allerede i dag er der tilfælde, hvor alene en stor bestand af krondyr kan have en betydningsfuld effekt for at skabe åbne landskaber ved at holde krat og skov i skak, f.eks. ved Ovstrup Hede [og Grærup Langsø]. Det hører ganske vist til sjældenhederne, at koncentrationen af hjorte er så stor i det fri, og det er i reglen en fordel med flere forskellige arter, herunder kvæg og heste, men i jo højere grad vi kan tilstræbe naturområder med helt eller delvist fritgående græsædere, desto større er sandsynligheden for en varieret natur, der både inkluderer lysåbne skove og græsland. (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)
Grærup Langsø er blot en dråbe i det vidtstrakte naturlandskab fra Skallingen i syd til Filsø mod nord, hvor potentialet er til stede for et stort sammenhængende naturreservat. Hvis de store jordbesiddere i området – Naturstyrelsen, Forsvaret og Aage V. Jensen – kunne enes om en helhedstænkning:
Et 19.000 hektar stort sammenhængende dansk naturområde. Dobbelt så stort som Amager og mere end tre gange så stort som Fanø. Fra Skalling Ende i syd til Henne Å og Filsø næsten 30 kilometer nordligere i fugleflugtslinje – et område, der sine steder er op til 10 kilometer bredt. Strandenge, klitter, klitheder, klitsøer, moser, skove og kæmpesøen Filsø kunne alt sammen blive til ét stort naturreservat, hvis vi anlagde en helhedstænkning, der sigtede på vildere natur, større artsrigdom og mere spændende oplevelsesrigdom: Naturnationalpark Vesterhavet …
Rune Engelbreth Larsen, februar 2016