Bornholmske vidder – Hammerknuden og Slotslyngen

Af Rune Engelbreth Larsen

Solnedgang ved Hammeren, Bornholm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Solnedgang ved Hammerknuden, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)

En fotoserie fra den nordvestlige del af Bornholm fra Hammerknuden til Slotslyngen, hvis natur er helt enestående for det ellers så klippeforladte Danmark. Hammerknuden udgør i sig selv en 182 hektar stor rundklippe af granit med betagende klippehede og en smule skov nord for den flotte borgruin, Hammershus.

Syd for Hammershus ligger Slotslyngen, delvist under skov, delvist som åben klippehede med historisk interesse for naturforvaltningen – det var her, man i 1967 påbegyndte et af landets første forsøg på at holde tilgroningen nede ved hjælp af en vis ‘naturliggørelse’ i form af udsatte får og geder. Den form for græsning, der kaldes naturpleje, er jo netop i sidste ende en bestræbelse på at tilnærme fortidens naturlige tilstedeværelse af flere forskellige planteædere, som i højere grad har varieret og ‘åbnet’ naturen.

Spørgsmålet er dog, om ikke man også i videre udstrækning skal begynde at satse på at udsætte flere planteædere som en integreret del af naturen frem for blot som ‘naturpleje’? Naturstyrelsen på Bornholm er faktisk allerede fremme i skoene på dette felt, idet bisonerne, der er udsat i øens store centrale skovkompleks, Almindingen, muligvis får lov til at gå frit som en naturlig del af øens vildtlevende dyr: Bornholms bisonskov i Almindingen

Måske Hammerknuden og Slotslyngen kunne blive et fælles areal, hvor man undersøgte muligheden af at udsætte større græssere hele året som en integreret del af øens nordvestlige naturområde?

Hammeren, Bornholm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Hammerknuden (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Danmark blev undfanget dybt under jorden,
nær aborteret før mennesket opstod,
rystet af kosmos, da ildmeteoren
knustes mod kloden og rejste en syndflod.

 

Jorden bestod dog, og Danmark trak nordpå,
dét står at læse i ældgamle klipper,
rejst på Bornholm som en rød og granitgrå
rygrad med kantede sprækker og slipper.

 

Rune Engelbreth Larsen: »Landskabets rygrad« (Danmarks krans, 2010)

Græsning i dansk klippelandskab (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Græsning i dansk klippelandskab (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Vildkanin, Hammeren (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Vildkanin fra Hammerknuden. Den kan måle 35-50 centimeter i længden og er dermed noget mindre end haren (ca. 70 centimeter), hvis ører også er længere (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Vildkaninen (også kaldt europæisk kanin) er blevet udsat på mange øer med henblik på jagt (formodentlig igennem adskillige århundreder), og siden begyndelsen af 1920’erne er den indvandret fra Tyskland til Sønderjylland. Den findes i dag desuden på fem af de danske øer (og enkelte andre spredte lokaliteter), bl.a. Bornholm, hvor den stortvies efter at være blevet ulovligt udsat i 1980. På Hammeren skal man ikke gå langt, før man møder en koloni, der hopper omkring på gangstierne og i buskadset. Og de er nuttede …

Nordgrænsen for vildkaninens udbredelse går gennem Danmark, så strenge vintre kan dog også tynde ud i bestanden (der i øvrigt også decimeres af virussygdomme med jævne mellemrum). 

Kejserkåbe, han (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Kejserkåbe, han (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Hvid admiral (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Hvid admiral er almindelig på Borholm, men sjælden på Fyn og ikke-eksisterende i Jylland – i det mindste indtil juli 2016, hvor en hvid admiral for første gang er observeret i hovedlandet, nærmere bestemt i Selvejerskov ved Fredericia (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Foranderlig blåfugl (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Foranderlig blåfugl, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Præstebiller, juli. Og sådan hedder de vist, fordi folkeviddet mente, at den tilsyneladende meget hyppige iagttagelse af deres parringsiver mindede dem om præsterne ... (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Præstebiller, juli. Og sådan hedder de vist, fordi folkeviddet mente, at den tilsyneladende meget hyppige iagttagelse af deres parringsiver mindede dem om præsterne … (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Soldatertæge – findes i Danmark kun på Borholm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Soldatertæge – findes i Danmark kun på Borholm (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Slotslyngen, Bornholm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Slotslyngen, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Slotslyngen, Bornholm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Slotslyngen, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Slotslyngen, Bornholm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Slotslyngen, september (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Forposten på et fuglefjeld ved Hammeren (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Forposten på et fuglefjeld ved Hammerknuden (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Ankermyr, Borholm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Ankermyr, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Opalsøen, Hammerknuden (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Krystalsøen, regnvandssø i et gammelt stenbrud på toppen af Hammerknuden. Engang fuldkommen krystalklar (deraf navnet), men i dag grumset. Ifølge den detaljerede naturguide 367 ture i Bornholms natur skyldes det formodentlig luftbåren næringsstofbelastning langvejs fra – og en bizar udsættelse af guldfisk, som efter sigende fodres med franskbrød … (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Min Fod er paa Klippen
den haarde og gamle,
mejslet af Tidernes Finger,
– kun sjelden tynget
af levende Liv.
Hvem traadte vel sidst
paa den Sten, hvor jeg træder?

 

Helge Rode: »Paa Klippeøen« (1892)

Hammeren, vestlig klippekyst (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Hammerknuden, nordvestlig klippekyst (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rune Engelbreth Larsen, august 2016

APROPOS BORNHOLM

Bornholmske klipper – Kamelhovederne, Hvidkleven og Helligdomsklipperne
> Bornholmske sprækkedale – Ekkodalen og Døndalen
> Bornholms bisonskov i Almindingen
> Bornholm – Bastemose og Svinemose
> Forslag til Naturnationalpark Almindingen – vildere skov i hjertet af Bornholm
Forslag til Naturnationalpark Hammeren & Slotslyngen