Af Rune Engelbreth Larsen
En fotoserie fra nogle af Danmarks klippelandskaber på solskinsøen, nærmere bestemt Bornholms nordvestlige kystklipper fra Jons Kapel og Hvidkleven, syd for Hammerknuden, til Kamelhovederne nær Hammershus og Helligdomsklipperne mellem Gudhjem og Tejn. Her er det æstetikken i naturens rå kyster, der er i centrum af kameraets søger, og indtrykkene er så overvældende i sig selv, at artsrigdommen må høre en fremtidig fotoserie til …
Afkræftede bølger løb tilbage til deres element over foden af klippeskæret med det illustrative navn Kamelhovederne, om end omgivelserne nok snarere gør dem til vagtsomme havdrager end afrikanske ørkendyr. En del foldere og kort kalder imidlertid hverken skæret for Kamelhovederne eller Dragehovederne, men derimod for Løvehovederne, skønt det i virkeligheden er et helt andet klippefremspring, som bærer navnet Løvehovedet og giver mindelser om dyrenes konge – og hvoraf der altså kun er ét. Dette naturskabte relief, der befinder sig få meter fra Kamelhovederne, vender til gengæld fronten mod havet og ses bedst fra søsiden …
Rune Engelbreth Larsen: Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur
Hør denne Lyd!
Lydregnen der stiger
af Klev og Kløfter,
det lyse Fald af Staalhamre paa Granit!
Brat revner Bjerget,
og i et sortnende nu
staar en Pinje mod Himlen
– dødstung –
og brister som Stenregn over Lyngen!
I Stilheden efter drønet
drypper fjælstavnenes toner – –
det er Bornholm!
Martin Andersen Nexø: »Hjemstavn« (1926)
Ifølge sagnet var det Jon, der kristnede bornholmerne, og han skulle altså have boet i grotten, hvorfra han forkyndte til hvem som helst, der ville lytte – deraf navnet Jons Kapel.
Helligdomsklippernes gullige og grålige klippepartier mod den blå himmel, det blå hav og det grønne løv er en unik æstetisk oplevelse i Danmark med mørke grotter (ovne) og kulisser i fantastisk fabulerende former. Og hvor den mere porøse Møns Klint har mistet spir, står den bornholmske granit fast og hæver stadig Lyseklippen fallisk med havet som baggrund.
Kyststrækningen, der strækker sig over en kilometer, blev i 1970 købt af Danmarks Naturfond (stiftet af Danmarks Naturfredningsforening), men navnet går århundreder tilbage og henviser angiveligt til en hellig kilde, der blev tillagt helbredende kraft. Der var dog ikke tale om et ferskvandsvæld, men udelukkende saltvand, der blev fyldt af bølgeslaget (jf. hjemmesiden På 367 ture i Bornholms natur: Helligdommen – Helligdomsklipperne).
Vand er måske nok en pauver opponent i et umiddelbart sammenstød med granit, men over millioner af år løber bølgeslagene op i tusindvis af milliarder, og kombineret med isens og vindens naturkræfter kan selv klipper formes og kløves. Det gælder f.eks. Lyseklippen, der stritter frit op i luften som naturens egen bautasten og minder lidt om sin salig kridtfælle på Møn, Sommerspiret, der forsvandt i havet i 1988. Lyseklippen, der hører til Helligdomsklipperne, er den kendteste af øens klippesøjler, men det er ikke den eneste, og i fortiden kan der naturligvis have været endnu flere – måske har det også inspireret bornholmerne i yngre bronzealder og ældre jernalder til at rejse landets rigeste koncentration af bautasten …
Rune Engelbreth Larsen: Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur
Danmark er havfruens blågrønne hjemland,
blødt mellem Grenen og Hammeren udstrakt.
Borte er urtidens glødende tilstand,
hærdet før nutidens landskab var fuldbragt …
Rune Engelbreth Larsen: »Grundfjeldets støbning« (Danmarks krans, 2010)
APROPOS BORNHOLM
> Bornholmske sprækkedale – Ekkodalen og Døndalen
> Bornholms bisonskov i Almindingen
> Bornholm – Bastemose og Svinemose
> Bornholmske vidder – Hammerknuden og Slotslyngen
> Forslag til Naturnationalpark Almindingen – vildere skov i hjertet af Bornholm
> Forslag til Naturnationalpark Hammeren & Slotslyngen