Af Rune Engelbreth Larsen<\/em><\/h3>\n[su_box title=”Et skridt p\u00e5 vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark”]Dansk natur er tr\u00e6ngt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenh\u00e6ngende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet\u00a0Vildere vidder i dansk natur<\/a>\u00a0fokuseres her p\u00e5 \u00e9t af flere oplagte omr\u00e5der, der samlet set kunne give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur<\/span>\u00a0…<\/span>[\/su_box]\n![\"Holtemmen](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/150710-3349-1000x629.jpg\")
<\/a>Holtemmen t\u00e6t ved L\u00e6s\u00f8s nordkyst, juli (foto \u00a9 Rune Engelbreth Larsen<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\n\nHvis vi bestr\u00e6bte os p\u00e5 en ambiti\u00f8s naturindsats ved at uds\u00e6tte flere st\u00f8rre\u00a0plante\u00e6dere og tillod naturens frie processer i\u00a0en r\u00e6kke store\u00a0naturomr\u00e5der, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vildere, mere artsrig og selvforvaltende natur p\u00e5 over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.<\/strong><\/span><\/p>\nHvis vi b\u00e5de skal gavne biodiversiteten og s\u00e5 vidt muligt undg\u00e5 konflikter med private lodsejere, er det mest oplagte at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.<\/strong><\/span><\/p>\nI denne og en r\u00e6kke \u00f8vrige\u00a0artikler er det bl.a. hensigten at se n\u00e6rmere p\u00e5 Biodiversitetskortet, Natura 2000-udpegning\u00a0og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse foruds\u00e6tninger kan forenes \u2013 og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.<\/strong><\/span><\/p>\nDet handler kort fortalt om st\u00f8rre naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I\u00a0det f\u00f8lgende\u00a0ser vi n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan\u00a0vi f.eks.\u00a0f\u00e5r 25-63 kvadratkilometer sammenh\u00e6ngende og vildere natur p\u00e5 den\u00a0st\u00f8rste Kattegat-\u00f8 ved at etablere Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8\u00a0…<\/strong><\/span><\/p>\n<\/div>\n\nBaggrund:<\/strong> En m\u00e5de at begr\u00e6nse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur p\u00e5 sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5der, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og uds\u00e6ttelse af st\u00f8rre plante\u00e6dere, b) er kendetegnet ved en h\u00f8j artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt gr\u00e6nser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at f\u00e5 disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturomr\u00e5der – ikke m.h.p. detaljeret planl\u00e6gning af flyvef\u00e6rdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i omr\u00e5der, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. N\u00e6rv\u00e6rende er et udkast til \u00e9n af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og pr\u00e6ciseret l\u00f8bende. L\u00e6s mere her om tankerne bag:<\/span>
\n> Vildere vidder i dansk natur<\/a><\/span><\/strong><\/span><\/p>\nNaturnationalpark<\/strong>\u00a0som betegnelse adskiller n\u00e6rv\u00e6rende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstr\u00e6kkelig grad. En naturnationalpark kan b\u00e5de placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenst\u00e5ende kriterier.<\/span><\/p>\n<\/div>\n![\"Naturnationalpark](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/nnp-laesoe-basiskort-1000x642.jpg\")
<\/a>Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8 \u2013 ca. 2.500 hektar vildere natur (kortet er baseret p\u00e5 OpenStreetMap).<\/figcaption><\/figure>\n![\"Naturnationalpark](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/oversigtskort-laesoe-300x200.jpg\")
<\/a><\/p>\nDanmarks mindste kommune ligger ude i havet, n\u00e6sten midt mellem Frederikshavn og G\u00f6teborg, og er Kattegats st\u00f8rste \u00f8 \u2013 L\u00e6s\u00f8. Eller rettere et lille \u00f8rige<\/em>, eftersom \u00f8en\u00a0selv er omgivet af et halvt hundrede mindre \u00f8er og holme. <\/span><\/p>\nL\u00e6s\u00f8 er en ung del af Danmark, der f\u00f8rst begyndte at h\u00e6ve sig over\u00a0havet for fem \u00e5rtusinder siden, men som i dag str\u00e6kker sig over 118 kvadratkilometer med store sammenh\u00e6ngende naturarealer n\u00e6sten hele \u00f8en rundt.<\/span><\/p>\nOprindelig har den nordlige del formodentlig v\u00e6ret helt d\u00e6kket af skovfyr og den sydlige del af egetr\u00e6er, men \u00f8en\u00a0blev afskovet i takt med l\u00e6s\u00f8boernes store forbrug af t\u00f8mmer til saltsydning, der siden middelalderen har v\u00e6ret \u00f8ens v\u00e6sentligste \u00f8konomiske fundament i \u00e5rhundreder. I 1700-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet var afskovningen blevet s\u00e5 omfattende, at tr\u00e6er ligefrem var et s\u00e6rsyn, indtil man\u00a0i 1902 begyndte at tilplante den \u00f8stlige del af det dav\u00e6rende H\u00f8jsande Plantage for at bek\u00e6mpe sandflugt. Staten opk\u00f8bte store arealer p\u00e5 nord\u00f8en fra 1929 og supplerede\u00a0den\u00a0aktive tilplantning, der blev til\u00a0L\u00e6s\u00f8 Klitplantage \u2013 i begyndelsen plantedes fortrinsvis skovfyr, men efterh\u00e5nden ogs\u00e5 andre n\u00e5le- og l\u00f8vtr\u00e6er.<\/span><\/p>\nTider og natursyn \u00e6ndrer sig imidlertid, og Naturstyrelsen har inden for de senere \u00e5r atter ryddet en del af n\u00e5letr\u00e6erne i H\u00f8jsande, idet man \u00f8nsker at genetablere den oprindelige klithede. Ca. 40 hektar af skoven er til geng\u00e6ld\u00a0udlagt til vildskov i 1994, det vil sige s\u00e5kaldt ur\u00f8rt skov<\/a>, hvor al f\u00e6ldning af tr\u00e6erne er oph\u00f8rt, og hvor skoven i h\u00f8jere grad f\u00e5r lov til at forblive skov p\u00e5 naturens egne pr\u00e6misser.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\nI 2005 var L\u00e6s\u00f8 blandt syv udvalgte pilotprojekter, der skulle afs\u00f8ge mulighederne for danske nationalparker, men da 58 procent af lokalbefolkningen stemte nej ved en vejledende afstemning i september samme \u00e5r, var sagen reelt afgjort.<\/span><\/p>\nDet var m\u00e5ske ikke s\u00e5 \u00e6rgerligt, som man skulle tro, hvis man har naturens vilk\u00e5r i tankerne.\u00a0Det danske nationalparkkoncept er nemlig blevet s\u00e5 udvandet<\/a> i forhold til de internationale nationalparkkriterier, at\u00a0naturen kun undtagelsesvist er blevet prioriteret h\u00f8jere i nationalparkerne end udenfor. P\u00e5 L\u00e6s\u00f8 har man derfor muligheden for at g\u00f8re noget ekstraordin\u00e6rt, der reelt l\u00f8fter \u00f8ens naturarealer \u2013 eller dele af dem \u2013 og som b\u00e5de kan styrke artsrigdommen og oplevelsesrigdommen i en grad, der kunne v\u00e6kke international opm\u00e6rksomhed i stedet for at blive l\u00e5st fast i et uambiti\u00f8st dansk nationalparkkoncept. <\/span><\/p>\nI det f\u00f8lgende skal vi\u00a0se\u00a0et bud herp\u00e5:\u00a0Natur<\/em>nationalpark L\u00e6s\u00f8.<\/span><\/p>\n![\"Holtemmen,](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/150710-3315-1000x628.jpg\")
<\/a>Holtemmen, L\u00e6s\u00f8s nords\u00f8kyst (foto \u00a9 Rune Engelbreth Larsen<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\nK\u00e6rene er en af Danmarks st\u00f8rste hedemoser, og L\u00e6s\u00f8 Klitplantage omfatter vidtstrakte strandenge, indlandsklitter og skov, der udg\u00f8r et godt\u00a0udgangspunkt for at etablere et naturreservat. Stort nok til, at naturens processer her kan foreg\u00e5 naturligt ukontrolleret, hvilket ikke bare g\u00f8r arealet mere sp\u00e6ndende at opleve, men ogs\u00e5 skaber en mere dynamisk og varieret natur med flere levesteder og dermed flere\u00a0arter.<\/span><\/p>\nOmtrent trefjerdedele af L\u00e6s\u00f8 er natur, og \u00f8en har et stort potentiale for at bevare og styrke artsrige omr\u00e5der \u2013 og bygge videre p\u00e5 de omfattende\u00a0gr\u00e6sningstiltag, der har fundet sted i de senere \u00e5r.<\/span><\/p>\nEt stort\u00a0EU Life-projekt er gennemf\u00f8rt\u00a0over en fem\u00e5rig periode\u00a0for at bevare 4.000 hektar lys\u00e5ben natur og dens tilknyttede fugleliv, bl.a. ved at iv\u00e6rks\u00e6tte gr\u00e6sning af\u00a0de tilgroede strandenge og heder\u00a0med\u00a0kreaturer, heste og f\u00e5r. Der er dannet en lodsejerforening for over 350 lodsejere med henblik p\u00e5 at fremtidssikre gr\u00e6sningen, og en r\u00e6kke \u00f8vrige tiltag er iv\u00e6rksat i projektperioden. F.eks. er visse omr\u00e5der med n\u00e5letr\u00e6er blevet ryddet, invasive arter som rynket rose og vadegr\u00e6s er blevet bek\u00e6mpet, og forholdene for ynglende og rastende vadefugle og terner forbedret, bl.a. ved at reducere bestandene af\u00a0r\u00e6v og mink.<\/span><\/p>\nMange\u00a0hegn er etableret for at m\u00e5lrette gr\u00e6sningen, og hedearealer er blevet afbr\u00e6ndt for at forynge hedelyng og komme anden u\u00f8nsket tilgroning til livs. En r\u00e6kke\u00a0gr\u00f8fter er blevet sl\u00f8jfet for at genetablere naturlige vandsstandsforhold omkring Foldg\u00e5rdss\u00f8en og derved\u00a0begr\u00e6nse tilgroningen og \u00f8ge biodiversiteten.<\/span><\/p>\nDer er med andre god grund til at overveje, hvordan L\u00e6s\u00f8 kan\u00a0bevare og udvide effekten af disse tiltag, hvis den artsrige lys\u00e5bne natur skal fastholdes fremadrettet.\u00a0<\/span><\/p>\nForslaget til Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8 begr\u00e6nser sig til dele af nord\u00f8en, men var det alene naturarealerne, der var udslagsgivende, ville man i princippet kunne etablere et naturreservat p\u00e5 ca. 63 kvadratkilometer uden byer og\u00a0landbrug \u2013 her opdelt i fire delomr\u00e5der:<\/span><\/p>\n![\"Af](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/naturnationalpark-laesoe4-1000x685.jpg\")
<\/a>Af de fire omr\u00e5der, der p\u00e5 langt sigt kunne knyttes sammen, er 1 og 2 de mest n\u00e6rliggende at tage afs\u00e6t i her og nu, fordi de i langt overvejende grad er ejet af staten og dermed i begr\u00e6nset omfang kolliderer med private lodsejere. N\u00e6rv\u00e6rende forslag tager afs\u00e6t i det nordlige omr\u00e5de.<\/figcaption><\/figure>\nHvorfor lige d\u00e9r?<\/span><\/strong><\/p>\n![\"Statsejede](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/nnp-laesoe-ejerforhold-300x183.jpg\")
<\/a>Statsejede arealer p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 (skraverede)<\/figcaption><\/figure>\nHvis vi imidlertid skal undg\u00e5 at opk\u00f8be alt for store privatejede arealer og koncentrere os om et omr\u00e5de, der i altovervejende grad er statsejet, er nord\u00f8en (delomr\u00e5de 1) imidlertid det mest oplagte omr\u00e5de. <\/span><\/p>\nHer er ca. 80 procent statsejet, mens resten i bedste fald b\u00f8r opk\u00f8bes, medmindre der kan opn\u00e5s permanente aftaler om en naturforvaltning med vildere natur p\u00e5 biodiversitetens pr\u00e6misser uden opk\u00f8b.<\/span><\/p>\nGanske vist er der gode erfaringer med frivillige tidsbegr\u00e6nsede aftaler p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 ogs\u00e5 p\u00e5 privatejede arealer, men hvis naturen skal bevares, er det ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt med indsatser helt uden udl\u00f8bsdato.<\/span><\/p>\n![\"Statsejede](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/naturnationalpark-laesoe-statseje2-300x202.jpg\")
<\/a>Statsejede arealer p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 (Naturstyrelsen) plus de arealer, der indtil 2010 var ejet af K\u00f8benhavns Universitet (med bl\u00e5t)<\/figcaption><\/figure>\nP\u00e5 kortet til h\u00f8jre er tilf\u00f8jet en lille h\u00e5ndfuld omr\u00e5der\u00a0for at illustrere, at staten kunne have ejet endnu mere sammenh\u00e6ngende natur, is\u00e6r p\u00e5 Nord\u00f8en. De bl\u00e5 omr\u00e5der var s\u00e5ledes tidligere\u00a0ejet af K\u00f8benhavns Universitet, men blev desv\u00e6rre solgt til en privat lodsejer i 2010. Klik p\u00e5 kortet og bem\u00e6rk, hvordan K\u00f8benhavns Universitets arealer p\u00e5 sammenlagt 359 hektar ville have passet ind i puslespillet og sammenknytte L\u00e6s\u00f8 Klitplantage med det meste af Nordmarkerne.<\/span><\/p>\nSer vi p\u00e5\u00a0<\/span>vore EU-forpligtelser i forhold til at sikre de s\u00e5kaldte Natura 2000-omr\u00e5der, der er udpeget af hensyn til\u00a0s\u00e6rligt truede eller sj\u00e6ldne arter og naturtyper, er hovedparten af de beskyttede landarealer s\u00e5ledes\u00a0inkluderet i den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning.\u00a0<\/span><\/p>\n![\"Forslaget](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/nnp-laesoe-n2000-300x183.jpg\")
<\/a>Forslaget til afgr\u00e6nsning af Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8 overlapper Natura 2000-omr\u00e5de nr. 10, hvor Danmark i forvejen er forpligtet til at yde en s\u00e6reskilt indsats af hensyn til biodiversiteten.<\/figcaption><\/figure>\nForslaget til Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8 overlapper Natura 2000 omr\u00e5de\u00a0nr. 10 (Holtemmen, H\u00f8jsande og Nordmarken), hvor Danmark i forvejen er forpligtet til en intensiveret indsats for biodiversiteten i almindelighed, herunder en r\u00e6kke arter og naturtyper p\u00e5 det s\u00e5kaldte udpegningsgrundlag, der har betinget Natura 2000-status. I dette tilf\u00e6lde er der alene tale om udpegede naturtyper, bl.a. lagune, klithede og lobelies\u00f8.<\/span><\/p>\nDen sj\u00e6ldne tvepibet lobelie, der n\u00e6rmest er en vandplante, titter s\u00e5ledes betagende over vandfladen i klarvandede, n\u00e6ringsfattige lobelies\u00f8er i K\u00e6rene, f.eks. Birkemose.<\/span><\/p>\nEn<\/span>\u00a0vigtig indikator p\u00e5, at her er store naturv\u00e6rdier, er Biodiversitetskortets s\u00e5kaldte bioscore<\/em>, der afspejler koncentrationen af truede arter og potentielle levesteder for truede arter. Her fremg\u00e5r det, at den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning er oplagt med henblik p\u00e5\u00a0at intensivere indsatsen netop d\u00e9r, hvor artsrigdommen er st\u00f8rst, og hvor de truede arter befinder sig \u2013 den nordligste del af L\u00e6s\u00f8.<\/span><\/p>\n![\"Bioscore](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/nnp-laesoe-bioscore-1000x612.jpg\")
<\/a>Bioscore er et m\u00e5l for koncentrationen af truede arter og potentielle levesteder for truede arter \u2013 og den er meget h\u00f8j p\u00e5 den nordlige del af L\u00e6s\u00f8 (jo varmere farver, desto h\u00f8jere koncentration).<\/figcaption><\/figure>\nL\u00e6s\u00f8 er bl.a.\u00a0kendt for sin brune bi, der tidligere var den naturligt udbredte honningbi i Danmark. I dag er de fleste honningbier blandet af flere racer, og den brune bi findes kun sporadisk, prim\u00e6rt p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Den \u00f8stligste del af \u00f8en er s\u00e5ledes forbeholdt den brune bi med en \u2019bufferzone\u2019, der bl.a. r\u00e6kker ind over Nordmarken. \b<\/span>Som supplement har Danmarks JordbrugsForskning dog ogs\u00e5 etableret parringsstationer p\u00e5 Roms\u00f8 og Anholt (Hansen m.fl. 2006<\/a>).<\/span><\/p>\nDer er ogs\u00e5 en r\u00e6kke andre sp\u00e6ndende arter, f.eks.<\/span>\u00a0huser <\/span>\u00f8en<\/span>\u00a0en af landets st\u00f8rste bestande af ynglende skovsnepper, der ogs\u00e5 kan m\u00f8des\u00a0p\u00e5 Holtemmen, og selv var jeg heldig at se tre traner.\u00a0I den anden ende af st\u00f8rrelsesskalaen unders\u00f8gte professor J\u00f8rgen J\u00f8rgensen galmyggefaunaen pa\u030a hele \u00f8en\u00a0i\u00a01980-1996 og fandt 61 arter \u2013 i 2013 n\u00e5ede\u00a0han op p\u00e5 at registrere hele 110 arter for \u00f8en, herunder mindst\u00a029 nye for Danmark (Bruun 2015<\/a>).
\n<\/span><\/p>\nB<\/span>\u00e5de langbladet og liden soldug vokser p\u00e5 Holtemmen, hvor vi\u00a0ogs\u00e5 kan finde stilk-m\u00e5nerude, s\u00f8lv-m\u00e6lde og\u00a0orkideer som plettet g\u00f8geurt, hjertel\u00e6be, koralrod og bakkeg\u00f8gelilje. Muligvis findes stadig den s\u00e5kaldte l\u00e6s\u00f8-g\u00f8geurt, der i dag\u00a0henf\u00f8res til mos-g\u00f8geurt og er en underart af maj-g\u00f8geurt (og som derudover kun\u00a0findes i ganske f\u00e5 moser\u00a0i S\u00f8nderjylland). Men den er vist desv\u00e6rre ikke blevet observeret i de senere \u00e5r?<\/span><\/p>\n\n\n\n\nGr\u00e6sning er generelt afg\u00f8rende for at bevare en artsrig naturtilstand. Rita M. Buttensch\u00f8n har f.eks. unders\u00f8gt forskellen pa\u030a antallet af arter i gr\u00e6ssede og ugr\u00e6ssede k\u00e6r, bl.a. med udgangspunkt i Holtemmen pa\u030a L\u00e6s\u00f8. Pa\u030a arealer uden gr\u00e6ssende plante\u00e6dere forekommer stort set kun almindelige f\u00e6llesarter, og tilgroningen er uundga\u030aelig. Gr\u00e6sning skaber derimod varierende lysforhold, der er en foruds\u00e6tning for planterigdommen i k\u00e6rvegetationen, og blandt den gr\u00e6ssede del af Holtemmens vegetation var bl.a. bukkeblad, dj\u00e6velsbid, engviol, kragefod, soldug, k\u00e6rdueurt, k\u00e6rsnerre, sv\u00e6rtev\u00e6ld og forskellige star-arter (Buttensch\u00f8n 2007:\u00a0168<\/a>).<\/span><\/p>\nMen udover at den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning af naturarealer p\u00e5 nord\u00f8en b\u00e5de inkluderer et Natura 2000-omr\u00e5de, har h\u00f8j bioscore og i overvejende grad allerede er ejet af staten, er omr\u00e5det p\u00e5 linje med resten af L\u00e6s\u00f8 ogs\u00e5 prioriteret blandt de 50 procent af al dansk natur i det \u00e5bne land og skovene, hvor naturindsatsen\u00a0if\u00f8lge rapporten\u00a0Biodiversitetskort for Danmark<\/em>\u00a0skal prioriteres for at standse Danmarks generelle biodiversitetstab\u00a0(Ejrn\u00e6s m.fl. 2014: 41-49<\/a>).\u00a0<\/span><\/p>\n![\"Tvepibet](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/150709-2991-1000x702.jpg\")
<\/a>Sv\u00e6rt at st\u00e5 for s\u00e5 glade blomster … Tvepibet lobelie. Birkemose, en del af K\u00e6rene p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 (foto \u00a9 Rune Engelbreth Larsen<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n![\"Birkemose,](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/150709-2831-1000x665.jpg\")
<\/a>Birkemose. En lobelies\u00f8 i K\u00e6rene p\u00e5 L\u00e6s\u00f8, juli (foto \u00a9 Rune Engelbreth Larsen<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n\nHvad skal der til?<\/span><\/strong><\/p>\n\n\n\n\nHvis naturen skal v\u00e6re i h\u00f8js\u00e6det i en naturnationalpark, skal naturarealet v\u00e6re uden by, industri og produktion, herunder landbrug og skovbrug. Heraf er der i dag kun statsligt skovbrug p\u00e5 den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning af Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8, hvilket i givet fald m\u00e5 indstilles til fordel for vildskov, det vil sige skov uden t\u00f8mmerproduktion (s\u00e5kaldt ur\u00f8rt skov) og med genetablering af naturlige vandstandsforhold og mulighed for st\u00f8rre fritg\u00e5ende plante\u00e6dere.\u00a0Det vil ogs\u00e5\u00a0v\u00e6re gavnligt at tynde ud indledningsvist forskellige steder i skoven, s\u00e5 der bliver\u00a0flere lysninger til blomster, sommerfugle og andre insekter.<\/span><\/p>\n<\/div>\nSom tidligere n\u00e6vnt er gr\u00e6sning alfa og omega for store dele af naturen, hvis den skal blive\u00a0(eller forblive) en mere ‘naturlig’ og artsrig natur. Men sommergr\u00e6sning er langtfra\u00a0lige\u00a0s\u00e5 effektivt og naturligt som hel\u00e5rsgr\u00e6sning med fritg\u00e5ende vilde gr\u00e6ssere, der\u00a0ikke beh\u00f8ver at blive tilset, tilskudsfordret eller flyttet rundt og frem og tilbage i l\u00f8bet af \u00e5ret.<\/span><\/div>\n\nDe eneste vildtlevende gr\u00e6ssere i dag er imidlertid en stor bestand af r\u00e5dyr, der blev indf\u00f8rt p\u00e5 \u00f8en i 1950\u2019erne, og som if\u00f8lge lokale nok har rundet ca.\u00a01.500, og en lille\u00a0bestand af d\u00e5dyr, der oprindelig undslap\u00a0en privat indhegning i 2006. Hvis L\u00e6s\u00f8s natur i h\u00f8jere grad skal ‘klare sig selv’ p\u00e5 naturens pr\u00e6misser, er der derfor brug for flere forskellige st\u00f8rre plante\u00e6dere i naturens tjeneste. \u00c5ret rundt:<\/span><\/p>\nSet i et evolution\u00e6rt perspektiv er den optimale gr\u00e6sning en hela\u030arsgr\u00e6sning af flere forskellige dyr med forskellige pa\u030avirkninger af naturen \u2013 for eksempel elge og ra\u030adyr som nipper kviste og skud, krondyr, k\u00f8er, visenter og heste som gr\u00e6sser vegetationen og vedligeholder lysa\u030abne plantesamfund og b\u00e6ver og vildsvin som roder op i jorden og skaber oversv\u00f8mmelser. Hela\u030arsgr\u00e6sningen er afg\u00f8rende fordi sommergr\u00e6sningen ikke ma\u030a v\u00e6re for ha\u030ard \u2013 derved fratages plante\u00e6dende og pollens\u00f8gende insekter deres f\u00f8degrundlag \u2013 og fordi vintergr\u00e6sningen er ekstremt vigtig for spredning af fr\u00f8, optr\u00e6dning af spirebede, nedbidning af vedplanter og opretholdelse af lysninger i skoven og lysa\u030abne naturtyper. (Rasmus Ejrn\u00e6s: 2010: \u00bbHvordan kan vi na\u030a EU\u2010ma\u030als\u00e6tningen om at stoppe tilbagegangen af biodiversitet i Danmark?\u00ab<\/em>)<\/span><\/p><\/blockquote>\n![\"Forskellige](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/grafik-graessere-1000x685.jpg\")
<\/a>Forskellige plante\u00e6dere har forskellig indvirkning p\u00e5 vegetationen og skaber variation (illustration \u00a9 Karsten Thomsen)<\/figcaption><\/figure>\nDet kan tage lang tid for arealer at blive og forblive artsrige som f\u00f8lge af gr\u00e6sning, hvorfor det er afg\u00f8rende, at indsatsen ikke indstilles. Men den bedste m\u00e5de at forhindre dette p\u00e5, er nu engang at s\u00f8rge for hel\u00e5rsgr\u00e6sning, gerne\u00a0vildgr\u00e6sning, s\u00e5 effekten finder sted \u00e5ret rundt og ikke afh\u00e6nger af skiftende lodsejere og skiftende bevillinger. Naturen kan ofte med fordel (og i h\u00f8jere grad end i dag) klare sig selv \u2013 hvis vi genetablerer de rette udgangsbetingelser.<\/span><\/p>\nDet vil derfor v\u00e6re oplagt at uds\u00e6tte fritg\u00e5ende vildkv\u00e6g (f.eks. galloway-, heck- eller tauruskv\u00e6g) og vildheste (f.eks. konik eller exmoor ponyer), s\u00e5 dyrene ikke skal transporteres frem og tilbage fra omr\u00e5det, men bliver en permanent del af naturen. Allerede i dag er der heste, der f.eks. gr\u00e6sser p\u00e5 Nordmarken om sommeren, som det ses nedenfor, og de h\u00e5rdf\u00f8re galloway g\u00e5r bl.a. ved\u00a0Holtemmen. Hvorfor ikke slippe dyrene fri \u00e5ret rundt p\u00e5 de samme arealer og g\u00f8re dem til en permanent del af naturen?<\/span><\/p>\nProfessor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning, har f.eks.\u00a0p\u00e5peget vigtigheden og den \u00f8konomiske rentabilitet af at overlade st\u00f8rre dele af naturforvaltningen til vildtlevende gr\u00e6ssere frem for f.eks. at betale landm\u00e6nd for at lade deres husdyr gr\u00e6sse i begr\u00e6nsede arealer om sommeren. En studie af den globale r\u00e6kkevidde af vildhestes potentiale som n\u00f8gleart i genskabelsen af vildere natur konkluderer, at hestenes genuds\u00e6ttelsespotentiale er af \u00bbs\u00e6rlig h\u00f8j relevans\u00ab i store naturomr\u00e5der under vidt forskellige klimatiske forhold (Naundrup & Svenning 2015<\/a>).<\/span><\/p>\nMen Svenning p\u00e5peger ogs\u00e5, at heste er oplagte\u00a0i Danmark, hvor der mangler ca. 100.000 st\u00f8rre gr\u00e6s\u00e6dere for at f\u00e5 en mere \u2018naturlig\u2019 natur til gavn for artsrigdommen, og at det vil v\u00e6re nemt at finde 500-5.000 hektar, der skal til for at kunne opretholde en bestand af vildheste i Danmark (jf. Videnskab.dk, 4.8.2015).<\/span><\/p>\nMon ikke en Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8 kunne v\u00e6re kandidat til en s\u00e5dan bestand?<\/span><\/p>\nDer er dog visse regler, som kan besv\u00e6rligg\u00f8re uds\u00e6ttelse af heste og kv\u00e6g som vilde, fritg\u00e5ende dyr, herunder krav om l\u00e6skur, der kun i f\u00e5 tilf\u00e6lde kan fraviges, ligesom der er visse krav om\u00a0tilsyn, tilskudsfodring og m\u00e6rkning. D\u00f8de dyr m\u00e5 heller ikke blive liggende som\u00a0naturlige \u00e5dsler, s\u00e5dan som det er tilf\u00e6ldet med hjorte.<\/span><\/p>\n![\"Sommergr\u00e6sning.](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/150707-2199-1000x564.jpg\")
<\/a>Sommergr\u00e6sning. Heste i galop ud over Nordmarken, L\u00e6s\u00f8 (foto \u00a9 Rune Engelbreth Larsen<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\nDer er med andre ord en tendens til at overf\u00f8re ‘husdyrs-etik’ p\u00e5 vildtlevende heste og kreaturer, og lovgivningen\u00a0tr\u00e6nger til en klar og m\u00e5lrettet opbl\u00f8dning af hensyn til muligheden for at f\u00e5 kv\u00e6g og vilde heste som en naturlig del af dansk natur flere steder. Det kr\u00e6ver dog ogs\u00e5 en tilv\u00e6nning for\u00a0naturg\u00e6ster, at f.eks. vildheste lever hele \u00e5ret ude, og at det\u00a0ikke er \u00bbdyrplageri\u00ab, n\u00e5r\u00a0vildheste ser mere magre ud om vinteren, fordi der er mindre foder \u2013 det er helt normalt, at hests v\u00e6gt svinger op til 50 kilo om \u00e5ret.<\/span><\/p>\n![\"En](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/nnp-laesoe-hegn1-300x193.jpg\")
<\/a>En hegnslinje p\u00e5 ca. 10 kilometer ville kunne v\u00e6re f\u00f8rste etape i en overkommelig begyndelse p\u00e5 etableringen af Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8 med mulighed for at uds\u00e6tte st\u00f8rre plante\u00e6dere.<\/figcaption><\/figure>\nMen hvis gr\u00e6sningen skal forblive p\u00e5 omr\u00e5det, er der behov for hegn \u2013 til geng\u00e6ld kan \u00e9t l\u00e6ngere hegn erstatte talrige mindre indhegninger. Og n\u00e5r vi alligevel er i gang, er der ingen grund til at n\u00f8jes med heste og kreaturer. Krondyr og elge ville sandsynligvis\u00a0egne sig udm\u00e6rket p\u00e5\u00a0disse arealer, men det siger sig selv, at et\u00a0endeligt udvalg af gr\u00e6ssere i givet fald er komplekst og skal forest\u00e5s\u00a0af fageksperter.<\/span><\/p>\nEn f\u00f8rste indhegning, der ikke medtager K\u00e6rene og den sydlige del af plantagen, vil f.eks. kr\u00e6ve et hegn af\u00a010 kilometers l\u00e6ngde. Og skal det ikke alene kunne holde krondyr, heste og kv\u00e6g, men ogs\u00e5 elge inde, stiller det s\u00e6rlige\u00a0krav, hvilket naturligvis betyder en st\u00f8rre \u00e9ngangsudgift (p\u00e5 linje med indk\u00f8b\u00a0af dyr).\u00a0<\/span><\/p>\nI den faglige rapport Elg i Danmark?<\/em>\u00a0ansl\u00e5r Peter Sunde og Carsten Riis Olesen, at et elghegn i 2005-priser koster ca. 126.000 kr. pr. kilometer hegnsl\u00e6ngde i ops\u00e6tning, og at det holder i omtrent tyve \u00e5r med en \u00e5rlig udgift til vedligehold p\u00e5 under 1.000 kr. pr. kilometer (Sunde & Olesen\u00a02007<\/a>).<\/span><\/p>\nI 2015-priser koster et s\u00e5dant hegn med andre ord ca. 1,5 mio. kr. \u2013 andre beretninger ligger h\u00f8jere og ansl\u00e5r ca. 250-300 kr. pr. meter vildthegn til elge, hvilket ville betyde en udgift p\u00e5 op til 3 mio. kr. P\u00e5 lidt l\u00e6ngere sigt b\u00f8r de \u00f8vrige nordlige arealer medtages i indhegningen (hvis ikke med det samme), is\u00e6r af hensyn til eventuelle elge, der har behov for st\u00f8rre arealer, hvilket\u00a0vil kr\u00e6ve omtrent den tre- eller firedobbelte etableringsudgift til hegn. <\/span><\/p>\nMen ville f.eks. 10 mio. kr. for et s\u00e5dant hegn og et mindre bel\u00f8b til anskaffelse\u00a0af vildheste, kv\u00e6g og eventuelt krondyr og elge meget<\/em>, n\u00e5r resultatet ville blive Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8<\/em> af opsigtsv\u00e6kkende naturv\u00e6rdi \u2013 og utvivlsomt et turistplaster af de helt store for Kattegat-\u00f8en?\u00a0<\/span><\/p>\nVirkeligheden er, at de f\u00e5 millioner kroner\u00a0ville v\u00e6re et greb i lommen for Naturstyrelsen, eller\u00a0et forholdsvis beskedent bel\u00f8b for flere\u00a0private fonde med interesse for naturen.<\/span><\/p>\nSkal L\u00e6s\u00f8s vidunderlige natur bevares og blive et endnu sk\u00f8nnere og permanent<\/em> naturrige\u00a0af opsigtsv\u00e6kkende karakter, er og bliver flere vilde plante\u00e6dere p\u00e5 vildere vidder en v\u00e6sentlig del af opskriften.<\/span><\/p>\n![\"Plettet](\"http:\/\/danarige.dk\/wp-content\/uploads\/150707-1897-1000x665.jpg\")
<\/a>Plettet g\u00f8geurt, juli (foto \u00a9 Rune Engelbreth Larsen<\/a>)<\/figcaption><\/figure>\nOpsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere f\u00f8lgende\u00a0skridt:<\/span><\/p>\n1)<\/strong> Begr\u00e6ns projektomr\u00e5det prim\u00e6rt til de statsejede arealer og unders\u00f8g mulighederne for opk\u00f8b (eller permanent bindende aftaler med de private ejere) af de f\u00e5 privatejede arealer, eller udelad i f\u00f8rste omgang alt andet end offentligt ejet natur.<\/span><\/p>\n2)<\/strong>\u00a0Ans\u00e6t biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur p\u00e5 naturligere pr\u00e6misser; b) pr\u00e6cis hvilke og hvor mange st\u00f8rre plante\u00e6dere omr\u00e5det kan underst\u00f8tte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og b\u00f8r hegnes, f.eks. som i ovenst\u00e5ende forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, s\u00e5 omr\u00e5det f\u00e5r en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort\u00a0eller lille\u00a0areal i de eksisterende plantager, der skal ryddes og udtyndes f\u00f8r\u00a0en oml\u00e6gning til\u00a0ur\u00f8rt skov med\u00a0et totaloph\u00f8r af al t\u00f8mmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemf\u00f8rer\u00a0et\u00a0stop for \u2013\u00a0eller en begr\u00e6nsning af \u2013 de former for privat udnyttelse, der \u00f8ger risikoen for at fortr\u00e6nge truede arter, f.eks. eventuel uds\u00e6tning af bistader og mos-indsamling.<\/span><\/p>\n3)<\/strong> Finansi\u00e9r udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune \u2013 eller (mere realistisk) ans\u00f8g Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere \u00e5r har spillet en aktiv og finansierende rolle i en r\u00e6kke naturprojekter landet over).<\/span><\/p>\nNaturnationalpark L\u00e6s\u00f8 kunne blive et spektakul\u00e6rt naturreservat p\u00e5 den store \u00f8 midt i Kattegat. Og bid for bid kunne det udvides, under foruds\u00e6tning af private lodsejere, der ville forpligte sig til permanent bindende aftaler om vildere natur efter ovenst\u00e5ende retningslinjer.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\nRune Engelbreth Larsen, november 2015
\nOpdateret februar 2017
\nTak til\u00a0Aage V. Jensen Naturfond<\/a>\u00a0og private givere<\/a> for st\u00f8tte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript<\/em><\/em><\/span><\/span><\/em><\/span><\/em><\/span><\/em>
\n<\/span><\/em><\/p>\nAPROPOS<\/span><\/strong><\/p>\n> L\u00e6s\u00f8 \u2013 vidtstrakt natur p\u00e5 Kattegats st\u00f8rste \u00f8
\n<\/a><\/span><\/strong>><\/strong> Introduktion: Naturnationalparker \u2013 vildere vidder i dansk natur<\/a>
\n> Status: 1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur<\/a><\/strong><\/strong><\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Af Rune Engelbreth Larsen [su_box title=”Et skridt p\u00e5 vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark”]Dansk natur er tr\u00e6ngt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenh\u00e6ngende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet\u00a0Vildere vidder i dansk natur\u00a0fokuseres her p\u00e5 \u00e9t af flere […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"page-templates\/full-width.php","meta":{"spay_email":""},"categories":[12,30,69,14,31,36],"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":false,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P6lFAZ-nu","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1456"}],"collection":[{"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1456"}],"version-history":[{"count":64,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1456\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5979,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1456\/revisions\/5979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1456"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1456"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1456"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
<\/a>Hvis vi bestr\u00e6bte os p\u00e5 en ambiti\u00f8s naturindsats ved at uds\u00e6tte flere st\u00f8rre\u00a0plante\u00e6dere og tillod naturens frie processer i\u00a0en r\u00e6kke store\u00a0naturomr\u00e5der, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vildere, mere artsrig og selvforvaltende natur p\u00e5 over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.<\/strong><\/span><\/p>\n Hvis vi b\u00e5de skal gavne biodiversiteten og s\u00e5 vidt muligt undg\u00e5 konflikter med private lodsejere, er det mest oplagte at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.<\/strong><\/span><\/p>\n I denne og en r\u00e6kke \u00f8vrige\u00a0artikler er det bl.a. hensigten at se n\u00e6rmere p\u00e5 Biodiversitetskortet, Natura 2000-udpegning\u00a0og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse foruds\u00e6tninger kan forenes \u2013 og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.<\/strong><\/span><\/p>\n Det handler kort fortalt om st\u00f8rre naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I\u00a0det f\u00f8lgende\u00a0ser vi n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan\u00a0vi f.eks.\u00a0f\u00e5r 25-63 kvadratkilometer sammenh\u00e6ngende og vildere natur p\u00e5 den\u00a0st\u00f8rste Kattegat-\u00f8 ved at etablere Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8\u00a0…<\/strong><\/span><\/p>\n<\/div>\n Baggrund:<\/strong> En m\u00e5de at begr\u00e6nse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur p\u00e5 sammenh\u00e6ngende naturomr\u00e5der, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og uds\u00e6ttelse af st\u00f8rre plante\u00e6dere, b) er kendetegnet ved en h\u00f8j artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt gr\u00e6nser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at f\u00e5 disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturomr\u00e5der – ikke m.h.p. detaljeret planl\u00e6gning af flyvef\u00e6rdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i omr\u00e5der, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. N\u00e6rv\u00e6rende er et udkast til \u00e9n af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og pr\u00e6ciseret l\u00f8bende. L\u00e6s mere her om tankerne bag:<\/span> Naturnationalpark<\/strong>\u00a0som betegnelse adskiller n\u00e6rv\u00e6rende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstr\u00e6kkelig grad. En naturnationalpark kan b\u00e5de placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenst\u00e5ende kriterier.<\/span><\/p>\n<\/div>\n Danmarks mindste kommune ligger ude i havet, n\u00e6sten midt mellem Frederikshavn og G\u00f6teborg, og er Kattegats st\u00f8rste \u00f8 \u2013 L\u00e6s\u00f8. Eller rettere et lille \u00f8rige<\/em>, eftersom \u00f8en\u00a0selv er omgivet af et halvt hundrede mindre \u00f8er og holme. <\/span><\/p>\n L\u00e6s\u00f8 er en ung del af Danmark, der f\u00f8rst begyndte at h\u00e6ve sig over\u00a0havet for fem \u00e5rtusinder siden, men som i dag str\u00e6kker sig over 118 kvadratkilometer med store sammenh\u00e6ngende naturarealer n\u00e6sten hele \u00f8en rundt.<\/span><\/p>\n Oprindelig har den nordlige del formodentlig v\u00e6ret helt d\u00e6kket af skovfyr og den sydlige del af egetr\u00e6er, men \u00f8en\u00a0blev afskovet i takt med l\u00e6s\u00f8boernes store forbrug af t\u00f8mmer til saltsydning, der siden middelalderen har v\u00e6ret \u00f8ens v\u00e6sentligste \u00f8konomiske fundament i \u00e5rhundreder. I 1700-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet var afskovningen blevet s\u00e5 omfattende, at tr\u00e6er ligefrem var et s\u00e6rsyn, indtil man\u00a0i 1902 begyndte at tilplante den \u00f8stlige del af det dav\u00e6rende H\u00f8jsande Plantage for at bek\u00e6mpe sandflugt. Staten opk\u00f8bte store arealer p\u00e5 nord\u00f8en fra 1929 og supplerede\u00a0den\u00a0aktive tilplantning, der blev til\u00a0L\u00e6s\u00f8 Klitplantage \u2013 i begyndelsen plantedes fortrinsvis skovfyr, men efterh\u00e5nden ogs\u00e5 andre n\u00e5le- og l\u00f8vtr\u00e6er.<\/span><\/p>\n Tider og natursyn \u00e6ndrer sig imidlertid, og Naturstyrelsen har inden for de senere \u00e5r atter ryddet en del af n\u00e5letr\u00e6erne i H\u00f8jsande, idet man \u00f8nsker at genetablere den oprindelige klithede. Ca. 40 hektar af skoven er til geng\u00e6ld\u00a0udlagt til vildskov i 1994, det vil sige s\u00e5kaldt ur\u00f8rt skov<\/a>, hvor al f\u00e6ldning af tr\u00e6erne er oph\u00f8rt, og hvor skoven i h\u00f8jere grad f\u00e5r lov til at forblive skov p\u00e5 naturens egne pr\u00e6misser.<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n I 2005 var L\u00e6s\u00f8 blandt syv udvalgte pilotprojekter, der skulle afs\u00f8ge mulighederne for danske nationalparker, men da 58 procent af lokalbefolkningen stemte nej ved en vejledende afstemning i september samme \u00e5r, var sagen reelt afgjort.<\/span><\/p>\n Det var m\u00e5ske ikke s\u00e5 \u00e6rgerligt, som man skulle tro, hvis man har naturens vilk\u00e5r i tankerne.\u00a0Det danske nationalparkkoncept er nemlig blevet s\u00e5 udvandet<\/a> i forhold til de internationale nationalparkkriterier, at\u00a0naturen kun undtagelsesvist er blevet prioriteret h\u00f8jere i nationalparkerne end udenfor. P\u00e5 L\u00e6s\u00f8 har man derfor muligheden for at g\u00f8re noget ekstraordin\u00e6rt, der reelt l\u00f8fter \u00f8ens naturarealer \u2013 eller dele af dem \u2013 og som b\u00e5de kan styrke artsrigdommen og oplevelsesrigdommen i en grad, der kunne v\u00e6kke international opm\u00e6rksomhed i stedet for at blive l\u00e5st fast i et uambiti\u00f8st dansk nationalparkkoncept. <\/span><\/p>\n I det f\u00f8lgende skal vi\u00a0se\u00a0et bud herp\u00e5:\u00a0Natur<\/em>nationalpark L\u00e6s\u00f8.<\/span><\/p>\n K\u00e6rene er en af Danmarks st\u00f8rste hedemoser, og L\u00e6s\u00f8 Klitplantage omfatter vidtstrakte strandenge, indlandsklitter og skov, der udg\u00f8r et godt\u00a0udgangspunkt for at etablere et naturreservat. Stort nok til, at naturens processer her kan foreg\u00e5 naturligt ukontrolleret, hvilket ikke bare g\u00f8r arealet mere sp\u00e6ndende at opleve, men ogs\u00e5 skaber en mere dynamisk og varieret natur med flere levesteder og dermed flere\u00a0arter.<\/span><\/p>\n Omtrent trefjerdedele af L\u00e6s\u00f8 er natur, og \u00f8en har et stort potentiale for at bevare og styrke artsrige omr\u00e5der \u2013 og bygge videre p\u00e5 de omfattende\u00a0gr\u00e6sningstiltag, der har fundet sted i de senere \u00e5r.<\/span><\/p>\n Et stort\u00a0EU Life-projekt er gennemf\u00f8rt\u00a0over en fem\u00e5rig periode\u00a0for at bevare 4.000 hektar lys\u00e5ben natur og dens tilknyttede fugleliv, bl.a. ved at iv\u00e6rks\u00e6tte gr\u00e6sning af\u00a0de tilgroede strandenge og heder\u00a0med\u00a0kreaturer, heste og f\u00e5r. Der er dannet en lodsejerforening for over 350 lodsejere med henblik p\u00e5 at fremtidssikre gr\u00e6sningen, og en r\u00e6kke \u00f8vrige tiltag er iv\u00e6rksat i projektperioden. F.eks. er visse omr\u00e5der med n\u00e5letr\u00e6er blevet ryddet, invasive arter som rynket rose og vadegr\u00e6s er blevet bek\u00e6mpet, og forholdene for ynglende og rastende vadefugle og terner forbedret, bl.a. ved at reducere bestandene af\u00a0r\u00e6v og mink.<\/span><\/p>\n Mange\u00a0hegn er etableret for at m\u00e5lrette gr\u00e6sningen, og hedearealer er blevet afbr\u00e6ndt for at forynge hedelyng og komme anden u\u00f8nsket tilgroning til livs. En r\u00e6kke\u00a0gr\u00f8fter er blevet sl\u00f8jfet for at genetablere naturlige vandsstandsforhold omkring Foldg\u00e5rdss\u00f8en og derved\u00a0begr\u00e6nse tilgroningen og \u00f8ge biodiversiteten.<\/span><\/p>\n Der er med andre god grund til at overveje, hvordan L\u00e6s\u00f8 kan\u00a0bevare og udvide effekten af disse tiltag, hvis den artsrige lys\u00e5bne natur skal fastholdes fremadrettet.\u00a0<\/span><\/p>\n Forslaget til Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8 begr\u00e6nser sig til dele af nord\u00f8en, men var det alene naturarealerne, der var udslagsgivende, ville man i princippet kunne etablere et naturreservat p\u00e5 ca. 63 kvadratkilometer uden byer og\u00a0landbrug \u2013 her opdelt i fire delomr\u00e5der:<\/span><\/p>\n Hvorfor lige d\u00e9r?<\/span><\/strong><\/p>\n Hvis vi imidlertid skal undg\u00e5 at opk\u00f8be alt for store privatejede arealer og koncentrere os om et omr\u00e5de, der i altovervejende grad er statsejet, er nord\u00f8en (delomr\u00e5de 1) imidlertid det mest oplagte omr\u00e5de. <\/span><\/p>\n Her er ca. 80 procent statsejet, mens resten i bedste fald b\u00f8r opk\u00f8bes, medmindre der kan opn\u00e5s permanente aftaler om en naturforvaltning med vildere natur p\u00e5 biodiversitetens pr\u00e6misser uden opk\u00f8b.<\/span><\/p>\n Ganske vist er der gode erfaringer med frivillige tidsbegr\u00e6nsede aftaler p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 ogs\u00e5 p\u00e5 privatejede arealer, men hvis naturen skal bevares, er det ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt med indsatser helt uden udl\u00f8bsdato.<\/span><\/p>\n P\u00e5 kortet til h\u00f8jre er tilf\u00f8jet en lille h\u00e5ndfuld omr\u00e5der\u00a0for at illustrere, at staten kunne have ejet endnu mere sammenh\u00e6ngende natur, is\u00e6r p\u00e5 Nord\u00f8en. De bl\u00e5 omr\u00e5der var s\u00e5ledes tidligere\u00a0ejet af K\u00f8benhavns Universitet, men blev desv\u00e6rre solgt til en privat lodsejer i 2010. Klik p\u00e5 kortet og bem\u00e6rk, hvordan K\u00f8benhavns Universitets arealer p\u00e5 sammenlagt 359 hektar ville have passet ind i puslespillet og sammenknytte L\u00e6s\u00f8 Klitplantage med det meste af Nordmarkerne.<\/span><\/p>\n Ser vi p\u00e5\u00a0<\/span>vore EU-forpligtelser i forhold til at sikre de s\u00e5kaldte Natura 2000-omr\u00e5der, der er udpeget af hensyn til\u00a0s\u00e6rligt truede eller sj\u00e6ldne arter og naturtyper, er hovedparten af de beskyttede landarealer s\u00e5ledes\u00a0inkluderet i den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning.\u00a0<\/span><\/p>\n Forslaget til Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8 overlapper Natura 2000 omr\u00e5de\u00a0nr. 10 (Holtemmen, H\u00f8jsande og Nordmarken), hvor Danmark i forvejen er forpligtet til en intensiveret indsats for biodiversiteten i almindelighed, herunder en r\u00e6kke arter og naturtyper p\u00e5 det s\u00e5kaldte udpegningsgrundlag, der har betinget Natura 2000-status. I dette tilf\u00e6lde er der alene tale om udpegede naturtyper, bl.a. lagune, klithede og lobelies\u00f8.<\/span><\/p>\n Den sj\u00e6ldne tvepibet lobelie, der n\u00e6rmest er en vandplante, titter s\u00e5ledes betagende over vandfladen i klarvandede, n\u00e6ringsfattige lobelies\u00f8er i K\u00e6rene, f.eks. Birkemose.<\/span><\/p>\n En<\/span>\u00a0vigtig indikator p\u00e5, at her er store naturv\u00e6rdier, er Biodiversitetskortets s\u00e5kaldte bioscore<\/em>, der afspejler koncentrationen af truede arter og potentielle levesteder for truede arter. Her fremg\u00e5r det, at den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning er oplagt med henblik p\u00e5\u00a0at intensivere indsatsen netop d\u00e9r, hvor artsrigdommen er st\u00f8rst, og hvor de truede arter befinder sig \u2013 den nordligste del af L\u00e6s\u00f8.<\/span><\/p>\n L\u00e6s\u00f8 er bl.a.\u00a0kendt for sin brune bi, der tidligere var den naturligt udbredte honningbi i Danmark. I dag er de fleste honningbier blandet af flere racer, og den brune bi findes kun sporadisk, prim\u00e6rt p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Den \u00f8stligste del af \u00f8en er s\u00e5ledes forbeholdt den brune bi med en \u2019bufferzone\u2019, der bl.a. r\u00e6kker ind over Nordmarken. \b<\/span>Som supplement har Danmarks JordbrugsForskning dog ogs\u00e5 etableret parringsstationer p\u00e5 Roms\u00f8 og Anholt (Hansen m.fl. 2006<\/a>).<\/span><\/p>\n Der er ogs\u00e5 en r\u00e6kke andre sp\u00e6ndende arter, f.eks.<\/span>\u00a0huser <\/span>\u00f8en<\/span>\u00a0en af landets st\u00f8rste bestande af ynglende skovsnepper, der ogs\u00e5 kan m\u00f8des\u00a0p\u00e5 Holtemmen, og selv var jeg heldig at se tre traner.\u00a0I den anden ende af st\u00f8rrelsesskalaen unders\u00f8gte professor J\u00f8rgen J\u00f8rgensen galmyggefaunaen pa\u030a hele \u00f8en\u00a0i\u00a01980-1996 og fandt 61 arter \u2013 i 2013 n\u00e5ede\u00a0han op p\u00e5 at registrere hele 110 arter for \u00f8en, herunder mindst\u00a029 nye for Danmark (Bruun 2015<\/a>). B<\/span>\u00e5de langbladet og liden soldug vokser p\u00e5 Holtemmen, hvor vi\u00a0ogs\u00e5 kan finde stilk-m\u00e5nerude, s\u00f8lv-m\u00e6lde og\u00a0orkideer som plettet g\u00f8geurt, hjertel\u00e6be, koralrod og bakkeg\u00f8gelilje. Muligvis findes stadig den s\u00e5kaldte l\u00e6s\u00f8-g\u00f8geurt, der i dag\u00a0henf\u00f8res til mos-g\u00f8geurt og er en underart af maj-g\u00f8geurt (og som derudover kun\u00a0findes i ganske f\u00e5 moser\u00a0i S\u00f8nderjylland). Men den er vist desv\u00e6rre ikke blevet observeret i de senere \u00e5r?<\/span><\/p>\n Gr\u00e6sning er generelt afg\u00f8rende for at bevare en artsrig naturtilstand. Rita M. Buttensch\u00f8n har f.eks. unders\u00f8gt forskellen pa\u030a antallet af arter i gr\u00e6ssede og ugr\u00e6ssede k\u00e6r, bl.a. med udgangspunkt i Holtemmen pa\u030a L\u00e6s\u00f8. Pa\u030a arealer uden gr\u00e6ssende plante\u00e6dere forekommer stort set kun almindelige f\u00e6llesarter, og tilgroningen er uundga\u030aelig. Gr\u00e6sning skaber derimod varierende lysforhold, der er en foruds\u00e6tning for planterigdommen i k\u00e6rvegetationen, og blandt den gr\u00e6ssede del af Holtemmens vegetation var bl.a. bukkeblad, dj\u00e6velsbid, engviol, kragefod, soldug, k\u00e6rdueurt, k\u00e6rsnerre, sv\u00e6rtev\u00e6ld og forskellige star-arter (Buttensch\u00f8n 2007:\u00a0168<\/a>).<\/span><\/p>\n Men udover at den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning af naturarealer p\u00e5 nord\u00f8en b\u00e5de inkluderer et Natura 2000-omr\u00e5de, har h\u00f8j bioscore og i overvejende grad allerede er ejet af staten, er omr\u00e5det p\u00e5 linje med resten af L\u00e6s\u00f8 ogs\u00e5 prioriteret blandt de 50 procent af al dansk natur i det \u00e5bne land og skovene, hvor naturindsatsen\u00a0if\u00f8lge rapporten\u00a0Biodiversitetskort for Danmark<\/em>\u00a0skal prioriteres for at standse Danmarks generelle biodiversitetstab\u00a0(Ejrn\u00e6s m.fl. 2014: 41-49<\/a>).\u00a0<\/span><\/p>\n Hvad skal der til?<\/span><\/strong><\/p>\n Hvis naturen skal v\u00e6re i h\u00f8js\u00e6det i en naturnationalpark, skal naturarealet v\u00e6re uden by, industri og produktion, herunder landbrug og skovbrug. Heraf er der i dag kun statsligt skovbrug p\u00e5 den foresl\u00e5ede afgr\u00e6nsning af Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8, hvilket i givet fald m\u00e5 indstilles til fordel for vildskov, det vil sige skov uden t\u00f8mmerproduktion (s\u00e5kaldt ur\u00f8rt skov) og med genetablering af naturlige vandstandsforhold og mulighed for st\u00f8rre fritg\u00e5ende plante\u00e6dere.\u00a0Det vil ogs\u00e5\u00a0v\u00e6re gavnligt at tynde ud indledningsvist forskellige steder i skoven, s\u00e5 der bliver\u00a0flere lysninger til blomster, sommerfugle og andre insekter.<\/span><\/p>\n<\/div>\n De eneste vildtlevende gr\u00e6ssere i dag er imidlertid en stor bestand af r\u00e5dyr, der blev indf\u00f8rt p\u00e5 \u00f8en i 1950\u2019erne, og som if\u00f8lge lokale nok har rundet ca.\u00a01.500, og en lille\u00a0bestand af d\u00e5dyr, der oprindelig undslap\u00a0en privat indhegning i 2006. Hvis L\u00e6s\u00f8s natur i h\u00f8jere grad skal ‘klare sig selv’ p\u00e5 naturens pr\u00e6misser, er der derfor brug for flere forskellige st\u00f8rre plante\u00e6dere i naturens tjeneste. \u00c5ret rundt:<\/span><\/p>\n Set i et evolution\u00e6rt perspektiv er den optimale gr\u00e6sning en hela\u030arsgr\u00e6sning af flere forskellige dyr med forskellige pa\u030avirkninger af naturen \u2013 for eksempel elge og ra\u030adyr som nipper kviste og skud, krondyr, k\u00f8er, visenter og heste som gr\u00e6sser vegetationen og vedligeholder lysa\u030abne plantesamfund og b\u00e6ver og vildsvin som roder op i jorden og skaber oversv\u00f8mmelser. Hela\u030arsgr\u00e6sningen er afg\u00f8rende fordi sommergr\u00e6sningen ikke ma\u030a v\u00e6re for ha\u030ard \u2013 derved fratages plante\u00e6dende og pollens\u00f8gende insekter deres f\u00f8degrundlag \u2013 og fordi vintergr\u00e6sningen er ekstremt vigtig for spredning af fr\u00f8, optr\u00e6dning af spirebede, nedbidning af vedplanter og opretholdelse af lysninger i skoven og lysa\u030abne naturtyper. (Rasmus Ejrn\u00e6s: 2010: \u00bbHvordan kan vi na\u030a EU\u2010ma\u030als\u00e6tningen om at stoppe tilbagegangen af biodiversitet i Danmark?\u00ab<\/em>)<\/span><\/p><\/blockquote>\n Det kan tage lang tid for arealer at blive og forblive artsrige som f\u00f8lge af gr\u00e6sning, hvorfor det er afg\u00f8rende, at indsatsen ikke indstilles. Men den bedste m\u00e5de at forhindre dette p\u00e5, er nu engang at s\u00f8rge for hel\u00e5rsgr\u00e6sning, gerne\u00a0vildgr\u00e6sning, s\u00e5 effekten finder sted \u00e5ret rundt og ikke afh\u00e6nger af skiftende lodsejere og skiftende bevillinger. Naturen kan ofte med fordel (og i h\u00f8jere grad end i dag) klare sig selv \u2013 hvis vi genetablerer de rette udgangsbetingelser.<\/span><\/p>\n Det vil derfor v\u00e6re oplagt at uds\u00e6tte fritg\u00e5ende vildkv\u00e6g (f.eks. galloway-, heck- eller tauruskv\u00e6g) og vildheste (f.eks. konik eller exmoor ponyer), s\u00e5 dyrene ikke skal transporteres frem og tilbage fra omr\u00e5det, men bliver en permanent del af naturen. Allerede i dag er der heste, der f.eks. gr\u00e6sser p\u00e5 Nordmarken om sommeren, som det ses nedenfor, og de h\u00e5rdf\u00f8re galloway g\u00e5r bl.a. ved\u00a0Holtemmen. Hvorfor ikke slippe dyrene fri \u00e5ret rundt p\u00e5 de samme arealer og g\u00f8re dem til en permanent del af naturen?<\/span><\/p>\n Professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning, har f.eks.\u00a0p\u00e5peget vigtigheden og den \u00f8konomiske rentabilitet af at overlade st\u00f8rre dele af naturforvaltningen til vildtlevende gr\u00e6ssere frem for f.eks. at betale landm\u00e6nd for at lade deres husdyr gr\u00e6sse i begr\u00e6nsede arealer om sommeren. En studie af den globale r\u00e6kkevidde af vildhestes potentiale som n\u00f8gleart i genskabelsen af vildere natur konkluderer, at hestenes genuds\u00e6ttelsespotentiale er af \u00bbs\u00e6rlig h\u00f8j relevans\u00ab i store naturomr\u00e5der under vidt forskellige klimatiske forhold (Naundrup & Svenning 2015<\/a>).<\/span><\/p>\n Men Svenning p\u00e5peger ogs\u00e5, at heste er oplagte\u00a0i Danmark, hvor der mangler ca. 100.000 st\u00f8rre gr\u00e6s\u00e6dere for at f\u00e5 en mere \u2018naturlig\u2019 natur til gavn for artsrigdommen, og at det vil v\u00e6re nemt at finde 500-5.000 hektar, der skal til for at kunne opretholde en bestand af vildheste i Danmark (jf. Videnskab.dk, 4.8.2015).<\/span><\/p>\n Mon ikke en Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8 kunne v\u00e6re kandidat til en s\u00e5dan bestand?<\/span><\/p>\n Der er dog visse regler, som kan besv\u00e6rligg\u00f8re uds\u00e6ttelse af heste og kv\u00e6g som vilde, fritg\u00e5ende dyr, herunder krav om l\u00e6skur, der kun i f\u00e5 tilf\u00e6lde kan fraviges, ligesom der er visse krav om\u00a0tilsyn, tilskudsfodring og m\u00e6rkning. D\u00f8de dyr m\u00e5 heller ikke blive liggende som\u00a0naturlige \u00e5dsler, s\u00e5dan som det er tilf\u00e6ldet med hjorte.<\/span><\/p>\n Der er med andre ord en tendens til at overf\u00f8re ‘husdyrs-etik’ p\u00e5 vildtlevende heste og kreaturer, og lovgivningen\u00a0tr\u00e6nger til en klar og m\u00e5lrettet opbl\u00f8dning af hensyn til muligheden for at f\u00e5 kv\u00e6g og vilde heste som en naturlig del af dansk natur flere steder. Det kr\u00e6ver dog ogs\u00e5 en tilv\u00e6nning for\u00a0naturg\u00e6ster, at f.eks. vildheste lever hele \u00e5ret ude, og at det\u00a0ikke er \u00bbdyrplageri\u00ab, n\u00e5r\u00a0vildheste ser mere magre ud om vinteren, fordi der er mindre foder \u2013 det er helt normalt, at hests v\u00e6gt svinger op til 50 kilo om \u00e5ret.<\/span><\/p>\n Men hvis gr\u00e6sningen skal forblive p\u00e5 omr\u00e5det, er der behov for hegn \u2013 til geng\u00e6ld kan \u00e9t l\u00e6ngere hegn erstatte talrige mindre indhegninger. Og n\u00e5r vi alligevel er i gang, er der ingen grund til at n\u00f8jes med heste og kreaturer. Krondyr og elge ville sandsynligvis\u00a0egne sig udm\u00e6rket p\u00e5\u00a0disse arealer, men det siger sig selv, at et\u00a0endeligt udvalg af gr\u00e6ssere i givet fald er komplekst og skal forest\u00e5s\u00a0af fageksperter.<\/span><\/p>\n En f\u00f8rste indhegning, der ikke medtager K\u00e6rene og den sydlige del af plantagen, vil f.eks. kr\u00e6ve et hegn af\u00a010 kilometers l\u00e6ngde. Og skal det ikke alene kunne holde krondyr, heste og kv\u00e6g, men ogs\u00e5 elge inde, stiller det s\u00e6rlige\u00a0krav, hvilket naturligvis betyder en st\u00f8rre \u00e9ngangsudgift (p\u00e5 linje med indk\u00f8b\u00a0af dyr).\u00a0<\/span><\/p>\n I den faglige rapport Elg i Danmark?<\/em>\u00a0ansl\u00e5r Peter Sunde og Carsten Riis Olesen, at et elghegn i 2005-priser koster ca. 126.000 kr. pr. kilometer hegnsl\u00e6ngde i ops\u00e6tning, og at det holder i omtrent tyve \u00e5r med en \u00e5rlig udgift til vedligehold p\u00e5 under 1.000 kr. pr. kilometer (Sunde & Olesen\u00a02007<\/a>).<\/span><\/p>\n I 2015-priser koster et s\u00e5dant hegn med andre ord ca. 1,5 mio. kr. \u2013 andre beretninger ligger h\u00f8jere og ansl\u00e5r ca. 250-300 kr. pr. meter vildthegn til elge, hvilket ville betyde en udgift p\u00e5 op til 3 mio. kr. P\u00e5 lidt l\u00e6ngere sigt b\u00f8r de \u00f8vrige nordlige arealer medtages i indhegningen (hvis ikke med det samme), is\u00e6r af hensyn til eventuelle elge, der har behov for st\u00f8rre arealer, hvilket\u00a0vil kr\u00e6ve omtrent den tre- eller firedobbelte etableringsudgift til hegn. <\/span><\/p>\n Men ville f.eks. 10 mio. kr. for et s\u00e5dant hegn og et mindre bel\u00f8b til anskaffelse\u00a0af vildheste, kv\u00e6g og eventuelt krondyr og elge meget<\/em>, n\u00e5r resultatet ville blive Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8<\/em> af opsigtsv\u00e6kkende naturv\u00e6rdi \u2013 og utvivlsomt et turistplaster af de helt store for Kattegat-\u00f8en?\u00a0<\/span><\/p>\n Virkeligheden er, at de f\u00e5 millioner kroner\u00a0ville v\u00e6re et greb i lommen for Naturstyrelsen, eller\u00a0et forholdsvis beskedent bel\u00f8b for flere\u00a0private fonde med interesse for naturen.<\/span><\/p>\n Skal L\u00e6s\u00f8s vidunderlige natur bevares og blive et endnu sk\u00f8nnere og permanent<\/em> naturrige\u00a0af opsigtsv\u00e6kkende karakter, er og bliver flere vilde plante\u00e6dere p\u00e5 vildere vidder en v\u00e6sentlig del af opskriften.<\/span><\/p>\n Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere f\u00f8lgende\u00a0skridt:<\/span><\/p>\n 1)<\/strong> Begr\u00e6ns projektomr\u00e5det prim\u00e6rt til de statsejede arealer og unders\u00f8g mulighederne for opk\u00f8b (eller permanent bindende aftaler med de private ejere) af de f\u00e5 privatejede arealer, eller udelad i f\u00f8rste omgang alt andet end offentligt ejet natur.<\/span><\/p>\n 2)<\/strong>\u00a0Ans\u00e6t biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur p\u00e5 naturligere pr\u00e6misser; b) pr\u00e6cis hvilke og hvor mange st\u00f8rre plante\u00e6dere omr\u00e5det kan underst\u00f8tte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og b\u00f8r hegnes, f.eks. som i ovenst\u00e5ende forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, s\u00e5 omr\u00e5det f\u00e5r en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort\u00a0eller lille\u00a0areal i de eksisterende plantager, der skal ryddes og udtyndes f\u00f8r\u00a0en oml\u00e6gning til\u00a0ur\u00f8rt skov med\u00a0et totaloph\u00f8r af al t\u00f8mmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemf\u00f8rer\u00a0et\u00a0stop for \u2013\u00a0eller en begr\u00e6nsning af \u2013 de former for privat udnyttelse, der \u00f8ger risikoen for at fortr\u00e6nge truede arter, f.eks. eventuel uds\u00e6tning af bistader og mos-indsamling.<\/span><\/p>\n 3)<\/strong> Finansi\u00e9r udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune \u2013 eller (mere realistisk) ans\u00f8g Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere \u00e5r har spillet en aktiv og finansierende rolle i en r\u00e6kke naturprojekter landet over).<\/span><\/p>\n Naturnationalpark L\u00e6s\u00f8 kunne blive et spektakul\u00e6rt naturreservat p\u00e5 den store \u00f8 midt i Kattegat. Og bid for bid kunne det udvides, under foruds\u00e6tning af private lodsejere, der ville forpligte sig til permanent bindende aftaler om vildere natur efter ovenst\u00e5ende retningslinjer.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n Rune Engelbreth Larsen, november 2015 APROPOS<\/span><\/strong><\/p>\n > L\u00e6s\u00f8 \u2013 vidtstrakt natur p\u00e5 Kattegats st\u00f8rste \u00f8 Af Rune Engelbreth Larsen [su_box title=”Et skridt p\u00e5 vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark”]Dansk natur er tr\u00e6ngt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenh\u00e6ngende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet\u00a0Vildere vidder i dansk natur\u00a0fokuseres her p\u00e5 \u00e9t af flere […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"page-templates\/full-width.php","meta":{"spay_email":""},"categories":[12,30,69,14,31,36],"tags":[],"jetpack_sharing_enabled":false,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/P6lFAZ-nu","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1456"}],"collection":[{"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1456"}],"version-history":[{"count":64,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1456\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5979,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1456\/revisions\/5979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1456"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1456"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/danarige.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1456"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n> Vildere vidder i dansk natur<\/a><\/span><\/strong><\/span><\/p>\n<\/a><\/a><\/p>\n<\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a>
\n<\/span><\/p>\n<\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/a>
\nOpdateret februar 2017
\nTak til\u00a0Aage V. Jensen Naturfond<\/a>\u00a0og private givere<\/a> for st\u00f8tte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript<\/em><\/em><\/span><\/span><\/em><\/span><\/em><\/span><\/em>
\n<\/span><\/em><\/p>\n
\n<\/a><\/span><\/strong>><\/strong> Introduktion: Naturnationalparker \u2013 vildere vidder i dansk natur<\/a>
\n> Status: 1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur<\/a><\/strong><\/strong><\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"