Bornholms bisonskov i Almindingen

Af Rune Engelbreth Larsen

Europæisk bison, Almindingen (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison, Almindingen, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

En donation fra Villumfonden har betalt for udsættelse af en lille flok europæisk bison (visent) i et 200 hektar hegnet skovområde i Almindingen – i folkemunde siden kendt som Bisonskoven. De syv bisoner blev udsat på Bornholm i maj 2012, et par år efter den første danske bisonudsættelse, der i 2010 blev iværksat af Aage V. Jensen Naturfond på Vorup Enge syd for Randers. Bisonerne stammer fra den polske skov Bialowieza, hvor der i dag lever et halvt tusind bisoner (omtrent samme antal lever i samme skov på den hviderussiske side af grænsen).

I det 20. århundrede var arten nærmest kun et halehår fra at blive udryddet, da den var nede på en samlet bestand af blot 54 dyr, der alle levede i zoologiske haver. Et omhyggeligt avlsarbejde har imidlertid bragt antallet op i nærheden af 5.000, hvoraf nogle altså er blevet udsat i Danmark. Læs mere her om Bialowiezas bisoner – Europas sidste kæmper.

Den første kalv herhjemme blev født i Bisonskoven i juni 2013, og trods tre dødsfald i 2015 er flokken fordoblet ved udgangen af samme år, hvor der går én tyr, ni køer og fire kalve i Almindingen.

Bison i Almindingen, Bornholm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison, Almindingen, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Bisonkalv i Almindingen, Bornholm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bisonkalv i Almindingen, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

De større planteædere gør en verden til forskel, ikke blot ved at ‘luge ud’ i skyggende vegetation omkring paddernes vandhuller, men ved at fremme åben natur i det hele taget. Det græsningsophør, der i og for sig begyndte med udryddelsen af store dele af den såkaldte megafauna (bl.a. mammut, bison, kæmpehjort, urokse og elg), men hvis gavnlige effekter husdyrbrug og høslæt sådan set har kompenseret ubevidst for i årtusinder, er en stor mangelvare i dag. Ikke alene har vi kun få forskellige fritlevende planteædere, men også husdyrene er i vidt omfang trukket helt ud af naturen og ind i staldene. Derfor gror den lysåbne natur til, skovlysninger forsvinder, og de mange arter, der er knyttet hertil, forsvinder.

 

Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst

Historisk udbredelse af europæisk bison. Det lysegrønne område markerer udbredelsen efter sidste istid for små 12.000 år siden, og det mørkegrønne område en omtrentlig udbredelse frem til højmiddelalderen (i Danmark er det sidste knoglefund, der blev fundet i Bøgesø Mose, dog fra omkr. år 500). De røde pletter viser, hvor de sidste bestande levede frit i begyndelsen af det 20. århundrede: Bialowiezaskoven og Kaukasus. Arten blev næsten udryddet i begyndelsen af århundredet, men blev reddet af et omhyggeligt avlsarbejde med udgangspunkt i de sidste 54 individer fra zoologiske haver. Ved begyndelsen af det 21. århundrede nærmer den samlede bestand sig 5.000. Halvdelen lever i Polen, Hviderusland og Rusland, resten i Ukraine, Rumænien, Frankrig, Litauen, Tyskland, Holland, Slovakiet – og Danmark. (Kort: Wikipedia).
Historisk udbredelse af europæisk bison. Det lysegrønne område markerer udbredelsen efter sidste istid for små 12.000 år siden, og det mørkegrønne område en omtrentlig udbredelse frem til højmiddelalderen (i Danmark er det sidste knoglefund, der blev fundet i Bøgesø Mose, dog fra omkr. år 500). De røde pletter viser, hvor de sidste bestande levede frit i begyndelsen af det 20. århundrede: Bialowiezaskoven og Kaukasus. Arten blev næsten udryddet i begyndelsen af århundredet, men blev reddet af et omhyggeligt avlsarbejde med udgangspunkt i de sidste 54 individer fra zoologiske haver. Ved begyndelsen af det 21. århundrede nærmer den samlede bestand sig 5.000. Halvdelen lever i Polen, Hviderusland og Rusland, resten i Ukraine, Rumænien, Frankrig, Litauen, Tyskland, Holland, Slovakiet – og Danmark. (Kort: Wikipedia).
Efterårsfarver fra et hjørne af de ryddede sletter i Bisonskoven (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Efterårsfarver fra et hjørne af de ryddede sletter i Bisonskoven, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Tidligere troede man, at den europæiske bison i modsætning til den amerikanske var en skovart, men i dag tyder forskningen på, at den visenten er blandt de såkaldte refugee species, det vil sige, at den ikke oprindelig har været tilknyttet skov, men at dens sidste levesteder i Europa var skovene, fordi arten simpelthen var presset af menneskets jagt og udbredelse. Derfor er det i realiteten heller ikke optimalt at udsætte den i skov som på Bornholm, men Naturstyrelsen har ryddet nogle af arealerne for nåleskov, så der nu er en større slette i Bisonskoven.

Bisonskoven i Almindingen (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bisonskoven i Almindingen, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Bisonerne kan gå hårdt til træerne, når de skraber horn mod stammerne, og derved er de med til at afbarke træerne og i nogle tilfælde slå dem ihjel. Det lyder drastisk, men er vigtigt for naturens variation og foranderlighed, fordi det skaber plads og afveksling til andre arter. 

En bison har skrabet sine horn mod nåletræsstamme i Almindingen (foto: Rune Engelbreth Larsen)
En bison har skrabet sine horn mod nåletræsstamme i Almindingen (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Sådan ser stammen ud på længere sigt efter mødet med bisonhorn (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sådan ser stammen ud på længere sigt efter mødet med bisonhorn (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison, Almindingen (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison, Almindingen, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Europæisk bison kan gavne mange andre arter i dansk natur, fordi den store planteæder skaber forstyrrelser og dynamik, der modvirker tilgroning og stilstand. Naturstyrelsens bison-projekt i Almindingen på Bornholm er som nævnte ikke det første, men dog det mest ambitiøse bisonprojekt herhjemme, idet planen er at fjerne hegnet og slippe dyrene helt fri på øen. De 200 hektar primært nåleskov er ikke megen plads til en voksende flok, og det vil være et gavnligt visonært skridt af de sjældne i dansk naturforvaltning at tillade en smule vildere liv i naturen på denne måde.

Desværre er der tilsyneladende en udbredt frygt for bisoner i det fri på solskinsøen, og det er endnu uvist, hvad Naturstyrelsen beslutter sig for.

Bisonen er et fredeligt dyr, og selv om man naturligvis skal holde afstand og især ikke komme tæt på nyfødte kalve, er den velegnet til naturen flere steder i Danmark. Forhåbentlig er der mange private og offentlige naturforvaltere, der lader sig inspirere af bisonprojekterne på Bornholm og ved Vorup Enge og fremover tilstræber flere danske naturarealer med fritgående græssere. Vi har brug for, at tilgroningen holdes lidt i ave, og at vi får mere kaos og dynamik i en natur, der er alt for stillestående og ensformig.

Europæisk bison, Almindingen (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison, Bisonskoven i Almindingen, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

APROPOS BORNHOLM

> Bornholmske sprækkedale – Ekkodalen og Døndalen
Bornholmske vidder – Hammerknuden og Slotslyngen

> Bornholm – Bastemose og Svinemose
> Bornholmske klipper – Hvidkleven, Kamelhovederne og Helligdomsklipperne
> Naturnationalpark Almindingen – vildere skov i hjertet af Bornholm

APROPOS BISONER

> Bialowiezas bisoner – Europas sidste kæmper

> Bisoner gør Vorup Enge lidt vildere