Fra Den danske naturs genkomst – naturbog i ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen

Efter årtiers, århundreders og i nogle tilfælde årtusinders fravær er havørne, kongeørne, traner, ulve, vildsvin, gråsæler, elge, bævere og bisoner atter en del af virkeligheden i den danske natur – eller på vej til at blive det.

Samtidig er naturarealer, der har været pløjet op, drænet væk eller inddæmmet i generationer, kommet tilbage på danmarkskortet. Græsland, moser, søer og enge, der i årtusinder var en del af en varieret og artsrig natur, men i det 19. og 20. århundrede blev fjernet fra landkortet, er sine steder atter blevet til varieret og artsrig natur.

Hvor, hvorfor og hvordan er det sket?

Den danske naturs genkomst handler om nogle af de naturområder, der i løbet af de senere år er blevet skabt eller genskabt på titusindvis af hektar i Danmark, og lidt om nogle af de opsigtsvækkende arter, der på lige så kort tid er vendt tilbage.

Det er en fortælling om det historiske nybrud i slutningen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede, hvor naturens kvalitet og arternes mangfoldighed er begyndt at komme i fokus for en mere målrettet indsats i bestræbelsen på at vende naturens generelle tilbagegang. Men det er i lige så høj grad en opdagelsesrejse i genkomne naturområder med inspiration i ord og billeder til den, der gerne selv vil opleve forvandlingen i det fri.

Mange har vandret ved Rebild Bakker, Møns Klint og Ekkodalen, skuet ud over Julsø fra toppen af Himmelbjerget eller måbet over vandreklitten Råbjerg Mile og tænkt, at her er vel nok nogle flotte udsigter og store naturoplevelser i vort lille land. Men der er selvfølgelig megen anden spændende natur at dvæle ved i det fri – og nogle steder er der kommet overbevisende ‘konkurrenter’ til de populære kendinge blandt naturudflugterne.

F.eks. har mange nok endnu til gode at fortabe sig i de genkomne åbne landskaber, der summer af liv i Mols Bjerges storslåede kulisser, vandre tværs over Skjern Å’s genskabte floddelta for at nyde det overvældende fugleliv og de fritgående vildheste eller opleve kæmpesøen Filsø og de genetablerede højmosearealer i Holmegaard Mose.

Den danske naturs genkomst handler om disse og flere andre naturområder.

Virkeligheden er imidlertid også den, at det hører til sjældenhederne, når naturen får et løft. De områder, der præsenteres i denne bog, giver ikke i sig selv et repræsentativt øjebliksbillede af naturens tilstand i landet, for overordnet betragtet går det mere tilbage end frem.

Men selv om (eller måske netop fordi) hovedtendensen er, at den danske natur forarmes, er det også vigtigt at fokusere på de tiltag og naturområder, hvor man forsøger at trodse udviklingen. Hvis vi generelt ønsker en natur med en mangfoldighed af liv i større balance, er der behov for et bredere kendskab til problemer såvel som mulige løsninger.

Derfor belyser denne bog en række af de tilfælde, hvor offentlige myndigheder, private fonde, foreninger eller frivillige har gjort en indsats for at forbedre naturtilstanden – hver for sig eller i fællesskab. Vi skal besøge en række naturområder med en vis geografisk spredning, hvor naturen er »kommet tilbage« efter at have været drastisk forarmet i generationer, i nogle tilfælde helt udraderet, og vi skal give nogle bud på, hvorfor nogle naturprojekter lykkes bedre end andre.

Hensigten er kort fortalt at give læseren et indblik i de tiltag, hvormed man bestræber sig på at bevare naturens mangfoldighed, dynamik og variation, og samtidig præsentere eksempler på genskabt oplevelsesrigdom, der også er et resultat af anstrengelserne. Oplevelse og oplysning hænger sammen, og Den danske naturs genkomst er en oplysnings- og oplevelsesbog.

Det har betydning for oplevelsen af en film, et teaterstykke eller et maleri, om man har supplerende baggrundsviden eller ej, og sådan er det også med oplevelsen af naturen.

Viden og inspiration forandrer og farver det, vi oplever. Når vi fordyber os lidt mere, opdager vi større facetter af naturen, og oplevelsen bliver rigere og mere nærværende.

Eller som Johannes V. Jensen skrev i 1934 om istidslandskabet ved Dollerup Bakker: »Et stykke naturs betydning, set rent naturhistorisk, kan ikke skilles fra det æstetiske indtryk, øjet nærer sig ikke alene af hvad man ser, men af hvad man ved.«

Det gælder ikke kun naturhistorisk, men også i alle mulige andre sammenhænge – øjet får ekstra næring af det, vi lærer og erfarer.

Æstetiske og naturmæssige kvaliteter er således ikke modpoler i denne fremstilling. Ganske vist er bogen blevet til ud fra den grundopfattelse, at en sund naturtilstand i form af en varieret og artsrig natur er vigtigere end en natur, der appellerer til vores trang til en skøn udsigt eller yndig skovtur. Men den afspejler også den opfattelse, at der sjældent er en reel modsætning, for naturens artsrigdom forøger i høj grad også naturens oplevelsesrigdom.

Og da det nu engang er gennem øjet, at de fleste lærer at værdsætte naturriget, har bogen af samme grund en fremtrædende billedside, der forsøger at anskueliggøre nogle af de skønne scenarier, som genkomne naturområder rummer i rigt mål, og nogle af de detaljer, der giver et indtryk af områdernes liv og dynamik.

Den danske naturs genkomst henvender sig til alle med interesse for naturoplevelser og kan læses af den forudsætningsløse naturgæst, som er helt eller delvist ubekendt med, hvad der venter derude, men forhåbentlig også med udbytte af den, der færdes mere hjemmevant i det fri. Teksten stiller således ikke andre krav til sin læser, end naturen stiller den, der er på udkig efter en naturoplevelse: nysgerrighed og opmærksomhed.

Jeg håber, at bogen kan bidrage til både tankens og øjets næring, så lidt flere oplever vigtigheden af en varieret og artsrig natur – og noget af den skønhed, den rummer.

Om bogens tekst

Citater og stednavne er i reglen ført op til nudansk retskrivning, og hyppigt omtalte navne på institutioner og organisationer er angivet i moderne eller almindelig udbredt form, hvad enten de optræder i en nutidig eller en fortidig sammenhæng, f.eks. Naturstyrelsen (frem for Skov- og Naturstyrelsen) og Hedeselskabet (frem for Det danske Hedeselskab eller Hededanmark). Teksten er uden fodnoter, men bogen er forsynet med en liste over anvendt litteratur for den, der vil dybere i substansen.

Om bogens billedside

Alle fotografier i hvert enkelt kapitel stammer udelukkende fra det naturområde, som teksten omhandler. Indledningen og efterskriftet handler dog om generelle forhold, og enkelte dyr er fotograferet bag hegn eller i dyrehaver, fordi de enten er meget sjældne og vanskelige at møde i naturen, eller også fordi de (endnu) ikke hører til de vildtlevende arter herhjemme.

Om bogens hjemmeside

Supplerende fotografier og oplysninger fra de omtalte områder kan findes og downloades online på bogens hjemmeside, hvorfra også alle kort kan udprintes. Så er de lettere at have med på tur i det fri.

Rune Engelbreth Larsen, maj 2014
Forord til: Den danske naturs genkomst

Læs mere og bestil bogen via Forlaget Dana