Af Rune Engelbreth Larsen

Møn er mest kendt for sin eventyrlige klint, der strækker sig syv kilometer langs østkysten, men ikke langt bag de kridhvide kulisser finder man ualmindelig artsrigt græsland: Høvblege og Jydelejet. Og når man siger Høvblege, siger man sortplettet blåfugl – det er dens sidste sikre lokalitet i Danmark, og derfor er denne sommerfugl med den bizarre livscyklus nærmest et ikon for området. Men her flyver også den særlige variant af kejserkåbe-hunnen, valesina, der er ubeskriveligt smuk. Ikke så ringe endda, som man siger i Jylland – på én og samme lokalitet Danmarks måske sjældneste sommerfugl side om side med Danmarks måske smukkeste sommerfugl …

Nogle sommerfugle findes i flere varianter, hvilket kan være lidt forvirrende, hvis man gerne vil lære dem at kende. F.eks. forekommer nældesommerfugl både i en forårsgeneration og en sommergeneration, hvor vingernes farvemønstre er helt forskellige. Andre sommerfugle kendes tilmed i særegne varianter i samme generation, f.eks. hunnen af kejserkåbe, der normalt er orangefarvet med mørke tegninger, men hvor en lille del af populationen har en helt anden grundfarve, så man næsten skulle tro, at det var en selvstændig art. Tegningerne på vingerne er de samme, men de er mere fløjlsbrune, og grundfarven er nærmest ubestemmeligt sølvgrå-olivengrøn-agtig, alt efter hvordan lyset falder. Denne form kaldes valesina og er en af de smukkeste af de mange smukke dagsommerfugle herhjemme … (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)

Sortplettet blåfugl måler ca. 4 centimeter og er dermed den største af de 12 sommerfugle i blåfuglefamilien. Den kendes på de unikke sorte vingepletter, der ligner kreative smileys – ikke to individer er ens. Den er let at følge i flugten og komme tæt, når den sætter sig, men det er sjældent, at den folder vingerne ud. Et godt tip, jeg fik af et par søde sommerfuglevenner, der også var ude med kameraet, var at finde den tidligt om morgenen, hvor den ikke er så aktiv og lidt hyppigere soler sig med åbne vinger.

Hunnen lægger æg i blomsterhoveder på timian, hvor den lille rødviolette og velcamouflerede larve lever af plantens blomster og modnende frø nogle uger. Siden lader den sig falde ned på jorden og udsender nogle særlige kemiske signalstoffer, som kun tiltrækker hedestikmyrer.

Hvis den rette myre når frem og befamler larven med sine ben og antenner, udskiller den et sukkersødt sekret, som myren med stort begær labber i sig. Stærkt opildnet sørger den for, at flere artsfæller kommer til – det første fix er gratis. Myrerne snydes til at tro, at den myreduftende sommerfuglelarve i virkeligheden er én af deres egne, hvorefter den bliver båret hjem til det lille underjordiske myrebo og placeret hos myrelarverne.

 

 

Men de intetanende myrer har i virkeligheden åbnet dørene til myreboets børnehave for en sulten snylter, der snart begynder at æde deres egne æg og larver. Utroligt nok afsløres maskeraden ikke, selv om den vokser fra 3 til 15 millimeter og kan gøre kål på nogle hundred myrelarver, før den forpupper sig engang i slutningen af maj.

 

 

I puppestadiet bliver den forunderlige forvandling til sommerfugl endelig fuldbragt, og en tidlig morgenstund i slutningen af juni sker det mirakel, som alle besværlighederne har ledt frem til: en nyforvandlet sortplettet blåfugl krænger sig ud af puppen, kravler ud af myreboet og op i en plante, hvor den folder vingerne helt ud og flyver bort.

Hedestikmyrerne opdagede aldrig, hvad der ramte dem, men en dag kan de pludselig konstatere, at myreboet er mere eller mindre støvsuget for afkom, og at ‘deres’ sukkersøde kæmpepuppe er tom – en gøgeunge i insektverdenen har snydt de ellers så opfindsomme myrer.

 

Nu begynder til gengæld blåfuglens korteste og mest hektiske fase i dens besynderlige liv, for den er kun på vingerne i 3-5 dage, før den dør, så det gælder om at parre sig i en fart. Lykkes det, lægges der snart nye æg i timianblomsterne, som kan blive til små larver, der gentager deres bluff over for hedestikmyrerne, og bestanden af sortplettet blåfugl består … (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)

Høvblege er en af Møns kalejdoskopiske verdener, hvor dyre- og plantelivets mangfoldighed er særligt nærværende. Skov fører over i åbent græsland med spredte træer og giver i dette forløb også en idé om, hvordan græsædere skaber en skovnatur, der ikke er mørk og tæt, men lys og åben, ja, end ikke er ‘skov’ i vores moderne forstand, men måske i en mere oprindelig forstand som et forskelligartet og afvekslende landskab, hvor træerne dominerer, men ikke ekskluderer floraens markante variation. Nedbidt vegetation af afvekslende karakter med lave blomster og urter ligger som tæpper over terrænnet, der andre steder brydes af skyggende trækroner, buskads og småtræer, før skrænterne gradvis bliver helt åbne og flader ud … (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)

PÅ OPDAGELSE ELLER GENOPDAGELSE VED HØVBLEGE

I bogen Den danske naturs genkomst fortæller Rune Engelbreth Larsen i ord og billeder om Høvblege og en række andre danske naturområder, der er blevet helt eller delvist genskabt de senere år. For den, der vil fordybe sig yderligere på egen hånd, følger her en række online-ressourcer til inspiration og information …

Flere fotoserier fra samme område
> Jydelejet – overdrev ved Møns Klint
> Møns Klint – til kanten
> Møns Klint – et kridhvidt eventyrlandskab

Kort og turforslag
> Naturstyrelsens kort og folder: Møns Klint og Klintholm

Danmarks Fugle og Natur
> Artsliste: Dyr, planter og svampe i Høvblege

Lær orkideerne at kende
> Danmarks orkideer af Jimmy Lassen

DOWNLOAD OG UDPRINT
> Kort over Høvblege (pdf-format)