Holmegaard Mose

Af Rune Engelbreth Larsen

Holmegaard Mose (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Holmegaard Mose, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Holmegaard Mose ligger ved Fensmark, få kilometer nordøst fra Næstved. På de 600 hektar findes Sjællands største højmose med Fensmark Skov og en lang række kær i periferien. I samarbejde med Naturstyrelsen har frivillige gjort et uvurderligt arbejde for at genoprette og pleje området, der er hjemsted for en mangfoldighed af arter – her følger nogle fotos fra to sommerture til området – mød bl.a. stor roveedderkop, kæmpefluen harald, plettet smaragdlibel og den lille orkidé mygblomst …

En af de mange tørvegrave, der i dag er søer i Holmegaard Mose, august (foto :Rune Engelbreth Larsen)
En af de mange tørvegrave, der i dag er søer i Holmegaard Mose, august (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Særlig fortryllende er Holmegaard Mose om foråret og først på sommeren, når kæruld blomstrer, og der synes at hvile en næsten vægtløs dyne af de hvideste dun over landskabet. Eller om sensommeren, når hedelyng farver vidderne violette. Eller om vinteren, når alt er dækket af sne. Eller om vinteren, når intet er dækket af sne. For når alt kommer til alt, er de store moseflader og horisontens fine skovindramning et rum, der er vidtstrakt nok til at mætte øjet og sindet i alle nuancer, også når de dominerende farver er alle varianterne af rødbrun … (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)

Plettet smaragdlibel (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Fuld fart med landingsstellet oppe. Relativt sjælden, men talrig i Holmegaard Mose. Plettet smaragdlibel (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Almindelig kobbervandnymfe (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Almindelig kobbervandnymfe (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Kæmpefluen harald er et af de heldige insekter, der har fået et dansk navn med en lille fortælling tilknyttet. Og selv om Harald er et vaskeægte navn, skrives kæmpefluen harald som andre artsbetegnelser med småt. Det var zoologen Ellinor Bro Larsen, der navngav fluen i 1950’erne, fordi den mindede hende om den daværende leder af Naturhistorisk Museum i Aarhus, professor Harald Thamdrup. Ligesom fluen var han stor, stridhåret og larmende, men ganske harmløs. Kælenavnet fængede og blev hængende. Og modsat dens latinske navn Tachina grossa er det også til at huske for os, der falder i staver over nogle af de spændende arter, som vi uvidenskabeligt og helt usystematisk møder på må og få derude. (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)

Kæmpefluen Harald (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Kæmpefluen Harald (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Moserandøje (foto: Rune Engelbreth Larsen)
En sommerfugl, der er gået stærkt tilbage og på Sjælland nu kun findes i Holmegaard Mose – Moserandøje (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Nældesommerfugl, efterårsgeneration
Nældesommerfugl, efterårsgeneration (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Skovrandøje (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Skovrandøje (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Skovblåfugl (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Skovblåfugl (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Dagpåfugleøje holder kongres på Hjortetrøst, august (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Dagpåfugleøje holder kongres på Hjortetrøst, august (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Stor rovedderkop (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Stor rovedderkop (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Stor rovedderkop har som regel to meget iøjnefaldende hvidgule fartstriber, der løber ned langs hver sin side af den chokoladebrune krop, som for hunnens vedkommende måler op til 2½ centimeter i længden og er omgivet af et benspænd på 5-6 centimeter. Den har et giftigt bid, der kan trænge gennem menneskehud, og selv om det er ufarligt for os, er det et af de meget få af vore hjemlige edderkoppebid, der kan være ganske smertefuldt. Den laver ikke noget fangstspind, men nærmer sig langsomt sit bytte og sætter til sidst et lynhurtigt overraskelsesangreb ind. Trods størrelsen kan den løbe på vandoverfladen og sætte giftkrogene i uheldige insekter eller hive en haletudse direkte op af vandet … (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)

Mygblomst (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Mygblomst (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Femradet ulvefod (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Femradet ulvefod, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Soldug (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Soldug (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Holmegaard Mose (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Birketræer trænger ind på højmosen i Holmegaard Mose, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

PÅ OPDAGELSE ELLER GENOPDAGELSE VED HOLMEGAARD MOSE

I bogen Den danske naturs genkomst fortæller Rune Engelbreth Larsen i ord og billeder om Holmegaard Mose og en række andre danske naturområder, der er blevet helt eller delvist genskabt de senere år. For den, der vil fordybe sig yderligere på egen hånd, følger her nogle online-ressourcer til inspiration og information …

Foldere og kort
> Naturstyrelsens folder om Holmegaard Mose
> Storstrøms Amts folder om Holmegaard Mose

Meget informativ hjemmeside om mosen
> Holmegaard Mose

Danmarks Fugle og Natur
> Artsliste fra Holmegaard Mose: Dyr, planter og svampe

Dansk Ornitologisk Forening
> Fuglearter: Holmegaard Mose – Tørvegravene og højmosen

Kort over Holmegaard Mose
Kort over Holmegaard Mose (indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste)

DOWNLOAD OG UDPRINT
> Kort over Holmegaard Mose (pdf-format)