Bæverens moderne danmarkshistorie begynder i Klosterheden

Share

Af Rune Engelbreth Larsen

Bæveren er meget sky og vanskelig at få et glimt af, så dyret i denne fotoserie er desværre ikke fotograferet i Klosterheden, men såmænd i Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bæveren er meget sky og vanskelig at få et glimt af, så dyret i denne fotoserie er desværre ikke fotograferet i Klosterheden, men såmænd i Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Flynder Å-systemet i og omkring Klosterheden var i 1999 vidne til noget på én gang meget fortidigt og meget nyt i dansk naturhistorie: Genkomsten – eller mere præcist: genudsætningen af Europas største gnaver. 

Bæveren tilhører pattedyrenes største orden, de såkaldte gnavere, som bl.a. tæller rotter og egern. Den kan veje op til 30 kg og måle pænt over en meter i længden (95-135 cm), når halen regnes med. Gnavere har rodåbne fortænder, det vil sige, at de vokser hele tiden – til gengæld bliver de også kontinuerligt slidt, fordi de bruges som et effektivt redskab, indtil livet er slut. Og det er takket være disse formidable bisser, at bæveren er en uvurderlig øko-ingeniør – naturens egen naturgenopretter.

Den er især kendt for sine dæmninger, der til tider kan være adskillige meter lange og vender op og ned på vandstanden. Hensigten er at opstemme vandet for at hæve vandniveauet, så indgangen til bæverboet kommer under vand og er bedre beskyttet mod rovdyr. Men processen forårsager samtidig tiltrængt kaos og variation i naturen. Oversvømmelserne skaber vådområder, ændrer vandløb og søer i en kontinuerlig dynamisk proces, og selve dæmningsbyggeriet er resultatet af bæverens hårdhændede tilgang til træer og buske, når den æder blade og bark, og – ikke mindst – når den fælder træer for at skaffe byggematerialer.

Det giver ikke alene et skovbillede med flere vådområder, men også med mere dødt ved i form af spåner fra gnaveriet såvel som mange døde stammer og grene, der bliver til føde og boliger for utallige andre arter og organismer.

Alt dette er baggrunden for, hvorfor Naturstyrelsen fandt på at hjælpe dansk natur med netop denne nøgleart efter et par årtusinders fravær, da man i 1999 udsatte 18 tyske bævere ved Klosterheden i Vestjylland, hvorfra de gradvis har spredt sig. De tre første år voksede den vestjyske bestand fra 18 til 45 individer og satte hurtigt præg på landskabet i Klosterheden – Risbæk ændrede fuldstændig karakter, og bæverdæmninger begyndte at forandre dalstrækninger til vådområder (Elmeros m.fl. 2004). 

Mange spor fra bæveraktivitet en frostklar vintermorgen i Klosterheden (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Resultatet af bæveraktivitet (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Bæverbyg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bæverbyg (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Døjbæk Sø i Klosterheden, forårsfrost (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bæverspor ved Døjbæk Sø i Klosterheden (foto © Rune Engelbreth Larsen)

I 2014 anslog man, at den jyske bæverbestand havde rundet 200. De fleste findes stadig i og omkring Klosterheden og Flynder Å-systemet, men bestanden har spredt sig ud over større dele af Vest-, Midt- og Nordjylland. Enkelte er nået helt syd for Esbjerg, og to er nået nord for Limfjorden, hvor der i 2015 tilmed blev etableret en dæmning ved Jammerbugtens Golfklub

Næste store spring var Nordsjælland – men her skulle atter menneskelig mellemkost til. Allerede i 1999 udarbejdede Naturstyrelsen et udkast til Udsætningsplan for Bæver i Arresøoplandet, der konkluderede, at fødegrundlaget her kunne række til en bestand på ca. 25 bæverfamilier, idet en familiegruppe ifølge samme udkast anslås til 2-14 dyr.

Bæverudsætningen kunne dog ikke samle politisk flertal i det daværende Nordsjællands Amt, men da nationalparkprocessen tog fart i begyndelsen af nullerne kom ideen på tale igen. En habitatanalyse, der opererer med bæverfamilier af en lidt mere veldefineret størrelse, bekræftede i 2007, at der var et stort potentiale for udsætning af bæver i Arresøoplandet, som »med tiden kunne resultere i en samlet bestand på over 60 familier, dvs. et godt stykke over 200 bævere« (Eskildsen 2007).

Ti år efter det første udkast til en udsætningsplan kunne Naturstyrelsen endelig gå i gang med at udsætte 23 tyske bævere ved fem nordsjællandske lokaliteter omkring Arresø. Det foregik i flere omgange i 2009-2011, men spredningen skulle dog vise sig betydeligt mere træg end forventet – de tre første år blev bestanden kun forøget fra 23 til 27 individer (mod den jyske bestandforøgelse fra 18 til 45 de tre første år i Vestjylland). Den nordsjællandske bestand er dog veletableret og forventningen (eller forhåbningen) er, at den over tid kan sprede sig så meget, at den ligefrem kan fordoble arealet med vådområder i Gribskov (Nitschke m.fl. 2015).

Natur-skulptur kreeret af bæver i Klosterheden (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Natur-skulptur kreeret af bæver i Klosterheden (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Just another day at the office ... (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Just another day at the office … (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Det kræver sin tand … Bæverne er virkelig flyttet ind i Klosterheden – eller i det mindste i dele af området. Fældede stammer med år på bagen og friske lyse spåner fra nylig aktivitet præger forskellige områder omkring vandløb, der snor sig gennem åbne områder – der ganske vist også er flankeret af kedsommelige træmarker, som monotont karakteriserer hovedparten af Klosterheden

Men undgår det er dog ikke så svært at finde frem til bæverlandskaberne og få sig en stor oplevelse, selv om hovedpersonen i reglen glimrer ved sit fravær. Får man ikke lige et glimt af en sky bæver, kan besøget i alle tilfælde blive en studie i, hvordan natur kan forandre sig og skabe nye rum med plads til flere arter i en fortløbende dynamisk proces – hvis vi tillader den at være vild(ere). 

Et stk. bæverbro ... (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Et stk. bæverbro … (foto © Rune Engelbreth Larsen)

En række andre lande har også udsat denne arbejdsomme nøgleart, bl.a. Holland, Skotland, Bulgarien, Sverige og Finland. Det er dog ikke alle borgere, der er lige begejstrede for den kreative øko-ingeniør.

I Polen udbetaler staten f.eks. erstatning for skader, der forårsages af fredede dyr (både ulv, los, bjørn, bison og bæver), og her tegner bæveren sig faktisk for langt den største del af regningen. I 2013 blev 94 procent af ca. 28 mio. erstatningskroner f.eks. udbetalt som følge af bæverskabte oversvømmelser.

Det kan lyde voldsomt, men i betragtning af at Polen huser ca. 88.000 bævere, er omfanget af skaderne trods alt uhyre beskedne. Og så er det tankevækkende, at den langt mere ildesete ulv har en forsvindende skade-effekt, der kun beløb sig til 3 procent af Polens samlede erstatningsbeløb samme år (kilde: Politiken).

Bæverspor – imponerende bisser ... (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Dødt ved ‘produceret’ af bæverbisser … (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Måske skal vi i virkeligheden genudsætte endnu flere bævere i Danmark?

Siden 1999 har det f.eks. været overvejet at udsætte bæver i Omme Ådalen for at skabe lysåbne forhold og dynamik i Borris Sønderlands tilgroede vandløbsslugter. Området er ejet af Forsvaret, der benytter det som øvelsesterræn, men det er ingen hindring for at løfte naturværdierne, måske tværtimod.

Et fagligt notat fastslår, at områdets potentiale som bæverlokalitet er »særligt gode«, men påpeger også, at det vil kræve adskillige bæverfamilier at gavne Omme Å’s 21 kilometer lange løb gennem området.

Det vil således mindst vare et tiår, før de første 3-4 bæverfamilier eventuelt ville kunne etablere sig af sig selv fra den eksisterende jyske bestand, hvorfor en supplerende udsætning af 3-4 familier kan være effektiv og mere tidsmæssigt overskuelig (Berthelsen 2014).

Store dele af naturen trænger til akut førstehjælp på den ene eller anden måde – og når en hjemmehørende art som bæver er et fremragende værktøj i et konkret naturområde med specifikke problemer, er det en overvejelse værd.

Regner man halen med, kan bævere blive 95-135 cm lang – nogle gange helt op til halvanden meter (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Regner man halen med, kan en bæver blive 95-135 cm lang – nogle gange helt op til halvanden meter (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rune Engelbreth Larsen, november 2016

APROPOS

> Forslag: Naturnationalpark Klosterheden (på vej)

Share