Knagerne – et frimærke urørt skov, men et vindue til mere vildskov

Share

Af Rune Engelbreth Larsen

Knagerne, en lille vildskov eller såkaldt urørt skov i Vestskoven (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Knagerne, en lille vildskov eller såkaldt urørt skov i Vestskoven mellem Silkeborg og Virklund (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Liv i dødt ved ... Glat bænkebider (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Liv i dødt ved … Glat bænkebider (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Urørt skov er skov på skovens præmisser – nul træproduktion, nul dræn, men derimod træer, der får lov til at vokse, ældes, dø, falde og formuldes i fred med naturlige vandforhold til gavn for et utal af andre arter. En stor mangelvare i dansk natur, hvilket er en af de vigtige årsager til, at naturen forarmes, og at arter fortrænges og forsvinder fra landet.

Kun i få og små marginale dele af de danske skove er der blevet plads til, at skoven kan være rigtig skov på denne måde, men ét af de små frimærker, der samtidig er et lille vindue til en oplevelse og forståelse af, hvad vildskov kunne være i meget større områder, er Knagerne – en lillebitte del af Vesterskov, der igen er en del af Silkeborgskovene, Danmarks største skovkompleks.

Skovskarnbasse (foto: Rune Engelbreh Larsen)
Skovskarnbasse, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Og det knager da også markant i de gamle træer, når vinden blæser gennem det lille urørte skovareal på beskedne 5 hektar.

Området rummer en eventyrlig bøgebevoksning på små 250 år, har været fredet siden 1921 og lagt urørt siden 1957. I Forslag til driften i Silkeborg Statsdistrikt fra 2002 kan man læse om det lille skovparti, der tilgodeser en række arter, som andre steder er truet eller forsvundet på grund af skovdrift:

De biologiske interesser knytter sig især til de gamle bøgetræer, både stående og liggende. De er fulde af huller og i alle grader af forfald. Hullerne er bosted for en række dyr: Skovmår, mindst to arter flagermus, huldue, alle tre spættearter, natugle, huldue og flere små hulrugende fugle. På træerne er der en ret rig flor af trænedbrydende svampe. Svampefloraen er ikke systematisk undersøgt, men der ses mange frugtlegemer af tøndersvamp, og sjældnere arter som koralpigsvamp og kløvplade findes også. Det døde træ er desuden hjemsted for flere træborende insekter f.eks. smeldere, borebiller og træbukke.

Tænk, hvis det ikke kun var 5, men 500 eller 5.000 hektar sammenhængende vildskov? Og tænk, hvis vi sørgede for flere fritgående planteædere i skovene, så der samtidig blev mere lys og endnu mere variation? Skove er der rigeligt af i Danmark. Og vi ejer trods alt 120.000 hektar statsskove i fællesskab – potentialet er med andre ord rigeligt til stede for mere eventyrskov på naturens præmisser.

Dødt træ giver liv til svampe, mosser, laver og insekter, der igen giver liv til andre arter (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Dødt træ giver liv til svampe, mosser, laver og insekter, der igen giver liv til andre arter (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Skinnende støvpude, maj (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Faldne kæmper i skovbunden (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Skinnende støvpude (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Skinnende støvpude, et såkaldt svampedyr der foretrækker dødt ved (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Rødært (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Rødært, et svampedyr med forkærlighed for gammelt og råddent træ (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Hvis man ikke lige vidste, hvad man skulle kigge efter, kunne man nok overse, at der er almindelig lungelav to steder på stammen her ... (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Hvis man ikke lige vidste, hvad man skulle kigge efter, kunne man nok overse, at der er almindelig lungelav to steder på stammen her … (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Mange arter hedder noget med ‘almindelig’ i Danmark, men navne kan snyde, og en del af de arter, der bærer tilnavnet ‘almindelig, er faktisk gået hen og blevet ganske sjældne. Det gælder også almindelig lungelav.

I dag er den meget sjælden i vore skove og findes kun sparsomt på ca. 30 lokaliteter, fordi den har brug for løvskov med lang kontinuitet (dvs. at skoven har været skov i mange generationer). Eftersom motorsavene regerer i 99 procent af de danske skove, er ‘almindelig’ lungelav desværre blevet til ekstremt ualmindelig lungelav ...

Almindelig lungelav, maj. Men almindelig er den ikke, tværtimod er den meget sjælden i vore skove, fordi den har brug for løvskov med lang kontinuitet (dvs. at skoven har været skov i mange generationer), og da motorsavene regerer i 99 procent af de danske skove, er 'almindelig' lungelav desværre blevet ekstremt ualmindelig lungelav (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Almindelig lungelav, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Kristorn, Knagerne i Vesterskov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
En klynge på ca. 10 store kristtorn (hunplanter) i Knagerne, Vesterskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Kristorn i Knagerne (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Kristtorn i Knagerne, maj. Det er hunplanterne, der bærer frugter, men hvorfor så sent? (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Typisk landskab i Knagerne – masser af dødt ved (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Typisk landskab i Knagerne med masser af dødt ved og svampe (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Share