Af Rune Engelbreth Larsen

Over halvdelen af Læsøs 118 kvadratkilometer er mere eller mindre sammenhængende naturarealer. Blandt andet huser øen en Danmarks største hedemoser, Kærene, det 688 hektar store område midt på øen, hvor man også kan finde rene lobeliesøer. Vidstrakte strandenge mod nord bliver takket være et stort EU-Life-projekt græsset i lighed med en lang række øvrige arealer på over 4.000 hektar.

Og det gør ikke naturoplevelsen mindre, at vegetationen får det bedre, og at vi som naturgæster kan nyde hundredvis af kreaturer på de store flade vidder, ikke mindst Rønnerne mod syd. Orkideen plettet gøgeurt er nærmest en signaturplante for øen, og bakkegøgelilje finder man også i pænt antal flere steder.

Jo, der er smukt ude i havet på vor største ø i Kattegat, og naturen har meget at byde på.

Hvorfor hedder Holtemmen Holtemmen? På en fin blog om Læsøs naturoplevelser forsøger Thomas Retlsoff at opklare sagen:

Jeg har spurgt mange om, hvorfra Holtemmen har fået sit navn. Jeg har fået flere, men den bedste forklaring jeg selv har valgt at viderebringe er den, at det i forne tider var det sted, man fra Vesterø eller Byrum skulle begynde, at holde godt fast i tømmen når man med et hestespand drog den vej. Dvs. at det har været et sådan »lidt uden for lands lov og ret«-sted. Sådan føler jeg mig også altid, når jeg besøger denne vidunderlige plet på Læsøs nordkyst – og det er ikke negativt ment! (Læsøs natur: Hold tømmen i Holtemmen)

Birkemose er en såkaldt lobeliesø. Det betyder, at søen har et meget lavt mineralindhold, at algevæksten er meget begrænset, og at vandet er så usædvanlig rent og klart. Under disse forhold selv den kræsne vandplante tvepibet lobelie klare sig – og som man nok har gættet, er det tvepibet lobelie, der har navngivet denne type søer.

APROPOS:
> Naturnationalpark Læsø – forslag til et vildere ørige i Kattegat