Tversted Klitplantage

Af Rune Engelbreth Larsen

Hjorts Sø, Tversted Klitplantage (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Hjorts Sø, Tversted Klitplantage (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Purpur-gøgeurt (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Purpur-gøgeurt, orkidé (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Den 775 hektar store Tversted Klitplantage grænser op til Tannis Bugt mellem Hirtshals og Skagen, ca. 15 km øst for Hirtshals. Tilplantningen blev påbegyndt i 1858, hvilket gør det til den ældste plantage i Nordjylland, hvor den i lighed med andre klitplantager skulle modvirke den omfattende sandflugt. I dag betyder klitplantagerne imidlertid ofte fastholdelsen af en naturstilstand uden den dynamik, som er forbundet med den oprindelige klitnatur.

Det er da heller ikke biodiversitet, der er det primære omdrejningspunkt for forvaltningen af plantagen, hvor der ikke er urørt skov, men kun tømmerproduktion, som ikke fremmer natur og biodiversitet.

Der er dog ikke lige uinteressant overalt i nåletræsplantagen, hvor bl.a. visse sjældne svampe har fundet et hjem, men ellers skal man til det smalle klitbælte ved kysten for at finde den mest artsrige og varierede natur. Her kan man til gengæld også finde orkideer og andre fine arter, bl.a. den meget sjældne og kritisk truede sommerfugl, sortbrun blåfugl.

Her følger en lille fotoserie med nogle indtryk fra klitplantagen og kystområdet …

Tversted Klitplantage, juni (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Tversted Klitplantage, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Kyststrækning nord for Tversted Klitplantage (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Sortbrun blåfugl er en stærkt truet dagsommerfugl, hvis larve lever på blodrød storkenæb. Den har aldrig været talrig herhjemme – i det mindste ikke i 1900-tallet, men frem til midten af århundredet fandtes den endnu på Bornholm, hvor den sidste blev observeret i 1979. Den levede også enkelte steder på Nordsjælland ved Hesselø Bugt et godt stykke op i 1900-tallet, men er ikke set på Sjælland siden 1988. I dag er den helt fortrængt til en lille håndfuld nordjyske kystlokaliteter i Hjørring Kommune, og måske er den en af de næste dagsommerfugle, der uddør herhjemme, hvor det generelt er gået stærkt tilbage for mange dagsommerfugle siden midten af 1900-tallet.

Det gælder derfor om at tænke mere ambitiøst på naturens vegne, hvis den skal bevares – eller nyde den, så længe det varer. Herunder et lidt slidt individ, der gad sidde stille mere end tre sekunder …

Sortbrun blåfugl på blodrød storkenæb – en af vore sjældne dagsommerfugle (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sortbrun blåfugl på blodrød storkenæb – en af vore sjældne dagsommerfugle (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Strandfladbælg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Strandfladbælg (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Sump-hullæbe, orkidé (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sump-hullæbe, orkidé (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Gulvinget hedelibel (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Gulvinget hedelibel (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Heste græsser ved Østerklit i Tversted Klitplantage. Dog ikke vildheste – men det kunne det jo blive (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Heste græsser ved Østerklit i Tversted Klitplantage. Dog ikke vildheste – men det kunne det jo blive (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rune Engelbreth Larsen, november 2016

APROPOS

> Forslag: Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst
>
Forslag: Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden