Af Rune Engelbreth Larsen

Naturstyrelsen købte Aarhus Plantage i Mols Bjerge af Hedeselskabet i 2005 og har gradvis fældet fyr- og grantræer, så større dele af plantagen med tiden kan udvikle sig til artsrige overdrevsarealer i ‘bjergenes’ kuperede kulisser. Ordet »plantage« signalerer imidlertid kedelige rækker af nåletræer uden meget andet liv, så mon ikke man skulle overveje et andet, mere dækkende og mere inspirerende navn til dette storslåede område? Gerne Tyvelhøj Græsland efter det centrale udsigtspunkt Tyvelhøj (88 m), som det foreslås i Den danske naturs genkomst:

Aarhus Plantage giver ingen mening som navn for disse arealer længere. Selv om det stadig er dét navn, vi læser på officielle foldere og kort, var det tilfældige teknikaliteter, der i 1920 navngavn området Granhøj Plantage og allerede i 1925 ændrede det til Aarhus Plantage. Desuden befinder det sig naturligvis slet ikke i Aarhus, men derimod på den sydlige del af Mols, og endelig er her ikke nogen plantage længere. Nogle få årtiers skovdrift i 1900-tallet er næppe heller det mest oplagte udgangspunkt for navngivningen af et naturområde med årtusinders udviklingshistorie bag sig. Så hvorfor ikke i stedet kalde det Tyvelhøj Græsland? Tyvelhøj er et centralt udsigtspunkt mod nord og samtidig et stednavn, der rækker århundreder tilbage, mens Græsland signalerer, at dette ubebyggede og uopdyrkede naturlandskab atter har fået en oprindelig naturtype frem for produktion i centrum …« (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)

Hvis eksempelvis fluer som Kæmpefluen Harald og Mellemfluen Oskar kan få nye og mere spændende navne på uofficiel vis, så kan et naturområde vel også? I sidste ende handler det om, hvilket navn der giver mening og vinder genklang. Her følger en fotoserie fra området – se selv, om ikke Tyvelhøj Græsland giver mere mening end Aarhus Plantage …

Efter at nåletræsplantagen er væk, er der også kommet bedre forhold for musikaliteten i landskabet syd for Tyvelhøj og nord for Skovbjerg, hvor mange insekter frembringer musik i en lind strøm. Ganske vist er det ikke alle insektlyde, vi kan opfatte med det menneskelige øre, så det er et mindre repertoire, vi må lade os nøje med i græshøjde; men udover de summende bier og fluer er det især græshopperne, der spiller op for at fange vores opmærksomhed. Eller rettere hinandens. Det kan være syngende markgræshopper, hvor hannerne forsøger at kurtisere hunnerne med deres lokkende kaldesang, der siden afløses af en mere intim friersang, når hun er inden for rækkevidde. Ofte er det dog både hanner og hunner, der synger. Men det kan også være ganske andre toner, der lyder, når hannerne bryder ud i rivalsang og ‘battler’ om hunnernes gunst. Nu er ‘sang’ måske så meget sagt, for markgræshopperne frembringer deres lyde ved at gnide bagbenene op og ned ad vingen, så de er vel nærmere en slags violinister, mere end de er korsangere? Løvgræshopperne spiller så en lidt anden variant ved at gnide forvingerne mod hinanden, men deres udvalg er i reglen begrænset til en kaldesang … (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)

I rigtig mange år har folk været vant til, at en køretur fra Strandkærs åbne arealer til Agri Bavnehøj gik igennem en ganske tæt nåletræsplantage ved navn Aarhus Plantage. De tider er forbi. En hel kvadratkilometer plantage er blevet ryddet i forbindelse med et stort EU-støttet projekt, der kaldes LIFE-overdrev. Det handler om, at de lysåbne overdrev har det svært, og hvis man på noget tidspunkt skal vende den konstante tilbagegang for naturtypen, skal der ske noget radikalt. Eftersom nåletræsplantager er biologisk meget lidt interessante og i øvrigt ikke hører hjemme i naturen, har valget ikke været så vanskeligt. Og resultatet bliver fremragende … (Morten D.D. Hansen: Naturhistorier fra Nationalpark Mols Bjerge)

Sammen med omkringliggende rydninger andre steder i Mols Bjerge er den hedengangne Aarhus Plantage nu en del af Østjyllands største forbundne græsland på små 1.000 hektar. Træer og buske, der historisk hører hjemme i Danmark, har fået lov til at blive stående isoleret på arealerne, herunder spredte enebærbuske. Forskellige steder er arealer ligefrem blevet fræset og pløjet, så de indledningsvis kunne fremstå som nøgne flader uden vegetation for at give en række bille- og sommerfuglearter bedre mulighed for at (gen)etablere sig – from scratch så at sige. Med gammeldags sving- og hjulplov har man eksperimenteret med at vende og pløje jorden i forskellige dybder flere steder, hvorved nogle af de gamle plantefrø, der i årtier har ligget gemt i jorden, atter kunne spire frem i dagslyset og give os mere af den forsvundne flora tilbage. Siden er området atter blevet regelmæssigt græsset af heste og kvæg for at undgå, at det gror til igen … (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)

PÅ OPDAGELSE ELLER GENOPDAGELSE VED TYVELHØJ GRÆSLAND (AARHUS PLANTAGE)

I bogen Den danske naturs genkomst fortæller Rune Engelbreth Larsen i ord og billeder om Tyvelhøj Græsland og en række andre danske naturområder, der er blevet helt eller delvist genskabt de senere år. For den, der vil fordybe sig yderligere på egen hånd, følger her nogle online-ressourcer til inspiration og information …

Folder
> Naturstyrelsens folder: Mols Bjerge

Danmarks Fugle og Natur
> Artsliste: Dyr, planter og svampe i Tyvelhøj Græsland

DOWNLOAD OG UDPRINT
> Kort over Tyvelhøj Græsland (pdf-format)