Af Rune Engelbreth Larsen

Allindelille Fredskov er 65 hektar lysåben skov på en kalkrig undergrund nordvest for Ringsted. Skoven blev købt af Danmarks Naturfredningsforening og overdraget til Danmarks Naturfond i 2011, efter at den var blevet sat til salg af staten, der desværre ikke altid holder sig tilbage med at sælge ud af vore alle sammens naturperler.

Blandt skovens mange sjældne planter er den meget smukke og sjældne orkidé flueblomst, som ikke vokser andre steder i landet.

For godt 100 år siden kunne man finde tusindvis af disse orkideer her, men i dag er der kun ganske få tilbage tre forskellige steder i skoven, bl.a. ved Småskifte Sø i den sydlige ende.

Orkideen har også tidligere heddet brunlæbet flueblomst, brun flueblomst og flue-fliglæbe, så der må være noget om dét med flue-ligheden – i det mindste set med menneskeøjne. Imidlertid er det ikke fluer, der tiltrækkes af orkideen, men derimod kun uerfarne gravehvepse af hankøn.

Navnet uerfaren-hanlig-gravehvepse-orkidé ville måske være mere træffende og lidt sjovere – men selvfølgelig næppe videre mundret.

Jimmy Lassen skriver på hjemmesiden Danmarks orkideer, at ingen dansk orkidé har en mere specialiseret bestøvningsbiologi, idet kun to arter af gravehvepse bestøver den:

Når hanhvepsene søger efter hunhvepse, finder de ikke nogen, da de først kommer frem ca. 2 uger senere. Hvis hanhvepsen i sin søgen kommer i nærheden af en flueblomst, bliver den tiltrukket af de hunhvepselignende duftstoffer, som er uimodståelige for hanhvepsene. Når hvepsen sætter sig på en blomst, er det i den tro, at det er en hunhveps. På blomsten stimuleres den af nogle hår, der er rettet på en bestemt måde, så de vender sig med hovedet opad. Når hvepsene sidder, som de skal, indleder de parringen, hvorved de får støvkøllerne på sig. Bestøvningsstrategien synes at være ret effektiv, da de uerfarne hanhvepse prøver meget ihærdigt, og bruger lang tid på at parre sig med blomsterne.

Det var så den med blomsterne og bierne igen, men i en noget specialiseret variant …

Artsrigdommen er ualmindelig høj i Allindelille Fredskov, der også var det sidste levested for terningesommerfugl, der sidst blev set i 1960. Andre af vore uddøde sommerfugle har også levet her i 1900-tallet, f.eks. svalehale, rødlig perlemorsommerfugl og mørk pletvinge.

Det er desværre symptomatisk, at mange dagsommerfuglearter, der hører til skovenge og -lysninger er uddøde siden midten af 1900-tallet, bl.a. fordi alt for mange skove er udlagt til tømmerproduktion med tæt, ensformig og artsfattig skov til følge.

Derfor gøres der meget for at bevare og genetablere Allindelille Fredskov så naturlig og gunstig for artsrigdommen som muligt. Skoven er fritaget fra skovdrift, skovengene bliver slået med efterfølgende fjernelse af plantematerialet for at reducere næringsstofferne, og køer græsser for at holde vegetationen nede.

I et igangværende projekt har man desuden ryddet et mindre område og helt fjernet muldlaget for undgå genvækst og skabe korridorer mellem lysningerne, så spredningsmulighederne øges for skovens sommerfugle.