Johannes Larsen og naturens vingesus

Af Rune Engelbreth Larsen

Johannes Larsen: Sangsvanerne letter, 1926. Motivet er fra Filsø (Johannes Larsen Museet)
Johannes Larsen: Sangsvanerne letter, 1926. Motivet er fra Filsø (Johannes Larsen Museet)

Kan vi undvære vort Klimas herlige Lunefuldhed, dets barokke Skiften fra Søndenluft til Vestenstorm, fra Morgenens jagende Byger til en Sommernats lune Stilhed! (…) Klimaet i Danmark er det eneste, vi har tilbage af Landets oprindelige Natur. Det unddrager sig Kontrol og kan ikke reguleres. Og Gudskelov for det, ellers blev det sat paa Stald og kunstfodret …

Sådan skriver Achton Friis (1871-1939) i første bind af storværket De Danskes Øer (1926), der er illustreret af hans ven og rejseledsager, Johannes Larsen (1867-1961), hvis værker blandt meget andet også er et spejl af det danske vejrs foranderlighed.

Detaljer i denne danske foranderlighed kan nærstuderes i Kerteminde, hvor Johannes og Alhed Larsens gamle hjem på Møllebakken i dag er et smukt museum, der danner ramme om mange af ægteparrets værker, først og fremmest Johannes Larsens naturmotiver. Han er en af landets mest skattede landskabsmalere, og ikke mindst hans sans for fuglelivets kompositoriske kvaliteter pryder utallige motiver.

Johannes Larsen: Svaner letter ved Filsø, træsnit fra 1926 (Johannes Larsen Museet)
Johannes Larsen: Svaner letter ved Filsø, træsnit fra 1926 (Johannes Larsen Museet)

I afvekslende formationer flyder, glider og svømmer farverige fuglearter dynamisk og drømmende over lærrederne som poetiske nodeark til Johannes Larsens lydløse symfoni. Til tider behøver han kun antydningens fine kunst i løse og dog præcise strejf for at få små pletter til at træde frem som bevægelige bølgekrusninger eller en måges flugt over himlen; til andre tider udfolder han monumentale panoramaer over lavvandede kystlandskaber, hvor det krystalklare vand reflekteres med så indbydende nærvær, at man er lige ved at smide skoene for at løbe plaskende ud i vandkanten.

Kunstnerens knivskarpe øje for havfladens hypnotiske pulsslag og landskabets flyvende inspiration har sikkert gjort det nærliggende for ham at engagere sig i fredningssagen for den trængte arv, der også dengang blev stadig mere tyndslidt – naturen.

Johannes Larsen: Aaen, 1923 (Johannes Larsen Museet). Malet som illustration til digtet »Skabningens Tinde« af Johannes V. Jensen
Johannes Larsen: Aaen, 1923 (Johannes Larsen Museet). Malet som illustration til digtet »Skabningens Tinde« af Johannes V. Jensen

Det var i og for sig Johannes Larsen og Fritz Syberg, der »opdagede« Fyns Hoved, som afrunder halvøen Hindsholm i en bestandigt forandrende krumodde og et betagende bakkelandskab med vindblæste udsigter fra toppen af Baesbanke, der horisonten rundt opruller et smukt udsnit af karakteristiske danske kystkonturer.

Gennem billedkunstneres øjne blev Fyns Hoved et dragende sted på landkortet, og med tiden fulgte fredninger, så vi også i dag kan nyde et vidt og frit udsyn, frem for at være pakket ind i sommerhuse, elmaster eller testcentre for støjende vindmøllegiganter.

Fyns Hoved (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Fyns Hoved med fjorden Lillestrand i baggrunden, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Mindre heldigt gik det i Johannes Larsens levetid for et andet af hans yndede naturområder, Filsø, der i begyndelsen af 1800-tallet var over 2.000 hektar stor og dermed landets næststørste sø, indtil vandstanden blev sænket og søen reduceret til 750 hektar i 1852. I 1940’erne blev den afvandet og kultiveret så drastisk, at kun to småsøer var tilbage, og det rige fugleliv forsvandt. »Staten betaler sgu Halvdelen af, hvad det koster at ødelægge saadan noget,« konstaterede kunstneren bittert.

I dag ville han imidlertid have kunnet glæde sig over, at Aage V. Jensens Fonde har opkøbt store arealer for i 2012 at genskabe Filsø til næsten halvdelen af sin oprindelige størrelse.

I Kerteminde kan vi få et indtryk af lidt af den oplevelsesrigdom, der engang fandtes ved søen, f.eks. i kunstnerens skildring af lettende sangsvaner, der flyver mod beskueren som en flagrende vifte, der måske skal minde os om at give naturen mere plads.

Johannes Larsen Museet er en opløftende og oplysende oplevelse fuld af en stor kunstners forelskelse i Danmarks natur – måtte den smitte.

Rune Engelbreth Larsen,
Politiken, 4. august 2011 (uddrag)

Filsø (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Filsø, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)

I dag er Filsø blevet genoprettet som sø af Aage V. Jensen Naturfond: Filsø – en vestjysk kæmpesø genopstår