Rold Skov – Troldeskoven, Bjergeskov og en orkidé i bur

Af Rune Engelbreth Larsen

Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Fruesko (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Fruesko, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rold Skovs største botaniske tilløbsstykke er uden sammenligning stor fruesko – Europas største orkidé.

Da staten oprindelig overtog den nordlige del af Rold Skov i 1826, var her en åben græsningsskov, men med tømmerproduktionens fremmarch ændrede skoven karakter til ugunst for fruesko, som egentlig trives bedst på kalkrige overdrev. I de senere år er bestanden imidlertid gået frem, efter at Naturstyrelsen har lysnet området ved at genindføre skovgræsning.

Orkideen er dog så efterstræbt, at den har været hegnet ind siden 1889 for at beskytte den mod orkidé-tyveri. Alligevel lykkedes det tyve at ødelægge hegnet og grave 44 planter op i juni 2012, hvilket reducerede bestanden med en femtedel over night, og i juni 2016 blev hegnet atter forceret og 12 blomster plukket.

Stor fruesko har som andre orkideer haft en stribe forskellige navne gennem tiden, heriblandt flere mytologiske og poetiske navne som Frejas sko, Venus sko og Jomfru Marias sko, men også mindre kreative som f.eks. skoblomst og vild nyserod med brede blade

Jeg vil se fler’ orkideer gro,

forskønne vort landskabs organiske spor.

Jeg vil se yndige fruesko

med læber af guld i den kalkrige jord.

 

Rune Engelbreth Larsen: »Artsrigdom« (2012)

Bjergeskov, en del af Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bjergeskov, en del af Rold Skov, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Bjergeskov, orkidé-indhegning (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Den sjældne orkidé fruesko er hegnet inde i Bjergeskov, for at ingen stjæler den, eller den bliver ædt ned af hjorte (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Hegn omkring fruesko (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Indhegnet ‘sluse’, så man kan komme tættere på den sjældne orkidé fruesko i Bjergeskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Fruesko (foto: Rune Engelbreth Larsen)
En af Danmarks absolut sjældneste orkideer, fruesko, skal opleves gennem hegn i Rold Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rold Skov er Danmarks største sammenhængende skov – i et hjørne af den del af skoven, der også hedder Vælderskov, finder man Troldeskoven. Her vokser bl.a. 300 år gamle bøgetræer, flerstammede og krogede træer med karakter og stemning, om end det er en effekt af stævningsdrift, snarere end naturens eget lune. I dag er Troldeskoven imidlertid udlagt til urørt skov, det vil sige helt fri for enhver type skovdrift og er derfor i højere grad natur på naturens præmisser.

Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Et mørkt hjørne af Troldeskoven – urørt skov er skov uden tømmerproduktion. Hvis der ikke er større græssende dyr, sådan som en skov fra naturens hånd har været betydeligt rigere på end i dag, kan den sine steder blive meget mørk (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Og Træernes Grene hvisked og slog
i Natten, som talte de Fingersprog.

 

Det var, som de nikked og hviskede blidt:
“Vi høje Træer, vi har bragt det vidt,

 

vi opstod engang af et Urtidsslim,
som Søskendebørn til et Menneskekim,

 

men langt har vi rakt os og vidt har vi strakt os,
den hele Jord har vi underlagt os.

 

Før Mennesker kom, stod vi fylkede her
et Folk af taalmodige, stolte Træer.

 

De Menneskekim var os altid imod,
de havde ej Tanke for at slaa Rod.

 

Ved Hjælp af den Styrke, de lægger i Gyset,
forstod de at flytte sig selv efter Lyset.

 

Det gør deres Fremgang besværlig paa Kloden,
de gemmer i Hodet, hvad vi har i Roden.

 

De kan ikke trygt i Naturen sænke sig …
det allerbedste, det kan de kun tænke sig.

 

De udbreder Lykke snart her snart der,
men deres Lykke er ingenting værd.”

 

Sophus Claussen: »Træerne« (1917)

Troldeskoven, Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)