Naturfilmfestival med naturnationalparker på plakaten

Af Rune Engelbreth Larsen, 11. november 2016

Rold Skov Naturfilmfestival 2016Rold Skov Naturfilmfestival løber i 2016 af stablen lørdag den 19. november kl. 10-18 i Kinorevuen i Skørping med temaet: »Vildere natur og skov i Danmark«. Det er den fjerde naturfilmfestival i et samarbejde med mellem Rold Skov Natur- og Kulturcenter og Dansk Naturfilmforening, og blandt fantastiske filmskabere som Arne Nævra, Boris Ersson, Bo Skelmose, Adam Schmedes og Remek Meel er der Power Point-foredrag af undertegnede om bogprojektet Vildere vidder i dansk natur, som handler om at skabe plads til større sammenhængende naturreservater på naturens præmisser: Naturnationalparker.

Nordjyske Stifststidende – Søren Skov interviewer Rune Engelbreth Laren om naturnationalparker og naturfilmfestival
Nordjyske Stifststidende – Søren Skov interviewer Rune Engelbreth Laren om naturnationalparker og naturfilmfestival

Der er et halvt hundrede potentielle områder i Danmark, hvor vi på naturarealer, der i langt oververvejende grad  er statsejede i forvejen, og heraf er omtrent de 35 særligt velegnede til at oprette naturreservater på minimum 1.000 hektar – heraf adskillige over 2.000, 3.000 og 5.000 hektar, ja, et par stykker over 15.000 hektar. 

I den forbindelse har Søren Skov interviewet undertegnede i Nordjyske Stifstidende om ideen bag.

Når de nye danske nationalparker har svært ved at leve at fungere til naturens bedste, er det fordi, nationalparkerne omfatter store privatejede områder. Hvis man skal ændre på arealanvendelsen i de private områder for at fremme naturen, fører det til konflikter med lodsejerne. Derfor har jeg i bogprojektet koncentreret mig om de offentligt ejede naturområder, som vi som samfund alle sammen ejer i fællesskab, siger Rune Engelbreth Larsen. De offentligt ejede naturområder kan derfor indrettes til naturens bedste i morgen, hvis blot vi som samfund er enige om det, påpeger han.

 

 

 Staten ejer i alt omkring 200.000 hektar svarende til 2.000 kvadratkilometer skove, heder og andre naturområder. Det giver os en lang række muligheder for at tilgodese naturen og dermed den biologiske mangfoldighed, som vi slet ikke har udnyttet i tilstrækkelig grad, understreger Rune Engelbreth Larsen.

 

(…)

 

Gennem årtusinders års evolution er dyre- og plantearter i Centraleuropa/Sydskandinavien og dermed også i Danmark tilpasset til økologiske systemer, der forudsætter eksistensen af store vilde planteædere. Uden dem fungerer den naturlige dynamik ikke. – Derfor bør vi etablere flere hegn rundt om vores store naturområder, så vi inden for hegnet kan udsætte store planteædere, fortsætter Rune Engelbreth Larsen.

Hele interviewet og en fyldig introduktion til naturfilmfestivalen skal man til den trykte avis for at læse, men om projektet kan læses på Danarige.dk: Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur. Og Power Point-foredraget vil naturligvis også komme ind på lokalområdets potentiale: Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker.

Naturfilmfestivalens program kan findes her: Rold Skov Naturfilmfestival 2016.

Rune Engelbreth Larsen, den 11. november 2016

Rold Skov – Troldeskoven, Bjergeskov og en orkidé i bur

Af Rune Engelbreth Larsen

Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Fruesko (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Fruesko, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rold Skovs største botaniske tilløbsstykke er uden sammenligning stor fruesko – Europas største orkidé.

Da staten oprindelig overtog den nordlige del af Rold Skov i 1826, var her en åben græsningsskov, men med tømmerproduktionens fremmarch ændrede skoven karakter til ugunst for fruesko, som egentlig trives bedst på kalkrige overdrev. I de senere år er bestanden imidlertid gået frem, efter at Naturstyrelsen har lysnet området ved at genindføre skovgræsning.

Orkideen er dog så efterstræbt, at den har været hegnet ind siden 1889 for at beskytte den mod orkidé-tyveri. Alligevel lykkedes det tyve at ødelægge hegnet og grave 44 planter op i juni 2012, hvilket reducerede bestanden med en femtedel over night, og i juni 2016 blev hegnet atter forceret og 12 blomster plukket.

Stor fruesko har som andre orkideer haft en stribe forskellige navne gennem tiden, heriblandt flere mytologiske og poetiske navne som Frejas sko, Venus sko og Jomfru Marias sko, men også mindre kreative som f.eks. skoblomst og vild nyserod med brede blade

Jeg vil se fler’ orkideer gro,

forskønne vort landskabs organiske spor.

Jeg vil se yndige fruesko

med læber af guld i den kalkrige jord.

 

Rune Engelbreth Larsen: »Artsrigdom« (2012)

Bjergeskov, en del af Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bjergeskov, en del af Rold Skov, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Bjergeskov, orkidé-indhegning (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Den sjældne orkidé fruesko er hegnet inde i Bjergeskov, for at ingen stjæler den, eller den bliver ædt ned af hjorte (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Hegn omkring fruesko (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Indhegnet ’sluse’, så man kan komme tættere på den sjældne orkidé fruesko i Bjergeskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Fruesko (foto: Rune Engelbreth Larsen)
En af Danmarks absolut sjældneste orkideer, fruesko, skal opleves gennem hegn i Rold Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rold Skov er Danmarks største sammenhængende skov – i et hjørne af den del af skoven, der også hedder Vælderskov, finder man Troldeskoven. Her vokser bl.a. 300 år gamle bøgetræer, flerstammede og krogede træer med karakter og stemning, om end det er en effekt af stævningsdrift, snarere end naturens eget lune. I dag er Troldeskoven imidlertid udlagt til urørt skov, det vil sige helt fri for enhver type skovdrift og er derfor i højere grad natur på naturens præmisser.

Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Et mørkt hjørne af Troldeskoven – urørt skov er skov uden tømmerproduktion. Hvis der ikke er større græssende dyr, sådan som en skov fra naturens hånd har været betydeligt rigere på end i dag, kan den sine steder blive meget mørk (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Og Træernes Grene hvisked og slog
i Natten, som talte de Fingersprog.

 

Det var, som de nikked og hviskede blidt:
“Vi høje Træer, vi har bragt det vidt,

 

vi opstod engang af et Urtidsslim,
som Søskendebørn til et Menneskekim,

 

men langt har vi rakt os og vidt har vi strakt os,
den hele Jord har vi underlagt os.

 

Før Mennesker kom, stod vi fylkede her
et Folk af taalmodige, stolte Træer.

 

De Menneskekim var os altid imod,
de havde ej Tanke for at slaa Rod.

 

Ved Hjælp af den Styrke, de lægger i Gyset,
forstod de at flytte sig selv efter Lyset.

 

Det gør deres Fremgang besværlig paa Kloden,
de gemmer i Hodet, hvad vi har i Roden.

 

De kan ikke trygt i Naturen sænke sig …
det allerbedste, det kan de kun tænke sig.

 

De udbreder Lykke snart her snart der,
men deres Lykke er ingenting værd.”

 

Sophus Claussen: »Træerne« (1917)

Troldeskoven, Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Bisoner gør Vorup Enge lidt vildere

Af Rune Engelbreth Larsen

Europæisk bison – visent (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison – visent – græsser ved Vorup Enge, syd for Randers (foto © Rune Engelbreth Larsen)

I sommeren 2012 udsatte Naturstyrelsen syv europæiske bisoner bag hegn i Almindingen på Bornholm, hvilket Wikipedia omtaler som »første gang i 2500 år, at Europas tungeste landlevende pattedyr er i Danmark, siden mennesket udryddede det i Jernalderen«. Det er dog ikke korrekt – der var nemlig allerede udsat bisoner i Nordjylland, nærmere bestemt på initiativ af Randers Regnskov i Vorup Enge, hvor tre bisoner fra dyreparken Ree Park blev udsat i oktober 2010. I maj 2012 blev de suppleret med yderligere fem, og i løbet af de første fem år er der blevet født to kalve.

Æren som først går med andre ord til et privat initiativ på arealer ejet af Aage V. Jensen Naturfond. Men ideen blev foreslået flere år tidligere af Karsten Thomsen i rapporten Dansk skovnatur – Vildsomme skovlandskaber i fremtidens Danmark (2000), udarbejdet af naturorganisationen Verdens Skove (dengang Nepenthes) for WWF Verdensnaturfonden. 

Vorup Enge ligger ved Gudenåen syd for Randers og er især kendt for de bynære vådområder med gode fugletårne, men et hjørne af området huser altså i dag også ti europæiske bisoner (eller visenter).

Arten kunne utvivlsomt tælles i millionvis i Europa og Asien for 10.000 år siden, men blev bogstavelig talt jaget vildt og var næsten totaludryddet af mennesket i det 20. århundrede. Kun takket være et meget grundigt avslarbejde ud fra de sidste 54 individer i zoologiske haver har arten overlevet ind i det 21. århundrede.

Historisk udbredelse af europæisk bison. Det lysegrønne område markerer udbredelsen efter sidste istid for små 12.000 år siden, og det mørkegrønne område en omtrentlig udbredelse frem til højmiddelalderen (i Danmark er det sidste knoglefund, der blev fundet i Bøgesø Mose, dog fra omkr. år 500). De røde pletter viser, hvor de sidste bestande levede frit i begyndelsen af det 20. århundrede: Bialowiezaskoven og Kaukasus. Arten blev næsten udryddet i begyndelsen af århundredet, men blev reddet af et omhyggeligt avlsarbejde med udgangspunkt i de sidste 54 individer fra zoologiske haver. Ved begyndelsen af det 21. århundrede nærmer den samlede bestand sig 5.000. Halvdelen lever i Polen, Hviderusland og Rusland, resten i Ukraine, Rumænien, Frankrig, Litauen, Tyskland, Holland, Slovakiet – og Danmark. (Kort: Wikipedia).
Historisk udbredelse af europæisk bison. Det lysegrønne område markerer udbredelsen efter sidste istid for små 12.000 år siden, og det mørkegrønne område en omtrentlig udbredelse frem til højmiddelalderen (i Danmark er det sidste knoglefund, der blev fundet i Bøgesø Mose, dog fra omkr. år 500). De røde pletter viser, hvor de sidste bestande levede frit i begyndelsen af det 20. århundrede: Bialowiezaskoven og Kaukasus. Arten blev næsten udryddet i begyndelsen af århundredet, men blev reddet af et omhyggeligt avlsarbejde med udgangspunkt i de sidste 54 individer fra zoologiske haver. Ved begyndelsen af det 21. århundrede nærmer den samlede bestand sig 5.000. Halvdelen lever i Polen, Hviderusland og Rusland, resten i Ukraine, Rumænien, Frankrig, Litauen, Tyskland, Holland, Slovakiet – og Danmark. (Kort: Wikipedia).

Ikke blot europæisk bison, men mange flere store planteædere – den såkaldte megafauna – er blevet voldsomt decimeret og for mange arters vedkommende helt udryddet de seneste årtusinder, og det går hårdt ud over naturen i øvrigt.

Mange andre arter er tilpasset en verden, hvor store græssere skaber og bevarer store lysåbne arealer, sikrer føde til rovdyr og ådselædere, leverer store mængder prima lort og i det hele taget skaber mere dynamik og kaos med varierede levesteder til følge. Derfor er det en gevinst for både oplevelses- og artsrigdommen, at Europas sidste kæmper med nød og næppe har overlevet som art – hvis de får lov til at komme ud i det fri og gøre gavn for naturen.

Nærbillederne nedenfor stammer alle fra bisonerne ved Vorup Enge, hvor de græsser året rundt.

Styrkeprøve. Europæisk bison (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Styrkeprøve. Europæisk bison, marts (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison, marts (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Øjekontakt med bison (foto © Rune Engelbreth Larsen)

APROPOS

> Bialowiezas bisoner – Europas sidste kæmper
> Bornholms bisonskov i Almindingen
> Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur

Europæisk bison er en græsser (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison ved Vorup Enge, marts (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison æder græs (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison er en græsser, der kan bidrage effektivt til at holde naturområder lysåbne – året rundt (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Indledningsvis blev det bemærket, at Randers Regnskov og Aage V. Jensen Naturfond var de første, der udsatte europæisk bison i dansk natur, og at Naturstyrelsen fulgte efter med udsættelsen af bisoner i Almindingen på Bornholm et par år senere.

Men dansk natur har i høj grad brug for mange flere større fritgående planteædere hele året rundt, hvis vi ønsker mere artsrig natur på naturens præmisser, og derfor er det væsentligste naturligvis ikke, hvem der udsatte europæisk bison først i Danmark, men derimod hvem der bliver de næste …

Bisoner slapper af i græsset ved Vorup Enge (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Bisoner slapper af i græsset. Vorup Enge, marts (foto © Rune Engelbreth Larsen)