Ambitiøse naturreservater til Naturkommunen Hjørring

Af Rune Engelbreth Larsen, 26. december 2016

Fire oplagte naturnationalparker med fremtidsmuligheder for tilnærmelser, især mellem Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst og Naturnationalpark Skagens Odde
Forslag: Fire oplagte naturnationalparker med fremtidsmuligheder for vildere natur i områder, der primært er ejet af det offentlige – heraf er to placeret i Hjørring Kommune, der har lanceret sig som Naturkommunen: Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst (ca. 1.000 hektar) og Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden (ca. 1.200 hektar). Hjørring Kommune planlægger Naturpark Tolne efter Friluftsrådets ordning, men kunne også arbejde mere ambitiøst med sådanne egentlige naturreservater på naturens præmisser …

Hjørring Kommune placerede sig fremtrædende på Danmarks politiske naturkort i 2016, da Naturmødet løb af stablen i slutningen af maj og blev en uventet stor succes. Ikke blot valfartede mange til Hirtshals, men programmets mange debatter og foredrag var både veltilrettelagte, skarpe og informative.

I ugen op til Naturmødet lancerede Hjørring Kommune sågar en plan om »landets mest ambitiøse naturpolitik« med høj prioritering af biodiversitet i »Naturkommunen Hjørring«.

Som forfatter og naturfotograf deltog jeg i Naturmødet og drister jeg mig derfor til at komme med et par konkrete forslag – skønt jeg blot er tilrejsende århusianer.

Jeg har nemlig også siden besøgt kommunen for at fotografere til min kommende naturbog, der handler om mulighederne for at etablere en stribe ambitiøse naturreservater på offentligt ejede arealer. En vigtig pointe er, at afgrænsningen skal undgå de lokale stridigheder, der desværre har været en fast bestanddel af nationalparkprocesserne andre steder i landet, hvor man har underprioriteret naturen for bl.a. at inkludere alt fra landbrug og skovbrug til industri og byer.

De mange private lodsejere har på den ene side stået i vejen for at prioritere naturværdierne af frygt for at blive fanget af lovgivning med tilbagevirkende kraft, mens andre har beklaget, at naturværdierne i realiteten blev reduceret til underordnede detaljer. Dette dilemma kan løses.

Skal naturforarmelsen og biodiversitetstabet imødegås, er der med andre ord god grund til også at kigge nærmere på de større offentligt ejede områder, hvor konflikterne kan undgås, og hvor naturen derfor lettere kan råde frit.

I Hjørring Kommune gælder dette bl.a. statens naturområder Tversted, Uggerby og Lilleheden klitplantager såvel som flere af kystområderne, hvor det er oplagt at løfte naturværdierne i større sammenhænge. Og for at adskille mine forslag fra de danske nationalparkers beskedne naturprioritering kalder jeg dem for ‘Natur-nationalpark Uggerby & Klitheden’ og ‘Natur-nationalpark Tversted Skov & Kyst’ (henholdsvis 1.200 og 1.000 hektar).

Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden – ca. 12 kvadratkilometer øst for Hirtshals og syd for Tannis Bugt (kortet er bl.a. baseret på OpenStreetMap)
Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden – ca. 12 kvadratkilometer øst for Hirtshals og syd for Tannis Bugt (kortet er bl.a. baseret på OpenStreetMap)
Forslag til afgrænsning af Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst, ca. 1.000 hektar (bl.a. baseret på OpenStreetMap)
Forslag til afgrænsning af Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst, ca. 1.000 hektar (bl.a. baseret på OpenStreetMap)

Omtrent 85% af de to arealer er allerede statsejede, og de øvrige 15% kunne således enten opkøbes – eller udelades, hvis opkøb skulle vise sig umuligt.

I begge tilfælde er der plads til sammenhængende natur inden for hvert af de to områder, hvilket ifølge forskerne er en altafgørende mangel i dag.

Et andet af naturens generelle problemer er tilgroning af nogle få planter, der breder sig voldsomt og fortrænger andre, hvilket resulterer i færre insekter og derfor også fører til færre af de arter, som er afhængige af insekterne. Det måske vigtigste virkemiddel for at bryde denne onde cirkel er at få mange flere større planteædere ud i naturen året rundt for at komme tilgroningens til livs og erstatte ensformighed af variation.

Derfor kunne man f.eks. med fordel udsætte vildheste eller bisoner, der formodentlig ville egne sig glimrende til klitnaturen – skønt en egentlig naturplan selvsagt ville kræve fageksperters detailanalyse. Jeg kommer også meget gerne til Hjørring eller Hirtshals for at uddybe ideen.

For den passer jo glimrende til Hjørring Kommunes plan om at realisere »landets mest ambitiøse naturpolitik«! Her betones nemlig også, hvordan en »udvidelse og sammenkædning af naturen giver store områder med mulighed for naturlig dynamik, som er med til at styrke den biologiske mangfoldighed«.

Natur på naturligere præmisser kræver f.eks. også, at skovene får lov til at være vildskove – altså et stop for den statslige tømmerproduktion og formodentlig visse rydninger af dele af de ensformige klitplantager for at genetablere klitheder.

Så hvem skal betale naturfesten? Faktisk har der været en bemærkelsesværdig interesse for naturen i private fonde det seneste tiår, hvor hundreder af millioner kroner er formøblet på opkøb og naturgenopretning. Så måske kan det finansieres helt uden kommunale og statslige kroner.

I det mindste ville dette vel være et helhjertet forsøg værd? At løfte naturen for private fondsmidler – og samtidig øge den grønne natur-turisme med to spektakulære naturreservater. Naturkommunen Hjørring kunne med andre ord virkelig blive naturens kommune.

Rune Engelbreth Larsen (Debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende, den 26. december 2016)
Apropos: Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst og Naturnationalpark Uggerby og Lilleheden

Debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende, 26.12.2016

Fællesprotest: Bevar unik dansk naturarv på Amager Fælled

Af 69 danskere fra forskellige dele af kulturlivet, 5. november 2016

Alt for længe er dansk natur blevet underprioriteret og overudnyttet, og resultatet har generelt været én lang forarmelse af vore naturværdier – det dokumenterer den ene videnskabelige rapport efter den anden de seneste årtier. I Danmark hører politikerne desværre til blandt de fodslæbende i Europa, hvad angår erkendelsen af naturforarmelsen, og derfor er det på tide, at flere af os andre siger fra og bremser op.

Naturens forarmelse er også vores egen forarmelse. I takt med at flere og flere truede arter og trængte levesteder forsvinder, går vi også glip af de ekstraordinære oplevelsesværdier, som kun naturens farverige mangfoldighed kan tilbyde, og derved bliver vi ganske enkelt mentalt fattigere.

Derfor opfordrer vi indtrængende politikerne til at bevare den unikke naturperle, som udviklingsselskabet By & Havn og et flertal i Københavns Borgerrepræsentation indtil videre har besluttet at begrave under 260.000 etagemeter beton. Der er tale om natur, som aldrig har været bebygget eller opdyrket i over fem tusind år med mange sjældne og fredede arter, og som derfor repræsenterer et naturligt vildt åndehul af uvurderlig naturhistorisk betydning.

Derfor handler det her ikke kun om amagerkaneres eller københavneres natur, men om alle danskeres natur. Det ville være lige så fatalt for vores fælles naturarv, hvis f.eks. spektakulære naturværdier i Hanstholm Vildtreservat, ved Råbjerg Mile og på Hammerknuden blev vandaliseret af 260.000 etagemeter byggeklodser. Derfor er det ikke som københavnere eller amagerkanere, sjællændere eller jyder, at vi står sammen her, men som borgere i Danmark.

Det berører os alle, når uerstattelig natur med årtusinders kontinuitet forsøges udslettet af lokale beslutningstagere med en snæver tidshorisont fra kommunalvalg til kommunalvalg.

Politikere henviser imidlertid til en gammel ‘aftale’ fra 1994 som carte blanche for at kunne eliminere naturværdierne med et pennestrøg og en hær af bulldozere – men det er spin og fiduser. Da dette område blev udpeget til mulig bebyggelse for et kvart århundrede siden, fastslog den pågældende ‘aftale’, at der »eventuelt« kunne bygges i 2024, ikke i 2017, og desuden blev ‘aftalen’ ledsaget af et udtrykt håb om, »at myndighederne til den tid er blevet så meget klogere, at bebyggelsen aldrig bliver til noget«.

Vi tror på, at de klogeste politikere også tør blive klogere på et kvart århundrede og indse, at beslutningen om at begrave en vigtig del af vores fælles naturarv på Amager Fælled er forkert. Den er heller ikke blevet ‘rigtigere’ af bekvemt at blive fremskyndet syv år. Vi erindrer derfor også gerne om, at politikere trods alt er blevet klogere før: I 1958 vedtog Borgerrepræsentationen og Folketinget f.eks. en sekssporet motorvej langs Københavns søer, men 15 år senere var politikerne heldigvis kloge nok til at droppe hele projektet.

Alt for megen af vor sparsomme natur er høvlet bort eller redesignet som monotone og næsten livløse plantager, og selv i vore statsskove fældes gamle og artsrige træer af uvurderlig betydning for mange andre truede arter – kun for at staten kan tjene håndører på at transformere levende træer til døde gulvplanker. Den slags har stået på alt for længe.

Hvis ikke vi siger fra, fortsætter uerstattelige naturværdier med at forsvinde, og derfor trækker vi en streg i sandet nu. Vi vil bevare store og små åndehullers naturlige blomsterflor, gamle krogede træer, vilde vandløb og alt det summende, pippende, svømmende og kriblende liv, der er truet. Det må derfor også være muligt for kloge politikere at finde et andet sted at bygge 260.000 etagemeter i 2017, så uerstattelig natur ikke bliver taberen igen.

Og så vi andre også bliver fri for at fortsætte med at intensivere protesterne helt frem til kommunalvalget, men kan slappe af og nyde naturen i stedet.

Flyt byggeriet, beskyt naturen.

69 danskere fra forskellige dele af kulturlivet
Trykt i Politiken, den 5. november 2016; onlineversion via Politiken.dk

Adil Erdem, Anders Morgenthaler, Anders Trentemøller, Andrea Hejlskov, Ane Trolle, Anne Marie Helger, Anne-Birgitte Agger, Benjamin Koppel, Bjørn Elmquist, Bo Jacobsen, Bryan Rice, Camilla Plum , Christian Braad Thomsen, David Trads, Egon Clausen, Erik Steffensen, Flemming Chr. Nielsen, Henrik Kjerrumgaard, Husk Mit Navn, Isam Bachiri, Jacob Holdt, Jan Sonnergaard, Jens Olesen, Jes Stein Pedersen, Jon Stephensen, Julie Nord, Jørgen Skouboe Møller, Karen Mukupa, Kira Skov, Kristina Stoltz, Kåre Bluitgen, Linse Kessler, Lone Kühlmann, Majbritte Ulrikkeholm, Malene Fenger-Grøndahl, Marie Carmen Koppel, Merete Pryds Helle, Mette Frobenius, Mickey Gjerris, Mikael Rothstein, Mikkel Lomborg, Mikkel Maarbjerg, Naghieb Khaja, Nicolai Howalt, Niels I. Meyer, Nikolaj Kirk, Per Kølster, Pia Tafdrup, Randi Laubek, Rane Willerslev, Rasmus Kofoed, Rune Engelbreth Larsen, Rushy Rashid, Sebastian Klein , Sharin Foo, Sherin Khankan, Signe Wenneberg, Silas Holst, Stig Dalager, Søs Egelind, Søs Fenger, Thomas Blachman, Thomas Bredsdorff, Tim Whyte , Timm Vladimir, Tobias Trier, Trine Pallesen, Trine Søndergaard, Zubair Butt Hussain

Skovenes naturværdier kan sikres ved 13% urørt skov

Af Rune Engelbreth Larsen, Skoven nr. 10/16, den 20. oktober 2016

Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Replik om urørt skov af Rune Engelbreth Larsen i Skovforeningens tidsskrift 'Skoven'
Svar på tiltale til skovrider Niels Heding i Skovforeningens tidsskrift ‘Skoven’

I Skoven nr. 8/2016 retter skovrider Niels Heding et frontalangreb mod undertegnede – ikke på baggrund af noget, jeg har skrevet i Skoven, men på baggrund af noget jeg har skrevet i et helt andet medie (Politiken). Niels Heding har dog ikke fundet det rimeligt at orientere mig om, at han kastede sig over mig et helt andet sted, og havde venlige sjæle ikke gjort mig opmærksom på dette, kunne hans indlæg bekvemt nok have stået uimodsagt til evig tid.

Men til substansen: Det »passer ikke«, når jeg hævder, at biodiversiteten er truet af skovdyrkning, bedyrer Heding. Han er således uenig i, at det ser slemt ud for naturværdierne i de danske skove, for »i de gamle skove – de oprindelige 4% – synes jeg ikke, der er mangel på fugtige lavninger og dødt træ,« skriver han.

Vi kan selvfølgelig godt tage diskussionen om, hvad vi hver især »synes«, men så bliver det vist lidt for useriøst. Vi kan imidlertid også diskutere på det faglige grundlag, vi har, og så forholde os hertil.

I marts 2014 offentliggjorde Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) f.eks. rapporten Bevaringsstatus for naturtyper og arter – Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering, og her konstateres det, at vore internationalt beskyttede skovtyper har 100 procent »stærkt ugunstig bevaringsstatus«. Intet mindre.

Jeg er naturligvis klar over, at der er kriterier for denne vurdering, som nogle ikke bryder sig om, og så må man jo forklare og diskutere disse – men derfra og så til at bagatellisere, at biodiversiteten i skovene er og bliver stærkt trængt, er at gå langt over minimumsgrænsen for basal redelighed.

Hald Egeskov – urørt skov med gamle egetræer (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Hald Egeskov – urørt skov med gamle egetræer (foto © Rune Engelbreth Larsen)

I april 2016 konkluderede rapporten Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), at hvis ikke vi minimum udlægger 75.000 hektar nøje udvalgt skovareal som urørt skov (altså skov uden enhver form for tømmerproduktion, men gerne med forskellige biodiversitetsfremmende tiltag), kan vi ganske enkelt ikke standse den store artstilbagegang i danske skove.

Nu kan Heding så bedyre som sit bevis på, hvor godt det går, at hverken »havørn, kongeørn eller fiskørn ynglede i Danmark« for bare 25 år siden. Men det svarer omtrent til at sige, at vi har udryddet al sygdom i den danske andedam, fordi en patient er set forlade hospitalet de forløbne 25 år, og fordi to andre har forladt intensiv. Og så er rovfuglebestandene jo ikke ved at komme sig pga. skovdrift, men fordi vi (næsten) er holdt op med at skyde og forgifte dem.

Det nytter selvfølgelig heller ikke som argument, at »bestandene af rådyr, dådyr og krondyr er tidoblet de seneste år«, som Heding skriver. Det har jo intet med biodiversitetskrisen at gøre. For rådyrenes vedkommende kunne han næsten lige så godt have påpeget, at fasanen klarer sig fint. Pokemon er forøvrigt også i stabil fremgang, »synes« mine børn.

Draved Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Draved Skov, urørt skov med naturlig hydrologi (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Vender vi tilbage til seriøsiteten, er pointen, at biodiversitetskrisen er udtryk for det meget store antal rødlistede arter og de mange trængte naturtyper, der går stærkt ud over variationen og mangfoldigheden af levesteder og arter. En trist udvikling, der bl.a. skyldes naturarealernes fragmentering og den store mangel på naturlige processer – ikke alene, men heller ikke mindst – i produktionsskovene.

65 procent af alle Danmarks truede arter er tilknyttet skov, og næsten 40 procent af de truede arter er udelukkende tilknyttet skov. Langt hovedparten af alle skovenes vådområder er drænet bort, der er kun 6 kubikmeter dødt ved i gennemsnit i danske skove, og i langt de fleste er der så godt som ingenting. Det er fakta, uanset hvad Heding »synes«.

Heldigvis sker der også mange gode tiltag hos naturvenlige private skovejere, og Naturstyrelsen har også gennemført en række glimrende projekter, der bl.a. har genetableret naturlig hydrologi, genoprettet skovlysninger og sikret græsning flere steder. Men desværre går naturforarmelsen så stærkt, at det langtfra er tilstrækkeligt – og det er vel dét, vi burde stå sammen om at adressere, hvis vi vil skovnaturen det godt?

Og husk lige, at vi kun taler om 13% af det danske skovareal som urørt skov, hvis biodiversitetstilbagegangen skal standses i skovene. Sølle 75.000 hektar som minimumsniveau. En meget lille bid i betragtning af, hvor meget skovarealet er blevet forøget ved skovrejsning de sidste par generationer. Tænk, hvis der var bred opbakning til dette – eller lidt mere for at løfte os over minimum?

Tømmerproducenterne har stadig over 500.000 hektar skov, og natur og biodiversitet ville få sin lille, men stærkt tiltrængte del. Win win.

Rune Engelbreth Larsen (Skoven nr. 10/16, 20. oktober 2016)

450 år gammelt egetræ i Bialowieza Nationalpark, Polen (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Omkredsen på stammen er knap fem meter på dette 450 år gamle egetræ, fotograferet i Bialowieza-skoven i Polen. Et gammelt egetræ er ikke blot en art, men også et ekstremt artsrigt levested, der er stor mangel på i Danmark, fordi kun 1% af vore skove er vildskove (såkaldt urørt skov uden tømmerproduktion) – skal skovenes biodiversitet beskyttes, skal minimum 13% af det danske skovareal udlægges som urørt skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)