Bidstrup Skovene – uudnyttet potentiale for vildskov

Af Rune Engelbreth Larsen

Stående dødt ved, Avnstrup Skoven – en del af Bidstrup Skovene (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Stående dødt ved, Heide Overdrev – der ikke er et overdrev (længere), men en del af det tætte skovdække i Bidstrup Skovene. Den døde stamme er her undtagelsen, der bekræfter reglen … I Bidstrup Skovene fældes og fjernes træerne nemlig almindeligvis, længe før de bliver gamle nok til at forfalde og dø. Denne stamme, der altså undtagelsesvist har fået lov at blive stående som dødt træ, er blevet et tiltrængt hjem for kommende liv – svampe, insekter og andre organismer (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Bidstrup Skovene er den samlede betegnelse for de statsejede skove i det store midtsjællandske skovområde, der rummer Storskoven, Valborup Skov, Helvigstrup Skov, Ravnsholt Skov, Heide Overdrev, Avnstrup Skov og Orup Skov. Skovkomplekset er i dag en del af Nationalpark Skjoldungernes Land – men hvis man er nogenlunde bekendt med det internationale nationalpark-koncept, er det dog ikke lige let at erfare, at man her befinder sig i en nationalpark. I Danmark er der imidlertid ikke lovpligtige krav til en særskilt naturbeskyttelse i nationalparkerne, som også ofte rummer alt for meget andet end natur.

Læs f.eks.: Nationalparker eller nationalmarker? Forslag til en reaktualisering

Men Bidstrup Skovene kunne blive et spændende kerneområde i nationalparken, hvis man havde gode ambitioner på vegne af natur og biodiversitet, f.eks. som det foreslås her: Forslag til Naturnationalpark Bidstrup Skovene (på vej).

Imens vi venter på (og opfordrer til) en sådan omprioritering, følger her nogle fotoindtryk fra Bidstrup-Skovene, der endnu har potentialet til at blive god og naturlig skov – hvis der gøres en indsats for det.

(foto: Rune Engelbreth Larsen)
Skovdam, syd for Avnsø
Skoveng i Avnstrup Skov, en del af Bidstrup Skovene (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Skoveng i Avnstrup Skov – en del af Bidstrup Skovene (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Hvide anemoner i skovbunden, Bidstrup Skoven (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Storskoven, april. Før bøgen springer ud og lukker himlen ude i de tætte produktionsskove, kommer der lys til skovbunden og hvid anemone udnytter åbningen i det tidlige forår (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Egern titter frem (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Egern titter frem – lidt lettere at få øje på i det tidlige forår, før løvdækket folder sig ud (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Stor bredpande, Bidstrup Skovene (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Stor bredpande, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Blodrød blomsterbuk på skov-vikke, Bidstrup Skovene (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Blodrød blomsterbuk på skov-vikke i Valborup Skov, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Sydlig blomsterbuk, Bidstrup Skovene (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sydlig blomsterbuk, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Et egetræ er ikke blot ét træ og én art, men også et stort og dynamisk levested for mange, mange andre arter af insekter, svampe, mosser, laver, fugle og pattedyr – og det gælder både, mens træet er to, tre eller flere århundreder gammelt – men såmænd også når det er dødt. Derfor skal vi passe særlig godt på vore gamle træer, ikke mindst vore gamle ege, fordi de har været århundreder undervejs for at blive til artsrige mikro-universer, og den udvikling er langt mere gavnlig for naturen og biodiversiteten end nyplantede træer. Sig derfor ikke plant et nyt træ, men hellere fæld ikke et gammelt.

Egetræ, Ravnsholte Skov – en del af Bidstrup Skovene (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Gammel eg i Ravnsholte Skov har fået lov til overleve motorsaven, selv om den er beskåret flere gange (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Der er tilknyttet over 1.000 forskellige arter til egetræet – og jo flere, desto ældre det får lov til at blive. Derfor: Fæld ikke disse skovmajestæter, der er så afgørende for biodiversiteten, men lad dem ældes og falde af sig selv, når de efter flere århundreder er mætte af dage (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Der er tilknyttet over 1.000 forskellige arter til egetræet – og jo flere, desto ældre det får lov til at blive. Derfor: Fæld ikke disse skovmajestæter, der er så afgørende for biodiversiteten, men lad dem ældes og falde af sig selv, når de efter flere århundreder er mætte af dage (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Barken på det gamle egetræ er et kuperet mikrolandskab af bjerge og kløfter og rummer derfor masser af gemmesteder og levesteder for insekter og andre organismer (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Barken på det gamle egetræ er et kuperet mikrolandskab af bjerge og kløfter, der forøger overfladearealet flere gange og derfor rummer masser af gemmesteder og levesteder for insekter og andre organismer (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Avnsø, Avnstrup Skov – en del af Bidstrup Skovene (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Avnsø, juni. Avnstrup Skov – en del af Bidstrup Skovene (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rune Engelbreth Larsen, juni 2016

APROPOS

> Forslag: Naturnationalpark Bidstrup Skovene