Af Rune Engelbreth Larsen

[su_box title=”Et skridt på vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark”]Dansk natur er trængt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet Vildere vidder i dansk natur fokuseres her på ét af flere oplagte områder, der samlet set kunne give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur …[/su_box]

Plads og sammenhæng

Der er rige muligheder for vildere vidder med bedre rammer for biodiversiteten i Danmark – hvis bare vi vil prioritere det. Det, nogle venligt ville kalde for Baglandet, og som andre kalder for Udkantsdanmark, er f.eks. præget af stor fraflytning, men er til gengæld flere steder rigt på natur i stort format.

Ved at betragte en lang række eksisterende nordvestjyske naturarealer som en helhed med potentiale for vildere natur kunne man her udpege Danmarks største sammenhængende naturområde (på land) og etablere udgangsbetingelserne for vildere natur: Naturnationalpark Han Herred.

Langs Jyllands skulder finder vi således en række klitplantager og de store vådområder, Vejlerne, der ligger som naturperler på en meget lang kæde i et område, der er næsten lige så stort som landarealerne i Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Thy – til sammen. Ikke alene overvældende efter danske forhold, men også en betragtelig størrelse i Europa. Samlet set op til 40.000 hektar – eller 400 kvadratkilometer.

En større del af arealerne er dog privatejede, men hvis vi skærer ned og koncentrer fokus i altovervejende grad på arealer i offentligt eje plus de store vådområder, der er ejet af den naturvenlige Aage V. Jensen Naturfond, vil der stadig kunne sammenknyttes et ualmindelig stort og sammenhængende naturoråde på ca. 24.500 hektar, der strækker sig fra kystskrænterne nordøst for Hanstholm over Vigsø Plantage til Hjardemål Klitplantage, og som inkluderer Vejlerne og fortsætter videre gennem bl.a. Lild Klitplantage, Bulbjerg og Svinkløv Klitplantage til Tranum Klitplantage. 

Staten og Aage V. Jensen Naturfond ejer henholdvis ca 70% og 20% af den foreslåede afgrænsning, hvorfor de sidste 10% privatejede arealer måtte opkøbes eller indgå i permanent bindende aftaler på biodiversitetens præmisser, hvis et ambitiøst naturreservat på naturligere præmisser skulle realiseres. Alternativt kunne de privatejede arealer helt udelades, og der ville stadig være tale om et (eller eventuelt flere) meget store potentielle naturnationalparker.

Men efterstræber vi i udgangspunktet en sammenhæng fra kystskrænterne ved Hanstholm i vest og hele vejen til Tranum Klitplantage (mere end 60 kilometer mod øst), vil der dog være enkelte privatejede arealer i spil.

Der er dog også en tredje mulighed, som Jammerbugt Kommune allerede arbejder med – jordfordeling. Ser vi igen nærmere på kortet over ejerforholdene, er der en stribe privatejede naturarealer, som binder området mellem Bulbjerg og Slette Strand sammen, og hvor jordfordelingsprojektet Collective Impact kunne vise sig at være en løsning. Privatejede arealer, hvor der dyrkes korn på sandede klitområder med naturværdier, kan forsøges byttet med mere frugtbare jorde uden samme betydning for naturen.

Syd for Jammerbugt kunne dette initiativ måske bidrage til at binde det 24.500 hektar store naturpotentiale sammen.

Det er tilmed muligt at ekskludere næsten alle byområder fra dette sammenhængende areal, hvorfor beboelse vil være yderst sparsom. To større hovedveje krydser gennem området, men den ene fører syd for Vejlerne, hvorfor den nærmest ville udgøre naturnationalparkens sydgrænse og derfor kun i beskeden grad påvirke fri passage i naturen.

Hvorfor lige dér?

En meget stor andel af naturarealet er som nævnt statsejet, og den anden store jordejer, Aage V. Jensen Naturfond (der ejer Vejlerne), prioriterer som bekendt natur og biodiversitet meget højt i forvejen, hvorfor det kun er en stor fordel at tænke disse privatejede arealer ind i en overordnet sammenhæng med de offentlige arealer.

Det afgørende er, at en sådan helhedstænkning bidrager til at beskytte eksisterende truede arter, dels ved at forbedre deres levesteder og dels ved at sikre deres spredningsmuligheder i kraft af en større natursammenhæng.

Skal naturforarmelsen imødegås, har Danmark generelt brug for større sammenhængende naturområder, hvor natur og biodiversitet har førsteprioritet, og hvor landbrug og skovbrug udelukkes.

I den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Han Herred er der som nævnt begrænsede privatejede arealer (og jordfordeling kan måske føre til endnu mindre), og der er så godt som intet landbrug, hvorfor traditionelle lodsejerkonflikter formodentlig også kan undgås.

Det er med andre ord kun skovbrug, der skal afvikles hurtigst muligt, men da der til gengæld er tale om statslig skovdrift, er det ‘kun’ en politisk beslutning at prioritere naturen højest og indstille tømmerproduktion i området.

Endvidere rummer eller overlapper forslaget til Naturnationalpark Han Herred en række Natura 2000-arealer, hvor Danmark i forvejen er forpligtet til en naturindsats pga. særligt sårbare arter og naturtyper. Det er desuden et område med mange truede arter og potentielle levesteder for truede arter, hvorfor der er vigtige naturværdier at værne om.

Blandt området spændende arter kan f.eks. nævnes thy-gøgeurt, hjertebladet fliglæbe, knærod, koralrod, skotsk lostilk, bjergmangeløv, kridthat, gul nøkketunge, dyndløber, baltisk mosaikguldsmed, bjergsvirreflue, høgeugle, natravn, lundsanger, ride, silkehejre, hvidvinget korsnæb og dagsommerfugle som ensian blåfugl, hedepletvinge, klitperlemorsommerfugl og skovperlemorsommerfugl.

Der er altså allerede i udgangspunktet en vifte af gode argumenter for at tænke netop disse arealer syd for Jammerbugten som et sammenhængende naturområde med detailplaner for udvalgte arter og en helhedsplan for de forskellige arters og naturtypers samspil.

Hvad skal der til?

Hensigten bør være at skabe åbne arealer, fremme klitnatur og hjemmehørende skov med meget større potentiale for biodiversitet, hvilket enten betyder at afvikle nåleplantager, eller at konvertere dem, der trods alt har udviklet væsentlige naturværdier (f.eks. sjældne svampelokaliteter), til urørt nåleskov.

I Østerild Klitplantage er der f.eks. ryddet 266 hektar nåletræsbevoksninger i 2012 for at give plads til et nationalt testcenter for store vindmøller. Efter en basisregistrering af vegetationsstrukturen og artssammensætningen før rydningen følger forskere efterfølgende vegetationsudviklingen på prøvefelter i de ryddede områder gennem en tiårig periode for at undersøge, hvorvidt lysåbne klitnaturtyper kan genetableres.

Fældning af nåletræer med fjernelse af stammer og stubber kan frigive næringsstoffer i jordbunden og fremme tilgroning af problematiske arter, men resultaterne fra den igangværende overvågning viser indtil videre, at et par af de arter, der kunne volde bekymring (gederams og skov-brandbæger), hidtil kun er registreret fåtalligt og spredt. Generelt er vegetationsdækket blevet mere artsrigt og tæt, hvor der før var bevoksninger med bjergfyr, og i prøvefelter er artstallet steget fra 45 i 2011 til 58 i 2013 og 64 i 2015 (Wind 2016).

Eksempel på fordeling af løv- og nåletræer i en del af området, nord for Vejlerne, syd for Bulbjerg. Det kan være svært at se forskel på de to forskellige lysegrønne farvemarkeringer for bøg og bjergfyr, men jeg kan røbe, at det lysegrønne næsten alt sammen er bjergfyr. Der er med andre ord meget lidt løvskov i området i dag.

I stedet for en mekanisk rydning, hvor ikke mindst svampelokaliteter vil gå tabt, kan man også overlade at lade naturen afvikle en plantage.

Den mest omkostningseffektive metode er formodentlig at rydde de yderste bælter af vindstærke nåletræer mod vest, hvorefter de hyppige storme snart vil feje ind gennem plantagerne og splitte dem. De træer, der står yderst, er nemlig tilpasset de hårde venstenvinden, mens mange af træerne lidt længere inde i plantagen hurtigt væltes, når de ikke står i læ af de stærke ydertræer længere.

Derved vil svampelokaliteter kunne bevares, og de faldne nåletræsstammer vil sågar beskytte spirende løvtræer, som ellers var chanceløse i den mørke nåleskov.

Flere af klitplantagerne inden for den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Han Herred, er dog fremhævet som bevaringsværdige nåleskovarealer i rapporten Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove, hvorfor tømmerproduktionen bør indstilles af hensyn til biodiversiteten. Det gælder Vester Torup Klitplantage, Klim Klitplantage og Svinkløv Klitplantage og Tversted Klitplantage (Petersen m.fl. 2016: 52).

I hvilken grad det vil være fordelagtigt at konvertere større dele af klitplantagerne til lysåben klitnatur, eller om udgangspunktet primært bør være at bevare nåletræerne, men hjælpe naturen lidt på vej for at skabe mere vild nåleskov på naturligere præmisser, kommer dog an på en nærmere detailanalyse af de konkrete plantager.

Flere større planteædere

I alle tilfælde er der brug for mere naturlig dynamik, herunder flere større planteædere. I forvejen er der spredte tiltag mange steder i klitplantagerne, hvor primært sommergræsning og anden naturpleje begrænser naturtilbagegangen, men på længere sigt er det i naturens interesse, at flere og større naturarealer i langt højere grad ‘klarer sig selv’.

I stedet for at vi skal flytte græssende dyr ind og ud af enkelte udvalgte arealer i sommerhalvåret, skal der permanent være flere forskellige arter af store fritgående planteædere året rundt på naturens egne præmisser. Det handler om at genetablere udgangsbetingelserne for en varieret og artsrig natur, der i højere grad vedligeholder og forandrer sig af ‘sig selv’ til gavn for mange truede arter.

Kort fortalt er der brug for mange flere fritgående store planteædere og en accept af naturens uro i for af storme, der flytter klitter og vælter træer, oversvømmelser, der kommer og går, og lynnedslag, der tænder ild. Alt sammen naturlige og gavnlige processer, som ryster posen og varierer naturtyper og landskaber, så flere forskellige arter kan finde de forhold og vilkår, lige netop de behøver.

Og den slags kan lade sig gøre i store sammenhængende naturområder uden byer, skovbrug og landbrug, bl.a. fordi man ikke behøver bekymre sig om, at boligområder og produktion rammes af det mere naturgavnlige kaos.

Med større planteædere i store sammenhængende naturreservater følger uundgåeligt også behovet for længere ydre hegn der skal holde de selvsamme dyr inden for de naturarealer, det er hensigten at gavne. Det betyder fjernelsen af mindre hegn, som i dag findes en række steder af hensyn til sommergræssende heste og kreaturer – men skal naturen være mere selvforvaltende på naturligere præmisser, er der behov for, at de større planteædere bliver en integreret del af naturen året rundt.

Nu dækker forslaget til en afgrænsning af Naturnationalpark Han Herred et meget, meget stort areal, og derved bliver hegnslinjen selvsagt tilsvarende meget, meget lang (og vi taler her om hegn med masser af låger og porte samt de såkaldte færiste over vejene, der krydser hegnslinjen, hvorfor der naturligvis er samme offentlige adgang til oplevelsesherlighederne som i dag.

En hegnslinje, der sammenknytter arealet, men lader Vejlerne tjene som ‘naturlige grænser’, vil strække sig over ca. 148 kilometer, og alligevel er den ingen garanti for, at der ikke af og til vil være dyr, som svømmer over vådområderne og bevæger sig ud af naturreservatet. Og det er et problem, eftersom det jo netop er naturen dér, der skal have gavn af en så naturlig græsning som muligt.

Hvis vi imidlertid lader en del af hegnslinjen går vest om Østerild Fjord (syd for Østerild Klitplantage) ned til Løgstør Bredning og lader en anden del gå øst om Lund Fjord, Selbjerg Vejle og Bygholm Vejle, ligeledes helt ned til Løgstør Bredning, får vi ganske vist visse arealer uden for naturreservatet med ind bag hegnslinjen, men nogen gene vil det næppe medføre. Og til gengæld bliver hegnslinjen faktisk samlet set kortere (ca. 130 kilometer) og billigere.

Naturreservatet er så stort, at man f.eks. sagtens kunne overveje at udsætte flokke af både vildhest, elg og bison, også hvis man skulle vælge at dele det op i to eller flere naturreservater (eller to eller flere etaper, f.eks. begyndende med Tranum Klitplantage i øst og/eller Vejlerne og de omkringliggende naturområder.

Den store model på hele arealet med 130 kilometers vildthegn ville inklusiv en stribe færiste dér, hvor større veje krydser hegnslinjen, i udgangspunktet beløbe sig til 35-40 mio. kr. Dertil kommer indkøb af dyr og omkostninger forbundet med en indledende genetablering af bedre udgangsbetingelser for, at naturen kan blive selvforvaltende på naturligere præmisser (herunder visse rydninger, bl.a. i yderkanten af klitplantager), genoprettelse af naturlige vandforhold, hvor skove er drænet, samt hyre til biodiversitetsforskere for at udarbejde en detailplan for projektet.

Endelig er der i omegnen af 2.400 hektar privatejede arealer, fordelt inde i arealet, som skal opkøbes eller jordombyttes, hvilket ville være den uden sammenligning største udgift – og det er heller ikke givet på forhånd, at alle arealer overhovedet kan opkøbes. Disse må man i givet fald fravælge og udelukke eller indgå permanent bindende aftaler om en helhedsforvaltning på naturligere præmisser inden for alle arealer.

Det betyder, at en fuldstændig finansiering af etableringsudgifterne i hvert fald i udgangspunktet kan beløbe sig til ca. 100 mio. kr., men også kan tredobles i tilfælde af meget store opkøb (og forudsat at Forsvaret og Naturstyrelsen – og det vil i sidste ende sige staten – undlader at kræve kompensation for det meget beskedne indtægtstab, der følger af at opgive tømmerproduktion). Det ville med andre ord blive et af Danmarks største naturprojekter nogen sinde – i samme økonomiske størrelsesorden som genopretningen af Skjern Å og Filsø – om end på et areal, der omkring fem gange så stort, som disse to projekter var til sammen.

Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere følgende skridt:

1) Begræns projektområdet primært til de statsejede arealer og de store naturreservater, der er ejet af Aage V. Jensen Naturfond, og undersøg dernæst mulighederne for opkøb og yderligere jordombytning (eller permanent bindende aftaler med de private ejere).

2) Ansæt biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur på naturligere præmisser; b) præcis hvilke og hvor mange større planteædere området kan understøtte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og bør hegnes, f.eks. som i ovenstående forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, så området får en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort eller lille areal i de eksisterende plantager, der skal ryddes og udtyndes før en omlægning til urørt skov med et totalophør af al tømmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemfører et stop for – eller en begrænsning af – de former for privat udnyttelse, der øger risikoen for at fortrænge truede arter, f.eks. udsætning af bistader og mos-indsamling.

3) Finansiér udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune – og/eller (mere realistisk) ansøg Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række naturprojekter landet over).

Kan vi prøve at se det for os i dette meget, meget store naturreservat? Store åbne vidder med vilde vidder, nåleskov og lejlighedsvis løvskov, hvor gamle træer får lov at vokse og ældes, til de segner og falder som strittende skulpturer, mens elge lunter omkring i skoven og tynder ud. Flokke af vilde heste, der galopperer ud over stepperne under et par kredsende havørne. Farverige blomstervæld, en koncentration af vidt forskellige sommerfugle og andre arbejdsomme insekter. Bisoner der traver godmodigt omkring og slukker tørsten i et vandhul, og kronhjorte, der af og til holder et vagtsomt øje med eventuelle ulve …

Det kunne blive virkelighed i Naturnationalpark Han Herred, Danmarks største og vildeste naturreservat.

Rune Engelbreth Larsen, juni 2015 / december 2015 / februar 2017
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

APROPOS

> Introduktion: Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur
> Status: 1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur
> Fotoserie: Bulbjerg og Troldsting – et dansk fuglefjeld ved Jammerbugt
> Debatindlæg: Danmarks største naturreservat ved Jammerbugt?