1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur – status

Af Rune Engelbreth Larsen

Vildheste – exmoor ponyer – ved Skjern Å (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Slip (vild)hestene fri i dansk natur – her er det exmoor ponyer ved Skjern Å (foto © Rune Engelbreth Larsen)

For at sikre trængte arter og levesteder i dansk natur er der brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer på naturligere præmisser. Mulighederne udforskes i en serie artikler på Danarige.dk i 2015-2017 med konkrete forslag til over 100.000 hektar vildere natur på arealer, der i altovervejende grad er i offentligt eje: Naturnationalparker. Hensigten med den løbende offentliggørelse er at skabe debat og få input undervejs fra både forskere, NGO’er og andre naturinteresserede, før det munder ud i udarbejdelsen af bogen Vildere vidder i dansk natur. Status efter to et halvt års researcharbejde ved begyndelsen af 2017 er, at 25 af 35 potentielle naturnationalparker er kortlagt og eksemplificeret.

Vigtigheden af at imødegå den omsiggribende naturforarmelse ved simpelthen at tilstræbe mere natur på naturligere præmisser har længe været erkendt og haft sine fortalere siden slutningen af 1800-tallet, om end tanken først har vundet blivende fodfæste fra slutningen af 1900-tallet. Det handler ikke om at vende tilbage til en fortidig naturtilstand uden menneskelig adgang, men om at nå frem til en fremtidig dynamisk natur, hvor trængte naturværdier sikres mere hensigtsmæssigt med naturens egen hjælp.

Dette udgangspunkt er beskrevet i en længere baggrundsartikel – men projektets historik og aktuelle status fortæller i sig selv om en interesse, der måske også kan inspirere til at bevæge sig fra idé til virkelighed:

August 2014: Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk og undertegnede udarbejder en idé til et naturnationalpark-koncept som supplement til landets nationalparker og naturparker, fordi disse ikke vægter naturværdierne tilstrækkelig højt.

Område med knap 200-årige ege nær Dronningens Bøge, hvor der formodentlig skal udsættes eghjort (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Område med knap 200-årige ege nær Dronningens Bøge – her er sikret plads til gamle træer, dødt ved og lys. Sådan kunne skovnaturen se ud mange flere steder (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Forslag til rammerne for Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø: 79 kvadratkilometer sammenhængende natur i offentlige eje, der inkluderer en af Danmarks mest artsrige skove, som burde friholdes fra motorsave og udvikle sig til såkaldt urørt skov – vildskov
Forslag til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø: 79 kvadratkilometer sammenhængende natur i offentlige eje, der inkluderer en af Danmarks mest artsrige skove, som kunne friholdes fra motorsave og udvikle sig til såkaldt urørt skov – vildskov

September 2014: Danmarks Naturfredningsforening (DN) forelægges et konkret forslag til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø. Gribskov foreslås omlagt til urørt skov, hvilket indebærer, at al tømmerproduktion ophører, og at skoven i meget højere grad får lov til at udvikle sig på skovnaturens vilkår, bl.a. med flere større planteædere som en integreret del af skovnaturen: Forslag til Danmarks Naturfredningsforening om Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø (pdf).

Oktober 2014: DN’s ledelse afviser ideen, der i stedet forelægges Repræsentantskabet (foreningens øverste myndighed). 

November 2014: Ca. 200 lokale repræsentanter fra DN vedtager et næsten identisk kompromisforslag, hvorved foreningen alligevel adopterer naturnationalpark-ideen på de foreslåede præmisser. Det overlades til Naturfagligt Udvalg (NFU) at udvælge et statsejet skovkompleks som udgangspunkt for en eksemplificering, idet enkelte nordsjællandske repræsentanter modsætter sig vildere skovnatur i Gribskov.

Urørt skov (nederste tre profiler) er meget anderledes end produktionsskove, der dyrkes for tømmer (de to øverste profiler). I dyrkede skove holdes et tæt kronedække, hvor kun de sunde og ranke træer udnytter lyset. En urørt skov udvikler en varieret struktur, hvor stående træ- er med skader, huller og dødt ved samt jævnlige sammenbrud giver vekslende kronedække (tredje profil). Fravær af tømmerproduktion muliggør også, at man genskaber den naturlige hydrologi og tillader større hjorte- og dyrebestande, der gør skoven sammensat og artsrig (© Karsten Thomsen)
Urørt skov (nederste tre profiler) er meget anderledes end produktionsskovene, der dyrkes for tømmer (de to øverste profiler). I dyrkede skove holdes et tæt kronedække, hvor kun sunde og ranke træer udnytter lyset. En urørt skov udvikler en varieret struktur, hvor stående træer med skader, huller og dødt ved samt jævnlige sammenbrud giver vekslende kronedække (tredje profil). Fravær af tømmerproduktion muliggør også, at man genskaber naturlig hydrologi og udsætter flere større planteædere (© Karsten Thomsen)

December 2014: Mens NFU arbejder, foreslår DN’s sekretariat rammerne for Projekt Naturnationalpark: »Projektets formål er at skabe politisk opmærksomhed og aktivitet om den dårlige naturtilstand i skovene ved at vise et konkret eksempel på, hvordan naturtilstanden i et stort løvskovsdomineret område kan sikres og forbedres. Projektets resultat er således et grundlag for efterfølgende lobbyvirksomhed og ekstern kommunikation (kampagne for naturnationalparker).«

Januar 2015: Undertegnede påbegynder research til bogen Vildere vidder i dansk natur med henblik på at kortlægge potentialet for vildere natur i en vifte af større naturnationalparker på baggrund af følgende kriterier:

Sammenhængende naturområder på minimum 1.000 hektar, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og udsættelse af større planteædere, b) er kendetegnet ved en høj artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt grænser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at få disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturområder på sammenlagt 100.000 hektar – ikke m.h.p. detaljeret planlægning af flyvefærdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i områder, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne.

Alle potentielle områder, der kan efterleve præmisserne, besigtiges, beskrives og fotograferes i 2015-2017 for siden at præsenteres i bogform.

Europæisk bison (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison. I Danmark findes den endnu kun på mindre arealer ved Vorup Enge syd for Randers, hvor den blev udsat i 2010, og i Almindingen på Bornholm, hvor den blev udsat i 2012. Fotoet her er fra udkanten af Bialowieza i Polen (foto © Rune Engelbreth Larsen)
(foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sådan burde mange flere vidder se ud – græsning af fritgående kreaturer, og allerhest som vildkvæg, året rundt. Tyvelhøj Græsland, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Elge (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Der er rigeligt plads til elge i en række danske naturområder, og ‘den nordiske giraf’ er af stor gavn for biodiversiteten i almindelighed  (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Vildsvin (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Vildsvin. Får de lov til at blive voksne og undgår de at blive skudt, er de uvurderlige i naturen – endnu kun tilladt bag hegn i Danmark (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Januar 2015: Naturfagligt Udvalg konkluderer på baggrund af en analyse af biodiversitet og naturværdier i ni skovkomplekser, at Gribskov er bedst egnet som naturnationalpark med vildere natur – ligesom det oprindelige forslag, der blev afvist af DN’s ledelse.

Fageksperters vurdering af, hvilke indsatser der har mest gavnlig effekt på truede arter i skovene. Det fremgår tydeligt, at urørt skov med græsning er helt usammenligneligt med andre indsatser – hvilket måske heller ikke er overraskende, eftersom det i højere grad er vildere natur på naturens præmisser end de øvrige virkemidler. Bemærk også, at skovrejsning er et af de to ringeste virkemidler til at gavne biodiversiteten – det handler altså ikke om at plante nye træer, men om at bevare gamle (Johannsen, V.K. m.fl.: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, 2013)
Fageksperters vurdering af, hvilke indsatser der har mest gavnlig effekt på truede arter i skovene. Det fremgår tydeligt, at urørt skov med græsning er helt usammenligneligt med andre indsatser – hvilket måske heller ikke er overraskende, eftersom det i højere grad er vildere natur på naturens præmisser end alle øvrige virkemidler (Johannsen m.fl. 2013). Klik på illustrationen for at se den i stort format.

Februar 2015: En række lokaladelinger reagerer positivt på muligheden for en regional naturnationalpark med vildere skovnatur, bortset fra 3-4 nordsjællandske afdelinger, der er modstandere af Gribskov som »urørt græsningsskov« – selv om det er det bedste og mest omkostningseffektive middel til at fremme skovens biodiversitet.

På baggrund af Sekretariatets forslag til tidsplan og faglig analyse af et eksempelprojekt til at illustrere en naturnationalpark i statsejet skov bestiller hovedbestyrelsen en ekstern analyse af mulighederne i både Gribskov, Almindingen og Silkeborgskovene – om end med følgende præmis i kontrast til den oprindelige naturnationalpark-idé: »Det skal betones i udbuddet, at DN er imod store indhegninger.« Dermed følges op på HB’s møde i december 2015: »Hegning er som udgangspunkt imod DN’s politik.« 

Elg-skiltDet er en præmis, der følger af foreningens historiske kamp mod de vildthegn, der ellers var en forudsætning for at få større bestande af krondyr og vildsvin i Tofte Skov og Klelund Dyrehave. Hegnsmodstanden har med andre ord ikke prioriteret hensynet til natur og biodiversitet, eftersom en bandlysning af hegn omkring naturreservater afskærer naturen fra den gavn, som flere af de manglende planteædere kan tilføre (læs f.eks.: Hegn kan bane vejen). Diskussionen vender derfor tilbage i foreningen i efteråret 2016. 

Marts 2015: Enhedslisten griber naturnationalpark-ideen og fremsætter den 24. marts Størups og undertegnedes oprindelige forslag i Folketinget: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø (pdf). 

Warning: Horses may kick or bite. Do not approach or feed horses or other wildlifeTre dage senere fremsætter Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti et andet beslutningsforslag om 25.000 hektar urørt statsskov. Tør de fire blå partier og Enhedslisten stemme for hinandens forslag, får skovnaturen et danmarkshistorisk løft, og Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø realiseres (og udgør i sig selv en femtedel af blå bloks foreslåede areal med urørt statsskov).

Men selv om Venstres miljøordfører Henrik Høegh tilbyder urørt statsskov uden de indskrænkninger af Naturbeskyttelseslovens §3-arealer, som blå blok oprindelig foreslog som ‘modydelse’, går der partistrategi i den. Enhedslisten tør ikke stemme for et blåt naturpolitisk forslag, og blå blok tør ikke stemme for et rødt.

Skovnaturen taber igen. Men urørt skov er kommet på den politiske dagsorden med uventet rygvind, ikke mindst fordi Verdensnaturfondens biolog Thor Hjarsen får politikere i tale og urørt skov i medierne gang på gang.

Vildskov – stop motorsaveneApril 2015: Natur- og miljøforeningen Verdens Skove, der har arbejdet for vildere skove og udsættelsen af flere større planteædere siden 1990’erne, tilslutter sig i et debatindlæg ideen om en naturnationalpark i Gribskov som »et ambitiøst forslag om genindførelse af store græssende dyr såsom vildhest, kvæg og europæisk bison, udfasning af de ikke hjemmehørende træer, samt genetablering af skovens naturlige vådområder i Gribskov« (Frederiksborg Amts Avis, 14.4.2015).

September 2015: Sekretariatet i DN vælger konsulentfirmaet NIRAS til at udarbejde den eksterne analyse, der skal omfatte tre af de ni skovkomplekser, som Naturfagligt Udvalg (NFU) havde vurderet og prioriteret: Gribskov (prioriteret som nr. 1 af NFU), Almindingen (prioriteret som nr. 2) og Silkeborgskovene (prioriteret som nr. 5).

September 2015: Undertegnedes forslag til Naturnationalpark Han Herred nomineres til Dansk Landskabspris 2015, og Habitats ApS udarbejder supplerende materiale til Danske Landskabsarkitekter (prisen går dog i sidste ende til Novo Nordisk Naturpark).

Vilde vidder. Udsigt mod vest fra Svinkløv ved Jammerbugten
Vilde vidder. Udsigt mod vest fra Svinkløv ved Jammerbugten – en del af potentialet for en 244 kvadratkilometer stor Naturnationalpark Han Herred (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Debatindlæg af Rune Engelbreth Larsen: »Danmarks største naturreservat?« (Nordjyske, 13.1.2016)
Nordjyske Stiftstidende

Januar 2016: Alternativet fremlægger partiets naturpakke Fri og vild – natur på naturens præmisser, og forslaget til Naturnationalpark Han Herred figurerer som eksempel på mulighederne inden for statslige naturarealer: Fri og vild (pdf).

Forslaget til Naturnationalpark Han Herred præsenteres i den regionale presse: Danmarks største naturreservat ved Jammerbugten? (Nordjyske Stiftstidende, 13.1.2016).

Debatten om Naturpark Amager blusser op, da Naturstyrelsen planlægger at fjerne det ydre vildthegn omkring Kalvebod Fælled, hvilket i givet fald vil umuliggøre forslag om vildere natur med større vilde planteædere. Læs f.eks. undertegnedes indlæg i debatten: Bevar hegnet om Fælleden på Amager – for naturens og naturgæsternes skyld (Ørestad Avis, 22.1. 2016).

Februar 2016: Naturnationalpark-ideen præsenteres i P1 Natursyn: Rune Engelbreth Larsen taler om vildere natur. Ugen efter i DR Viden: 10 danske steder hvor naturen kunne udvikle sig vildt

Konsulentfirmaet NIRAS' rapport med skitseprojekter til naturnationalparker i tre større skovområder, Silkeborgskovene, Gribskov og Almindingen
NIRAS’ rapport om naturnationalparker

Juni 2016: Konsulentfirmaet NIRAS afleverer den foreløbige rapport Eksempelprojekt om naturnationalparker, der er bestilt af DN. Rapporten indeholder baggrundsanalyser, overslag over udgifter og konkretiseringer af Naturnationalpark Gribskov, Naturnationalpark Silkeborg Skovene og Naturnationalpark Almindingen.

NIRAS har udeladt den præmis, som DN’s hovedbestyrelse vedtog i 2015: »Det skal betones i udbuddet, at DN er imod store indhegninger.« Uden store indhegninger ville mulighederne for at gavne naturen med større planteædere blive markant indskrænket.

Under en høringsrunde blandt udvalgte lokalafdelinger anfører et par af DN’s nordsjællandske lokalafdelinger atter, at man er direkte modstandere af en naturnationalpark i Gribskov. Blandt kritikpunkterne er det overraskende argument, at »biodiversiteten i Danmarks skove ikke [er] specielt truet«.

Forskere har i årevis konstateret det modsatte, f.eks. fastslår rapporten Bevaringsstatus for naturtyper og arter (2014), at sågar vore internationalt beskyttede skovtyper har 100 procent »stærkt ugunstig bevaringsstatus«. 

Debatindlæg i Ringkøbing-Skjern Dagbladet af Rune Engelbreth Larsen
Ringkøbing-Skjern Dagblad

August 2016: Efter en høringsfase udsender NIRAS den endelige version af Eksempelprojekt om naturnationalparker. DN’s Repræsentantskab skal beslutte rapportens videre skæbne i november.

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune genopliver ideen om Nationalpark Skjern Å, men ønsker en ny afgrænsning uden de tidligere lokale lodsejerkonflikter. Undertegnede foreslår Naturnationalpark Skjern Floddelta på statsarealer: Skjern floddelta – ambitiøs naturnationalpark (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 22.8.2016).

September 2016: Flere lokalpolitikere i Ringkøbing-Skjern Kommune reagerer positivt på forslaget om at begrænse sig til statsarealer, og ideen uddybes i et nyt indlæg: Naturnationalpark-forslaget er skam ambitiøst (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 1.9.2016).

Debatindlæg i Bornholms Tidende den 13.9.2016
Bornholms Tidende

DN’s Hovedbestyrelse ændrer hegnspolitik. Den tidligere nævnte beslutning om, at »DN er imod store indhegninger« (februar 2015) er nu historie, og Hovedbestyrelsen vedtager publikationen DN mener om hegning, der bl.a. konkluderer: »Etablering af hegning omkring skovarealer kan i konkrete tilfælde være et meget vigtigt redskab til at sikre naturpleje af et givent areal, hvis hegningen tænkes ind i og respekterer områdets økologiske vigtighed i regionalt/lokalt perspektiv.«

Planerne om en nationalpark på Bornholm strander på modstand fra landbruget, og undertegnede foreslår, at man i stedet satser på to naturnationalparker: Ambitiøst forslag til tabt bornholmsk nationalpark (Bornholms Tidende, 13.9.2016). Lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening arrangerer et offentligt møde på Rønne Bibliotek den 26. september for at åbne debatten om et alternativ: »Bornholm fik ikke en nationalpark – men kan i stedet få ambitiøse natur-nationalparker uden landbrugskonflikter.« 

Dobbeltopslag i Flensborg Avis af journalist Niels Ole Krogh og layouter Eyla Boysen
Flensborg Avis

Oktober 2016: Fjordlisten arrangerer et offentligt møde om forslaget til Naturnationalpark Skjern Floddelta i Ringkøbing-Skjern Kommune: Stor opbakning til naturreservat ved Skjern Floddelta (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 13.10.2016).

November 2016: Flensborg Avis præsenterer over et dobbeltopslag forslaget til Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose: Elgen og bisonen tilbage til Frøslev (Flensborg Avis, 8.11.2016). Artiklen følges op af interview med bl.a. den lokale skovrider og seniorforsker Rasmus Ejrnæs, f.eks.: Skovrider positivt vaklende over for Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose (Flensborg Avis, 16.11.2016).

Debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende, 26.12.2016
Nordjyske Stiftstidende

Rold Skov Naturfilmfestival løber af stablen for fjerde år og præsenterer foruden naturfilm også foredrag om forslaget til Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker: Naturfilmfestival med naturnationalparker på plakaten.

Med stort flertal beslutter Repræsentantskabet i Danmarks Naturfredningsforening, at rapporten Eksempelprojekt om naturnationalparker skal offentliggøres, og at DN skal arbejde videre med at belyse mulighederne for naturnationalparker i Almindingen og Silkeborgskovene.

December 2016: Undertegnede foreslår Hjørring Kommune at øge ambitionerne i Naturkommunen ved at arbejde for en realisering af to naturnationalparker: Ambitiøse naturreservater til Hjørring Kommune (Nordjyske, 26.12.2016).

Syvårssøerne i Frederishåb Plantage – potentiale for vildere vidder i en Naturnationalpark Randbøl Hede & Syvårssøerne (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Syvårssøerne i Frederishåb Plantage, august. Potentiale for vildere vidder i en Naturnationalpark Randbøl Hede & Syvårssøerne – forslag på vej … (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Officielt logo for Nationalpark ThyDe første 24 ud af 35 bud på potentielle naturnationalparker er online og dækker sammenlagt ca. 99.000 hektar. Nogle af dem er placeret inden for eksisterende nationalparker, hvor naturnationalparker kunne udgøre kerneområder med natur og biodiversitet som førsteprioritet.

Her kunne naturens oplevelsesrigdom for alvor gå hånd i hånd med artsrigdom, hvis ambitionsniveauet og prioriteringen blot var seriøs nok.

Potentielt logo for Naturnationalpark Hanstholm VildmarkDe fem største bud på vildere naturreservater er Naturnationalpark Han Herred (24.400 hektar), Naturnationalpark Vesterhavet (19.000 hektar), Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø (7.900 hektar), Naturnationalpark Hanstholm Vildmark (5.700 hektar) og Naturnationalpark Skagens Odde (5.400 hektar). De mindste er på 1.000 hektar, bl.a. Naturnationalpark Hammeren & Slotslyngen, mens de øvrige spænder fra 1.100 til 4.800 hektar. 

Fra idé til virkelighed?

Nationalpark Mols Bjerge, logo, skiltHistorikken fortæller, at det i høj grad er muligt at skabe lokal og regional debat med altovervejende seriøs og positiv interesse og dermed potentiale for at konkretisere mulighederne for vildere natur på offentlige naturarealer. Lodsejerkonflikter er næsten ikke-eksisterende, fordi den lille andel af privatejede arealer, som indgår i nogle af naturnationalpark-forslagene, for en dels vedkommende består af eksisterende private naturreservater, mens de øvrige private arealer er så overskuelige, at de er overkommelige at opkøbe af staten (eller af en eller flere private fonde).

Naturnationalpark Mols Bjerge, logo, skilt

Naturen var vild engang, men bliver næppe for alvor helt vild igen nogetsteds i Danmark de første mange generationer, fordi der er trængsel om pladsen. Men den kunne afgjort blive vildere. Vi har stadig store vidder uden byer og uden landbrug, hvor naturen kunne råde vildt og frit i langt højere grad end i dag. Det er med andre ord ikke manglende potentiale, men først og fremmest manglende prioritering, der truer biodiversiteten i Danmark. Du kan hjælpe ved at støtte og udbrede debatten om mulighederne: Hold Danarige.dk i luften.

Måske kan vi ændre prioriteringen?

Rune Engelbreth Larsen (seneste opdatering: december 2016)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

NOTE: UDDYBEDE KRITERIER

Som det fremgår ovenfor, er kriterierne for udvalget af naturnationalparkerne overordnet set: a) sammenhængende naturområder på minimum 1.000 hektar, der b) har god plads til dynamiske naturprocesser og udsættelse af større planteædere, c) er kendetegnet ved en høj artsscore for truede arter, og d) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt inkluderer private naturreservater. Med dette afsæt er der 48 potentielle naturreservater i Danmark, som er markeret på kortet nedenfor:

Hvis kriterierne for udpegningen af naturnationalparker med sammenhængende naturarealer på minimum 1.000 hektar skal være arealer, hvor over 80% skal være i statseje eller ejet af naturvenlige private fonde (uden landbrug og byer, og hvor eventuelt skovbrug bør ophøre), er der 48 muligheder i Danmark. Med visse kvalitative kriterier indsnævres potentialet til 35 (se teksten for nærmere beskrivelse)

Imidlertid sigter de nævnte kriterier også på at kunne formidles forholdsvis enkelt – der ligger nogle lidt mere kvalitative præciseringer bag det endelige udvalg af de potentielle naturreservaters placeringer og afgrænsninger:

1) minimum 80% af arealet er i forvejen ejet af det offentlige (stat eller kommune) og/eller særligt naturvenlige ejere med høj prioritet af natur og biodiversitet (f.eks. Aage V. Jensen Naturfond, Den Danske Naturfond og Naturhistorisk Museum i Aarhus), 2) arealet overlapper helt eller delvist et eller flere Natura 2000-områder, 3) arealet har en bioscore over middel (idet bioscore angiver koncentrationen af truede arter og potentielle levesteder for truede arter), og 4) arealet er enten inkluderet i det såkaldte 50%’s scenario i rapporten Biodiversitetskort for Danmark (Ejrnæs m.fl. 2014), eller i det såkaldte 13%’s scenario (hovedscenariet) i rapporten Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove (Petersen m.fl. 2016).

På baggrund af disse præciseringer og prioriteringer reduceres antallet af potentielle naturnationalparker til 35, der analyseres og eksemplificeres i lige så mange online-artikler på Danarige.dk i 2015-17, og som bliver en del af det endelige bogmanuskript Vildere vidder i dansk natur.