Flensborg Avis præsenterede den 8. november 2016 undertegnedes forslag til Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose over et dobbeltopslag med interview, kort, fotos, anslåede etableringsudgifter og andre væsentlige detaljer, og nu har journalist Ole Niels Ole Krogh fulgt op på reportagen i form af et grundigt interview med Inge Gillesberg, der er skovrider i Naturstyrelsen Sønderjylland. 

Skovrideren udtaler, at forslaget er »forfriskende, fordi vi netop nu sidder og skal lægge rammerne for, hvordan området skal udvikle sig de kommende år« og tilføjer, at »der er da meget i det, Engelbreth Larsen lægger frem, som passer fint ind i det, vi vil« (Flensborg Avis, 12.11.2016).

Forslaget går ud på at skabe rammerne om vildere natur primært på statsejede naturarealer, herunder at opgive tømmerproduktionen i Frøslev Plantage for at afhjælpe den store naturforarmelse. Området bør have langt flere åbne områder med indladsklitter, hede og græsland, ligesom det ville se ud fra naturens hånd, hvis ikke det var blevet transformeret til monoton plantage. Og for at sikre naturens dynamik og variation skal der udsættes flere større planteædere efter en forudgående detailanalyse af biodiversitetsforskere: Forslag til Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose.

Efter Inge Gillesbergs indledende positive reaktion på forslaget får hun dog trukket lidt i land og efterlader ikke så stort spillerum, som man måske kunne have troet, efter hendes umiddelbare imødekommenhed:

Engelbreth Larsen er frisk og vil have bison og elg tilbage, og der må jeg bare sige, at der er meget, der ikke kan lade sig gøre. Det niveau er vi ikke på nu, men vi er på talefod, når det gælder flere åbne arealer og at vi også skal have flere store græsædende pattedyr ind. – Så kan vi altid diskutere arterne, siger Inge Gillesberg. Hun tilføjer, at der er udsat elge i Lille Vildmose i Nordjylland og bisoner på Bornholm, så »der indsamles erfaringer med de store græssere«. (…)

 

Engelbreth Larsens ønske om at stoppe helt for genplantningen af skov i de steder af plantagen, hvor orkaner har frilagt områder og dermed skabt en større variation i landskabet, sender hun videre til politikerne.

– Men vi har en opgave med at gå fra plantagedrift til blandet vedvarende skov. Samtidig er der dog fortsat fra politikernes side forventning om indtægter fra produktion af tømmer – bortset fra det, der bliver urørt skov. Vi er ved at være færdige med tilplantningen af en blanding af træ-arter, som øger andelen af løvtræ. Stormene har taget især rødgran. Nu kommer der især mere eg og bøg og for eksempel douglasgran, der kan blive gamle, smide frø og genplante sig selv.

 

– Frøslev Plantage vil fremover også være trædækket, for området er omfattet af fredskovspligt, hvilket dog stadig indebærer, at op til 10 procent kan være åbne arealer. Kan vi yderligere binde arealerne i Frøslev-området sammen i fremtiden, ser vi positivt på det, pointerer Inge Gillesberg.

1) Det er naturligvis korrekt, at fredskovspligten betyder, at kun 10 procent kan være åbne arealer, og at kun 10 procent kan være såkaldt græsningsskov med større græssende planteædere året rundt, hvilket desværre er et af flere eksempler på, at skovloven ikke er en biodiversitetslov med skovnaturen som omdrejningspunkt, men derimod ene og alene en tømmerproduktionslov. Derfor bør loven også ændres i retning af biodiversitetshensyn.

Men indtil det sker, kan der dog dispenseres fra loven. Og i dette tilfælde, hvor Naturstyrelsen ejer Frøslev Plantage, ville det blot betyde, at Naturstyrelsen skulle give dispensation fra skovloven – til Naturstyrelsen. Det er vel ikke for meget forlangt i naturens tjeneste?

Der er altså en vej ud ad indvendingen om de »10 procent«, og Naturstyrelsen har selv nøglen.

2) Gillesbergs anden indvending, at der fra politikernes side er »forventning om indtægter fra produktion af tømmer«, illustrerer rigtig nok, at dette er et politisk spørgsmål. Her er det så væsentligt at gøre politikerne opmærksom på, at disse indtægter stammer fra skovdriftens naturforarmelse, og at vi i øvrigt taler om meget få indtægter – sølle 462 kr. i gennemsnit pr. hektar statsskov og samlet set ca. 50 mio. kr. om året (jf. Naturstyrelsens egne beregninger, fremlagt i Altinget i 2014). 

Dermed svarer statens tømmerproduktion kun til ca. 0,0045 procent af de årlige offentlige udgifter, der f.eks. beløb sig til 1.103 milliarder kroner på finansloven for 2016. Vi skal altså blot finde besparelser på mindre end 0,0045 procent, hvis Naturstyrelsen skulle gennemføre et totalophør som tømmerproducent.

Og hvis det desværre skulle vise sig komplet umuligt at tilføre naturen så få ekstra midler om året, mon så ikke de beskedne 50 mio. kr. trods alt kunne findes ved en omprioritering inden for Naturstyrelsens eget årsbudget på 1.545 mia. kr. (jf. Naturstyrelsens Årsrapport 2015)? 

Rune Engelbreth Larsen, den 16. november 2016
Apropos: Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose