Af Rune Engelbreth Larsen, 20. oktober 2017
Der er ikke megen substans at gribe fat i, når gymnasielærer Asger Habekost Nielsen i Politiken 16.10. spilder sit store indlæg på stråmænd og anden vildledning om mine analyser i avisen 7.-8.10. Her har jeg med udgangspunkt i min aktuelle bog, ’Vildere vidder i dansk natur’, belyst potentialet for at højne naturkvaliteten på offentlige naturarealer.
Det er f.eks. notorisk vrøvl, at dansk naturdebat »styres af yderligtgående naturforkæmpere, der kæmper for urørt natur« og »stærkt begrænset adgang« for offentligheden – hvilket Habekost symptomatisk nok skal til Tyskland for at eksemplificere. Hvis noget ’styrer’ naturdebatten, er det modviljen mod at indstille tømmerhugsten i lidt flere af vore fælles skove, og den overflødige naturfrygt. Selv harmløse planteædere er Habekost åbenbart bange for.
Der er ikke én, der har argumenteret for begrænset naturadgang – heller ikke i bogen Vildere vidder i dansk natur, der fastholder offentlig adgang. Og Habekosts frygt for, at han ikke ville kunne løbe orienteringsløb, er enten påtaget fjollet eller bevidst vildledende – selvfølgelig kan der løbes i natur med flere vildheste, elge eller bisoner.
Dyrene flytter sig – ellers kan man jo løbe udenom.
Men Habekost drejer det derhen, at han skal »forcere store hegn« for at komme ind i sådanne naturreservater. Man skulle tro, at han aldrig har været i Jægersborg Dyrehave. Skal man »forcere« noget som helst dér? Nej. Der er hegn omkring, men det bremser ikke millioner af besøgende.
Min bog dokumenterer bl.a. via 400 billeder og 200 kort, at der er plads til og potentiale for naturligere natur i 35 områder, der sammenlagt strækker sig over godt 1.000 af de ca. 3.000 kvadratkilometer, som er offentligt ejet.
Jeg foreslår vildere natur bag hegn, der hindrer de større planteædere i at forsvinde og hærge afgrøder på landmandens marker – men selvfølgelig med fuld offentlig adgang gennem lige så mange porte og låger, vi ønsker. I dag rummer Danmark derimod tusindvis af bittesmå indhegninger, der fragmenterer naturarealer – vildere og naturligere naturområder indebærer, at sådanne irriterende småhegn fjernes og dér erstattes af ét ydre hegn.
Naturen får altså lidt mere plads at udfolde sig SOM natur, men tømmerhugst og alt muligt andet vil stadig råde over langt større arealer.
Vi kan med andre ord let give dansk natur og biodiversitet et tiltrængt albuerum – også uden at hindre rekreative udfoldelser. Og samtidig øge oplevelsesrigdommen markant for løbere, fuglekiggere, lystfiskere og andre naturglade borgere.
Rune Engelbreth Larsen (Debatindlæg i Politiken, den 20. oktober 2017)
Læs mere om bogen: Vildere vidder i dansk natur