Af Rune Engelbreth Larsen, 18. oktober 2016

Efter undertegnedes foredrag om Naturnationalpark Skjern FLoddelta til et offentligt debatarrangement den 13. oktober på Lønborggård i Ringkøbing-Skjern Kommune, har nogle spurgt til, hvorfor jeg kalder Skjern Å for en flod og dens udmunding ved Ringkøbing Fjord for et floddelta?

Svaret er, at Skjern Å er en flod (i hvert fald den nedre del), og at den løber ud i et floddelta. Det er således ikke blot turistfolk, der kalder Skjern Å for en flod, men også forskere.

Det eneste, der ikke er konsensus om, er, om det er hele Skjern Å, der er en flod, eller blot den nedre del. Og at den løber ud i et floddelta, er ganske vist.

I femte bind af det store standardværk Naturen i Danmark, kan man f.eks. læse i kapitel 7, at både de nedre dele af Gudenå, Skjern Å og Karup Å »med lidt god vilje« kan karakteriseres som »floder«, i kapitel 10 konstateres det, at Gudenå bliver til »en bred flod« på sin vej til Randers Fjord, og i kapitel 23 fastslås det, at Skjern Å er »landets eneste flod«. Altså ikke fuldstændig enighed (der er mange forfattere til værkets mange kapitler), men dog intet i modstrid med at karakterisere i hvert fald det nedre løb som en flod.

Også i tidsskriftet Vand & Jord nr. 3/13 skriver en håndfuld forskere: »Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb. På sit nedre løb, efter tilløbet af den store Omme Å, bliver den reelt en flod.« Og det er netop denne del af åen – som er en flod – der indgår i forslaget til Naturnationalpark Skjern Floddelta.

Det fremgår såmænd også af skolematerialet Store floder af Susan Brocker, hvori Skjern Å er med blandt en række af verdens kendteste floder.

På engelsk kaldes Skjern Å i øvrigt for Skjern River og på tysk Der Fluss Skjern.

Så den der med, at en flod »er større end en å, der er større end en bæk«, som man ofte hører, eller at »der kan sejle skibe på en flod«, som Wikipedia ligefrem anfører, er derfor i den pjattede ende.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal til at ændre Skjern Å’s navn. Ligesom vi i Danmark f.eks. har Mols Bjerge, Himmelbjerget og De Fynske Alper, selv om landet som bekendt er aldeles bjergløst, kan vi også have åer, der er floder (i andre lande er der f.eks. også vandløb med flodnavne, som vi snarere ville kalde for åer).

Der er nu engang forskel på dagligdagsbrug og traditioner og så mere præcise bestemmelser af det, vi taler om.

Men når det kommer til navngivningen af et stort naturreservat, hvis temmelig enestående natur- og landskabstræk er et dansk floddelta, er der naturligvis god grund til at slå på det og få det med.

Kilder

Brocker, S. 2007: Store floder (oversat af . Viden om verden, forlaget Turbine)

Sand-Jensen, K. 2013: Naturen i Danmark bd. 5: De ferske vande (Gyldendal)

Wiberg-Larsen, P., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Hansen, R.R. & Kronvang B. 2013: »Skjernåens smådyr og planter – lykkedes restaureringen?« (Vand & Jord nr. 3/13, s. 95-98)

Rune Engelbreth Larsen, 18. oktober 2016
Apropos: Naturnationalpark Skjern Floddelta