Af Rune Engelbreth Larsen
Vildhesten, der levede i det fri i Danmark for 10.000-12.000 år siden, var den nu uddøde tarpan, som også dukkede op igen for 6.000 år siden, indtil den var endelig udryddet herhjemme. På verdensplan uddøde den sidste tarpan i russisk fangenskab i 1909, og den eneste oprindelige vildhest, der er tilbage i verden i dag, er den såkaldte przewalski-hest, eller takhien, der stammer fra Mongoliet.
Men det betyder ikke, at vi ikke kan kalde andre hesteracer for vildheste, for det er jo ikke en beskyttet titel. En utæmmet hest, der er født i det fri, kan derfor udmærket kaldes en vildhest, og som sådan fungerer flere hesteracer i dag, bl.a. exmoor ponyen. I den betydning har vi siden midten af det 20. århundrede også fået vildheste tilbage i Danmark – om end kun i det små.
I 1960’erne hentede en dansk forskergruppe således en lille flok vilde exmoor ponyer fra øde egne i Storbritannien til Tærø i Ulvsund mellem Sjælland og Møn. Ideen var at tilbagekrydse dem med andre hesteracer for at få tarpanen tilbage, men projektet blev droppet. Det ville også have været lige så frugtesløst som andre bestræbelser på at fremavle den oprindelige vildhest (læs f.eks. herom i artiklen: Oostvaardersplassen – fra gammel havbund til nyt og omstridt vildnis).
Men selv om projektet ikke blev gennemført, har hesteflokken fået lov til at vokse på Tærø, og i 2003 blev nogle af tredje-fjerdegenerationshestene flyttet til Sydlangeland, hvor de i første omgang blev udsat på strandengen Klise Nor, umiddelbart nord for Bagenkop. Siden er der kommet endnu flere til, og vildheste er også blevet udsat på sydspidsen af Langeland, hvor øens største flok går i dag.
Herfra har man i 2010 også kunnet sætte en flok vildheste på Kalvholm ved Skjern Å og i 2013-14 endnu en flok i Fugleværnfondens lollandske naturreservat, Saksfjed-Hyllekrog, hvor de græsser sammen med dådyr og økologiske kvæg.
Nedenfor følger lidt fotos fra de langelandske vildheste, som måske kan inspirere lidt til endnu flere vildhesteprojekter rundt omkring i Danmark, hvor der er stærkt behov for mange flere større planteædere som en integreret del af naturen …
Rune Engelbreth Larsen, oktober 2016