Af Rune Engelbreth Larsen, 1. september 2016

22. august bragte Dagbladet mit forslag til en ny afgrænsning af en kommende nationalpark, der bestræber sig på at undgå tidligere konflikter med private lodsejere ved at være begrænset til statslige naturarealer.

Ad den vej kan man i første omgang koncentrere sig om cirka 2.700 hektar (27 kvadrat-kilometer), der rummer hele floddeltaet ved Ringkøbing Fjord. Tanken var at sætte naturværdierne i højsædet ved at konsultere universiteternes fageksperter for at udarbejde en detaljeret plan for blandt andet at få flere planteædere sat ud. I hundredtusindvis af år har naturen jo tilpasset sig mange flere af de store planteædere, end vi kender fra vor egen tid, og manglen herpå betyder, at naturen gror til i ensformighed mange steder.

Derfor ville for eksempel mange flere vildheste og kvæg kunne bidrage til yderligere artsrigdom, dynamik og variation i Danmarks store floddelta. Det kræver, at deres udfoldelse sikres på større arealer end i dag bag en større sammenhængende indhegning og muligvis etableringen af en faunabro over Skjernåvej.

Som nævnt bør man undersøge de oplagte muligheder for at få udgifterne til et spektakulært naturreservat i international topklasse dækket 100 procent via private fonde, hvoraf flere har vist sig villige til at donere meget store millionbeløb til danske naturområder i de senere år.

24. august har Dagbladet foreholdt grundideen for en række lokalpolitikere, og jeg er glad for at konstatere, at den er blevet mødt med positiv interesse.

Det overrasker mig til gengæld, at enkelte udtrykker en smule bekymring for, »om det er ambitiøst nok«, som blandt andet Socialdemokraternes Søren Elbæk bemærker i Dagbladet. Det er dog den slags betragtninger, jeg er glad for – for som regel hører man det modsatte, når det er naturen, der er på dagsordenen. Men faktisk er mit forslag langt mere ambitiøst på naturens vegne end de eksisterende danske nationalparker.

Det handler om at lade naturen blive mere »naturlig«, mere varieret og artsrig, så den bedre kan klare sig selv, og det kræver, at mange flere større planteædere bliver en integreret og vildere del af naturen året rundt.

Det vil samtidig øge oplevelseværdien i betydelig grad. Det er derfor, jeg lufter ideen om ligefrem at kalde det for en natur-nationalpark, så Ringkøbing-Skjern Kommune for alvor signalerer, at der her er tale om noget ekstraordinært i danske sammenhænge. Det kunne nemlig blive et stort trækplaster for den grønne turisme, der jo netop boomer i disse år i områder, hvor naturen er genstand for ekstraordinære tiltag (for eksempel Filsø, der er blevet en kæmpesucces, eller bisonerne på Bornholm, som har fået folk til at valfarte til Almindingen).

Af samme grund bør man ved navngivningen overveje at fokusere på det, der indrammer områdets unikke danske natur-karakter: Naturnationalpark Skjern Floddelta. Altså et mindre areal begrænset til statens områder, men til gengæld med meget større naturambitioner (og selvfølgelig samme offentlige adgang som i dag). Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har tidligere udtalt, at man ikke skal trække en nationalpark »ned over hovedet på nogen«, og det undgår man jo netop, når man holder sig til naturarealer, der i forvejen er i offentlig eje.

Skulle enkelte alligevel mene, at 27 kvadrat-kilometer ikke er stort nok (selv om flere nationalparker i udlandet er mindre), ville det være oplagt at medtænke Borris Sønderland i en slags fase to, hvorved et samlet areal (stadig udelukkende på offentlige naturområder) ville strække sig over hele 76 kvadrat-kilometer – og rumme yderligere muligheder for spændende tiltag, for eksempel udsættelse af bisoner.

Jeg ser frem til den lokale debat og håber, at mange kan se det fordelagtige i at undgå lodsejerkonflikter, gøre en ekstraordinær indsats for naturværdierne og øge oplevelsesværdierne.

Win win win.

Rune Engelbreth Larsen (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, den 1. september 2016)
Apropos: Naturnationalpark Skjern Floddelta