Af Rune Engelbreth Larsen
[su_box title=”Et skridt på vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark”]Dansk natur er trængt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet Vildere vidder i dansk natur fokuseres her på ét af flere oplagte områder, der samlet set kunne give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur …[/su_box]Hvis vi bestræbte os på en ambitiøs naturindsats ved at udsætte flere større planteædere og tillod naturens frie processer i en række store naturområder, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vild(ere), mere artsrig og selvforvaltende natur på over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.
Spørgsmålet er, hvor det er mest oplagt, hvis vi både skal gavne biodiversiteten og så vidt muligt undgå konflikter med private lodsejere?
I denne og en række øvrige artikler er det bl.a. hensigten at se nærmere på Biodiversitetskortet og ejerforholdene for at konkretisere, hvilke områder der kunne forene disse forudsætninger og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.
Det handler kort fortalt om større naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan vi f.eks. får 12 kvadratkilometer vildere natur øst for Hirtshals ved at etablere Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden …
Baggrund: En måde at begrænse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur på sammenhængende naturområder, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og udsættelse af større planteædere, b) er kendetegnet ved en høj artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt grænser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at få disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturområder – ikke m.h.p. detaljeret planlægning af flyvefærdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i områder, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. Nærværende er et udkast til én af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og præciseret løbende. Læs mere her om tankerne bag:
> Vildere vidder i dansk natur
Naturnationalpark som betegnelse adskiller nærværende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstrækkelig grad. En naturnationalpark kan både placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenstående kriterier.
Hjørring Kommune – fra Udkantsdanmark til foregangskommune på forkant med naturen?
Hjørring Kommune har i 2016 taget et væsentligt skridt til fornyelse af naturdebatten i Danmark med etableringen af Naturmødet – et storstilet folkemøde udelukkende om natur, der løber over flere dage, og som allerede ved premieren i ma 2016 var en succes. Måske skulle kommunen følge op på denne prioritering og lancere naturprojekter, der kunne blive eksempel til efterfølgelse?
Her er potentiale for mindst to større sammenhængende naturnationalparker, ikke blot Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst, som også er beskrevet via Danarige.dk, men mulighederne er også til stede umiddelbart øst for Hirtshals.
Syd for Tannis Bugt strækker Uggerby Klitplantage og Lilleheden Klitplantage sig sammenlagt over ca. 12 kvadratkilometer mellem Hirtshals og Tversted. Det er typiske jyske klitplantager, anlagt fra slutningen af 1800-tallet for at tilplante kystens sandflugtsarealer.
Sandflugtsloven fra 1867 gav hjemmel til ekspropriation, hvorved staten erhvervede store kystområder – de sidste så sent som i midten af 1950’erne. Det kan vi glæde os over i dag, fordi det giver et interessant naturpotentiale mange steder (selv om det desværre sjældent udnyttes).
I 1600-1800-tallet var dele af Danmark hærget af en historisk sandflugt, hvor hele landsbyer i værste fald forsvandt eller måtte forlades, marker blev dækket af flyvesand og måtte opgives. Også i Hjørring Kommune har man været hårdt ramt – berømt er ikke mindst Rubjerg Knude ca. 20 kilometer syd for Hirtshals, hvor fyret måtte indstilles så sent som i 1968 på grund af langvarig kysterosion og historisk sandflugt.
I dag er det dog ikke sandflugten, der er problemet, og de mange klitplantager, der er plantet for at begrænse den, tjener slet ikke dette formål længere – nogle af dem er i mellemtiden blevet interessante som f.eks. svampelokaliteter, andre optager mest plads, der ikke bidrager meget til artsrigdommen.
Skal vi have naturværdier og biodiversitet i centrum i Uggerby og Lilleheden klitplantager, er det de naturlige processer, der skal genetableres. Det indebærer mere plads til klitnaturens udfoldelse, fordi det gavner artsrigdommen og de naturlige levesteder ved kysten, færre grøfter for at genetablere en mere naturlig og fluktuerende vandstand frem for en unaturligt tør plantagebund, og ikke mindst flere større planteædere som en integreret del af naturen for at holde tilgroningen i ave og variere naturen.
Det er essensen i nærværende forslag til et 1.200 hektar stort naturreservat, som uddybes i det følgende: Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden.
Strandtudsen som illustrativt eksempel på betydningen af vildere natur(forvaltning)
Naturen forarmes og biodiversiteten forringes fortsat i Danmark på trods af Naturbeskyttelsesloven og EU-forpligtelserne. Men lovgivningen betyder i det mindste, at der er visse levesteder og arter, hvis beskyttelse vi (officielt) prioriterer – om end man altid kan diskutere, hvorvidt den eksisterende indsats er tilstrækkelig (og tilstrækkelig fagligt velunderbygget).
Blandt den vifte af arter, der er særlig fokus på, er strandtudsen. Den er gået markant tilbage i de seneste år, men er også genstand for en intensiveret indsats, der ikke alene kommer strandtudsen til gavn, men også illustrerer nogle mere generelle og lærerige pointer af betydning for, hvordan vi generelt bør tænke en opprioriteret forvaltning af kystnaturen herhjemme.
Strandtudsen, der primært yngler tæt ved kysterne (men f.eks. også i råstofgrave), levede tidligere i det meste af Danmark, men er i dag stærkt på retur, især på Øerne. Dens levesteder findes nu hovedsageligt langs den jyske vestkyst, men også pletvist på Østjylland og enkelte spredte lokaliteter på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster.
Sammenlignelige artsregistreringer med 25 års mellemrum i 1975-86 og 2002-12 har vist, at »arten er forsvundet fra ca. 10% af områderne langs den jyske vestkyst, ca. 40% af strandengene og knap 60% af indlandslokaliteterne« (Adrados 2014: 4).
Dens vandhuller er formelt beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, hvis de er større end 100 kvadratmeter – formelt, fordi det blot betyder, at man ikke må ændre tilstanden af disse søer, hvilket imidlertid ikke indebærer noget krav om en indsats for aktivt at genoprette naturkvaliteten. Men strandtudsen figurerer også blandt de udvalgte arter på bilag IV til EU’s såkaldte Habitatdirektiv og er derfor beskyttet efter Naturlovens § 29 a og § 30 stk. 2. Det indebærer bl.a., at den ikke må forstyrres forsætligt med skadelig virkning for arten, og at yngle- og rasteområder ikke må ødelægges eller beskadiges.
Rødlistevurderingen konkluderede i 2004, at bestanden var stabil og ikke-truet, trods eksempler på langvarig tilbagegang og manglende viden: »Af de kendte bestande i Østdanmark er nu nogenlunde lige mange i tilbagegang og i fremgang. Det betyder et stabilt total-antal, men en koncentration på færre bestande (upubl. optællinger). Ved Sønderjyllands vestkyst er den gået voldsomt tilbage. Situationen i Nord- og Vestjylland, hvor arten er talrigst, kendes dårligt.«
Imens vi venter på den opdaterede rødliste kan vi også konferere den mere aktuelle Bevaringsstatus for naturtyper og arter – Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering (Wind 2014), ifølge hvilken strandtudsen er i »stærkt ugunstig bevaringsstatus«.
Der er med andre ord fortsat grund til bekymring, selv om en række tiltag også har forbedret levevilkårene nogle steder.
Strandtudsen er afhængig af midlertidige pytter og lavvandede vandhuller uden vegetation langs kanterne og helst uden andre og mere konkurrencestærke padder. Tilgroning er imidlertid hovedreglen snarere end undtagelsen i dansk natur, og derfor er det vanskeligt at bevare både permanente og midlertidige lavvandede vandhuller uden vegetation, medmindre der er græsning af større planteædere.
En konsulentanalyse opregner primært tre trusselskategorier mod strandtudsens udbredelse: a) Manglende dynamik i i klit- og klithede-naturen, hvilket bl.a. vil sige for få naturlige processer til at skabe vekslende vandstand og variation, b) dræning og manglende græsning, hvilket bl.a. vil sige for mange grøfter, der tørlægger klitnaturen i unaturlig grad, og for få større planteædere til at holde tilgroningen i ave, og c) klimaændringer, der forandrer stormmønstret og gør større strandengsområder uegnede som levesteder (Adrados 2014: 14).
En del af problemerne kan vi gøre noget ved – hvis viljen er til stede – og det vil ikke kun gavne strandtudsen, men kystnaturen i det hele taget. Det vender vi tilbage til, når vi har kastet et blik på de mulige rammer for et naturreservat lige uden for Hirtshals.
Hvorfor lige dér?
Strandtudsen og de mange andre arter, der lever langs kysten syd for Tannis Bugt kunne godt trænge til en ekstraordinær naturindsats – måske som opfølger på Hjørring Kommunes lancering af danmarkshistoriens første folkemøde om natur.
Heldigvis er langt hovedparten af de oplagte naturarealer i forvejen ejet af staten, men staten eller en naturvenlig fond kunne også med fordel overveje at opkøbe et par arealer umiddelbart øst for Nørre Kjul og øst for Uggerby Å’s udløb. Dermed ville en større del af Natura 2000-området blive inkluderet, og her er vi jo i forvejen forpligtet af EU på en særskilt indsats.
På udpegningsgrundlaget for lige netop dette Natura 2000-område er havlampret, bæklampret og odder. Havlampret er registreret i Uggerby Å, hvorimod bæklampret slet ikke er observeret i nærheden af den foreslåede afgrænsning. Til gengæld findes odder i næsten alle kommunens vandløb (skønt de odder-spor, der er fundet inden for den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpari Uggerby & Lilleheden, har en del år på bagen – nærmere bestemt Novana-overvågningen i 2004).
Også en række andre spændende arter er fundet inden for den afgrænsning, der kunne blive til en naturnationalpark med vildere natur – i den følgende lille oversigt medtages arterne på udpegningsgrundlaget såvel som et bredere udvalg af andre sjældne og sjældnere arter, der er registreret siden 2010:
Fugle: almindelig kjove, bjerbpiber, britisk sildemåge, engsnarre, enkeltbekkasin, gråmåge, hvidbrystet præstekrave, hvidvinget korsnæb, kaspisk måge, lærkefalk, middelhavs sølvmåge, natravn, plettet rørvagtel, skægmejse, sorthovedet måge, sortstrubet bynkefugl, storkjove, stor korsnæb, thorshane, vagtel, vikkeugle.
Karplanter: cypres-vortemælk, engblomme, engtroldurt, europæisk lærk, femradet ulvefod, hvas pletmælkebøtte, kambregne, klit-rose, kødfarvet gøgeurt, liden vintergrøn, nikkende kobjælde, nordsø strandsennep, purpur gøgeurt, ris dueurt, sand-rottehale, sand-siv, slank blærerod, strand-kvan, sump-hullæbe, vendsyssel-gøgeurt.
Dagsommerfugle: gråbåndet bredpande, isblåfugl, kommabredpande, skovperlemorsommerfugl, sortbrun blåfugl, spættet bredpande, violetrandet ildfugl.
Tovingede insekter: gulplettet agersvirreflue, pollenia vagabunda. Bløddyr: amerikansk knivmusling, syvribbet kammuslint, varierende kammusling. Padder: strandtudse. Andre dyr/organismer: furet langhals, glat langhals, languster.
Kilder: Fugleognatur.dk / NOVANA
Med den detaljerede publikation om Hjørring Kommunes naturpolitiske visioner Vi er naturkommunen (2016), fremhæves det bl.a., at der er flere rødlistede svampearter i og omkring de områder, vi her fokuserer på. Her kan man f.eks. læse: »Også furet stilkbovist har sit eneste danske voksested her og er fundet både nær Kjul og Uggerby Åers udløb.«
Det er måske trods alt at pynte sig lidt med gamle fjer? Konsulterer vi Danmarks Svampeatlas, er de to fund, der er registreret nær Uggerby Å’s udløb, begge fra 1980, mens et andet fund ved Kjul Å stammer helt tilbage fra 1906 (her er den ganske vist også registreret i 2003, men fundet er angivet som »usikkert«).
Men derfor kan man naturligvis god thåbe, at den blot venter på at blive genfundet.
Hvorom alting er, er der vigtige arter at beskytte, og udgangspunktet for et ambitiøst naturreservat er til stede.
Hvad skal der til?
Som vi var inde på indledningsvis, kan vi måske lære noget af strandtudsen og de tilsyneladende isolerede tiltag, der skal til for at gavne den – for de fortæller også noget om, hvad der skal til for at gavne kystnaturen i det hele taget: 1) Afviklng af med nogle af de (ikke-hjemmehørende) nåletræer, der ikke gavner artsrigdommen, men derimod begrænser kystens varierede levesteder. 2) Afvikling af grøfter, der dræner og tørlægger klitnaturen og den resterende nåleskovs potentiale som naturlig skov, så vi får en mere naturlig, dynamisk og fluktuerende vandstand. 3) Udsætning af flere større planteædere som en integreret del af naturen for at holde tilgroningen i ave og mørbanke sand- og jordlag af hove og klove, der giver mere blottet jord og sand, hvor vegetationen kan fremspire.
Kort fortalt skal klitnaturen have mere plads og forstyrres mere af naturens egne kræfter for at kunne rumme de arter, der hører naturligt hjemme i de foranderlige naturtyper langs havet.
I forvejen er der fri dynamik og naturlige vandforhold i en del af klitområderne, hvor åbne sandflader sine steder veksler med hvide, grønne og grå klittyper i et smalbæltet mosaiklandskab. Men hvorfor ikke tage skridtet længere – slippe klitnaturen mere fri med en udtynding af klitplantagerne for at få plads til en dynamisk natur?
Lilleheden Klitplantage og Uggerby Klitplantage er eksproprieret i henhold til Sandflugtloven af 1867 og tilplantet på flyvesandsdækket i 1887-1898. Plantagebevoksningerne kunne således med fordel tyndes ud nær kysten (idet man sørger for at bevare ældre beplantninger og f.eks. lokaliteter med sjældne svampe).
Ikke fordi der ikke findes tilplantede nåletræsplantager med naturværdier, for det har nogle af dem udviklet gennem de sidste par århundreder. Hvilke der er særligt værdifulde ud fra et biodiversitetssynspunkt fremgår af Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove, men Lilleheden Klitplantage og Uggerby Klitplantage er ikke blandt dem, f.eks. i modsætning til den nærliggende Tversted Klitplantage (Petersen m.fl. 2016: 52).
Vil vi gerne give lidt mere plads til strandtudsen og dens klit-venner kan det selvfølgelig være udmærket at lade dem få mere frit spillerum, så de kan ekspandere ind over nogle af de arealer, der i dag er plantage. Andre dele af plantagen kan så få lov til at blive urørt nåleskov, altså vildskov uden tømmerhugst, og med tiden vil denne kystskov blive mere varieret, åben og spændende for de arter, der trods alt er knyttet hertil.
På kortet nedenfor ses, hvordan nåletræsbevoksninger dominerer i dag, men også at der er spredte arealer med løvtræer, bl.a. unge egetræer (de ældste er plantet i 1904).
Strandtudsen og masser af andre arter ville også få gavn af naturlige processer i en klitnatur med større planteædere, der bl.a. kunne sørge for, at vandhullernes bredder ikke gror til. Vildheste og vildkvæg er en god mulighed, hvis de bliver en integreret del af naturen året rundt, men f.eks. også bisoner bør overvejes – en endelig forvaltningsplan (for mere selvforvaltende natur) skal naturligvis udarbejdes af fageksperter.
Hvad vi ikke kommer udenom, hvis der skal være større planteædere, er hegn. Heste og kvæg kan nøjes med et billigt elhegn, hvorimod bisoner kræver større og mere robust indhegning – begge dele er dog fuldt ud foreneligt med publikumsadgang, og også større hegn kan indrettes med passager ind og ud af området for f.eks. rådyr, odder, grævling, ræv og ulv.
En hegnslinje, der omgiver området, behøver ikke nødvendigvis at frahegne Nørre Kjul, eftersom der jo ikke er tale om at udsætte farlige dyr, og dermed bliver hegnslinjen kun ca. 15 kilometer lang. Prisen vil beløbe sig til ca. 4 mio. kr. inklusiv låber osv. Dertil kommer udgifter til færiste, porte o.lign. og naturligvis til indkøb af de dyr, der skal udsættes (hvilket imidlertid er den mindste del).
Skulle der vise sig politisk vilje til et naturreservat af denne karakter, hvor vildere og mere varieret natur på naturligere præmisser er målet, vil det som nævnt ligge i forlængelse af den satsning, som Naturkommunen Hjørring Kommune har foretaget ved at brande sig på natur, ikke mindst i kraft af Naturmødet i Hirtshals.
Desuden vil et initiativ som Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden utvivlsomt være et trækplaster for grøn turisme i Hirtshals.
Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere følgende skridt:
1) Begræns projektområdet primært til de statsejede arealer og undersøg mulighederne for opkøb (eller permanent bindende aftaler med de private ejere) af de få privatejede arealer, eller udelad i første omgang alt andet end offentligt ejet natur.
2) Ansæt biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur på naturligere præmisser; b) præcis hvilke og hvor mange større planteædere området kan understøtte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og bør hegnes, f.eks. som i ovenstående forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, så området får en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort eller lille areal i de eksisterende plantager, der skal ryddes og udtyndes før en omlægning til urørt skov med et totalophør af al tømmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemfører et stop for – eller en begrænsning af – de former for privat udnyttelse, der øger risikoen for at fortrænge truede arter, f.eks. udsætning af bistader og mos-indsamling.
3) Finansiér udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune – eller (mere realistisk) ansøg Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række naturprojekter landet over).
Tænk engang – muligheden for vildheste og vældige visenter på vildere vidder i en spændende klitnatur i dynamisk bevægelse ved Tannis Bugt? Omkostningerne er små, men naturgevinsten er stor.
Og tænk, hvilken yderligere inspirationsgenerator Naturmødet i Hirtshals ville blive, hvis Naturkommunen Hjørring lancerede et ambitiøst og spektakulært naturreservat af international kaliber – blot et stenkast fra Hirtshals Havn …
Rune Engelbreth Larsen, august 2016
Opdateret februar 2017
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript
APROPOS
> Fotoserie: Uggerby Klitplantage og Lilleheden Klitplantage
> Introduktion: Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur
> Status: 1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur