Skovenes naturværdier kan sikres ved 13% urørt skov

Af Rune Engelbreth Larsen, Skoven nr. 10/16, den 20. oktober 2016

Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Troldeskoven er et godt navn, som flere steder betyder, at der er tale om vildskov (urørt skov) altså skov på skovens egne præmisser. Derfor bliver træerne gerne gamle og krogede, hvilket giver et smukt og eventyrligt skovlandskab som her en majdag i Troldeskoven i Rold Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Replik om urørt skov af Rune Engelbreth Larsen i Skovforeningens tidsskrift 'Skoven'
Svar på tiltale til skovrider Niels Heding i Skovforeningens tidsskrift ‘Skoven’

I Skoven nr. 8/2016 retter skovrider Niels Heding et frontalangreb mod undertegnede – ikke på baggrund af noget, jeg har skrevet i Skoven, men på baggrund af noget jeg har skrevet i et helt andet medie (Politiken). Niels Heding har dog ikke fundet det rimeligt at orientere mig om, at han kastede sig over mig et helt andet sted, og havde venlige sjæle ikke gjort mig opmærksom på dette, kunne hans indlæg bekvemt nok have stået uimodsagt til evig tid.

Men til substansen: Det »passer ikke«, når jeg hævder, at biodiversiteten er truet af skovdyrkning, bedyrer Heding. Han er således uenig i, at det ser slemt ud for naturværdierne i de danske skove, for »i de gamle skove – de oprindelige 4% – synes jeg ikke, der er mangel på fugtige lavninger og dødt træ,« skriver han.

Vi kan selvfølgelig godt tage diskussionen om, hvad vi hver især »synes«, men så bliver det vist lidt for useriøst. Vi kan imidlertid også diskutere på det faglige grundlag, vi har, og så forholde os hertil.

I marts 2014 offentliggjorde Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) f.eks. rapporten Bevaringsstatus for naturtyper og arter – Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering, og her konstateres det, at vore internationalt beskyttede skovtyper har 100 procent »stærkt ugunstig bevaringsstatus«. Intet mindre.

Jeg er naturligvis klar over, at der er kriterier for denne vurdering, som nogle ikke bryder sig om, og så må man jo forklare og diskutere disse – men derfra og så til at bagatellisere, at biodiversiteten i skovene er og bliver stærkt trængt, er at gå langt over minimumsgrænsen for basal redelighed.

Hald Egeskov – urørt skov med gamle egetræer (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Hald Egeskov – urørt skov med gamle egetræer (foto © Rune Engelbreth Larsen)

I april 2016 konkluderede rapporten Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC), at hvis ikke vi minimum udlægger 75.000 hektar nøje udvalgt skovareal som urørt skov (altså skov uden enhver form for tømmerproduktion, men gerne med forskellige biodiversitetsfremmende tiltag), kan vi ganske enkelt ikke standse den store artstilbagegang i danske skove.

Nu kan Heding så bedyre som sit bevis på, hvor godt det går, at hverken »havørn, kongeørn eller fiskørn ynglede i Danmark« for bare 25 år siden. Men det svarer omtrent til at sige, at vi har udryddet al sygdom i den danske andedam, fordi en patient er set forlade hospitalet de forløbne 25 år, og fordi to andre har forladt intensiv. Og så er rovfuglebestandene jo ikke ved at komme sig pga. skovdrift, men fordi vi (næsten) er holdt op med at skyde og forgifte dem.

Det nytter selvfølgelig heller ikke som argument, at »bestandene af rådyr, dådyr og krondyr er tidoblet de seneste år«, som Heding skriver. Det har jo intet med biodiversitetskrisen at gøre. For rådyrenes vedkommende kunne han næsten lige så godt have påpeget, at fasanen klarer sig fint. Pokemon er forøvrigt også i stabil fremgang, »synes« mine børn.

Draved Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Draved Skov, urørt skov med naturlig hydrologi (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Vender vi tilbage til seriøsiteten, er pointen, at biodiversitetskrisen er udtryk for det meget store antal rødlistede arter og de mange trængte naturtyper, der går stærkt ud over variationen og mangfoldigheden af levesteder og arter. En trist udvikling, der bl.a. skyldes naturarealernes fragmentering og den store mangel på naturlige processer – ikke alene, men heller ikke mindst – i produktionsskovene.

65 procent af alle Danmarks truede arter er tilknyttet skov, og næsten 40 procent af de truede arter er udelukkende tilknyttet skov. Langt hovedparten af alle skovenes vådområder er drænet bort, der er kun 6 kubikmeter dødt ved i gennemsnit i danske skove, og i langt de fleste er der så godt som ingenting. Det er fakta, uanset hvad Heding »synes«.

Heldigvis sker der også mange gode tiltag hos naturvenlige private skovejere, og Naturstyrelsen har også gennemført en række glimrende projekter, der bl.a. har genetableret naturlig hydrologi, genoprettet skovlysninger og sikret græsning flere steder. Men desværre går naturforarmelsen så stærkt, at det langtfra er tilstrækkeligt – og det er vel dét, vi burde stå sammen om at adressere, hvis vi vil skovnaturen det godt?

Og husk lige, at vi kun taler om 13% af det danske skovareal som urørt skov, hvis biodiversitetstilbagegangen skal standses i skovene. Sølle 75.000 hektar som minimumsniveau. En meget lille bid i betragtning af, hvor meget skovarealet er blevet forøget ved skovrejsning de sidste par generationer. Tænk, hvis der var bred opbakning til dette – eller lidt mere for at løfte os over minimum?

Tømmerproducenterne har stadig over 500.000 hektar skov, og natur og biodiversitet ville få sin lille, men stærkt tiltrængte del. Win win.

Rune Engelbreth Larsen (Skoven nr. 10/16, 20. oktober 2016)

450 år gammelt egetræ i Bialowieza Nationalpark, Polen (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Omkredsen på stammen er knap fem meter på dette 450 år gamle egetræ, fotograferet i Bialowieza-skoven i Polen. Et gammelt egetræ er ikke blot en art, men også et ekstremt artsrigt levested, der er stor mangel på i Danmark, fordi kun 1% af vore skove er vildskove (såkaldt urørt skov uden tømmerproduktion) – skal skovenes biodiversitet beskyttes, skal minimum 13% af det danske skovareal udlægges som urørt skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Er Skjern Å en flod, der munder ud i et floddelta? Ja

Af Rune Engelbreth Larsen, 18. oktober 2016

Skjern Å (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Skjern Å er en flod, der forgrener sig med fire udløb i et floddelta ed Ringkøbing Fjord (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Naturnationalpark Skjern Floddelta, hvis der ikke skal opkøbes privateejet jord – i givet fald bliver størrelsen ca. 2.700-2.800 hektar, altså ikke ret meget mindre end ovenstående forslag, hvor kun ganske få arealer foreslås opkøbt for at få lidt mere af floden med.
Forslaget til Naturnationalpark Skjern Floddelta centrerer sig omkring Skjern flod og floddelta

Efter undertegnedes foredrag om Naturnationalpark Skjern FLoddelta til et offentligt debatarrangement den 13. oktober på Lønborggård i Ringkøbing-Skjern Kommune, har nogle spurgt til, hvorfor jeg kalder Skjern Å for en flod og dens udmunding ved Ringkøbing Fjord for et floddelta?

Svaret er, at Skjern Å er en flod (i hvert fald den nedre del), og at den løber ud i et floddelta. Det er således ikke blot turistfolk, der kalder Skjern Å for en flod, men også forskere.

Det eneste, der ikke er konsensus om, er, om det er hele Skjern Å, der er en flod, eller blot den nedre del. Og at den løber ud i et floddelta, er ganske vist.

I femte bind af det store standardværk Naturen i Danmark, kan man f.eks. læse i kapitel 7, at både de nedre dele af Gudenå, Skjern Å og Karup Å »med lidt god vilje« kan karakteriseres som »floder«, i kapitel 10 konstateres det, at Gudenå bliver til »en bred flod« på sin vej til Randers Fjord, og i kapitel 23 fastslås det, at Skjern Å er »landets eneste flod«. Altså ikke fuldstændig enighed (der er mange forfattere til værkets mange kapitler), men dog intet i modstrid med at karakterisere i hvert fald det nedre løb som en flod.

Også i tidsskriftet Vand & Jord nr. 3/13 skriver en håndfuld forskere: »Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb. På sit nedre løb, efter tilløbet af den store Omme Å, bliver den reelt en flod.« Og det er netop denne del af åen – som er en flod – der indgår i forslaget til Naturnationalpark Skjern Floddelta.

Det fremgår såmænd også af skolematerialet Store floder af Susan Brocker, hvori Skjern Å er med blandt en række af verdens kendteste floder.

På engelsk kaldes Skjern Å i øvrigt for Skjern River og på tysk Der Fluss Skjern.

Så den der med, at en flod »er større end en å, der er større end en bæk«, som man ofte hører, eller at »der kan sejle skibe på en flod«, som Wikipedia ligefrem anfører, er derfor i den pjattede ende.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal til at ændre Skjern Å’s navn. Ligesom vi i Danmark f.eks. har Mols Bjerge, Himmelbjerget og De Fynske Alper, selv om landet som bekendt er aldeles bjergløst, kan vi også have åer, der er floder (i andre lande er der f.eks. også vandløb med flodnavne, som vi snarere ville kalde for åer).

Der er nu engang forskel på dagligdagsbrug og traditioner og så mere præcise bestemmelser af det, vi taler om.

Men når det kommer til navngivningen af et stort naturreservat, hvis temmelig enestående natur- og landskabstræk er et dansk floddelta, er der naturligvis god grund til at slå på det og få det med.

Kilder

Brocker, S. 2007: Store floder (oversat af . Viden om verden, forlaget Turbine)

Sand-Jensen, K. 2013: Naturen i Danmark bd. 5: De ferske vande (Gyldendal)

Wiberg-Larsen, P., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Hansen, R.R. & Kronvang B. 2013: »Skjernåens smådyr og planter – lykkedes restaureringen?« (Vand & Jord nr. 3/13, s. 95-98)

Rune Engelbreth Larsen, 18. oktober 2016
Apropos: Naturnationalpark Skjern Floddelta

Stor opbakning til naturreservat ved Skjern Floddelta

Af Rune Engelbreth Larsen, 14. oktober 2016

Vildheste – exmoor ponyer – ved Skjern Å (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Vildheste – exmoor ponyer – ved Skjern Å (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Den 22. august bragte Dagbladet Ringkøbing-Skjern mit forslag til en ny afgrænsning af en kommende nationalpark på 2.700 hektar, der undgår tidligere konflikter med private lodsejere ved at være begrænset til statslige naturarealer: Naturnationalpark Skjern Floddelta (eventuelt udvidet med yderligere 4.700 hektar på militærets arealer og dermed: Naturnationalpark Skjern Floddelta & Borris Sønderland).

Som et led i debatten inviterede Fjordlisten undertegnede til at holde foredrag om mit forslag til et stort offentligt møde på Lønborggård den 13.oktober. Der var fuldt hus, og som det fremgår af Dagbladet Ringkøbing-Skjern var der stor opbakning til at få naturværdierne i centrum og satse på offentligt ejede naturarealer med vildere natur.

»Vi har været med på det her forslag helt fra starten, og vi er glade for, at der er blevet sat noget i gang. Om det så bliver på et lille område til at begynde med, så er det en god start,« udtaler formanden for Fjordlisten, Jan Holm Rasmussen (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 13.10.2016). Hele artiklen kan læses online: Debat uden uenighed – mange var for nationalpark.

Nu begynder kommunens embedsmænd en toårig proces, hvor en plan til et stort naturreservat skal konkretiseres – journalisten skriver, at der er afsat 100.000 kr. til forarbejdet, men det rigtige beløb er 950.000 kr., som lokalpolitikerne har afsat i enighed.

Om resultatet af anstrengelserne kommer til at hedde det ene eller andet, er jo uvist, og der er selvsagt mange muligheder for, at det ikke lander optimalt i den sidste ende. Men jeg håber, at det lykkes at følge sporet med naturværdierne i centrum og vildere natur som formålet på primært statsejede arealer – under alle omstændigheder bliver det interessant at følge processen (og måske blande sig lidt i lokaldebatten undervejs).

Naturnationalpark Skjern Floddelta, hvis der ikke skal opkøbes privateejet jord – i givet fald bliver størrelsen ca. 2.700-2.800 hektar, altså ikke ret meget mindre end ovenstående forslag, hvor kun ganske få arealer foreslås opkøbt for at få lidt mere af floden med.
Naturnationalpark Skjern Floddelta, hvis der ikke skal opkøbes privateejet jord – i givet fald bliver størrelsen ca. 2.700 hektar; men forslaget kan eventuelt udvides med Borris Sønderland (hvis vestlige del er skraveret med rødt på kortet) og arealerne omkring Omme Å, hvorved den samlede størrelse bliver 7.600 hektar

Rune Engelbreth Larsen, 14. oktober 2016
Apropos: Naturnationalpark Skjern Floddelta