Ambitiøst alternativ til tabt bornholmsk nationalpark

Af Rune Engelbreth Larsen, 13. september 2016

Skovklædt klippekyst i den nordlige del af Slotslyngen, syd for Hammershus (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Skovklædt klippekyst i den nordlige del af Slotslyngen, syd for Hammershus (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Debatindlæg i Bornholms Tidende den 13.9.2016
Debatindlæg i Bornholms Tidende den 13.9.2016

Når man er naturglad, men selv bor langt fra spændende naturværdier, er Solskinsøen selvsagt en af destinationerne på ønskelisten. Heldigvis har jeg da også været her flere gange for at fotografere til en kommende naturbog, der handler om mulighederne for ambitiøse naturområder på offentligt ejede arealer landet over.På Bornholm har jeg fotograferet ved Hammeren, Slotslyngen og Almindingen, fordi bogen også rummer forslag til at løfte naturkvaliteterne netop her. Og for at adskille forslagene fra nationalparkernes perifere naturprioriteringer kalder jeg dem for ‘Natur-nationalpark Almindingen’ og ‘Natur-nationalpark Hammeren & Slotslyngen’. En vigtig pointe er, at afgrænsningen skal undgå de lokale stridigheder, nationalparker ofte har medført.

På den ene side har mange lodsejere frygtet fremtidige restriktioner og derfor afvist nationalpark-planer, og på den anden side har andre ærgret sig over, at nationalparkerne er endt med laveste fællesnævner. Derfor skal der tænkes nyt: Vi skal løse den gordiske knude og både gavne naturværdierne og undgå lodsejerkonflikterne.

Forskerne er enige om, at naturen har desperat brug for plads, hvor naturværdierne har højeste prioritet med en mere målrettet indsats for biodiversiteten.

Et af naturens store problemer er tilgroning, fordi få planter breder sig voldsomt og skygger mange andre væk. Det går ud over insekter, der er afhængige af de forsvundne planter, og efterfølgende ud over de arter, der er afhængige af de forsvundne insekter – osv. Naturstyrelsen gør en vigtig indsats, men aldrig har så mange arter været så truet, hvorfor det er nødvendigt at målrette flere tiltag på naturens præmisser.

Skal den onde cirkel brydes, er der bl.a. brug for flere store planteædere som en integreret del af naturen året rundt, ikke kun på få arealer om sommeren. Utallige andre arter har jo gennem hundredtusindvis af år tilpasset sig samspillet med langt flere forskellige planteædere end i dag.

Nu kan jeg forstå, at nationalparkprocessen er strandet på Bornholm, og jeg vil derfor forsigtigt byde ind med forslag til de to nævnte natur-nationalparker, der på samme tid kan 1) løfte naturværdierne, 2) undgå konflikter med private lodsejere, 3) gavne turismen – og 4) næppe behøver koste skatteyderne en krone.

Det handler om vildere og mere ‘naturlig’ natur. Flere store planteædere kan gavne naturen og begrænse tilgroning på Slotslyngen, Hammeren og i de offentlige skovarealer i Almindingen, f.eks. vildheste, helårsgræssende kvæg, krondyr og bisoner. Den lille bisonskov giver allerede i dag en forsmag.

Svinemose (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Svinemose, Almindingen (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Det kræver hegn (selvfølgelig med mange indgange og fuld offentlig adgang) for at sikre, at dyrene ikke løber ud på landmændenes marker. Men det kræver også, at skovene får lov til at være naturligere og mere eventyrlige vildskove, altså et stop for motorsavenes tømmerproduktion (gerne efter indledende etablering af skovlysninger).

Sådanne tiltag bør gennemarbejdes og konkretiseres i detalje af fageksperter, men potentialet er helt sikkert til stede – og det ville afgjort føre til international opmærksomhed med store muligheder for øens turisterhverv.

Men hvem skal så betale? En eller flere fonde.

Den Danske Naturfond har en pengetank på 875 mio. kr., der netop er beregnet til ambitiøse naturområder – men også andre fonde har i de senere år viet økonomiske muskler til natur. Bikubenfonden købte og finansierede store naturtiltag i Svanninge Bjerge for få år siden, Nordea bevilligede for nylig Naturpark Amager 55 mio. kr., og Aage V. Jensen Naturfond har finansieret naturprojekter for hundredvis af millioner. 15. Juni Fonden har støttet adskillige mindre projekter (f.eks. formidling og bevaring af Hammershusklippens flora). For blot at nævne nogle.

Måske kan det lade sig gøre at undgå lodsejerkonflikter, forbedre naturværdierne på naturens præmisser og øge oplevelsesværdierne til alles glæde – uden skattekroner. Win win win win.

I det mindste er det vel et helhjertet og ambitiøst forsøg værd?

Rune Engelbreth Larsen (Bornholms Tidende, den 13. september 2016)
Apropos: Naturnationalpark Almindingen + Naturnationalpark Hammeren & Slotslyngen

Forslag til afgrænsning af Naturnationalpark Almindingen – næsten udelukkende offentligt ejede arealer på sammenlagt 32 kvadratkilometer (kortet er baseret på OpenStreetMap)
Forslag til afgrænsning af Naturnationalpark Almindingen – næsten udelukkende offentligt ejede arealer på sammenlagt 32 kvadratkilometer (kortet er baseret på OpenStreetMap)

Naturnationalpark-forslaget ved Skjern er skam ambitiøst

Af Rune Engelbreth Larsen, 1. september 2016

Skjern Å (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Skjern Å, maj (foto © Rune Engelbreth Larsen)

22. august bragte Dagbladet mit forslag til en ny afgrænsning af en kommende nationalpark, der bestræber sig på at undgå tidligere konflikter med private lodsejere ved at være begrænset til statslige naturarealer.

Ad den vej kan man i første omgang koncentrere sig om cirka 2.700 hektar (27 kvadrat-kilometer), der rummer hele floddeltaet ved Ringkøbing Fjord. Tanken var at sætte naturværdierne i højsædet ved at konsultere universiteternes fageksperter for at udarbejde en detaljeret plan for blandt andet at få flere planteædere sat ud. I hundredtusindvis af år har naturen jo tilpasset sig mange flere af de store planteædere, end vi kender fra vor egen tid, og manglen herpå betyder, at naturen gror til i ensformighed mange steder.

Derfor ville for eksempel mange flere vildheste og kvæg kunne bidrage til yderligere artsrigdom, dynamik og variation i Danmarks store floddelta. Det kræver, at deres udfoldelse sikres på større arealer end i dag bag en større sammenhængende indhegning og muligvis etableringen af en faunabro over Skjernåvej.

Som nævnt bør man undersøge de oplagte muligheder for at få udgifterne til et spektakulært naturreservat i international topklasse dækket 100 procent via private fonde, hvoraf flere har vist sig villige til at donere meget store millionbeløb til danske naturområder i de senere år.

24. august har Dagbladet foreholdt grundideen for en række lokalpolitikere, og jeg er glad for at konstatere, at den er blevet mødt med positiv interesse.

Det overrasker mig til gengæld, at enkelte udtrykker en smule bekymring for, »om det er ambitiøst nok«, som blandt andet Socialdemokraternes Søren Elbæk bemærker i Dagbladet. Det er dog den slags betragtninger, jeg er glad for – for som regel hører man det modsatte, når det er naturen, der er på dagsordenen. Men faktisk er mit forslag langt mere ambitiøst på naturens vegne end de eksisterende danske nationalparker.

Naturnationalpark Skjern Floddelta, hvis der ikke skal opkøbes privateejet jord – i givet fald bliver størrelsen ca. 2.700-2.800 hektar, altså ikke ret meget mindre end ovenstående forslag, hvor kun ganske få arealer foreslås opkøbt for at få lidt mere af floden med.
Naturnationalpark Skjern Floddelta, hvis der ikke skal opkøbes privateejet jord – i givet fald bliver størrelsen ca. 2.700-2.800 hektar – men kan udvides med Borris Sønderland, hvorved den samlede størrelse bliver 7.600 hektar (76 kvadratkilometer)

Det handler om at lade naturen blive mere »naturlig«, mere varieret og artsrig, så den bedre kan klare sig selv, og det kræver, at mange flere større planteædere bliver en integreret og vildere del af naturen året rundt.

Det vil samtidig øge oplevelseværdien i betydelig grad. Det er derfor, jeg lufter ideen om ligefrem at kalde det for en natur-nationalpark, så Ringkøbing-Skjern Kommune for alvor signalerer, at der her er tale om noget ekstraordinært i danske sammenhænge. Det kunne nemlig blive et stort trækplaster for den grønne turisme, der jo netop boomer i disse år i områder, hvor naturen er genstand for ekstraordinære tiltag (for eksempel Filsø, der er blevet en kæmpesucces, eller bisonerne på Bornholm, som har fået folk til at valfarte til Almindingen).

Af samme grund bør man ved navngivningen overveje at fokusere på det, der indrammer områdets unikke danske natur-karakter: Naturnationalpark Skjern Floddelta. Altså et mindre areal begrænset til statens områder, men til gengæld med meget større naturambitioner (og selvfølgelig samme offentlige adgang som i dag). Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har tidligere udtalt, at man ikke skal trække en nationalpark »ned over hovedet på nogen«, og det undgår man jo netop, når man holder sig til naturarealer, der i forvejen er i offentlig eje.

Skulle enkelte alligevel mene, at 27 kvadrat-kilometer ikke er stort nok (selv om flere nationalparker i udlandet er mindre), ville det være oplagt at medtænke Borris Sønderland i en slags fase to, hvorved et samlet areal (stadig udelukkende på offentlige naturområder) ville strække sig over hele 76 kvadrat-kilometer – og rumme yderligere muligheder for spændende tiltag, for eksempel udsættelse af bisoner.

Jeg ser frem til den lokale debat og håber, at mange kan se det fordelagtige i at undgå lodsejerkonflikter, gøre en ekstraordinær indsats for naturværdierne og øge oplevelsesværdierne.

Win win win.

Rune Engelbreth Larsen (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, den 1. september 2016)
Apropos: Naturnationalpark Skjern Floddelta

Skjern floddelta – ambitiøs natur-nationalpark

Af Rune Engelbreth Larsen, 22. august 2016

Naturnationalpark Skjern Floddelta, hvis der ikke skal opkøbes privateejet jord – i givet fald bliver størrelsen ca. 2.700-2.800 hektar, altså ikke ret meget mindre end ovenstående forslag, hvor kun ganske få arealer foreslås opkøbt for at få lidt mere af floden med.
Naturnationalpark Skjern Floddelta, hvis der ikke skal opkøbes privateejet jord – i givet fald bliver størrelsen ca. 2.700-2.800 hektar
Debatindlæg i Ringkøbing-Skjern Dagbladet af Rune Engelbreth LarsenJeg bor i Aarhus og er en ivrig naturgæst, forfatter og naturfotograf, som også ofte har været i Ringkøbing Kommune og fotografere Skjern Å og det betagende floddelta ved Ringkøbing Fjord. Nu kan jeg forstå, at der lokalt er planer om at genåbne og revidere forslaget til en nationalpark med en ny afgrænsning, og eftersom jeg netop er i gang med et større bogprojekt om danske områder med stort naturpotentiale, tillader jeg mig som ikke-lokal at foreslå, hvordan en sådan afgrænsning kunne se ud. Forslaget kalder jeg for NATURnationalpark for at tilkendegive, at man hidtil har underprioriteret naturen i de danske nationalparker – floddeltaet kunne derimod blive en del af et ambitiøst naturreservat, hvor naturen får førstprioritet. Og hvad måske heller ikke er uinteressant i forhold til det tidligere forliste nationalpark-forløb: Hvorfor ikke begrænse afgrænsningen heraf til de ca. 2.900 hektar offentligt ejede naturarealer og dermed fuldstændig undgå de lodsejerkonflikter, der ofte har været problemet?

Jeg har valgt navnet »Naturnationalpark Skjern Floddelta«, fordi det jo alligevel er området ud mod fjorden, der har været i centrum, og ved at fokusere på ordet ‘floddelta’ signaleres det helt unikke, at vi har et imponerende dansk floddelta, som endnu flere burde blive bekendte med. Kort fortalt:

1) Begræns projektområdet til de ca. 27 kvadratkilometer statsejede arealer, hvor man ikke skal gå på kompromis med naturhensynet og samtidig undgår at genere en eneste privat lodsejer. Man behøver således heller ikke opkøbe jord – vi ejer jo i forvejen allesammen statens naturområder i fællesskab.

2) Opstil en målsætning, der sigter mod mere selvforvaltende og omkostningseffektiv natur på naturens præmisser, herunder udsættelse af flere større planteædere, f.eks. flere vildheste, måske endda suppleret med kvæg og nogle fredelige bisoner året rundt. De er både naturgavnlige, publikumsvenlige (og udgør allerede i dag et fantastisk trækplaster på Bornholm, hvor der blev udsat en flok i 2012).

3) Ansæt biodiversitetsforskere fra universiteterne til at udarbejde en helt konkret plan for, hvordan artsrigdommen bedst muligt sikres, og hvilke og hvor mange større planteædere der er optimalt for dette område.

4) Betænk, hvor populær natur-turisme er blevet. Filsø var f.eks. det allermest populære turistmål ved Henne Strand allerede to år efter genopretningen. Og Skjern Å er selvfølgelig allerede en stor attraktion – der kan blive langt større.

5) Finansiering: Ansøg Den Danske Naturfond eller nogle af de store private fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række store naturprojekter landet over. Jeg minder om, at f.eks. Bikubenfonden købte og finansierede storstilede naturtiltag i Svanninge Bjerge i begyndelsen af nullerne, at Nordea for nylig har bevilliget Naturpark Amager 55 mio. kr., at Aage V. Jensen Naturfond har finansieret kæmpe naturtiltag gennem en årrække, og at Villum Fonden for få år siden forærede Den Danske Naturfond 250 mio. kr.

Flere store private fonde har med andre ord fået øjnene op for spektakulære naturområder til stor gavn for den forarmede danske natur – og stor gavn for den lokale turisme. Hvis projekterne er ambitiøse nok på naturens vegne, vel at mærke.

Det er med andre ord ikke engang givet, at det behøver koste kommunen én eneste krone, hvis bare naturværdierne er så meget i centrum, at det bliver interessant og relevant for private fonde. For et engangsbeløb på f.eks. 20, 30 eller 40 mio. kr. kan man gøre ualmindelig meget for at få Danmarks mest ambitiøse naturreservat ved floden, floddeltaet og fjorden.

Ganske vist er ca. 2.700 hektar ikke så meget som tidligere projekt-ideer, men det er stadig meget stort og vidtrækkende. Skulle der være interesse, kommer jeg meget gerne til kommunen og uddyber ideen til et offentligt møde.

Tænk, hvis man kunne forenes lokalt og lægge pres på staten for et projekt på ca. 27 kvadratkilometers sammenhængende statsejede naturarealer, der tager naturværdierne seriøst og for første gang sætter internationale natur-standarder herhjemme? Det ville vække genlyd over hele Europa!

Rune Engelbreth Larsen (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, den 22. august 2016)
Apropos: Naturnationalpark Skjern Floddelta

NOTE: Ovenstående forslag er blevet debatteret og kommenteret i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 25. august, og et nyt debatindlæg uddyber ideen den 1. september i samme avis: Naturnationalpark-forslag er skam ambitiøst