Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker

Share

Af Rune Engelbreth Larsen

Et skridt på vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark
Dansk natur er trængt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet Vildere vidder i dansk natur fokuseres her på ét af flere områder, der samlet set kunne give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur …
Urørt skov i den nordvestlige del af Snedkerskov, Fussingø (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Urørt skov i den nordvestlige del af Snedkerskov, Fussingø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvis vi bestræbte os på en ambitiøs naturindsats ved at udsætte flere større planteædere og tillod naturens frie processer i en række store naturområder, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vild(ere), mere artsrig og selvforvaltende natur på over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.

Hvis vi både skal gavne biodiversiteten og så vidt muligt undgå konflikter med private lodsejere, er det mest oplagte at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.

I denne og en række øvrige artikler er det bl.a. hensigten at se nærmere på Biodiversitetskortet, Natura 2000-udpegning og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse forudsætninger kan forenes – og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.

Det handler kort fortalt om større naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan vi f.eks. får 12 kvadratkilometer sammenhængende og vildere natur vest For Randers: Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker …

Baggrund: En måde at begrænse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur på sammenhængende naturområder, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og udsættelse af større planteædere, b) er kendetegnet ved en høj artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt grænser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at få disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturområder – ikke m.h.p. detaljeret planlægning af flyvefærdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i områder, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. Nærværende er et udkast til én af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og præciseret løbende. Læs mere her om tankerne bag:
> Vildere vidder i dansk natur

Naturnationalpark som betegnelse adskiller nærværende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstrækkelig grad. En naturnationalpark kan både placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenstående kriterier.

Kort over den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker – ca 1.300 hektar sammenhængende natur (i centrum ligger bl.a. Fusingø Slot, men det er også statsejet)
Kort over den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker – ca 1.200 hektar sammenhængende natur (i centrum ligger bl.a. Fusingø Slot, men det er også statsejet)

Midtjysk naturrige med stort potentiale

Naturnationalpark Fussingø & Læsten BakkerVest for Randers ligger den store Fussing Sø og breder sig ud over 216 hektar i ned til 29 meters dybde. Yderligere vest for søen fortsætter skov, græsland, mose og kær i et 12 kvadratkilometer stort naturområde omkring Skals Ådal, der krones af Læsten Bakker. Udover at området er billedskønt, rummer de statsejede arealer store muligheder for en målrettet og ambitiøs naturindsats på naturens præmisser.

Bakkerne bliver i dag græsset af kvæg for bl.a. at hindre for megen tilgroning med bævreasp og bevare de åbne kuperede vidder. Langs skovbryn omkring Fussing Sø er der blevet tyndet ud i bøgetræerne for at åbne op for lyset og forbedre forholdene for flere af skovbundens planter, hvilket dermed også gavner insektlivet og anden fauna.

Fussing Sø er en næringsrig sø, hvis væsentligste clame to fame er kortskaftet skeblad (der ifølge Naturstyrelsen alene findes på denne lokalitet i Danmark), og damflagermus, en af Europas sjældne flagermus, der med held kan observeres ved søen. Også de sjældne mosser blank seglmos er fundet i dette område.

Grævling lever i en meget stor bestand i skovene ved Fussingø, og der er ræv og odder i området, som dermed huser tre af Danmarks fire største rovdyr – det fjerde og største, ulven, er tilsyneladende også observeret i omegnen.

Bakkegøgelilje (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Den sjældne orkidé bakke-gøgelilje fandtes engang i Læsten Bakker, men er i dag tilsyneladende væk (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Skoven består af blandet løv- og nåleskov, men domineres af løvskov, primært bøg, hvoraf de ældste træer er op til 250 år gamle og bl.a. findes i Troldeskoven (den nordlige del af Snedkerskov), som er udlagt til urørt skov og dermed fritaget fra skovdrift. Fussingø Skovene huser i øvrigt både sortspætte, grønspætte, stor flagspætte, huldue og natugle foruden ynglende duehøg og spurvehøg. 

Jørgen Jensen fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles afdeling for Systematisk Botanik besigtigede området syd og vest for Læsten Bakker i 1966 og konsulterede desuden en floraliste fra 1965 af Eiler Woersøe, hvorfor vi i dag kan læse om noget af det botaniske guld, der desværre er mistet. Tidligere voksede her f.eks. orkideer som sump-hullæbe og kødfarvet gøgeurt foruden sjældenheder som baltisk ensian, gul stenbræk, leverurt og almindelig piberensermos (jf. Overfredningsrådets fredningsafgørelse vedr. Læsten Bakker, 1969). 

Tyndakset gøgeurt fotograferet i Almindingen, juni (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Orkideen tyndakset gøgeurt findes stadig i en lille bestand i Læsten Bakker (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Men ifølge artslisterne på Fugleognatur.dk er ingen af disse planter observeret i de årtier, hvor der er indrapporteret arter online, og muligvis – hvis ikke sandsynligvis – er de helt forsvundet. I Læsten Bakker har orkideen bakke-gøgelilje også haft en bestand, men heller ikke den er observeret i de seneste årtier.

Engblomme hænger i med neglene og er måske på nippet til at forsvinde ved Mosebro, lidt vest for den afgrænsning, der er foreslået her (hvor der også stadig findes orkideer som maj-gøgeurt og plettet gøgeurt).

Blot nogle indikatorer på det generelle artstab, som finder sted mange steder i Danmark, og altså også her, hvorfor der er behov for at tænke mere på naturens præmisser, hvis biodiversiteten skal bevares. Også derfor er området med i nærværende sammenhæng i form af et forslag til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker.

Mølledam, Fussingø (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Mølledam, Fussingø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Fra produktionsskove med naturprioriterede frimærker til én stor vildskov 

De skraverede naturområder er statsejet og omfatter langt det meste af arealet – Læsten Bakker og området nordøst for Fussing Sø er privateejede (og udgør knap 10 procent af den samlede udpegning)
De skraverede naturområder er statsejet og omfatter langt det meste af arealet – Læsten Bakker og området nordøst for Fussing Sø er privateejede (og udgør knap 10 procent af det samlede forslag)

Som det fremgår af kortet til højre, er meget store dele af den foreslåede afgrænsning i forvejen ejet af staten, og de privatejede arealer (ca. 10 procent) kan udelades, hvis det skulle vise sig umuligt at opkøbe dem eller indgå permanent bindende aftaler om at prioritere naturen på naturens præmisser.

Men det ville være en gevinst at få Læsten Bakker med i den større sammenhæng, fordi de rummer nogle af områdets vigtige naturværdier og i øvrigt er med til at variere paletten af naturtyper i et sammenhængende og billedskønt naturreservat – og hvorved man kunne komme af med mange af de talrige mindre hegn, der i dag fragmenterer dele af området på kryds og tværs.

En større bid af det statslige areal mellem Hesselbjerg Skov og Fussing Sø dyrkes økologisk som andre af Naturstyrelsens marker. Men da landbrug ikke er foreneligt med vildere natur, hvor biodiversitet er omdrejningspunktet, bør opdyrkningen ophøre, hvis området skal forvaltes som samlet naturreservat.

Alternativt må Hesselbjerg Mark udelades (eventuelt på linje med Fussingø Slot og de tilstødende bygninger, som ganske vist er statsejede og ikke hæmmer naturpotentialet, men dog heller ikke er nødvendige at inkludere). Forskellen kan ses på sammenstillingen herunder:

Til venstre den foreslåede afgrænsning, til højre et alternativ, hvor Fusingø Slot og markerne nord for slottet er fravalgt – i tilfælde af, at man skulle mene, at de ikke hører med
Til venstre den foreslåede afgrænsning, til højre et alternativ, hvor Fussingø Slot og de dyrkede marker nord for slottet (Hesselbjerg Mark) er fravalgt
Den foreslåede afgrænsning omfatter dele af Natura 2000-område nr. 30, som strækker sig over Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale, samt Skravad Bæk
Den foreslåede afgrænsning omfatter dele af Natura 2000-område nr. 30, som strækker sig over Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale, samt Skravad Bæk

De nordlige dele af arealet (bl.a. Læsten Bakker) indgår i Natura 2000-område nr. 30, der strækker sig meget vidt over dele af Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale og Skravad Bæk. Her er Danmark i forvejen forpligtet over for EU til at sikre udpegede arters og naturtypers gunstige bevaringsstatus, hvorfor (forpligtelsen til) en vis statslig naturindsats ‘automatisk’ vil følge med, også hvis den foreslåede afgrænsning skulle blive realiseret som ét stort naturreservat.

Den mest omfangsrige del består af Fussingø Skovene, som primært er statslig produktionsskov. Men heller ikke skovbrug hører hjemme i et naturreservat, hvor fokus bør være vildere natur med naturlige processer. Skovnaturen skal således være skovens formål, ikke tømmerproduktion, der omvendt bidrager til at forarme naturen.

På kortet nedenfor kan man se, hvor lidt urørt skov og græsningsskov, der i dag er udlagt i Fussingø Skovene – en større bid er udlagt til den forholdsvis skånsomme driftsform plukhugst, men plukhugst er fortsat produktionsskov frem for skovnatur. Og i betragtning af, at kun ca. 1 procent af de danske skove er overladt til naturen i form af urørt skov (og at denne andel ikke øges til meget mere end ca. 3 procent med det, der er planlagt over en tiårig periode af regeringen i 2016), er det ikke et stort ‘offer’, hvis også Fussingø Skovene får lov til at være natur frem for træmarker.

Oversigt over urørt skov, græsningsskov og skov med plukhugst i de statsejede skove i dag inden for den foreslåede afgrænsning til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker – og plukhugst er stadig tømmerproduktion, så det er indtil videre meget lidt skov, der er reserveret naturen ...
Oversigt over urørt skov, græsningsskov og skov med plukhugst i de statsejede skove i dag inden for den foreslåede afgrænsning til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker
Biodiversitetskortet viser, at det ikke mindst er i de privatejede Læsten Bakker, at de største naturværdier findes – hvorfor de bør inkluderes i et naturreservat på naturens præmisser, hvis det er muligt
Biodiversitetskortet viser, at det ikke mindst er i de privatejede Læsten Bakker, at de største naturværdier findes – hvorfor de bør inkluderes i et naturreservat på naturens præmisser, hvis det er muligt
Læsten Bakker (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Læsten Bakker (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Sletter og skove indbyder til flere vilde planteædere

Forskellige planteædere har forskellig indvirkning på vegetationen og skaber stor variation (illustration © Karsten Thomsen)
Forskellige planteædere har forskellig indvirkning på vegetationen og skaber stor variation (illustration © Karsten Thomsen)

Der er en spændende landskabelig variation med forskellige naturtyper fra Læsten Bakker, Kærene og den nedbrudte højmose Tuemose over den store eng nord for skovene – eller rettere de tre sammenhængende enge: Skovridereng, Skovfogedeng og Møllereng (der måske kunne trænge til et lidt mere inspirerende og appellerende naturnavn?). Alle har været omlagt og desværre tilsået med kulturgræsser, men blev dog fritaget for gødskning i 1991, og naturværdierne kan øges med tiden.

Det er oplagte landskaber til større planteædere, ikke blot vildkvæg (og med vildkvæg mener jeg kvæg, der går i naturen hele året som en integreret del af naturen, ikke blot den eksisterende naturpleje, hvor kvæg sommergræsser), men også vildheste – og måske bisoner og/eller elge.

Samgræsning af flere forskellige planteædere er en ekstra fordel for naturen, idet utallige arter jo er tilpasset mange større planteædere gennem titusinder og hundredtusinder af år. Der er således bred konsensus om nødvendigheden af mere græsning i dansk natur – forskerne Carsten Rahbek, Peder Agger, Hans Henrik Bruun, Rasmus Ejrnæs, Kaj Sand-Jensen, Niels Strange og Jens-Christian Svenning konstaterer her i en fælles konklusion, at græsning er en afgørende del af ligningen for at standse tabet af biologisk mangfoldighed: 

»Nøglen er atter at få græssende dyr (vilde eller tamme) i den danske natur. Mange danske naturtyper opretholdes via græsning. Den manglende græsning gør, at den biologiske mangfoldighed falder. Dette forhold gælder både for åbne naturtyper og for skovene. (…). Et flersidigt sæt af vilde dyr vil være mest effektivt ift. at generere naturlig dynamik og variation i græsningen.« (Rahbek m.fl. 2012: 108).

Selv om nærværende område er af en pæn størrelse efter danske forhold, er 1.200 hektar eller 12 kvadratkilometer ikke nok til at have selvsupplerende bestande af f.eks. bison og elg – men det er på den anden side heller ikke noget stort ‘indgreb’, hvis man med mange års mellemrum må tilføre ekstra dyr udefra for at variere genpuljen. 

Randers Regnskov, der ikke blot er en spændende regional zoo, men også udøver en aktiv naturindsats, har siden 2010 haft en flok bisoner gående ved Vorup Enge, syd for Gudenåen, men i et naturreservat à la forslaget til Naturnationalpark Fussinøg Skov & Læsten Bakker ville de ikke alene få betydeligt mere plads, men også bedre naturforhold.

Elge (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Elge kunne være en mulighed i området (foto © Rune Engelbreth Larsen)

I sidste ende er og bliver enhver udsættelse naturligvis kun forsvarlig, hvis det sker efter de faglige retningslinjer, der allerede eksisterer, og på baggrund af nøje analyser og specifikke planer, der er udarbejdet af biodiversitetsforskere ud fra de helt konkrete naturforhold. Det vigtigste er, at det bliver naturens gavn, der er udslagsgivende for, hvilke og hvor mange forskellige af de større planteædere der eventuelt måtte komme i spil.

Bævere kan i princippet være på vej af sig selv, for de har allerede bredt sig nord- og sydpå i Jylland, efter at de blev udsat i Klosterheden i 1999 (hidtil er bævere dog ikke observeret i nærheden af Fussingø og Læsten Bakker).

Og vildsvin har (trods påbuddet om at bortskyde dem) også så småt etableret sig pletvist i den jyske natur og vil formentlig brede sig de kommende år til gavn for naturen – så de arter kan vi henad vejen få ‘foræret’ fra naturens hånd, hvis vi er heldige.

Skoven er næppe det foretrukne levested for europæisk bison – men snarere et eksil fra menneskelig tilstedeværelse. Derfor kommer de normalt kun ud af skoven omkring solopgang og -nedgang (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Skoven er næppe det foretrukne levested for europæisk bison – men snarere et eksil fra menneskelig tilstedeværelse. Ved Fussingø er der store engarealer og kuperet græsland, men også skov, hvor dyrene kan trække sig tilbage (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Men større planteædere, der skal gavne naturen i Fussingø og Læsten Bakker, kræver naturligvis hegn, så de gavner naturen dér, hvor det er hensigten. Og skal hegnet også holde dyr af elg- og bisonstørrelse inde, er det ikke nok med et almindeligt el-trådhegn – der skal en lidt højere og kraftigere version til. Til gengæld kan det let designes med en lang række faunapassager i form af små tunneller, der fortsat tillader mindre dyr at passere uhindret ind og ud af området under hegnet (f.eks. rådyr, ræv, bæver, odder, vildsvin og grævling).

Nedenfor er et skitse-forslag til, hvordan en hegnslinje kunne tænkes, hvis Læsten Bakker er med i den store sammenhæng (Fussing Sø, der er med i forslaget, er det ikke nødvendigt at hegne, hvis man gør det på den foreslåede måde). I dette forslag har hegnet en samlet længde på ca. 26 km, men kan måske med fordel kan opdeles i to faser, hvor man begynder med at hegne den nordlige del og sætte dyr ud dér, før de sydlige arealer kobles på:

Forslag til hegnslinje omkring hovedparten af Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker – det kunne f.eks. gøres i to faser, begyndende med den nordlige del. Hvis Læsten Bakker og de privatejede kær ikke kan blive en del af det samlede naturreservat pga. eventuel modvilje fra lodsejere, ville hegnslinjen blive rykket sydligere og samlet blive ca. 1,5 km kortere
Forslag til hegnslinje omkring hovedparten af Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker – det kunne f.eks. gøres i to faser, begyndende med den nordlige del. Hvis Læsten Bakker og de privatejede kær ikke kan blive en del af det samlede naturreservat pga. eventuel modvilje fra lodsejere, ville den nordlige hegnslinje blive rykket sydligere og samlet blive ca. 1,5 km kortere
Etablering af en færist ved Lille Vildmose, som de større planteædere ikke kan passere, men tillader, at bilerne kan køre uhindret over vejen
Etablering af en færist ved Lille Vildmose, som de større planteædere ikke kan passere, men som tillader, at bilerne kan køre uhindret over vejen (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvad koster det? Hegnslinjen i fase 1 er 14 kilometer lang, hvilket koster ca. 2,2 mio. kr., hvis det skal være robust nok til f.eks. at hegne elg og bison. Endvidere krydser hegnslinjen tre offentlige veje, hvor der vil være brug for færiste, som de store planteædere ikke kan krydse, men som trafikken passerer uhindret (om end man lige må sætte farten lidt ned) – de koster ca. 250.000 kr. stykket. Samlet set er der altså hegnsudgifter på omtrent 3 mio. kr. Dertil kommer udgifter til at hyre biodiversitetsforskere, udsætte dyr og genetablering af naturlig vandbalance, hvor der er drænet, og hvor det ikke får negative konsekvenser for private lodsejere uden for det afgrænsede naturreservat.

Selv om det naturligvis kræver en minutiøs beregning, er det næppe helt ved siden af at anslå, at det hele (fase 1) kan klares for under 10 mio. kr.

Når hegnslinjen udvides med den sydlige del (Brunskov, Vesterskov og Nørreskov) forøges den med 12 kilometer, hvilket er en udgift på ca. 1,9 mio. kr., og som kræver etableringen af yderligere fem færiste, hvor offentlige trafikveje ’skæres over’ – altså en merudgift på godt 3 mio. kr. Alt i alt er det dog temmelig beskedent for et meget ambitiøst naturreservat.

Man kan også vælge at udelade Læsten Bakker, hvis de ikke kan opkøbes, eller hvis lodsejerne ikke vil indgå i en helhedsforvaltningsplan om vildere natur på naturens præmisser bag ét fælles, ydre hegn – se kortet herunder.

Hvis Læsten Bakker ikke kan blive en integreret del af en helhedsforvaltning på naturligere præmisser bag ét fælles ydre hegn, kan der stadig etableres et meget spændende naturreservat: Naturnationalpark Fussingø Skov & Sø
Hvis Læsten Bakker ikke kan blive en integreret del af en helhedsforvaltning på naturligere præmisser bag ét fælles ydre hegn, kan der stadig etableres et meget spændende naturreservat: Naturnationalpark Fussingø Skov & Sø
Urørt skov ved Mølledam, Fussingø (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Urørt skov ved Mølledam, Fussingø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere følgende skridt:

1) Begræns projektområdet primært til de statsejede arealer omkring Fussing Sø og Fussingø Skovene og undersøg mulighederne for opkøb (eller permanent bindende aftaler med de private ejere) af Læsten Bakker, så området kan fungere som en helhed uden de mange fragmenterende småhegn og folde.

2) Ansæt biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur på naturligere præmisser; b) præcis hvilke og hvor mange større planteædere området kan understøtte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og bør hegnes, f.eks. som i ovenstående forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, så området får en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort eller lille areal i de eksisterende plantager, der skal ryddes og udtyndes før en omlægning til urørt skov med et totalophør af al tømmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemfører et stop for – eller en begrænsning af – de former for privat udnyttelse, der øger risikoen for at fortrænge truede arter, f.eks. udsætning af bistader og mos-indsamling.

3) Finansiér udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune – eller (mere realistisk) ansøg Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række naturprojekter landet over).

Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker kunne blive et oplevelsesrigt naturrige af stor variation og bemærkelsesværdig landskabelig skønhed.

Man behøver blot forestille sig udsigten fra højdedragene mod nord ud over engene og kærene med skovene som baggrundstapet – og f.eks. se vildheste og græssende bisoner, som kommer ud af skovbrynet og distribuerer sig i det åbne land.

Tænk at vandre ad stier gennem vildskoven, der emmer af liv og variation iblandet naturens egne kreative træskulpturer af forvredne, forrådnede og forløsende smukke veterantræer og træruiner i et spændende og afvekslende skovlandskab med moser og blomsterrige lysninger.

Naturromantik? Det er, som man ser det – men det er sådan set en tiltrængt naturrealisme, for det er sådan, naturen kunne fremstå, hvis vi blev bedre til at genetablere udgangsbetingelserne for vildere natur på naturligere præmisser. Fussingø og Læsten Bakker har potentialet.

Men det gør vel ikke noget, hvis der også er en lidt romantisk eller poetisk tiltrækning at hente, når tanken falder naturens vilde oplevelsespotentiale? Et potentiale, der måske kan minde om brudstykker af digte med et fælles øje for en tiltrækningskraft, der forener fantasi og oplevelse, når naturens bånd løsnes.

Jeg ved et sted under høje træer,
hvor solen aldrig når ned,
hvor løvets dirrende skyggehænder
åbner og lukker for himlens lys.
Og træerne hvisker om fuglereder
og brækkede grene og fodspor i græsset,
og stemmer trænger ud fra det dybe,
hvor drengene sidder i sorte huler
og ryger og taler om bjørn og ulv.

Erik Knudsen: »Skjult i skoven« (1945)

Rune Engelbreth Larsen, oktober 2016
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

APROPOS

> Kronik: Idé til ambitiøst naturreservat i Randers Kommune
> Fotoserie: Fussingø og Læsten Bakker
> Introduktion: Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur
> Status: 1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur – status

Share