Af Rune Engelbreth Larsen
På den centrale del af den sydfynske halvø Helnæs finder vi det 280 hektar store naturområde Helnæs Made med græsland, strandenge, moser og kær på en tidligere inddæmmet havbugt. Afvanding og opdyrkning reducerede artsrigdommen mærkbart i 1950’erne, men et naturgenopretningsprojekt har vendt udviklingen …
Det gamle marine forland, hvor der gennem århundreder er blevet græsset og slået hø, er i og for sig ‘sat tilbage’ på et spor til en tidligere naturtilstand, før opdyrkning og næringsstofbelastning tog fart. Det tager tid for naturen at ‘finde sig selv’ igen, men hvis græsningen fortsætter, vil en mangfoldig flora og fauna brede sig yderligere ud over strandenge, græsland og rigkær. (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)
Det lave, men ujævne, kurvede og hullede landskab ned mod havet i den sydvestlige del af området kan godt give en idé om en tidligere havbund med masser af afvekslende kanter, fordybninger og sprækker.
Har man næsen lidt for højt i sky, er der en pæn chance for at ende med samme legemsdel solidt plantet i jorden – især falder man let over en af de talrige spredte knolde, der hæver sig 30-40 centimeter over terrænnet. Det er ikke muldvarpeskud, men små tuer med græsdække eller blomster, og hver kuppel gemmer på en verden af forbløffende social kompleksitet.
Gul engmyre hedder den myreart, der lever i de underjordiske kolonier med op til 20.000 individer, hvilket svarer til en middelstor dansk provinsby. Arbejdermyrerne passer og plejer koloniens bladlus, som de flytter rundt på, så de kan suge saft af planterødderne og siden malkes. I det mindste er det sådan, vi gerne beskriver det i analogi til landmandens malkekøer. Men selv om der rigtig nok er tale om en form for organiseret husdyrhold, er det dog en lille tilsnigelse, for det sukkerstads, bladlusene malkes for, er egentlig deres ekskrementer. Tilsyneladende mindst lige så appetitligt for myrer som mælk for os.
Myrerne er afhængige af et vist antal store græssere, der holder vegetationen nede, så den ikke skygger for meget og sænker temperaturen i tuerne – men heller ikke så mange større dyr, at de tramper for meget rundt og risikerer at ødelægge hele bygningsværket. Sådan hænger dele af naturens mangfoldighed gerne sammen i komplekse og indbyrdes afhængige netværk på kryds og tværs. Myrerne er afhængige af græsædere, og tuernes vegetation er afhængig af myrerne, der bygger tuerne. Utallige bladlus og rodlus bliver afhængige af myrerne, der passer på dem og plejer dem, og myrerne er afhængige af de produkter, de får fra deres ‘husdyr … (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)
Saltet havduft fylder næseborene, vuggende bølgebrus ørerne, og skønne blomster fanger øjnene, når man bevæger sig ud i landskabet – skabt af gletchere for titusind år siden, frarøvet havet de seneste århundreder og styrket naturmæssigt det seneste årti … (Rune Engelbreth Larsen: Den danske naturs genkomst)
PÅ OPDAGELSE ELLER GENOPDAGELSE VED HELNÆS MADE
I bogen Den danske naturs genkomst fortæller Rune Engelbreth Larsen i ord og billeder om Helnæs Made og en række andre danske naturområder, der er blevet helt eller delvist genskabt de senere år. For den, der vil fordybe sig yderligere på egen hånd, følger her en række online-ressourcer til inspiration og information …
Kort og turforslag
> Naturstyrelsens kort og folder: Helnæs
Kjeld Hansen skriver om inddæmning af området
> Det tabte land: Storkøbmand Ryberg lod Helnæs Made inddæmme
Dansk Ornitologisk Forening
> Artsliste: Fuglearter
Danmarks Fugle og Natur
> Artsliste: Dyr, planter og svampe
DOWNLOAD OG UDPRINT
> Kort over Helnæs Made (pdf-format)
