Opfordring til folkeafstemning: Bevar kysterne og de åbne naturlandskaber

Af Rune Engelbreth Larsen, 30. januar 2016

29 afsendere bag fælles appel: Vores frie kyster og fælles åbne landskab tilhører fremtiden

Fyns Hoved (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Fyns Hoved med fjorden Lillestrand i baggrunden, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

På initiativ af billedkunstner Bjørn Nørgaard er jeg én af 29 medunderskrivere på denne appel til vore folketingspolitikere om at udnytte muligheden for at kræve en folkeafstemning om de påtænkte indgreb i kysterne og de åbne naturlandskaber. Min motivation for at skrive under er ikke mindst, at regeringen vil åbne en glidebane, som kan tilsidesætte unikke naturværdier og fragmentere landskabet yderligere i en tid, hvor naturen i forvejen er trængt og har behov for plads og prioritering. Rune Engelbreth Larsen.

Den smalle V-regerings forslag til at afløse nuværende planlove med vilkårlig liberalisering, betyder udsalg af vores smukkeste naturskatte! De frie kyster og åbne landskab skal sættes til salg til højstbydende!

Ja, vi skal have liv og udvikling overalt i Danmark, men med demokratiske spilleregler. 

Bliver Venstres udspil til lov (se Venstres valgoplæg og vækstplan), udhules Vores lovbeskyttelse af kyst og landskab som herefter prisgives kortsigtede interesser; og en arv fra tidligere generationer er tabt for de kommende.

Det som forsvinder med regeringens planer, er dén lovgivning som er bygget op i næsten 100 år, især efter jordlovenes fald.

I den situation er vores sidste mulighed at få lovændringerne sendt til folkeafstemning som beskrevet i Grundlovens § 42. En sådan folkeafstemning har ikke været afholdt siden jordlovene blev forkastet i 1963. Det forudsætter en underskrift fra 60 medlemmer af Folketinget senest 3 søgnedage efter lovens vedtagelse.

Vi appellerer til, at regeringen og vores folketingsmedlemmer forstår, at beskyttelsen af de fri kysterne og det åbne landskab er en folkesag.

Anne Regitze Wivel, filminstruktør
Bjørn Nørgaard, Billedhugger, professor
Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk forening
Ella Marie Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening
Else Marie Bukdahl, dr.phil tidl. rektor for Kunstakademiet
Erik A Nielsen, professor dr.phil
Hanne Mailand, billedkunstner
Hans Edvard Nørregård Nielsen, tidl. formand for Ny Carlsbergfondet.
Hans Gammeltoft-Hansen, professor tidl. Folketingets Ombudsmand
Hein Heinsen, billedhugger, professor
Henning Mortensen, forfatter
Inge Lise Westman, billedkunstner
Ingemann Andersen, billedkunstner
Jens Smærup Sørensen, forfatter
Karsten Orht, formand for Ny Carlsbergfondet
Kjeld Hansen, forfatter, journalist
Klaus Thommesen, billedkunstner
Knud Sørensen, forfatter
Lene Tranberg, arkitekt, adj. professor
Martin E Andersen, billedhugger, professor
Mogens Bengtsson, formand for beboerforening Møn
Niels I Meyer, professor emeritus
Ole Christiansen, tidl. dir. Miljøstyrelsen
Ole Jensen, professor emeritus, dr. theol og forfatter.
Per Øhrgaard, professor dr.phil.
Rune Engelbreth Larsen, forfatter, idéhistoriker
Suzanne Brøgger, forfatter
Troels Andersen, kunsthistoriker, tidl. leder af Silkeborg Kunstmuseum
Verner W Hansen, Formand for Danmarks Sportsfiskerforbund

Bevar hegnet om Fælleden på Amager – for naturens og naturgæsternes skyld

Debatindlæg af Rune Engelbreth Larsen: »Bevar hegnet om Fælleden« (Nordjyske, 22.1.2016)Af Rune Engelbreth Larsen, 22. januar 2016

Selv om jeg i dag bor i Aarhus og derfor ikke kan kalde mig københavner eller amagerkaner, følger jeg på afstand med i, hvad der sker lokalt i hovedstadsområdet. Jeg boede mine fem første år på Nørrebro og har også siden boet i korte perioder på Østerbro, Vesterbro og Amager, men jeg er først i de seneste ti år blevet en begejstret naturgæst over det meste af landet – så begejstret, at jeg nu arbejder på min tredje naturbog, der bla. også kommer til at handle om Naturstyrelsens skønne vidder på Kalvebod Fælled.

Derfor drister jeg mig til at komme med nogle udefrakommende bemærkninger til det store natur- og oplevelsespotentiale på Vestamager, der diskuteres i denne tid.

Disse pragtfulde naturarealer kunne nemlig let danne udgangspunkt for et nationalt og internationalt trækplaster for grønne turister, der ikke alene kunne gavne Tårnby såvel som landets hovedstad, men måske også fremtidssikre et i forvejen artsrigt naturområde. Det kræver blot, at man tænker i lidt mere natur-ambitiøse baner end i dag og opgraderer Naturpark Amager til en lidt ‘vildere’ og mere oplevelsesrig natur.

I forvejen har Naturstyrelsen gjort et fornemt arbejde i området, og beslutningen om at nedbringe bestanden af dådyr til en ‘bæredygtig’ bestand, der ikke længere behøver at blive fodret, kunne måske blive et første skridt i retning af et område, der er mere på naturens præmisser og endnu mere fascinerende at opleve end i dag. Hvis og såfremt indskrænkningen af dådyrbestanden til gengæld også betyder, at der bliver udsat andre fritgående dyr, som helst også skal klare sig uden at blive fodret. F.eks. vildheste – og måske endog elge.

Forslag til rammerne for Naturnationalpark Amager. En opgradering af naturprioriteringen i den eksisterende Naturpark Amager
Forslag til rammerne for Naturnationalpark Amager. En opgradering af naturprioriteringen i den eksisterende Naturpark Amager (dette og sidens øvrige kort indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste)

For lokale ville det være en attraktion uden lige, men tænk også på, at tilrejsende ville kunne tage en bus eller et tog fra Lufthavnen eller Hovedbanegården og mindre end en halv time senere stå i et spektakulært og vidtstrakt naturområde med dådyr, vildheste og elge?! Det ville vække genlyd i medier ude og hjemme og gavne både natur og oplevelsesrigdom, hvilket jeg gerne holder et lokalt oplæg om fra min kommende bog for alle interesserede.

Men hvad enten Naturstyrelsen eller Naturpark Amagers Naturparkråd på et tidspunkt skulle vælge at tænke så ambitiøst på naturens vegne eller ej, er det værd at huske på, at det er det ydre hegn, der muliggør dét. Takket være hegnet – og med det i forvejen fantastiske Naturcenter – er Vestamager skræddersyet til at blive et område med ekstraordinære naturoplevelser i international klasse, og derfor er det ærgerligt, at nogen gerne vil have det reduceret eller helt væk.

Tænk på, hvilken landsdækkende nyhed, det var i efteråret, at der skal udsættes elge i Lille Vildmose i Nordjylland. At vildhestene, der blev udsat på Sydlangeland i 2006, tiltrækker 50.000 årlige besøgende. At bisonerne, der blev udsat i Almindingen på Bornholm i 2012 alene på én sommer i 2014 tiltrak 80.000 besøgende. At genetableringen af den vestjyske kæmpesø Filsø i 2012 tiltrækker 100.000 besøgende om året og allerede i 2014 toppede listen over samtlige attraktioner ved Henne Strand.

Ambitiøse naturtiltag som disse er spændende, publikumsvenlige og lærerige for interesserede fra nær og fjern, men de kan også fortælle hovedstadsregionens skolebørn en del om naturlige processer i en natur, der er lidt vildere end muhkøer og tamheste. Og takket være det ydre hegn og Naturcenteret kunne man endog udsætte f.eks. vildheste såre billigt.

Jeg håber, at borgere såvel som myndigheder vil tænke på, at oplevelsesrigdommen på Vestamager i endnu højere grad kan gå hånd i hånd med artsrigdom, og at en bevarelse af det ydre hegn er en stor gevinst, der ikke lukker, men holder mange naturmuligheder åbne.

Og spektakulær natur, der både kan sikre naturværdierne for naturens skyld og oplevelsesværdien for vores egen skyld, ville være særlig fantastisk i en tid, hvor naturen desværre nedprioriteres landspolitisk.

Rune Engelbreth Larsen (Ørestad Avis, den 22. januar 2016)
Apropos: Naturnationalpark Amager – en opgraderet naturpark med vildere natur

Danmarks største naturreservat ved Jammerbugten?

Af Rune Engelbreth Larsen, 13. januar 2016

Naturnationalpark Han Herred, ca. 250 kvadratkilometer, stort set bestående af statsarealer og Aage V. Jensen Naturfonds arealer
Store vidder, store muligheder syd for Jammerbugten: Naturnationalpark Han Herred, stort set bestående af statsarealer og Aage V. Jensen Naturfonds arealer

Hvis man som jeg er begejstret for naturens små vidundere såvel som dens vidtstrakte vidder, kan man blive lidt misundelig på de heldige, der har deres bopæl syd for Jammerbugten, hvor Hjardemål, Bulbjerg, Troldsting, Grønnestrand, Svinkløv, Tranum og flere andre storslåede naturområder føjer sig til hinanden i et vældigt grønt bælte fra Hanstholm til Blokhus.

Her er 250 kvadratkilometer vidder i Thisted og Jammerbugt Kommuner, der for den altovervejende hovedparts vedkommende er offentligt ejet natur, og hvor man derfor kunne skabe udgangsbetingelserne for Danmarks største sammenhængende naturareal i samarbejde med Aage V. Jensens Naturfond, der ejer Vejlerne.

Klim Plantage rummer ‘the missing link’ i forhold til en ubrudt kæde af offentlig natur, men hvis Jammerbugt Kommunes forbilledlige bestræbelser på at komme med i Realdanias jordfordelingsprojekt lykkes her, kan man virkelig få puslespillet til at gå op i en højere enhed. De sammenhængende naturområder kunne tænkes ind i en helhedsforvaltning som et lidt vildere og endnu mere oplevelsesrigt naturreservat. [Rettelse: Jordfordelingsprojektet hører under organisationen Collective Impact, men er finansieret af Realdania. REL]

Bævere har krydset Limfjorden, og følger flere efter, kan de få stor gavn for naturen. Men man kunne også udsætte flokke af vildheste og måske sågar bison sine steder? Tænk at stå på en bakketop og se vildheste galoppere ud over de bjergtagende nordjyske vidder forbi en flok bisoner? En heldig ansøgning om nogle få millioner fra Den Danske Naturfond, og det ville slet ikke være uladsiggørligt.

Det lyder måske ‘eksotisk’, men det ville faktisk gøre naturen lidt mere naturlig på de samme præmisser, som var helt almindelige i Danmark for få årtusinder siden, hvor her jo bl.a. har levet vildheste, urokser, bisoner, bævere og elge. Faktisk er naturen tilpasset mange flere forskellige vilde planteædere, end vi har i dag, og én af grundene til, at den ofte gror til i monoton ensformighed, er, at vi mangler dem.

Vildheste og bisoner gavner naturen, men er også perler for øjet og forøger naturoplevelsen i det, der kunne blive landets største grønne turistattraktion med tusindvis af tilrejsende fra ind- og udland. Et ambitiøst supplement til Thy Nationalpark.

Det er begyndt at gå op for flere, at natur er en attraktion, f.eks. på Fanø: »Alle ved, at sælerne sælger billetter,« fastslår Marco Brodde, naturvejleder på øen. »Vi startede med sælture for turister i naturvejlederregi, og ret hurtigt så andre, at det godt kunne give en skilling. Nu har hele Vadehavet et miks af private naturudbydere og offentligt ansatte naturvejledere. Engang var natur-ture noget enormt nørdet, nu er det allemandseje.« (Information, 9.1.2016).

Tænk på den enorme medieopmærksomhed, da elgene kom til Lille Vildmose. Tænk på, at vildhestene, der er udsat på et frimærkeareal på Sydlangeland, tiltrækker 50.000 årlige besøgende. At bisonerne, der er udsat i et lille hjørne af Almindingen på Bornholm, kan tiltrække 80.000 besøgende på én sommer. At genetableringen af den vestjyske kæmpesø Filsø i 2012 siden har tiltrukket 100.000 besøgende årligt og allerede i 2014 toppede listen over populære turistmål ved Henne Strand.

I den sammenhæng er det jo interessant, at Jammerbugt Kommunes eget potentielle ‘Filsø-projekt’ ligger lige til højrebenet: Udvid forundersøgelsen af Helledi Sø og genopret Helledi Sø og Lundergård Mose som ét stort naturområde med moser og enge på 700-800 hektar.

Hvis nu man kunne overtale ejeren af Lundergård Mose, kunne den skønne kæde af naturområder således krones af en kæmpesø. Kaas Briketfabrik kunne blive et smukt vartegn for området – og mon ikke fonde ville se velvilligt på at finansiere en restaurering, hvis den lå ved et kolossalt søområde, f.eks. som naturcenter med restaurant? Herfra kunne man spejde ud over vidderne – og måske endda være heldig at opleve den majestætiske kongeørn.

Mulighederne er mange, når man medtænker naturen. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, når man som jeg sidder i Aarhus og skriver herom til en kommende naturbog. Men måske var det et forsøg værd at realisere Danmarks største og vildeste naturreservat med fuld publikumsadgang? Og måske adskille det fra vore nationalparker og understrege ambitionen ved at kalde det en naturnationalpark.

Rune Engelbreth Larsen (Debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende, den 13. januar 2016)
Apropos: Naturnationalpark Han Herred – forslag til vildere natur

Debatindlæg af Rune Engelbreth Larsen: »Danmarks største naturreservat?« (Nordjyske, 13.1.2016)