Naturnationalpark Amager – en opgraderet naturpark med vildere natur

Af Rune Engelbreth Larsen

Naturpark Amager er planlagt for 2015-2020 – forslag til en Naturnationalpark fra 2021
Dansk natur er trængt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Her følger et forslag til, hvordan planerne for Naturpark Amager opgraderes i næste fase fra 2021 og bliver til Naturnationalpark Amager, der både vil skabe unikke rammer for naturkvalitet og vække stor international opmærksomhed klods op og ned ad Danmarks hovedstad …
Søen ved Enghøj. Amager, juni (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Søen ved Enghøj. Amager, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvis vi bestræbte os på en ambitiøs naturindsats ved at udsætte flere større planteædere og tillod naturens frie processer i en række store naturområder, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vild(ere), mere artsrig og selvforvaltende natur på over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.

Spørgsmålet er, hvor det er mest oplagt, hvis vi både skal gavne biodiversiteten og så vidt muligt undgå konflikter med private lodsejere?

I denne og en række øvrige artikler er det bl.a. hensigten at se nærmere på Det Grønne Danmarkskort, Biodiversitetskortet og ejerforholdene for at konkretisere, hvilke områder der kunne forene disse forudsætninger og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.

Det handler kort fortalt om større naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan vi f.eks. får 24 kvadratkilometer vildere natur klods op og ned ad hovedstaden: Naturnationalpark Amager …

Baggrund: En måde at begrænse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur på sammenhængende naturområder, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og udsættelse af større planteædere, b) er kendetegnet ved en høj artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt grænser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at få disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturområder – ikke m.h.p. detaljeret planlægning af flyvefærdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i områder, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. Nærværende er et udkast til én af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og præciseret løbende. Læs mere her om tankerne bag:
> Vildere vidder i dansk natur

Naturnationalpark som betegnelse adskiller nærværende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstrækkelig grad. En naturnationalpark kan både placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenstående kriterier.

Forslag til rammerne for Naturnationalpark Amager. En opgradering af naturprioriteringen i den eksisterende Naturpark Amager
Forslag til rammerne for Naturnationalpark Amager. En opgradering af naturprioriteringen i den eksisterende Naturpark Amager (dette og sidens øvrige kort indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste)

Opgradér hovedparten af Naturpark Amager til Naturnationalpark Amager

Amager før og efter inddæmningen, der i 1943 gav 20 kvadratkilometer ekstra land, som siden er blevet til spændende natur (Naturstyrelsen)
Amager før og efter inddæmningen, der i 1943 gav 20 kvadratkilometer ekstra land, som siden er blevet til spændende natur (Naturstyrelsen)

Over 20 kvadratkilometer af det nuværende Vestamager var indtil Anden Verdenskrig et lavvandet havareal, der blev tørlagt i et stort beskæftigelsesprojekt i 1939-1943. Området fungerede i årtier som militært øvelsesterræn, og otte kunstige høje blev anlagt af hensyn til udsigten, når kanonerne skulle brage granater ud over strandengene.

De sidste skydninger foregik i slutningen af 1960’erne, og al militæranvendelse blev indstillet i 1984. Området blev fredet i 1990, og ammunitionsrester fjernet, så hele arealet kunne frigives til almindelig færdsel i oktober 2010. En række vandhuller og småsøer vidner dog stadig om granatnedslagene, men gør nu gavn som levesteder for padder. I 1986 blev der udsat dådyr for at holde tilgroningen nede, suppleret af kreaturgræsning fra 1991 og får fra 2007.

Området er spektakulært ved sin størrelse og beliggenhed kun 20 minutters rejsetid fra Københavns Hovedbanegård, og her er rige muligheder for vildere vidder med bedre rammer for natur og biodiversitet. I dag arbejdes med planer for Naturpark Amager, der imidlertid stort set nøjes med at fastholde de eksisterende naturtiltag og medtænker arealerne nord for Koklapperne, hvorved naturparken bliver gennemskåret af motorvejen og inkluderer en golfbane og Sjællands største skydebane.

Ganske vist er der meget friluftsliv og grøn turisme, som helt uproblematisk går hånd i hånd med naturarealer, men hvis naturbegrebet skal fastholdes som dækkende naturarealer, bidrager golfbaner, motorveje og skydebaner mestendels til at devaluere forståelsen af naturen i almindelighed og prioriteringen af natur på naturens præmisser i særdeleshed. Ikke mindst når de kan undgås så let, som tilfældet er her.

Naturpark Amager udgøres af de delområder, der ses på kortet, hvor en mere ambitiøs indsats foreslås iværksat som naturnationalpark i en lidt mindre del af arealet, der udgøres af områderne Fasanskoven, Svenskeholmen, Kalvebod Fælled, Tjørnesletten, Fuglereservatet, PinseskovenHestefælleden, Kongelunden, Aflandshage og Kofoeds Enge (Naturpark Amager – muligheder og indsatser, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning)
Naturpark Amager udgøres af de delområder, der ses på kortet. I nærværende artikel foreslås en mere ambitiøs naturindsats iværksat som naturnationalpark i en lidt mindre del af arealet, der udgøres af områderne Fasanskoven, Svenskeholmen, Kalvebod Fælled, Tjørnesletten, Fuglereservatet, PinseskovenHestefælleden, Kongelunden, Aflandshage og Kofoeds Enge. Klik på kortet for at se det i større version (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning)

De fremlagte planer for Naturpark Amager i 2015-2020 står imidlertid ikke i vejen for at arbejde for et mere ambitiøst løft af naturen på et (lidt) mindre areal i en naturnationalpark fra og med 2021. Og i modsætning til intentionerne med både naturpark- og nationalparkkonceptet, hvis politiske rammer slet ikke har tilstrækkeligt fokus på en mærkbar opprioritering af natur og biodiversitet, er ideen bag en naturnationalpark at stile aktivt og omkostningseffektivt efter vildere natur.

Dermed menes et område, der generelt rummer samme gode adgangsforhold for naturgæster, men dels er frit for golfbaner, skydebaner og motorveje såvel som landbrug og skovbrug, der ikke fremmer natur eller naturforståelse, og dels er langt mindre afhængigt af traditionel og til tider omkostningstung naturpleje, fordi naturen i videre udstrækning vil kunne klare sig selv.

Den foreslåede naturnationalpark overlapper størstedelen af den nye naturparks areal – primært de ca. 2.500 hektar, der er statsligt ejede (Kalvebod Fælled til og med Nordre Klapper syd for motorvejen samt Kongelunden og sydvestlige kystarealer). En ‘opgradering’ af naturparkens naturkvalitet forhindrer selvfølgelig ikke bevarelse af motorvejen, skydebanen og golfbanen mod nord, men adskiller dem tydeligt fra det, vi forstår som naturareal, og som kunne navngives naturnationalpark fra og med 2021.

Natura 2000-areal, hvor Danmark er forpligtet til en særlig naturindsats
Natura 2000-areal, hvor Danmark er forpligtet til en særlig naturindsats

Som nævnt indledningsvis er ideen om naturnationalparker karakteriseret ved god plads til dynamiske naturprocesser på naturens præmisser, mulighed for udsættelse af større og fritgående planteædere, høj artsscore for truede arter og et altovervejende offentligt ejerskab for at undgå konflikter med private lodsejere. Alle disse forudsætninger tilgodeses i afgrænsningen ovenfor.

I det følgende skal vi således se nærmere på, hvorfor dette areal er velegnet som Naturnationalpark Amager, hvordan naturen kan optimeres her (samtidig med at vi forener en vildere natur med samme rammer for publikumsadgang som i dag) – og hvorledes disse tiltag tilmed kan skabe større international opmærksomhed og mere grøn turisme end den mindre ambitiøse (men dyrere) naturpark, der er på tegnebrættet i dag.

NOTE: Den afgrænsning af Naturnationalpark Amager, der er foreslået ovenfor, dækker de fleste af de landarealer, vi i forvejen er forpligtet til at beskytte i henhold til EU-aftaler, eftersom der er tale om dele af af et såkaldt Natura 2000-område, hvilket vi vender tilbage til. Det er dog muligt at udvide naturnationalparken til at dække hele Natura 2000-udpegningen, ikke blot havområderne, men også strandengene ved Dragør, om end de af hensyn til sammenhængen i området såvel som hovedprioriteringen af de statsejede arealer ikke er medtænkt i det følgende.

Hejresøen, Amager (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Et hjørne af Hejresøen i den sydligste ende af Amager, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Vestamagers velvalgte vidder

Naturnationalpark Amager
Naturnationalpark Amager – et naturhjerte omgivet af storby og trafikknudepunkter

Afgrænsningen af det område, som kunne tænkes at udgøre Naturnationalpark Amager, er et vidstrakt område med strandenge, lagunesøer, vandhuller, græsland og skove (Kongelunden, Fasanskoven og Pinseskoven). Skovene består primært af ung birkeskov, der har sået sig selv på den tørlagte havbund, men i 1960 er der plantet lidt nåletræer i Fasanskoven, og i 1980’erne blev krat i Pinseskoven delvist ryddet, mens andre løvtræer blev plantet. En fjerdedel af Pinseskoven er udlagt som urørt skov i 1994, hvilket betyder at skoven får lov til at udvikle sig som vildskov uden skovdriftens motorsave, en anden del er græsningsskov og i den øvrige del af skoven foretages såkaldt plukhugst.

I modsætning til vore nationalparker, der langtfra lever op til naturstandarderne i IUCN’s internationale nationalparkdefinition, skulle Naturnationalpark Amager være et naturreservat helt uden by, produktion, hovedveje, landbrug og skovbrug. Hvis områdets naturindhold skal tilgodeses optimalt, skal også al skovdrift indstilles, så skovene får lov til at være skove på egne præmisser frem for at blive reduceret til naturforarmende ressource.

Statsejede arealer på Vestamager (Naturstyrelsen)
Statsejede arealer på Vestamager (Naturstyrelsen)

At potentialet for et betydningsfuldt naturområde er til stede under disse præmisser er ubestrideligt. Området er i forvejen fremhævet på Det Grønne Danmarkskort, der samler oplysninger om kommuneplanerne, naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser. Det er offentligt ejet og således frit for traditionelle konflikter mod private jordejere, og det rummer store dele af det internationalt beskyttede Natura 2000-areal nr. 143: Vestamager og havet syd for (mere teknisk er der tale om EF-habitat område H127 og fuglebeskyttelsesområde F111). Her er Danmark allerede forpligtet til en beskyttende naturindsats pga. særligt truede, sårbare eller sjældne arter og naturtyper.

Blandt de naturtyper, der har betinget udpegningen, er bl.a. strandengsarealet på ca. 1.400 hektar, og blandt de arter, der udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, er lille skallesluger, stor skallesluger, klyde, plettet rørvagtel, rørhøg, almindelig ryle, havterne, dværgterne og mosehornugle. 

Naturnationalpark Amager rummer væsentlige dele af Natura 2000-areal 143
Naturnationalpark Amager rummer væsentlige dele af Natura 2000-areal 143

I den sydlige ende af fuglereservatet finder vi den del, der er helt lukket for offentligt adgang (nr. 11 på kortet over Naturpark Amager i artiklens forrige afsnit), fordi det både er en særlig vigtig rasteplads for rovfugle og Danmarks vigtigste lokalitet for overvintrende lille skallesluger.

Selv om der selvfølgelig er arter, der har stor gavn af de eksisterende tiltag, har det også været velkendt gennem mange år, at de generelle indsatser i Natura 2000-områderne »langtfra er effektive i forhold til at dække truede arter i Danmark«, som det f.eks. udtrykkes af specialkonsulent Anders Højgård Petersen og andre forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) i Naturværdier i Danske Nationalparker (2005).

I sig selv gør udpegningen til naturpark heller ikke nogen mærkbar forskel til det bedre for naturen på Vestamager, og de isolerede naturløft, der er planlagt, ville kunne gennemføres uafhængigt heraf – f.eks. etablering af en sprænggrotte til flagermus og den planagte genudsættelse af strandtudse på Nordre Klapper og Koklapperne i tilknytning til LIFE-projektet Semiaquatic. Sådanne projekter er naturligvis vigtige at fastholde, især hvis ambitionen efter 2021 bliver en naturnationalpark, der optimerer naturens vilkår ved generelt at tilstræbe vildere natur i hele området til gavn for både artsrigdom og oplevelsesrigdom. 

At Københavns kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen har besluttet at placere fodboldbaner på Kalvebod Fælled i et fredet Natura 2000-område er til gengæld absurd, og en sag, som de grønne organisationer må protestere imod.

Klyde (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Klyde er en dansk ansvarsart, hvilket vil sige, at Danmark på et tidspunkt i artens livscyklus huser mindst en femtedel af Jordens totale bestand, og at vi derfor er særligt forpligtede til at beskytte den. Endvidere på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet i Vestamagers Natura 2000-areal (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Vildere og billigere vidder i Naturnationalpark Amager frem for dyr naturpleje

Rødlistede arter i pixelstørrelse på 9,6 x 9,6 m (Biodiversitetskortets artsscore)
Rødlistede arter i pixelstørrelse på 9,6 x 9,6 m (Biodiversitetskortets artsscore)

Det område, der her foreslås som Naturnationalpark Amager med vildere natur, er velvalgt og vigtigt i forhold til at beskytte den natur, der i forvejen rummer en høj biodiversitet, sådan som det fremgår af koncentrationen af truede arter på Biodiversitetskortet til højre. 

Vi har allerede nævnt fuglene, men skulle man fremhæve flere af de forholdsvis sjældne eller meget sjældne arter, er her f.eks. tre forskellige orkideer udover den almindelige maj-gøgeurt (priklæbet gøgeurt, purpur-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt) og en vifte af andre sjældne blomster, bl.a. blå iris, eng-ensian, blød kvast-høgeurt, smalbladet hareøre, kost-nellike, strand-nellike, slangetunge, soløje-alant, læge-alant, pile-alant og brændeskærm. Sommerfuglen ilia har sin eneste danske bestand i Pinseskoven, der er ganske rig på sommerfuglearter i øvrigt, men området byder desuden på grønbroget tudse, brud, vortebider, gedeskæggalhveps, brakvandsrygsvømmer, tigerskyggebille, sort blomsterbuk, fireplettet mariehøne og harlekinmariehøne.

Frimærkeserie om »truet flora«, her med afbildning af brændeskærm, der i dag kun findes på Amager
Frimærkeserie om »truet flora«, her med afbildning af brændeskærm (1977), der kun findes på Amager – en opdateret frimærkeserie med samme tema kunne nok også være tiltrængt i dag …

Brændeskærm er måske ikke så smuk som orkideerne eller blå iris, men dens absolut eneste levesteder i Danmark er syv små lokaliteter på Amager, bl.a. inden for den foreslåede afgrænsning af naturnationalparken, hvor den antageligt er indvandret fra andre amagerkanske lokaliteter i løbet af 1960’erne (tidligere kunne man også finde den på Sydfyn og Bornholm). Den er for såvidt en ‘dilemma-art’, fordi vi risikerer at miste den både med og uden græsning.

Biologerne Niels Faurholdt, Hans Hinke og Poul Evald Hansen har i Dansk Botanisk Forenings medlemsblad URT påpeget, at de blomstrende planter desværre ædes i ret stor stil, formentlig af dådyr, hvorfor Naturstyrelsen har måttet indhegne nogle af lokaliteterne, så bestandene kan klare sig. Men bliver brændeskærm beskyttet mod dådyr bag hegn, bliver den til gengæld sårbar over for tilgroning, hvorfor et mindre græsningstryk med heste måske er at foretrække? 

Uanset om et område forvaltes med traditionel naturpleje, eller om der tilstræbes vildere natur, vil der være enkelte arter, der i lighed med brændeskærm er så sjældne og sårbare, at ekstraordinære initiativer er nødvendige, hvis vi vil bevare dem – i det mindste indtil de ikke længere er sjældne og sårbare.

I visionen for Naturpark Amager er det traditionel naturpleje, der forbliver kernen i indsatsen, hvorfor der ikke er så megen nytænkning at hente i forhold til naturens opprioritering: »Naturen skal styrkes med yderligere mangfoldighed i plante- og dyrelivet, samtidig med at levevilkårene for de sjældne og beskyttede arter fastholdes og forbedres. Dette sikres blandt andet gennem benyttelse af de mest optimale plejemetoder i den daglige drift.«

Brændeskærm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Den meget sjældne brændeskærm, september. Findes i Danmark kun på Amager og er rødlistet som ‘moderat truet’, men burde nok være registreret som ‘kritisk truet’ (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Men hvad er de »mest optimale plejemetoder«? Naturplejen består i dag af ca. 50 moderfår (plus afkom), der græsser mindre områder året rundt i tilknytning til naturcenteret, og en bestand af fritgående dådyr. Dertil kommer 1.100 kreaturer, hvoraf 60-80 er heste og resten kvæg, der i sommerhalvåret græsser på 1.100 hektar i forskellige indhegnede folde.

At skaffe de mange græssere, der for nogles vedkommende skal transporteres tværs over landet til og fra Amager for at græsse, koster en formue i betaling til dem, der ejer kreaturerne, oplyser skovrider Hans Henrik Christensen: »Det er en kamp at skaffe dyr nok til naturpleje på Sjælland. Vi betaler mange penge for at få køer til at græsse her. Halvdelen kommer helt fra Rømø, den anden halvdel fra en landmand på Vestsjælland.« (Weekendavisen, 5.9.2014).

Heste græsser på Kalvebod Fælled (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Hundreder af heste græsser på Kalvebod Fælled i forskellige indhegnede folde om sommeren. Det er ekstremt dyrt – hvorfor ikke sætte vildheste ud én gang og lade dem gå året rundt? Billigere – og meget bedre for naturen (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Vildheste – exmoor ponyer – ved Skjern Å (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Vildheste – f.eks. exmoor ponyer – kunne gøre gavn som fritgående græssere året rundt på Kalvebod Fælled (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Helt konkret koster græsningen mellem 1,6 og 2 mio. kr. årligt, hvortil kommer udgifter til reparation og vedligehold af hegn og eventuel timeløn for afvanding af kreaturerne, der sammenlagt kan beløbe sig til ca. 300.000 kr. årligt. 

En del af millionudgifterne kunne spares eller anvendes anderledes, hvis græsningen i stedet blev varetaget året rundt af fritgående kvæg (f.eks. heckkvæg eller tauruskvæg) og ‘vildheste’ (f.eks.przewalski-heste, islandske heste, konik-heste eller exmoor-ponyer). Forudsat at der blev givet dispensation for nogle af de rigide husdyr-regler om tilsyn og øremærkning m.m., ville heste og kvæg blive en naturlig del af naturen i lighed med dådyrene frem for den omstændelige og bekostelige transport af 1.100 kreaturer ind og ud af området hele vejen fra Rømø og Vestsjælland hvert forår og efterår.

Vildsvin (Foto: Rune Engelbreth Larsen)
Vildsvin – en stor mangelvare i dansk natur – ville utvivlsomt trives i Pinseskoven og Fasanskoven (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Naturstyrelsen har i 2015 besluttet at nedbringe bestanden af dådyr til en ‘bæredygtig’ bestand, der ikke længere behøver at blive fodret – i stedet for at dette betyder en reduktion af områdets ‘vilde’ islæt, kunne det blive første skridt i retning af et område, der i højere grad er tænkt på naturens præmisser. Dog kun under forudsætning af, at indskrænkningen af dådyrbestanden til gengæld også betyder, at der bliver udsat andre fritgående dyr, som helst også skal klare sig uden at blive fodret.

Omkostningerne ved udsættelse af ‘vildheste’ og ‘vildkvæg’ ville f.eks. primært bestå i engangsudgiften til at anskaffe dyrene, men til gengæld ville udgifterne til den eksisterende – og årligt tilbagevendende – transport og ‘leje’ af kreaturer muligvis forsvinde allerede år 1, eller i det mindste kunne udfases i takt med, at de vilde planteædere opnår et tilstrækkeligt antal.

‘Vildheste’ kan alt efter race købes for under 10.000 kr. pr. hest, og galloway-kvæg koster ca. 4.000 kr. pr. kreatur, hvorfor man for under 1 mio. kr. kunne muligvis anskaffe rigeligt med heste og kvæg til at erstatte sommergræsningen, eftersom der er brug for betydeligt færre dyr end i dag, idet de vilde dyre græsser hele året rundt.

Langt de fleste af foldene kunne dermed fjernes, så de mange små hegn ikke længere parcellerer det store område, om end der af hensyn til særlig målrettet græsning – eller ophør heraf – stadig kunne være brug for midlertidige hegn (f.eks. omkring brændeskærm).

For lignende projekter ville et beskosteligt hegn omkring naturnationalparken være vanskeligt at undgå, men hele det område, der her foreslås, er indhegnet, hvorfor de fysiske rammer for større fritgående planteædere af gavn for naturens variation og den biologiske mangfoldighed er til stede fra første dag.

Krondyr, Danmarks største hjorteart, indtil elgen vender tilbage (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Krondyr, Danmarks største hjorteart – også en mulighed på Amager (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Det er heller ikke mere kontroversielt, end at der ikke alene er udsat ‘vildheste’ flere andre steder i Danmark (bl.a. på Sydlangeland, i Lille Vildmose og ved Skjern Å), men f.eks. også europæisk bison (på Vorup Enge ved Randers og i Almindingen på Bornholm) og vildsvin (bl.a. i Tofte Skov og Høstemark Skov, og der er givet tilladelse til udsættelse i Klelund Plantage). Hvorfor ikke også tænke lidt vildere på Amager? Om vinteren er der nok for vådt for bisoner, men udover fritgående kvæg og heste ville det i det mindste være en overvejelse værd også at udsætte vildsvin og kronhjort.

Krondyr og vildsvin kunne bidrage til at holde tilgroningen nede, rode op i jorden, skabe naturgavnlige forstyrrelser og sprede frø, også på de våde strandenge. Faktisk er det vel relevant også at overveje andre store planteædere, f.eks. elge?

Med en højde på over to meter over skuldrene, en længde på over tre meter og en kropsvægt på op til 500-750 kg ville elge selvsagt skabe stor opmærksomhed – men vigtigere: bidrage til en vildere og rigere natur på Vestamager. I modsætning til de udsatte dådyr klarer elge sig f.eks. glimrende på våd bund, og strandengene kan blive meget våde om vinteren.

Mindst halvdelen af elgens fødegrundlag består af løvtræer, og blandt de foretrukne er birk og pil, der spreder sig på Vestamager, hvorved den effektivt kunne skabe variation i vegetationen og holde birketilvæksten og de spredte pilekrat i skak. Og skæver vi igen til de ca. 2 mio. kr., der bruges på naturpleje hvert år og betænker, hvor mange kreaturer og vildheste, vi kunne købe ind for f.eks. 1 mio. kr. – halvdelen af ét års plejebudget – ville det langtfra være nogen uoverkommelig økomisk udfordring f.eks. også at købe elge for den anden halvdel. 

I Sverige koster en elg ca. 30.000-40.000 SEK, hvorfor man kunne begynde med en bestand på f.eks. 20 og stadig have rigeligt råd til transporten (jf. prisoverslag i Buttenschøn, R.M.: Anbefalinger vedrørende naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose, 2013: s, 54).

Med andre ord: For ét års naturpleje-budget kan man komme langt og behøver ikke leje kreaturer for 2 mio kr. de følgende år efter år.

Elge (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Elge – en naturgavnlig attraktion på Vestamager? Det ville utvivlsomt være glimrende som opmærksomhedsskabende art med store formidlingsperspektiver, men området er for småt til en levedygtig bestand, medmindre man accepterer udveksling af individer med få års mellemrum (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Problemet med udsætning af elg er imidlertid områdets størrelse og det begrænsede skovareal. En elgbestand kræver områder af en vis størrelse, minimum 20 kvadratkilometer, hvilket det påtænkte areal på Amager kan honorere, men en isoleret bestand, der skal klare sig, kræver minimum ca. 75 dyr ifølge Peter Sundes og Carsten Riis Olesens rapport fra DMU, Elg i Danmark? (2007). På lang sigt ville dette antal også være i underkanten og sårbart i forhold til indavl, for der er som bekendt ingen udsigt til udveksling af individer med naboområder, eftersom en eventuel elgbestand på Vestamager ville være bag hegn og omgivet af hav og by til alle sider. 

Men vægter man naturgavnen højest og accepterer en jævnlig udveksling af individer med andre bestande, kunne man klare sig med en ret lille bestand. Spørgsmålet er, hvor mange individer netop dette areal kan dække fødegrundlaget for? Til sammenligning vurderede Carsten Riis Olesen i Analyse af nuværende og potentielle store planteædere i Lille Vildmose (2004), at et areal i Lille Vildmose på 6.206 hektar kunne rumme en elgbestand på 55 dyr foruden 180 rådyr, 300 vildsvin, 350 krondyr, 125 bisoner, 250 heck-kvæg, 275 konik-heste og 70 bævere.

Selv om tallene ingenlunde bare kan nedskrives forholdsmæssigt til 2.500 hektar på Vestamager, hvor naturtyperne ikke er de samme, giver det måske et forsigtigt, men inspirerende fingerpeg om at være åben over for flere muligheder og turde tænke i vildere baner andre steder end i Lille Vildmose. 

Det korte af det lange er, at en mindre bestand af elge i kombination med f.eks. ‘vildheste’ og ‘vildkvæg’ måske burde overvejes af hensyn til den gavn, de kan gøre for Vestamagers natur, om end der i givet fald ikke ville være tale om en bestand af elge, som kunne klare sig uden en løbende udveksling af individer med fjerntliggende områder. Men en reel plan for flere større fritgående planteædere i en naturnationalpark på Vestamager ville naturligvis kræve en lige så grundig og specifik ekspertanalyse for dette område, som Carsten Riis Olesens analyse af potentialet i Lille Vildmose.

Flere forskellige større planteædere er i alle tilfælde at foretrække året rundt frem for få, hvis en mere naturlig dynamik skal tilstræbes af hensyn til natur og biodiversitet. At det også giver mere at kigge på og glæde sig over, kan vi så værdsætte som bonus til naturgæsterne.

Forskellige planteædere har forskellig indvirkning på vegetationen og skaber stor variation (illustration © Karsten Thomsen)
Forskellige planteædere har forskellig indvirkning på vegetationen og skaber stor variation (illustration © Karsten Thomsen)

Hvis man med andre ord tænkte nyt og vi(l)dere end Naturpark Amager som i Naturnationalpark Amager, kunne København få et stort areal med vildere natur, der på én og samme tid kunne gavne naturen og blive et mere spektakulært trækplaster for hovedstaden end en såkaldt naturpark. Man slipper selvfølgelig ikke for etableringsomkostninger, men det skal ses i lyset af de 75 mio. kr., man anslår for at etablere den mindre natur-ambitiøse naturpark.

Afslutningsvis er det ligeledes væsentligt at gentage, at hegnet omkring området er der i forvejen, at det eksisterende naturcenter i forvejen rummer alle ønskelige faciliteter i tilknytning til en ambitiøs naturnationalpark, og at de 2 mio. kr., man i forvejen bruger om året på græsning, kunne nedbringes markant, når fritlevende bestande af en vifte af græssere var etableret.

For en gangs skyld er det faktisk forholdsvis ‘let’ at få vildere natur på et større område i Danmark – uden private lodsejere, der står i vejen – hvorfor det også giver god mening at præsentere alternativer til den eksisterende brug af midlerne. Og på lidt længere sigt (hvis ikke allerede på kortere sigt) er det sandsynligvis billigere end de udgifter, som naturparkplanerne opererer med.

Derfor Naturnationalpark Amager – bedre, vildere og billigere bynær natur. Stor artsrigdom og stor oplevelsesrigdom.

Rune Engelbreth Larsen, oktober 2015

APROPOS

> Fotoserie fra Kalvebod Fælled og Pinseskoven

Sørgekåbe (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sørgekåbe. Pinseskoven, august (foto © Rune Engelbreth Larsen)
soløje-alant (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Den relativt sjældne soløje-alant, september (foto © Rune Engelbreth Larsen)