Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Af Rune Engelbreth Larsen

Et skridt på vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark
Dansk natur er trængt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet Vildere vidder i dansk natur fokuseres her på ét af flere områder, der samlet set kunne give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur …
Område med knap 200-årige ege nær Dronningens Bøge, hvor der formodentlig skal udsættes eghjort (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Smukt område med knap 200-årige ege nær Dronningens Bøge, hvor der formodentlig skal udsættes eghjort (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvis vi bestræbte os på en ambitiøs naturindsats ved at udsætte flere større planteædere og tillod naturens frie processer i en række store naturområder, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vild(ere), mere artsrig og selvforvaltende natur på over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.

Hvis vi både skal gavne biodiversiteten og så vidt muligt undgå konflikter med private lodsejere, er det mest oplagte at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.

I denne og en række øvrige artikler er det bl.a. hensigten at se nærmere på Biodiversitetskortet, Natura 2000-udpegning og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse forudsætninger kan forenes – og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.

Det handler kort fortalt om større naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan vi f.eks. får 79 kvadratkilometer sammenhængende og vildere natur, bl.a. i Nordsjællands største skovområde: Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø …

Baggrund: En måde at begrænse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur på sammenhængende naturområder, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og udsættelse af større planteædere, b) er kendetegnet ved en høj artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt grænser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at få disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturområder – ikke m.h.p. detaljeret planlægning af flyvefærdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i områder, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. Nærværende er et udkast til én af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og præciseret løbende. Læs mere her om tankerne bag:
> Vildere vidder i dansk natur

Naturnationalpark som betegnelse adskiller nærværende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstrækkelig grad. En naturnationalpark kan både placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenstående kriterier.

Forslag til rammerne for Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø – 80 kvadratkilometer, der inkluderer en af Danmarks mest artsrige skove (dette og sidens øvrige kort indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste)
Forslag til rammerne for Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø – 79 kvadratkilometer, der inkluderer en af Danmarks mest artsrige skove (dette og sidens øvrige kort indeholder data fra OpenStreetMap)
Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Bevar, beskyt og forvild Nordsjællands største skovnatur som en helhed

Det gamle træ, o, lad det stå:
Det gamle træ, o, lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.


H. C. Andersen: »Peters Vise« (Hyldemor, 1851)

Biodiversiteten er i alarmerende tilbagegang, og forskerne er enige om, at naturen forarmes over en bred kam. Ikke mindst skovene og de arter, der knytter sig til dem, er trængte. De danske skove rummer således over 60% af samtlige truede arter i Danmark, og over 40% af alle landets truede arter findes kun i skovene. Vil vi bevare artsrigdommen i dansk natur, er skov altså af særlig vigtighed.

En af de væsentligste trusler mod skovarterne er tømmerproduktionen. Skoven får ikke lov til at udvikle sig på naturens præmisser, når løvtræerne fældes i ung og halvgammel alder i stedet for at blive gamle, dø, falde og rådne op i en naturlig cyklus, som alt liv er afhængig af. Samtidig er en stor del af skovenes mange søer og moser gennem tiden blevet afvandet for at lette fældningen og øge de tilplantede plantagearealer, hvilket har bidraget yderligere til skovnaturens forarmelse.

Dér, hvor naturen skal i højsædet, skal skovdriften indstilles 100 procent – det kalder man urørt skov, selv om man naturligvis både må røre skoven, færdes i den og iværksætte tiltag, der kan fremme skovens artsrigdom. Ifølge en opgørelse fra 2012 er der siden 1992 kun udpeget 2.742 hektar urørt løvskov og 1.787 hektar urørt nåleskov (Johannsen 2012), og arealerne er mestendels spredt i mange små parceller, som sjældent tager hensyn til artsfordelingen, hvorfor det er alt for lidt, og for spredt og tilfældigt udpeget

Forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet har beregnet, at minimum 75.000 hektar privatejet og statslig skov skal være såkaldt urørt skov, hvis vi skal bevare Danmarks mange truede skovarter. Men det kan ikke være vilkårlige 75.000 hektar – dette kort viser, i hvilke områder danske skove skal slippe for motorsavene, hvis dette minimumsmål skal holde (Petersen, A.H. m.fl.: 'Bevarelsen af biodiversiteten i de danske skove)
Forskere fra Københavns Universitet har beregnet, at minimum 75.000 hektar privatejet og statslig skov skal være såkaldt urørt skov, hvis vi skal bevare Danmarks mange truede skovarter. Men det kan ikke være vilkårlige 75.000 hektar – kortet viser, i hvilke områder skovene skal slippe for motorsavene, hvis minimumsmålet skal holde (Petersen, A.H. m.fl.: ‘Bevarelsen af biodiversiteten i de danske skove)

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet har udarbejdet rapporten Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove, der påpeger, at minimum 75.000 hektar af det danske skovareal skal fritages for tømmerproduktion, hvis skovens trængte arter skal bevares (fordelt mellem 53.000 hektar privatejet skov og 22.000 hektar statsskov) – det svarer til ca. 13 procent af Danmarks samlede skovareal (Petersen m.fl. 2016).

Dette minimumsmål afhænger dog af, at de pågældende skovarealer udpeges efter en meget nøje plan over, hvordan arterne fordeler sig, hvorfor rapporten fremlægger et præcist netværk af skovområder, der kan opfylde minimumsudpegningen. Netværket er afbildet til højre som en række 10 x 10 kilometers-kvadrater, inden for hvilke mindst 80 procent af skovene skal fritages for tømmerproduktion og dermed udlægges til såkaldt urørt skov.

Det nytter altså ikke at udvælge tilfældige skov-frimærker hist og pist, om så de samlet set dækker 75.000 hektar eller mere. Der er med andre ord udpeget under en tiendedel af det nødvendige areal urørt skov i Danmark fra 1992 og indtil 2016, hvor regeringens Naturpakke lover 13.000 hektar urørt løv- og nåleskov over ti år. Et vigtigt skridt i den rigtige retning, om end langtfra tilstrækkeligt.

Zoomer vi ind på Nordsjælland kan man se, at to af de udpegede kvadrater overlapper Gribskov – det er altså én af de vigtige skove at udpege meget urørt skov, hvis biodiversitetstabet skal standses i skovene
Zoomer vi ind på Nordsjælland kan man se, at et af de udpegede kvadrater overlapper dele af Gribskov – det er altså ét af de vigtige området at få udpeget urørt skov, hvis biodiversitetstabet skal standses i skovene

Blandt de mest artsrige skovområder, som burde fritages fra skovdrift og få lov til at være urørt skov ifølge forskernes anbefalinger, er store dele af Gribskov.

Døde og døende træer kunne her udlægges til urørt skov og forblive en del af skovens cyklus, hvilket dog ikke betyder, at enhver form for yderligere indgriben dermed er udelukket. Løvskoven bliver først for alvor levested for masser af organismer, når der er mange løvtræer over 150-200 år, men eftersom de almindeligvis fældes før, vil der i generationer fremover stadig være en udtalt mangel på naturlige mængder af døde træer og døende træer, som er afgørende for mange truede arter.

Forskere eksperimenterer med at ‘hjælpe’ levesteder frem i fem små forsøgsområder i Gribskov, hvor 100-årige bøge udsættes for hårdhændede, men målrettede indgreb for ‘kunstigt’ at fremskynde (effekterne af) træernes aldringsproces. Indgrebene består i at forcere det naturgavnlige forfald, som den intensive tømmerproduktion har forhindret i århundreder, ved hjælp af en slags gennemtænkt ‘vandalisme’. Nogle træer ringbarkes, andre udsættes for ild, og atter bliver gennemboret for at efterligne de biodiversitetsgavnlige skavanker, som især gamle træer får (når de får lov) – og som talrige truede arter er tilpasset. 

Pointen er som tidligere antydet, at man udmærket kan gennemføre naturgenoprettende tiltag og forsøg i skov, vi kalder ‘urørt’, så længe det har til hensigt at gavne biodiversiteten. Urørt betyder alene nul tømmerproduktion. Og så længe naturen er kæntret på grund af vore naturforarmende indgreb gennem årtier og århundreder, kan det være nødvendigt at foretage visse naturbevarende indgreb, der ‘retter lidt op’ på regnskabet igen – men målet er, at skovnaturen i videst muligt omfang bliver selvforvaltende.

I den tidligere nævnte rapport præciseres denne pointe:

Omlægning af urørt skov skal grundlæggende betragtes som naturgenopretning til gavn for biodiversiteten. Derfor udelukkes ifølge vores definition heller ikke overgangstiltag, der kan gavne biodiversiteten f.eks. ved at fremskynde en gunstig udvikling i naturlig retning. Det kan eksempelvis være genopretning af naturlig hydrologi ved tilkastning af drængrøfter, skabelse af lysninger for at fremskynde en differentieret skovstruktur, udtynding af yngre bevoksninger med henblik på at skabe plads til større træer eller fældning af træer for at skabe dødt ved. Sådanne tiltag kan sandsynligvis være hensigtsmæssige i mange tilfælde. Tilsvarende udelukkes ikke fremtidige tiltag som f.eks. genopretning af naturligt græsningstryk med helårsgræsning, høslet på udvalgte skovenge eller endog selektiv hugst, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til bevarelsen af biodiversitet. Udgangspunktet er dog, at skovnaturen i videst mulige omfang skal være selvforvaltende.

 

Petersen, A.H., T.H. Lundhede, H.H. Bruun, J. Heilmann-Clausen, B.J. Thorsen, N. Strange & C. Rahbek (2016): Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. (Center for Makroøkologi, Københavns Universitet)

I Gribskov er Naturstyrelsen ikke blot gået i gang med at forske i, hvordan udvalgte bevoksningers ældning fremskyndes, men har også på en række delområder iværksat en række naturgavnlige tiltag af mere traditionel karakter. Det skal vi vende tilbage til, når vi føst har set lidt nærmere på, hvorfor Gribskov er en velvalgt skov, når det handler om at genetablere udgangsbetingelserne for vildere (skov)natur på naturligere præmisser: Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø.

Lille Fønstrup Dam i Gribskov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Lille Fønstrup Dam i Gribskov, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvorfor vildskov lige dér?

Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø overlapper næsten 100 procent statsejede arealer. Medtaget er nogle privatejede artsrige områder øst for Strødam Engsø (men de kan udelades, hvis ikke et opkøb er muligt) og Naturreservat Strødam, som ejes af Københavns Universitet (vist på kortet med blå afgrænsning)
Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø overlapper næsten 100 procent statsejede arealer. Medtaget er nogle privatejede artsrige områder øst for Strødam Engsø og Naturreservat Strødam, som ejes af Københavns Universitet (vist på kortet med blå afgrænsning)

Gribskov er vigtig på grund af skovens ejerforhold og artsrigdom. Som det fremgår af kortet til højre ejer staten så godt som hele skoven på det afgrænsede areal, hvorfor der (næsten) ikke er private skovejere eller andre private lodsejere at tage hensyn til eller eventuelt købe ud – det er med andre ord alene et politisk spørgsmål, om hele skoven skal være til gavn for naturen på naturligere præmisser. Eller ej.

Stort set. For som det også fremgår af kortet til højre, inkluderes også de artsrige arealer Rankeskov og Strødam Plantage, der udgør Strødam Naturreservat øst for Strødam Engsø. Reservatet er ejet af Københavns Universitet og lukket for offentligheden, men kunne indgå som vigtig del af sammenhængen med særlig forskningsmæssig interesse på samme præmisser som i dag.

Der er også muligheder for at binde flere statsejede arealer sammen, f.eks. Snævret Skov, der ligger mindre end en kilometer nord for Esrum, Grønholt Vang og Tulstrup Hegn syd for Fredensborg eller Nejede Vesterskov og Alsønderup Engsø vest for Solbjerg Engsø – om end det er knap så enkelt som i tilfældet med Strødam Naturreservat (som i forvejen er en del af det sammenhængende skovområde).

Meget store dele af Natura 2000-område nr. 133 ligger inden for den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
Meget store dele af Natura 2000-område nr. 133 ligger inden for den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Her blot være nævnt for at understrege, at en eventuel detailanalyse selvfølgelig også bør se nærmere på de konkrete ejerforhold vedrørende de arealer, der grænser op til skoven, hvis det skulle komme til en realpolitisk overvejelse.

Byer, landbrug og industri er udelukket i den foreslåede afgrænsning, selv om det umiddelbart kunne se ud til, at den nordlige bid af Nødebo ligger inden for naturnationalparkens foreslåede afgrænsning – men det er såmænd bare Skovskolen. Det ville være en fin lille symbolsk detalje i forhold til nytænkningen af skovnatur på naturens præmisser i en eventuel naturnationalpark af stort format.

Endelig er det oplagt, at Esrum Sø inddrages for at få et større område med sammenhæng og samspil mellem den store artsrige skov og den store artsrige sø, der også er studeret og beskrevet i detalje internationalt. Og tænker vi virkelig på et naturreservat med naturværdier i centrum, burde dette også indebære en mere aktiv indsats for at sikre søen – f.eks. er fosforkoncentrationen øget mærkbart de seneste 30 år, om end søen er næringsbelastet i meget mindre grad end danske søer i almindelighed (Grønning & Lind 2004).

Bioscore viser koncentrationen af truede arter og truede arters potentielle levesteder (jo varmere farver, desto flere)
Bioscore viser koncentrationen af truede arter og truede arters potentielle levesteder (jo varmere farver, desto flere)

Gribskov og Esrum Sø udgør næsten hele Natura 2000-område nr. 133, hvor Danmark i forvejen er forpligtet af EU til en særlig beskyttelsesindsats, der skal sikre gunstig bevaringsstatus for udvalgte naturtyper og arter. 

De arter, der har betinget udpegningen af Natura 2000-området, er skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, stor kærguldsmed, bæklampret, stor vandsalamander og det sjældne mos grøn buxbaumia. Desuden ynglefuglene hvepsevåge, rød glente, fiskeørn, plettet rørvagtel, isfugl, rødtoppet fuglekonge, sortspætte og rødrygget tornskade.

I det næsten 80 kvadratkilometer skov- og søområde er der selvfølgelig observeret mange flere sjældne og spændende arter, bl.a. hvidvinget korsnæb, mosehornugle, korttået træløber og orkideer som kødfarvet gøgeurt, skovgøgelilje, ægbladet fliglæbe og flere andre sjældne planter.

Svampeelskere kan være heldige (eller dygtige) og finde sjældne arter som flammesporesvamp, skinnende laksporesvamp, rosa pastelsporesvamp, grøn farvetunge, pindsvinepigsvamp, tvefarvet muslingesvamp, ildhåret mørkhat, tuesporesvamp, lærke-Mælkehat, rødgrå krystalporesvamp, dråbe kødsporesvamp og børstepigsvamp – navnenes associationsrigdom får de fleste plantenavne til at blegne til sammenligning. I november 2015 fandt forskere desuden den meget sjældne svamp entoloma pluteisimilis i Gribskov (og Suserup Skov) – men den afventer vist stadig at få et lige så fantastisk dansk navn som mange af sine svampefæller?

Skoven er også rig på sjældne mosser, bl.a. stor styltemos, ribbe sortmos, lille sortmos, stilkløs sækkapsel, stjernebladet hedwigia og mørk yngleknop. Her er sjældne laver, bl.a. spredt hulskivelav, grågrøn bægerlav, filtrandet kantskivelav, støv æggeblommelav og almindelig lungelav, hvilken sidste som nævnt også er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

Endvidere er her højmose mosaikguldsmed, grøn mosaikguldsmed og plettet smaragdlibel, et par sjældne dagsommerfugle som spættet bredpande og østlig takvinge og ditto fluer, gulbåndet pragtvåbenflue og bjørnesnylteflue. Her er også fundet en lang række sjældne biller, bl.a. seksbåndet blomsterbuk, gul skovsmælder, guldgrubet pragtbille, sort blomsterbuk, blodrød blomsterbuk og sortbrystet maskebille. 

Gribskov er derudover hjem for alle fire danske hjortearter, krondyr, rådyr, sika og dådyr – faktisk lever her landets største bestand af dådyr på over tusind individer. 

Dåhjort, Jægersborg Dyrehave (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Dåhjort – landets største bestand af dådyr findes i Gribskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Mere græsningsskov, flere vådområder

Afvanding af skovene, fældning af træerne og manglende større planteædere er de tre hovedårsager til det store pres på livets mangfoldighed i danske skove, om end Naturstyrelsen i Nordsjælland også har genoprettet en del naturområder i Gribskov i de senere år.

Ved Store og Lille Hessemose i den nordlige ende af skoven har skovenge og moser fået plads som følge af målrettede rydninger og skovgræsning, der genetablerer nogle af forudsætningerne for et mere åbent skovlandskab på naturligere præmisser i hjørner af den store skov.

Der er og har været græsning flere steder i Gribskov, bl.a. Stenholt Indelukke, Odderdamsengene og på de lysåbne arealer ved Solbjerg Engsø og Strødam Engsø. På Ulvedalssletterne omkring Sandskredssøen er der udsat islandske heste til helårsgræsning på ca. 55 hektar, og efter omfattende rydninger af rødgran fremstår området som en stor og kuperet skovslette.

Rydningen af rødgranen på Ulvedalssletterne har dog fået birkeopvæksten til at eksplodere, indtil man begyndte at fælde i 2015. I 2016 besluttede man at udsætte 15 kreaturer på en 19 hektar stor indhegning i den nordlige del af området for at komme den øvrige birkeopvækst til livs, idet hestene blev fjernet. Da hestene imidlertid har græsset alt ned i løbet af sommeren, er der ikke meget andet end birketræer at leve af for kvæget, som derfor tilskudsfodres med presset hø, hvilket tilfører næringsstoffer, der fremmer tilgroning og desuden skaber en græsningsadfærd, som ikke ligner den naturlige.

Græsning er med andre ord ikke altid lige gennemført, og jo mindre det ligner de naturlige forhold, desto mindre gavner det ofte. Det ville nok gavne mere at udvide græsningsarealet betragteligt og f.eks. lade det græsse af vildheste som en integreret del af skovnaturens arter. 

Et andet sted i skoven skabes lys til skovbunden ved høslæt, idet Strøgårdsvang Høslætlaug to gange årligt slår skovengen Nydam. For århundreder siden var her en ellemose, men den blev afvandet og dækket med mineraljord for at blive til høeng, og som sådan fungerede den i halvandet århundrede frem til 2. Verdenskrig. 

Da den blev opgivet, groede arealet til og dækkedes efterhånden af højt rørgræs og eng-rørhvene, der bortskyggede den rige flora. Siden 1996 har frivillige naturvenner med leer imidlertid eftergjort et særligt målrettet ‘græsningstryk’, der sjældent er ladsiggørligt i vore dages naturområder, og blomsterrigdommen og insektlivet er atter myldret frem – alene antallet af plantearter er tredoblet. Den første orkidé vendte f.eks. tilbage til engen i 2004, og tre år efter var der allerede tre forskellige orkidéarter.

En historisk kulturtradition har på denne måde hjulpet til at vende naturens artstab på et lille område, som efter en årrække nok kan overlades til helårsgræsning. 

Helt utraditionelt gik Naturstyrelsen til værks i 2012-13, hvor man tog dynamit i brug for at forberede et område til udsættelse af kæmpebillen eghjort – altså en betydeligt mere drastisk form for ‘naturpleje’ end i de tildligere nævnte forsøgsområder (hvor effekten af aldringsprocesser fremskyndes ved at ‘hærge’ 100-årige bøge). Pointen med dynamitten er dog i og for sig den samme – at simulere en aldringsproces, der skaber manglende levesteder i form af nedbrudte stammer og dødt ved, i dette tilfælde specifikt for eghjort.

Indtil videre er kæmpebillen dog fortsat kun udsat i Jægersborg Dyrehave i et projekt, hvis naturgavn måske ikke står mål med anstrengelserne: Eghjort udsat i Jægersborg Dyrehave.

Udbredelsen af moser i Gribskov i 1847-1858 (t.v.) og i 1988 er illustrativ for den danske skovudvikling i almindelighed – grøfter og drænrør har afvandet skovene i vid udstrækning og skabt et unaturligt tørt skovmiljø. Gribskovs samlede moseareal er i perioden reduceret med 83 procent (Flemming Rune: Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century, Forskningsserien nr. 21, 1997)
Udbredelsen af moser i Gribskov i 1847-1858 (t.v.) og 1988 er illustrativ for den danske skovudvikling i almindelighed – grøfter og drænrør har afvandet skovene i vid udstrækning og skabt et unaturligt tørt skovmiljø. Gribskovs samlede moseareal er i perioden reduceret med 83 procent (Jf. Flemming Rune: Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century, 1997)

Over en længere årrække har Naturstyrelsen taget hul på at genetablere naturlige vandstandsforhold (såkaldt naturlig hydrologi) i en lang række områder, hvor moser, enge, kær og søer gennem tiden er blevet tørlagt. I 1800-tallet blev Gribskov således gennemskåret af mere end 500 kilometer håndgravede grøfter, der transporterer vandet væk fra skoven. Hensigten har været (og er) at skabe bedre forhold for tømmerproduktionen på bekostning af naturen – det er lettere at komme frem med skovningsmaskinerne på en tør skovbund, og der er plads til flere træer, hvis de lysåbne vådområder fjernes. 

På knap halvandet århundrede fra 1847 til 1988 er Gribskovs moseareal indskrænket med 83 procent – i midten af 1800-tallet udgjorde moserne ca. 21 procent af hele skovarealet, og i 1988 var det reduceret til mindre end 3½ procent. Skoven var altså oprindelig langtfra det plantagetætte mørke, der især kom til at kendetegne mange danske skove i 1800- og 1900-tallet – faktisk bestod over en fjerdedel af Gribskov i begyndelsen af 1800-tallet af lysåbne arealer (moser, enge, søer, damme, sletter og overdrev). 

Fra anden halvdel af 1980’erne begyndte man dog at genoprette vådområder i Gribskov, og siden 1992 har Naturstyrelsen søsat en række projekter med det specifikke formål for øje at genetablere naturlige vandforhold flere steder i skoven. I 1996 blev f.eks. Toggerup Tørvemose ryddet for træer, og i 1996-97 blev graner ryddet på Sandskredsmosen og vandstanden hævet (hvorved mosen blev til skovens tredjestørste sø, Sandskredssøen) – Flemming Runes store tobindsværk Gribskov (2009) er der en oversigt over ca. 70 små og større projekter til genopretning af vådområder alene fra 1985 til 2007.

Men det er især siden begyndelsen af nullerne, at der for alvor er kommet gang i større projekter. F.eks. blev graner ryddet og grøfterne lukket for at hæve vandstanden i Milestedmosen i 2005, og i 2005-2006 fældede Naturstyrelsen granerne ved Røde Dam og lukkede grøfterne, hvorved skovsøen genopstod.

Over tid er det planen at udvide det samlede areal af vådområder fra de ca. 5 procent, de dækkede i 2006, til 15 procent af skovens areal. I 2016 havde man nået 9 procent, og en af naturens egne naturgenoprettere er fremadrettet tiltænkt en nøglerolle i den henseende: bæveren.

Bæver (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bæveren skaber ravage i skoven med sine dæmninger og vådområder, hvilket giver god variation og dynamik (billedet her er fra AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg). I 2009-2011 udsatte Naturstyrelsen 23 tyske bævere fem steder omkring Arresø for at udnytte denne nøglearts betydning som øko-ingeniør, der skaber vådområder, bl.a. med den hensigt er, at bæverne breder sig til Gribskov og fremadrettet fordobler skovarealets vådområder (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Ved at oversvømme arealer skaber denne naturlige øko-ingeniør flere levesteder og en dynamisk foranderlighed, ikke blot i form af flere vådområder, men også mere dødt ved, fordi spånerne jo flyver omkring dem ved siden af de væltede stammer, der altsammen kommer mange andre arter til gavn.

Inspireret af successen med udsætningen af 18 bævere i Klosterheden i 1999 udsatte Naturstyrelsen i 2009-2011 23 tyske bævere ved fem lokaliteter omkring Arresø i Nordsjælland (Holløse Bredning, Nørremosen, Alsønderup Engsø, Vinderød Vig og Pøleåen ved Strødam). I begyndelsen fik de kunstige bosteder, men efterfølgende har bæverne bygget deres egne, og i 2015 blev den første danskfødte bæverunge observeret. 

I modsætning til den jyske bestand har den nordsjællandske dog kun haft en meget beskeden tilvækst de første år. I slutningen af 2014 blev den således vurderet til 27 individer, hvor den jyske bestand i løbet af de første tre år voksede fra 18 til 45 dyr og femten år efter udsættelsen blev anslået til over 200 (Berthelsen & Nitschke 2015).

Det er dog Naturstyrelsens håb og hensigt, at de nordsjællandske bævere spreder sig til Gribskov, hvor de over tid skal bidrage til at forøge arealet med vådområder (Nitschke m.fl. 2015).

Som noget nyt har man i 2009 også udpeget et såkaldt jagt- og forstyrrelsesfrit område nord for Sandskredssøen omkring Ostrup Vang. På 190 hektar vænnes hjortevildtet til, at eventuelle skovgæster højst skyder med kameraer, hvilket gør dem mere rolige og derfor lettere at observere, ligesom man f.eks. kender det fra et tilsvarende jagtfrit område ved Grærup Langsø i Vestjylland, hvor krondyr ofte kan ses på de åbne vidder midt om dagen.

På frimærke efter frimærke har Naturstyrelsen med andre ord gjort en indsats for at sikre den artsrige skovnatur og bidraget til mange både tidligere og igangværende forskningsprojekter af stor relevans.

Men det er en meget stor skov, og der er stadig lang vej til, at Gribskov bliver en naturlig skov. Dertil er der behov for flere genetablerede vådområder, et stop for tømmerproduktionen – og mange flere større planteædere.

Genetableret vådområde i Gribskov, oktober (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Genetableret vådområde i Gribskov, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvad skal der til?

Skovkort, der bl.a. viser urørt skov og græsningsskov i Gribskov (kilde: Naturstyrelsen)
Skovkort, der bl.a. viser urørt skov og græsningsskov i Gribskov (kilde: Naturstyrelsen). Klik på kortet for at se det i større format.

Hvis arternes naturlige samspil og cyklus skal genetableres, skal træerne have lov til at ældes, dø, forfalde og forrådne. Det sidste er også forudsætningen for at få meget mere dødt træmasse i skoven – såkaldt dødt ved, som vi har været inde på indledningsvis. De danske skove rummer gennemsnitligt kun ca. 6 kubikmeter dødt ved per hektar, hvilket er meget langt fra et naturligt niveau:

I en urørt skov er der typisk over 100 m3 dødt træ per hektar, og derfor er det ikke underligt, at evolutionen har resulteret i en kolossal mangfoldighed af arter, som på hver deres måde er specialister i at nedbryde dødt ved. Eksempelvis er mere end halvdelen af alle billearter i nordeuropæiske løvskove knyttet til dødt ved. Hertil kommer et stort antal svampearter. På stammer og grene af de store gamle træer og på de døde stammer vokser en mangfoldighed af mosser og laver, som trives i lyset og fugten på stammer og grene af træer i langsomt forfald. Undersøgelser i Finland har anslået at 4.000-5.000 arter er afhængige af dødt ved i skoven.

 

Bruun, H.H., Heilmann-Clausen, J. & Ejrnæs, R.: »Råddenskab skaber liv« (Kaskelot nr. 194, 2012)

Gribskov er en af vore mest artsrige skove, hvilket betyder at her er særlig mange arter at beskytte, hvorfor netop denne skov er vigtig – og af samme grund har Gribskov gentagne gange været i spil for at få vildere dansk skovnatur på naturens præmisser.

I 2000 udgiver Verdensnaturfonden Karsten Thomsens rapport Dansk skovnatur, der opstiller en kvalitativ sammenligning af otte større danske skovkomplekser med henblik på at vurdere potentialet for »vildsomme skovlandskaber« til gavn for en skovnatur i balance. Her vurderes Gribskov som Danmarks næstmest oplagte skovområde at beskytte på naturens præmisser. Blandt de indikatorer, Thomsen tager afsæt i, er bl.a. sammenhængende skovarealer med eksisterende urørt skov, antallet af truede arter og skovkontinuitet, og på disse parametre udmærker Gribskov sig foran alle øvrige storskove i Danmark. 

I 2014 udkommer Biodiversitetskort for Danmark på baggrund af et samarbejde mellem Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) og Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) ved Københavns Universitet. Her kortlægges ikke alene Danmarks biodiversitet, men forskerne fremlægger også en fælles minimumsplan for, hvor og hvordan vi hensigtsmæssigt skal prioritere et netværk af naturarealer, hvis vi skal standse biodiversitetstabet. Også her lander store dele af Gribskov inden for de prioriterede kvadrater.

I november 2014 foreslår Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk og undertegnede (bl.a. på baggrund af ovenstående analyser), at Danmarks Naturfredningsforening fører kampagne for et forslag til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø i form af vildere natur med urørt skov og flere forskellige fritgående planteædere i Sjællands største skov. Forslagets præmisser for en naturnationalpark med vildere skovnatur vedtages af Repræsentantskabet, men placeringen heraf må først en tur gennem foreningens Naturfaglige Udvalg, der analyserer ni store skove – og ender med at prioritere Gribskov højest: »Et oplagt område i kraft af den lange skovkontinuitet som store dele af skovkomplekset repræsenterer samt den topografiske variation. Esrum Sø er en vigtig supplerende naturtype.« (Projekt Naturnationalpark 2015 – Valg af projektområde og finansieringsmodel).

I marts 2016 figurerer Gribskov som nævnt indledningsvis også blandt de udvalgte arealer, som forskere fra CMEC på baggrund af omfattende analyser foreslår udlagt som urørt skov blandt de i alt 75.000 hektar skov, der skal fritages for tømmerproduktion, hvis minimumsmålet skal nås for at bevare Danmarks truede skovarter.

Det korte af det lange er, at Gribskov ikke uden grund vedbliver med at dukke op som et nøgleområde i forhold til at sikre truede skovarter på naturens betingelser.

Og netop dette, at tilstræbe skovnatur på naturens betingelser, udelukker først og fremmet skovdrift. I rapporten Evaluering af indsatsen for biodiversitet i de danske skove 1992-2012 af Vivi Kvist Johansen m.fl, fremhæves urørt skov med græsning som det allermest omkostningseffektive middel til at sikre biodiversiteten i skovene: 

Fageksperters vurdering af, hvilke indsatser der har mest gavnlig effekt på truede arter i skovene. Det fremgår tydeligt, at urørt skov med græsning er helt usammenligneligt med andre indsatser – hvilket måske heller ikke er overraskende, eftersom det i højere grad er vildere natur på naturens præmisser end de øvrige virkemidler. Bemærk også, at skovrejsning er et af de to ringeste virkemidler til at gavne biodiversiteten – det handler altså ikke om at plante nye træer, men om at bevare gamle (Johannsen, V.K. m.fl.: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, 2013)
Fageksperters vurdering af, hvilke indsatser der har mest gavnlig effekt på truede arter i skovene. Det fremgår tydeligt, at urørt skov med græsning er helt usammenligneligt med andre indsatser – hvilket måske heller ikke er overraskende, eftersom det i højere grad er vildere natur på naturens præmisser end de øvrige virkemidler. Bemærk også, at skovrejsning er et af de to ringeste virkemidler til at gavne biodiversiteten – vil vi gavne skovnaturen handler det altså ikke om at plante nye træer, men om at bevare gamle (Johannsen, V.K. m.fl.: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, 2013)
Königssee (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sådan kommer det nok ikke helt til at se ud på Esrum Sø, men bådtypen kan man godt lade sig inspirere lidt af – den er eldrevet og fuldstændig lydløs. Nul forurening, heller ikke støjforurening. Fotograferet i Nationalpark Berchtesgaden på Königssee, Tysklands reneste sø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Afgrænsningen af forslaget til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø er i vid udstrækning placeret inden for sammenhængende statsejede områder uden landbrug, uden skovbrug og uden byer – det giver bedre rammer for natur på naturens præmisser end de eksisterende naturparker og nationalparker, og derfor benytter jeg i stedet betegnelsen naturnationalpark. Esrum Sø og Gribskov kan som fællesområde udgøre en unik helhed med meget store natur- og oplevelsesværdier, der utvivlsomt også vil tiltrække mange natur-turister.

Vi har været inde på vigtigheden af at genetablere naturlig vandstand i større dele af skoven og indstille tømmerproduktionen. Det sidste kan med fordel suppleres af en udtynding af ikke-hjemmehørende nåletræer med henblik på at få flere arealer med løvskov og større muligheder for lysninger og åbne sletter à la Ulvesletterne (i begyndelsen af 1800-tallet udgjorde skovsletterne f.eks. omkring en femtedel af det langt mere åbne skovbillede i Gribskov). Det tredje hovedproblem, der skal løses, er manglen på mange flere – gerne forskellige – større planteædere.

Islandske heste er f.eks. i dag udsat til helårsgræsning i et mindre område, bævere er som nævnt muligvis ved at etablere sig i udkanten af Gribskov (hvorfra de forhåbentlig vil sprede sig yderligere ind i skoven), og alle fire hjortearter lever i forvejen i skoven – det er vigtige forudsætninger, der kan og bør bygges videre på. Det kunne f.eks. være med vildheste, kreaturer, elge og/eller vildsvin i meget større områder.

Derfor kommer vi heller ikke uden om nødvendigheden af ydre hegn, der holder vildheste, kreaturer og eventuelle elge inde, men der er mange muligheder for en hegnslinje i Gribskov, og de relaterer sig til, hvilke dyr de skal holde inde.

1) Et hegn og en hegnslinje, der muliggør vildheste og vildkvæg

Græsning (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Islandske heste græsser Ulvedalene i Gribskov – vildheste kunne være en mulighed i hele skoven (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Når der kun er hjortevildt i de danske skove, er de store planteæderes samspil med vegetationen begrænset, fordi træer, buske og blomster i hundredtusindvis af år er tilpasset en betydeligt bredere vifte af planteædere. Hvis Gribskov omdannes til et naturreservat med vildskov, hvor al tømmerproduktion indstilles, vil der være 5.600 hektar skov med stort potentiale for større bestande af mange store planteædere. Den enkle, men begrænsede model er at udsætte vildheste og supplere med kreaturer hele året.

Vildhestene passer sig selv og kan fint færdes i skoven, mens der er flere bureaukratiske og juridiske begrænsninger, hvis kreaturer skal slippes løs i skoven. Her ville det mest oplagte være at søge dispensation fra reglerne, sådan som det f.eks. er sket i Oostvaardersplassen i Holland – uden sammenligning i øvrigt.

Endelig skal overgræsning naturligvis undgås, men det er heller ikke et sandsynligt problem på så stort et areal, hvis antallet af udsatte dyr tilpasses den mængde føde, der naturligt er til stede om vinteren. Dér er fødegrundlaget mindst, og den bestand, der kan leve af føden om vinteren, er ikke så stor, at den f.eks. overæder blomstervegetationen om foråret og sommeren, sådan som det desværre sker i nogle græsningsprojekter.

Hvad angår et ydre hegn, har vildheste og kreaturer kun brug for et almindeligt elhegn, som hjortene let kan forcere. Det er heller ikke nødvendigt at rejse hegn langs Esrum Søs bredder, for selv om både køer og heste kan svømme, er det næppe sandsynligt, at de skulle svømme ud af naturreservatet (og skulle enkelte heste en sjælden gang gøre det, er det trods alt ikke en uoverstigelig udfordring at indfange dem igen).

Det er heller ikke nødvendigt at hegne byerne i Gribskov (Nødebo og Gadevang), men skulle lokale alligevel ønske det, er det ikke nogen astronomisk ekstraudgift. Hegnslinjen nedenfor er 61 kilometer og ville koste ca. 2 mio. kr. plus 12-14 færiste à ca. 250.000 kr., hvor hegnslinjen krydser trafikerede veje.

Denne hegnslinje omfatter stort set det hele og strækker sig over ca. 61 kilometer, men er åben mod Esrum Sø og er derfor ikke egnet til elge og vildsvin, eftersom de blot ville forlade området. Til gengæld kan man nøjes med et enkelt og billigt el-hegn, der kan holde vildheste og kreaturer inde, og som hjortevildtet kan springe over (vildhestene vil næppe svømme ud i Esrum Sø, men skulle det ske, ville de være lettere at indfange end vildsvin). Undlader man at hegne Gadevang og Nødebo særskilt, bliver hegnslinjen blot på ca. 49 kilometer.
Denne hegnslinje omfatter stort set det hele og strækker sig over ca. 61 kilometer, men er åben mod Esrum Sø og er derfor ikke egnet til elge og vildsvin, eftersom de blot ville forlade området. Til gengæld kan man nøjes med et enkelt og billigt el-hegn, der kan holde vildheste og kreaturer inde, og som hjortevildtet kan springe over (vildhestene vil næppe svømme ud i Esrum Sø, men skulle det ske, ville de være lettere at indfange end vildsvin). Undlader man at hegne Gadevang og Nødebo særskilt, bliver hegnslinjen ca. 49 kilometer.

2) Et hegn og en hegnslinje, der både muliggør vildheste, vildkvæg, elge og vildsvin

Elge (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Elge ville kunne klare sig fint i Gribskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Til en vildskov, hvor naturen får optimale vilkår, hører ikke blot vildheste, men også vildsvin, og fordi Gribskov har en betragtelig størrelse, er også en stor planteæder som elgen en mulighed. Vildsvin roder f.eks. rundt i skovbunden og skaber derved huller i vegetationen, hvor nye planter kan spire, ligesom der hænger frø fast i deres pels, som derved transporteres rundt og spredes. Naturlig dynamik.

Elge ville trives i en dansk skov, der også har fået en del af sine historiske vådområder tilbage – og kunne få flere endnu – og når den står på bagbenene, kan ‘Nordens giraf’ æde løv i helt op til tre meters højde og udnytte en fødeniche, ingen andre kan.

Rapporten 'Elg i Danmark' (Sunde & Olesen 2007) anfører, at der naturmæssigt er plads til en dansk elgbestand på samlet set knap 4.400 elge under hensyntagen til eksisterende bestande af rådyr og krondyr. Det centrale Jylland kunne oppebære ca. 2.000 – i dette område er inkluderet dele af nærværende afgrænsning (område v på kortet – klik for at se det i højere opløsning)
Rapporten ‘Elg i Danmark’ (Sunde & Olesen 2007) anfører, at der naturmæssigt er plads til en dansk elgbestand på samlet set knap 4.400 elge fordel på otte hovedområder og 25 delområder – delområdet Gribskov ville kunne rumme ca. 126 elge

Gribskov rummer som nævnt fire forskellige hjortearter, men med yderligere fem vigtige planteædere (kreaturer, vildheste, elge, vildsvin og bævere), ville den blive en helt unik skov med en variation, der ikke er set i de danske skove i tusinder af år – men som ikke desto mindre har været en naturlig historisk del af dansk skovnatur. Ifølge rapporten Elg i Danmark har Danmark f.eks. plads til en samlet bestand på ca. 4.400 elge, fordelt på 25 delområder, hvoriblandt Gribskov er fremhævet som særlig velegnet.

Rapportens forfattere vurderer, at Gribskov (inklusiv andre nærliggende arealer på sammenlagt 8.600 hektar) ville kunne understøtte en bestand på ca. 126 elge (Sunde & Olesen 2007: 30), idet man regner med ca. 1,5 dyr pr. kvadratkilometer.

Men hvis vi inkluderer elge og vildsvin i viften af planteædere, vil dette også kræve et hegn langs dele af Esrum Søs bredder, eftersom begge arter er betydeligt vanskeligere at holde på end vildheste og kreaturer. Desuden er vildsvin desværre stadig uønskede i dansk natur (som det eneste land i Europa), så loven kræver et robust hegn, hvis de skal udsættes.

Da det hverken er hensigtsmæssigt, smukt eller populært at rejse et hegn rundt om Esrum Sø, betyder det en alternativ hegnslinje med et mere robust og fintmasket net, hvis vi skal have vildere skovnatur med elge og vildsvin. 

Vildsvin (Foto: Rune Engelbreth Larsen)
Vildsvin – en mangelvare i de danske skove (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Nedenfor er et forslag til en sådan hegnslinje, der ikke har hele skoven med, men kunne rumme en meget stor vild kerne i totredjedele af skoven (ca. 3.700 hektar) med mange forskellige planteædere. Dette forslag til en hegnslinje undgår de mest trafikerede veje i skoven og forhindrer dyrene i at løbe ind i Nødebo og Gadevang, men kunne altså blive det vilde hovedområde i naturreservatet. Og bruger vi tallene fra den tidligere nævnte elg-rapport, ville der være plads til (dvs. fødegrundlag for) op imod 55 elge, om end antallet i dette tilfælde bliver mindre, alt efter hvilke og hvor mange andre planteædere der udsættes.

Bag denne hegnslinje ville det nemlig være muligt at udsætte både vildheste, kreaturer, elge og vildsvin – hvilket dog også indebærer, at man skal beslutte sig for, hvilke (og hvor mange) krondyr, dådyr, rådyr og sikahjorte der skal være inden for hegningen. Der kan dog også være andre fordele ved at fravælge vildsvin, idet hegnet i givet fald kan udformes på en måde, hvor rådyr (Danmarks mindste hjorteart) såvel som bæver, ræv og grævling kan passere nedenunder, mens elge, vildheste, krondyr, dådyr og sikahjorte forbliver inden for det hegnede område.

Der er med andre ord flere puslespilsbrikker at flytte rundt med og forskellige kombinationer, der naturligvis i givet fald bør overvejes og præciseres af fageksperter, hvis et sådant naturreservat skulle realiseres. 

Men da 3.700 hektar stadig er et ganske stort areal (knap fire gange så stort som Jægersborg Dyrehave), ville det ikke være et problem at have hjorte uden for såvel som inden for hegnslinjen.

Et robust vildthegn til elge ville i nedenstående forslag strække sig over 41 kilometer og koste ca. 6,4 mio. kr. plus otte færiste à ca. 250.000 kr.

Forslag til en hegnslinje, der ville være velegnet til udsætning af elge og vildsvin i Gribskov. De vigtigste veje er uden for indhegningen, hvorved kollisioner med elge i trafikken undgås, og hverken vildsvin eller elge kan forlade området og søge ud på omgivende landbrugsarealer, men kan gavne naturen i de store centrale dele af Gribskov. Den foreslåede hegnslinje her er ca. 41 kilometer lang, og arealet, den omfatter, er ca. 3.700 hektar stort.
Forslag til en hegnslinje (blå), der ville være velegnet til udsætning af elge og vildsvin i Gribskov. De vigtigste veje er uden for indhegningen, hvorved kollisioner med elge i trafikken undgås, og hverken vildsvin eller elge kan forlade området og søge ud på omgivende landbrugsarealer, men gavne naturen i de store centrale dele af Gribskov. Den foreslåede hegnslinje her er ca. 41 kilometer lang, og arealet, den omfatter, er ca. 3.700 hektar stort.

Elg-skiltI de øvrige dele af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø (uden for hegnslinjen) bør skoven optimalt set ligeledes være urørt vildskov, og her kan også udsættes vildheste og vildkvæg, der blot kræver et almindeligt elhegn, eller man kan her nøjes med de eksisterende bestande af hjortevildt.

3) Naturnationalpark i flere faser – eller én mindre naturnationalpark i centrum af Gribskov?

Den hegnslinje, der er vist på kortet ovenfor, rummer hovedparten af gammel løvskov, det vil sige bevoksninger med 150-årige, 200-årige og endnu ældre løvtræer. Og her ville det som nævnt være muligt at udsætte ikke blot vildheste og kreaturer, men også elge og vildsvin.

Der er imidlertid også de muligheder, at man enten griber det hele an i etaper, således at dele af hegningen (og dermed udsætningen af udvalgte større planteædere) sker i ét mindre delområde ad gangen, imens skovdriften gradvis afvikles i de øvrige dele af skoven, eller at man begrænser hele naturnationalparken til ét delområde på minimum 1.000 hektar. Nedenfor er et forslag til tre etaper eller tre potentielle placeringer af én mindre naturnationalpark, der ikke omfatter hele skoven.

Kunne Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø blive et væsentligt kerneområde med vildere natur i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, kunne hvert af disse delområder så at sige blive et kerneområde i kerneområdet. 

Det er ikke afgørende her, hvilket delområde der bliver første etape eller en selvstændig mindre naturnationalpark (tallene er blot anført for at adskille dem) – men for eksemplets skyld skal jeg afslutningsvis kort eksemplificere mulighederne i det område, der er markeret som nummer 1.

Inden for rammerne af forslaget til et vildthegn, der kan rumme elg og vildsvin (foruden de øvrige større planteædere) er det også muligt at tænke i tre faser. En del af hegningen kunne etableres (og en del af dyrene udsættes) i ét delområde af gangen, mens skovdriften gradvis afvikles i område efter område
Inden for rammerne af forslaget til et vildthegn, der kan rumme elg og vildsvin (foruden de øvrige større planteædere) er det også muligt at tænke i tre etaper. En del af hegningen kunne etableres (og en del af dyrene udsættes) i ét delområde af gangen, mens skovdriften gradvis afvikles i område efter område. Delområderne kunne også hver især fungere som en selvstændig naturnationalpark, hvis skovdriften hverken på kort eller længere sigt ophører i de øvrige dele af skoven.

Den foreslåede afgrænsning af delområde 1 omfatter ca. 1.100 hektar og grænser op til både Kagerup, Gadevang og Nødebo, hvilket er optimalt for adgangsforholdene, både for lokale og tilrejsende – den har sågar et centralt placeret trinbræt, men man kan også stå af toget ved Kagerup. Men vigtigere er det at delområdet omfatter flere genskabte vådområder, visse bestræbelser på helårsgræsning og store naturværdier. 

Desuden ligger det godt for potentielle større og mindre udvidelser både mod nord, sydøst og sydvest, hvad enten sådanne udvidelser måtte følge hele eller dele af de delområder, som på kortet ovenfor er benævnt 2 og 3. 10-15 elge kunne komme på tale, vildsvin og vildheste lige så, om end vildsvin giver nogle begrænsninger for hegnstypen – og i lighed med de øvrige konkretiseringer naturligvis forudsætter en indledende detailanalyse af fødegrundlaget såvel som af de forskellige planteædere, der kunne komme i spil.

Med den rette sammensætning og det rette antal kan til gengæld opnås en meget varieret græsning i et ganske stort område med urørt skov på ca. 11 kvadratkilometer, der i efterfølgende etaper kunne udvides. Hegnslinjen er ca. 15 kilometer og ville koste ca. knap en halv mio. kr. i tilfælde af et almindeligt elhegn, ca. 2,3 mio. kr., hvis det skal være et robust vildthegn. Dertil kommer udgifter til at sikre, at dyrene bliver på arealet der, hvor jernbanen bryder hegnslinjen, samt forskellige øvrige omkostninger, bl.a. relateret til biodiversitetsforskeres detailplanlægning og til indkøb og udsætning af dyr.

Det vigtigste er at komme i gang, og mest akut må det være at indstille al skovdrift i større sammenhængende dele af Gribskov for at sikre en af Danmarks vigtigste skove med mange gamle bevoksninger. 

Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere følgende skridt, der bygger videre på og udvider en række af de tiltag, Naturstyrelsen især har realiseret siden begyndelsen af nullerne:

1) Begræns projektområdet til hele eller dele af de statsejede arealer i Gribskov og Esrum Sø, f.eks. etapevis som i forslaget ovenfor, og medtag kun få privatejede arealer, hvis de bidrager til at sammenføjer det øvrige, og hvis de kan opkøbes.

2) Ansæt biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur på naturligere præmisser; b) præcis hvilke og hvor mange større planteædere området kan understøtte i hele eller dele af naturreservatet; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og bør hegnes, f.eks. som i ovenstående forslag; d) hvordan yderligere afvanding kan afvikles, så området får en mere naturlig vandbalance; e) hvor store eller små skovarealer, der skal ryddes eller udtyndes før en omlægning til urørt skov med et totalophør af al tømmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemfører et stop for – eller en begrænsning af – de former for privat udnyttelse, der øger risikoen for at fortrænge truede arter, f.eks. udsætning af bistader og mos-indsamling.

3) Finansiér udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune – eller (mere realistisk) ansøg nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række naturprojekter landet over).

Hvilket naturrigt scenario og hvilken fantastisk skov ville ikke kunne møde os her? En skov, hvor resterne af ensformige plantagebilleders tætte mørke linjer helt forsvinder. En skov, hvor livets spraglede mangfoldighed udvikles og afvikles i en naturlig cyklus på naturens egne præmisser. En skov, hvor der er endnu mere vand, flere kær, flere moser og større variation. En skov, hvor man måske både kan få et glimt af vilde hjorte, vildheste og vilde elge.

En skov, der år for år bliver mere spændende, vildere, mere uforudsigelig – og endnu mere oplevelsesrig.

Rune Engelbreth Larsen, marts 2016 / senest opdateret: januar 2017
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

APROPOS SAMME OMRÅDE

> Introduktion: Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur
> Status: 1.000 kvadratkilometer vildere dansk natur – status
> Fotoserie: Gribskov – dansk storskov med stort naturpotentiale
> 24.03.2015: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

> 22.11.2014: Forslag til Danmarks Naturfredningsforening om Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø