Hvis vi bestræbte os på en ambitiøs naturindsats ved at udsætte flere større planteædere og tillod naturens frie processer i en række store naturområder, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vildere, mere artsrig og selvforvaltende natur på over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.
Hvis vi både skal gavne biodiversiteten og så vidt muligt undgå konflikter med private lodsejere, er det mest oplagte at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.
I denne og en række øvrige artikler er det bl.a. hensigten at se nærmere på Biodiversitetskortet, Natura 2000-udpegning og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse forudsætninger kan forenes – og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.
Det handler kort fortalt om større naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan vi f.eks. får 24 kvadratkilometer sammenhængende og vildere natur omkring et af landets største skovområder: Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker …
Baggrund: En måde at begrænse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur på sammenhængende naturområder, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og udsættelse af større planteædere, b) er kendetegnet ved en høj artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt grænser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at få disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturområder – ikke m.h.p. detaljeret planlægning af flyvefærdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i områder, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. Nærværende er et udkast til én af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og præciseret løbende. Læs mere her om tankerne bag: > Vildere vidder i dansk natur
Naturnationalpark som betegnelse adskiller nærværende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstrækkelig grad. En naturnationalpark kan både placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenstående kriterier.
Forslag til rammerne for Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker – nogle af Danmarks kendteste skov- og bakkelandskaber kan danne rammer for 24 kvadratkilometer (kortet er baseret på OpenStreetMap)
Rold Skov(e) kan blive vildere og mere varieret
Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker
Træerne falder og falder hen over skovbund, nedad bjergskråninger, afgrenet, gennemskåret, læsset på lastbiler, kørt bort, målt med klodetid, livsluft, til kortvarig ensidig nytte.
Falder og falder med nålene, løvet, fotosyntesen, reder, æg og flygtende fugle, blotlægger myldret af dyr på flugt fra grene og hulninger, bort fra underskov, kratværk og rødder.
Thorkild Bjørnvig: »Skovene«
Er der en del af dansk natur, der i årti efter årti er blevet endnu mere overset, forsømt og forarmet end andre dele, er det skovene. Til trods for en udbredt forståelse for problemerne ved de omfattende skovrydninger i store regnskove i udlandet har det taget mange år, før bredere dele af befolkningen og det politiske niveau har forstået, at også tømmerproduktionen i Danmark forarmer skovnatur, når vi fælder og dræner de ældste og mest artsrige dele af vore løvskove.
Rold Skov, der med sine ca. 8.000 hektar er landets næststørste skovområde, er ingen undtagelse – selv om man i de senere år har taget fat på at prioritere naturens vilkår højere i enkelte dele af de statslige skovarealer.
Skovkomplekset består egentlig af mange skove med egne stednavne, men helheden kaldes Rold Skov. Flere steder når terrænet op over 100 meter (højest er Rold Bavnehøj på 114 meter), og det kuperede skovlandskab rummer bl.a. tørvemose, højmose, elle- og askesumpe, hundredvis af kilder og to større vandløb, Lindenborg Å og Willestrup Å.
Her er berømte og populære lokaliteter som Lille Blåkilde, Troldeskoven, Store Økssø (af den sjældne naturtype brunvandet sø), og Bjergeskov med den uhyre sjældne, meget smukke og ganske særprægede orkidé fruesko.
Den kalkrige undergrund er optimal for flere forskellige orkideer, men giver også mange jordfaldshuller, der sine steder sætter et særegent præg på skoven. Jordfaldshuller opstår, når regnvandet forsures af humussyrer i jordbunden og siver ned gennem sprækker, hvor de gradvis opløser kalken og danner hulrum, der pludselig kan kollapse. Et af skovens største jordfaldshuller, Røverstuen, måler f.eks. 12 meter i dybden og 35 meter i diameter.
Skoven(e) omgiver desuden den lille by Rebild og ikke mindst Rebild Bakker, som vi skal vende tilbage til, og i den østlige ende finder vi Himmerlands største sø, den 204 hektar store Madum Sø, en såkaldt lobeliesø. Nordvest for Rebild Bakker ligger den genskabte Gravlev Sø i tilknytning til Lindenborg Å, der er blevet genslynget og nu snor sig gennem ådalen langs søen.
De hjemmehørende bøge i Rold Skov er langsomtvoksende og har tilsyneladende en særlig formerningsstrategi, der adskiller dem fra sydligere bøge, idet de skyder nye skud fra stub og rødder, når de fældes. Røllebøge kaldes de, når de udvikler flere stammer (nogle helt op i et antal af 20-30), hvilket dog skyldes driftsformen. Røllebøge findes især over for Rold Storkro, men kan også opleves i Bjergeskove, Nørreskoven, Fræer Purker, Nordre Purker og Rebild Bakker.
Rold Skov er en skov fuld af fortællinger, naturhistorie og en spændende artsrigdom, der dog er presset af tømmerproduktion, som i altovervejende grad dominerer både de privat- og statsejede dele af skoven. Derfor er her et godt udgangspunkt for at give skovnaturen et løft ved at indstille statens skovdrift og påbegynde en udvikling, hvor naturen selv får lov til at råde.
Danmarks første nationalpark er glemt – men kunne indgå i dansk naturnationalpark
De færreste ved det, men Danmarks første nationalpark var ikke Nationalpark Thy, der blev oprettet i 2007 og indviet i 2008 – det var Rebild Bakker National Park. Da en del af Rebild Bakker var blevet opkøbt af Dansk-Amerikansk Selskab i 1912, blev de overdraget til staten som en af Europas første nationalparker, næsten 100 år tidligere end Nationalpark Thy. Betingelserne for overdragelsen var, at området skulle forblive i samme naturtilstand, være offentligt tilgængeligt og huse dansk-amerikanernes arrangementer på amerikanske festdage – som bekendt fejres USA’s Uafhængighedsdag den 4. juli stadig hvert år i Rebild Bakker.
Betegnelsen nationalpark fremgår dog ikke mange steder længere, om end man lokalt fortsat skilter med Rebild National Park og stadig kan støde på den både lokalt og internationalt i forbindelse med turist-PR. Men Rebild Bakker National Park var og er et tidligt forvarsel for, hvordan det i det hele taget er gået det danske nationalpark-koncept.
Da den daværende VK-regering satte nationalparker på dagsordenen i begyndelsen af nullerne (som følge af en kritisk opfordring fra OECD i 1999), valgte man på et tidligt tidspunkt at forbigå de internationale nationalpark-kriterier. Naturværdierne blev derved underprioriteret i opsigtsvækkende grad, og byer, skovbrug og landbrug fik i mange tilfælde en fremtrædende plads inden for det, der oprindelig var tænkt som naturreservater. Placeringerne af de danske nationalparker er heller ikke optimale i forhold til beskyttelsen af Danmarks trængte arter, og nationalparkloven sikrer ikke nogen særskilt naturbeskyttelse: Nationalparker eller nationalmarker? Forslag til en reaktualisering.
Af samme grund er det her hensigten at signalere behovet for større sammenhængende naturreservater med naturværdierne som omdrejningspunkt – naturnationalparker.
Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker overlapper næsten 100 procent de statsejede arealer. Når det ser ud, som om en større del af statens skov i den sydvestlige del ikke er med, skyldes det en fejl på statens kort – det pågældende areal (Østerskov) er ikke statejet.
Når dele af Rold Skov og Rebild Bakker egner sig godt som sammenhængende naturreservat med vildere natur på naturens præmisser, skyldes det både områdets status, ejerforhold og artsrigdom.
Staten ejer Rebild Bakker og nærmest hele den centrale del af Rold Skov, hvoraf langt hovedparten ligger vest for jernbanesporet, og kun en mindre bid øst for. Ønsker man et lettere og mere ‘rent snit’ i forhold til afgrænsningen af et naturreservat, kunne man overveje at lade østgrænsen flugte med jernbanesporet.
Den foreslåede afgrænsning overlapper store dele af Natura 2000-område nr. 18: Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Her er staten i forvejen forpligtet på at yde en række udvalgte arter og levesteder en særlig beskyttelse som følge af EU-krav.
Arterne på udpegningsgrundlaget er følgende: bred vandkalv, bæklampret, havlampret, stor vandsalamander, damflagermus, odder, fruesko, grøn buxbaumia, blank seglmos (som dog ikke er fundet i området) samt isfugl, sortspætte, hvepsevåge, stor hornugle, hedelærke og rødrygget tornskade.
Centrale dele af Natura 2000-område nr. 18 ligger inden for den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker
Af andre sjældne arter huser området også svampe som skygge-skærmhat og skarlagen-pragtbæger samt orkideer som rød skovlilje, bakke-gøgeurt og tyndakset gøgeurt. Blandt de øvrige mere eller mindre sjældne planter finder vi f.eks. druemunke, kronløs springklap, pyramide-læbeløs, smalbladet klokke, skov-storkenæb, nordlig lund-fladstjerne, afbidt høgeskæg og vellugtende agermåne.
Udover udpegningsgrundlagets fugle kan vi bl.a. møde lille korsnæb, ravn og natravn, men området er også levested for rådyr og en stor krondyrbestand. I den anden ende af størrelsesskalaen finder vi otte forskellige flagermusarter og en stribe sjældne insekter, f.eks. den relativt sjældne snudebille med det hyggelige navn cigarruller. Endvidere kan den heldige møde fireplettet glansbille, konvalbille, lille maskebille, hieroglyf mariehøne, æblestikker. trehornet skarnbasse, sort vedrovflue og stub-svirreflue såvel som dagsommerfuglen isblåfugl og natsommerfuglen blodnakke.
Biodiversitetkortets bioscore inden og uden for det afgrænsede areal viser, at det på længere sigt er en god idé at udvide naturnationalparken både mod øst og vest. Bioscore er et mål for koncentrationen af truede arter og potentielle levearter for truede arter (jo varmere farver, desto højere koncentration).
Blandt de sjældne arter, vi kan finde i Rold Skov, har én dog nærmest status af skovens ikonart – Europas største orkidé, stor fruesko. Desværre har man måttet hegne planterne inde siden 1889, fordi de gentagne gange har været udsat for orkidétyveri (f.eks. i juni 2012, hvor hele 44 planter blev gravet op og stjålet, og i juni 2016, hvor der blev plukket 12 blomster).
Da staten overtog den nordlige del af Rold Skov i 1826, var her åben græsningsskov, men tømmerproduktionens fremmarch ændrede skoven karakter til ugunst for fruesko, som egentlig trives bedst på kalkrige overdrev. I de senere år er bestanden imidlertid gået frem bag hegnet, efter at Naturstyrelsen har lysnet området ved at genindføre skovgræsning.
Oprindelig har der udover hjorte og elge bl.a. levet vildsvin, heste og urokser i de danske skove, hvilket har haft afgørende betydning for træer og anden vegetation og f.eks. betydet flere skovlysninger. I takt med at mennesket har bortjaget en række af de store planteædere, har landbrugets husdyr til gengæld overtaget og græsset i skovene og utilsigtet haft en tilnærmet effekt – sine steder snarere overgræsset. I kombination med tømmerproduktionens decimering af skovene nåede det danske skovareal derfor ned på blot 2-3 procent af landets samlede areal i begyndelsen af 1800-tallet.
Med skovforordningerne i 1781 og Christian 7.’s fredskovsforordning i 1805 blev der slået skov-alarm – om end hensigten ikke var at beskytte skovnaturen, men derimod alene at beskytte og målrette tømmerproduktionen. Det betød bl.a. et forbud mod høslæt og skovgræsning (med få undtagelser), hvorved mange skovarter mistede samspillet med de større planteædere, og skovene udviklede sig tættere og mørkere med stadig færre lysninger. Desuden fremmede man tilplantningen af ikke-hjemmehørende, ensformige og artsfattige nåletræsplantager, som udgør store dele af Danmarks skovareal i dag.
Også afvandingen af skovene tog fat for at optimere tømmerproduktionens effektivitet. Tusinder af grøftekilometer blev gravet, og moser, sumpe og søer blev tilkastet, hvorfor skovene i 1800- og 1900-tallet både er blevet unaturligt tørre og unaturligt blottede for gamle, døende og døde træer. Vådområder, lyngpletter, enge og lysninger er blevet tilplantet i effektivitetens produktive navn, og talrige arter er blevet presset eller helt fortrængt fra deres levesteder.
Udviklingen sammenfattes i rapporten Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet: »Skovlovgivningen i form af Fredskovsforordningen af 1805 og dennes afløser fra 1935 har dog udgjort en meget håndfast og stærkt produktionsorienteret ramme for forvaltningen af det fredskovspligtige skovareal frem til 1989, hvor den første af en række revisioner af loven fandt sted. Først med loven fra 1989 og de efterfølgende revisioner i 1996 og 2004 har Skovloven fået indarbejdet hensyn til den biologiske mangfoldighed i forvaltningen af de danske skove.« (Johannsen m.fl. 2013).
De nye og begrænsede biodiversitetshensyn har dog ikke kunnet vende et par århundreders udvikling og hindre, at tætte, tørre, ensartede og ensaldrede skove uden dødt ved er blevet den norm, der stadig er dominerende i Danmarks skove ved begyndelsen af det 21. århundrede. Det er kun i marginale områder, vi har genetableret naturlig vandbalance, udlagt såkaldt urørt skov og indført skovgræsning, og den største andel af Danmarks truede arter er således stadig skovarter.
Vi skal derfor have flere skove med genetablering af den naturlige vandbalance, flere skove med større planteædere og flere skove uden tømmerproduktion, hvis de danske skoves tiloversblevne artsrigdom skal bevares.
De statsejede arealer i Rold Skov, især de mest artsrige områder, er oplagte at udpege til natur på naturligere præmisser, indstille motorsavene og afvandingen, for dernæst at udsætte større vilde planteædere, f.eks. heste, kreaturer og elge. Og i tilknytning til de åbne vidder i Rebild Bakker, kunne bisoner måske også komme på tale.
Naturstyrelsen Himmerland har også udlagt visse arealer med græsningsskov, og flere er på vej. Her medregnes dog græsning på Rebild Bakkers åbne landskaber som græsningsskov, men derudover også græsningen på de 38 hektar i Bjergeskov, hvor man har standset tilbagegangen for fruesko. Dette areal var tidligere såkaldt urørt skov, det vil sige skov uden skovdrift, hvilket desværre ofte er blevet (mis)forstået som en hindring for at udsætte græssende dyr.
I stedet bør urørt skov altid kunne integrere større planteædere, som derved kan udøve deres naturlige funktion i skoven. Det bliver ikke mindre ‘urørt’ af den grund, så længe skoven fortsat er fritaget fra tømmerproduktion. For at udrydde en helt unødvendig misforståelse af de to begreber har seks forskere af samme grund præciseret definitionen på ‘urørt skov’:
»Urørt skov er skovområder udpeget til biodiversitetsformål uden omkostningstung naturpleje. Urørt skov betyder, at der ikke drives skovdrift. Urørt skov udelukker hverken mennesker, græssende dyr eller naturgenopretning.«
Hans Henrik Bruun (Biologisk Institut KU), Rasmus Ejrnæs (DCE, AU), Morten D.D. Hansen (Naturhistorisk Museum, Aarhus), Jacob Heilmann-Clausen (Statens Zoologiske Museum, KU), Carsten Rahbek (CMEC, KU), Jens-Christian Svenning (Institut for Bioscience, AU). Altinget.dk den 12. maj 2015.
Skovkortet over de statsejede arealer viser bl.a., at der er i dag er forsvindende lidt såkaldt urørt skov, og ‘græsningsskov’ er der udover Rebild Bakker heller ikke meget af – ideelt set bør hele skoven være uden tømmerproduktion, hvis naturen skal være på naturens præmisser
En modstillende skelen mellem græsningsskov og urørt skov forbigår med andre ord vigtigheden af, at skov uden tømmerproduktion med fritgående større planteædere bringer os endnu nærmere de udgangsbetingelser, som skovnaturen oprindelig er udviklet under, og derfor er en kombination at foretrække. Det kan og bør vi under ét kalde urørt skov – eller i formidlingssammenhænge eventuelt bruge et begreb med mere illustrative associationer: vildskov.
Overordnet set er der behov for større sammenhængende natur på naturens præmisser, hvor skov og åbent land glider gradvis ind og ud af hinanden frem for i skarpe og unaturlige skel. Kombinationen af Rold Skov og de åbne vidder i Rebild Bakker er god for en helhedsbetragtning, hvor større planteædere kan bevæge sig frit over adskillige kvadratkilometer, frem for i små hjørner, og fordi det på længere sigt kan bidrage til at opbryde og variere naturen.
Det bør helst være andre planteædere end de geder, som i dag helårsgræsser i Rebild Bakker (og de sommergræssende får), som de ikke kommer den voldsomme tilgroning af ørnebregne til livs, men nedbider den øvrige vegetation for massivt – og den maskinelle bekæmpelse af den ensformige tilgroning af ørnebregne har heller ingen blivende effekt.
Større planteædere kan trampe huller i vegetationen til andre planter og måske over tid trænge ørnebregne tilbage, men hvilke og hvor mange dyr, der er fødegrundlag for, forudsætter forskeres nøje detailanalyse af området. Formodentlig vil ikke mindst vildheste, (vild)kvæg, bisoner og elge indgå i overvejelserne.
Ifølge rapporten Elg i Danmark kan Rold Skov f.eks. huse ca. 80 elge, selv når der tages højde for en stor bestand af krondyr (Sunde & Riis 2007) – her medregnes dog både private og statslige dele af skoven, hvorfor en mere specifik analyse også af den grund er nødvendig.
En naturnationalpark i Rold Skov og Rebild Bakker med flere fritgående planteædere kræver et ydre hegn, så græsningseffekten ikke går tabt, men et ydre hegn betyder hverken manglende offentlig adgang eller et stop for samspillet mellem dyrelivet inden og uden for afgrænsningen. Udover indgangsporte og -låger til homo sapiens kan man under hegnet etablere et større antal mindre faunapassager, der f.eks. gør det muligt for rådyr, ræv, grævling, odder, bæver, hare og andre mindre dyr at passere ind og ud – ligesom det i dag er tilfældet under hegnet rundt om Mellemområdet i Lille Vildmose.
Den afgrænsning, som er foreslået her, dækker 24 kvadratkilometer og en ydre ‘grænse’, der er ca. 39 kilometer lang, men man kunne også nøjes med at afskærme visse områder. I tilfælde af et ydre hegn hele vejen rundt om naturnationalparken ville det allermest hensigtsmæssige nok være at lade hegnslinjen gå nordvest om Rebild by:
Hvis hele Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker skulle afgrænses af et ydre hegn (med faunapassager, så mellemstore dyr kan passere ind og ud, mens store planteædere bliver inden for området) kunne en hegnslinje på ca. 28 kilometer se sådan ud.
Denne hegnslinje ville for det første lette de større dyrs passage mellem Rebild Bakker og den nordlige del af Rold Skov (bl.a. Bjergeskov) og for det andet gøre den samlede hegnslængde ca. 11 kilometer kortere, end hvis den skulle følge naturnationalparkens afgrænsning minutiøst. Skulle man vælge den foreslåede løsning, ville hegnet således blive ca. 28 kilometer langt.
Et elg-hegn med tyve års holdbarhed koster f.eks. ‘kun’ ca. 126.000 kr. pr. kilometer i 2005-priser (jf. DMU-rapporten Elg i Danmark) – i tilfældet Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker ville det sammenlagt beløbe sig til ca. 4,4 mio. kr. i 2016-priser.
Andre anslår dyrere hegn på op til 250-300 kr. pr. meter, hvorved et sådant vildthegn ville beløbe sig til ca. 7,0-8,4 mio. kr. Men stadig ikke nogen uoverkommelig investering, når man betænker den betydning, det kunne få for naturen og de muligheder for natur-turisme, et sådant naturreservat med mange flere større planteædere også ville åbne.
Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere følgende skridt:
1) Begræns projektområdet primært til de statsejede arealer i Rold Skov og Rebild Bakker og undersøg mulighederne for opkøb (eller permanent bindende aftaler med de private ejere) af de få privatejede arealer, eller udelad i første omgang alt andet end offentligt ejet natur.
2) Ansæt biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur på naturligere præmisser; b) præcis hvilke og hvor mange større planteædere området kan understøtte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og bør hegnes, f.eks. som i ovenstående forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, så området får en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort eller lille areal i de eksisterende skovbevoksninger, der skal ryddes og udtyndes før en omlægning til urørt skov med et totalophør af al tømmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemfører et stop for – eller en begrænsning af – de former for privat udnyttelse, der øger risikoen for at fortrænge truede arter, f.eks. udsætning af bistader og mos-indsamling.
3) Finansiér udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune – eller (mere realistisk) ansøg Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række naturprojekter landet over).
Mulighederne er til stede for både at bevare Rold Skovs og Rebild Bakkers unikke kulturhistoriske betydning med samme offentlige adgang som i dag og samtidig give natur og biodiversitet et markant løft. På statsejede områder uden konflikter med landbrug eller andre private lodsejere. Uden landbrug og skovbrug – men med naturværdierne i centrum.
Lad mig afslutte, som jeg begyndte, med et uddrag af Thorkild Bjørnvigs fine digt, »Skovene«. Naturen har ikke blot værdi som ressource, men også i sin egen ret – og naturligvis som et rum til oplevelse og refleksion, hvilket vel er værd at tage med.
Fra træerne udgår, hvad mennesker i længden århundreders længde, ikke kan undvære: liv uden hensigt: væren. Dette går som en akse op fra jorden i stjernestunder gennem os. Enten er vi. Eller resten er stridbar forvirring, et liv uden fester og fred, uden rødder og stjerner.
