Den 22. august bragte Dagbladet Ringkøbing-Skjern mit forslag til en ny afgrænsning af en kommende nationalpark på 2.700 hektar, der undgår tidligere konflikter med private lodsejere ved at være begrænset til statslige naturarealer: Naturnationalpark Skjern Floddelta (eventuelt udvidet med yderligere 4.700 hektar på militærets arealer og dermed: Naturnationalpark Skjern Floddelta & Borris Sønderland).
Som et led i debatten inviterede Fjordlisten undertegnede til at holde foredrag om mit forslag til et stort offentligt møde på Lønborggård den 13.oktober. Der var fuldt hus, og som det fremgår af Dagbladet Ringkøbing-Skjern var der stor opbakning til at få naturværdierne i centrum og satse på offentligt ejede naturarealer med vildere natur.
»Vi har været med på det her forslag helt fra starten, og vi er glade for, at der er blevet sat noget i gang. Om det så bliver på et lille område til at begynde med, så er det en god start,« udtaler formanden for Fjordlisten, Jan Holm Rasmussen (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 13.10.2016). Hele artiklen kan læses online: Debat uden uenighed – mange var for nationalpark.
Nu begynder kommunens embedsmænd en toårig proces, hvor en plan til et stort naturreservat skal konkretiseres – journalisten skriver, at der er afsat 100.000 kr. til forarbejdet, men det rigtige beløb er 950.000 kr., som lokalpolitikerne har afsat i enighed.
Om resultatet af anstrengelserne kommer til at hedde det ene eller andet, er jo uvist, og der er selvsagt mange muligheder for, at det ikke lander optimalt i den sidste ende. Men jeg håber, at det lykkes at følge sporet med naturværdierne i centrum og vildere natur som formålet på primært statsejede arealer – under alle omstændigheder bliver det interessant at følge processen (og måske blande sig lidt i lokaldebatten undervejs).
Naturnationalpark Skjern Floddelta, hvis der ikke skal opkøbes privateejet jord – i givet fald bliver størrelsen ca. 2.700 hektar; men forslaget kan eventuelt udvides med Borris Sønderland (hvis vestlige del er skraveret med rødt på kortet) og arealerne omkring Omme Å, hvorved den samlede størrelse bliver 7.600 hektar
Når man er naturglad, men selv bor langt fra spændende naturværdier, er Solskinsøen selvsagt en af destinationerne på ønskelisten. Heldigvis har jeg da også været her flere gange for at fotografere til en kommende naturbog, der handler om mulighederne for ambitiøse naturområder på offentligt ejede arealer landet over.På Bornholm har jeg fotograferet ved Hammeren, Slotslyngen og Almindingen, fordi bogen også rummer forslag til at løfte naturkvaliteterne netop her. Og for at adskille forslagene fra nationalparkernes perifere naturprioriteringer kalder jeg dem for ‘Natur-nationalpark Almindingen’ og ‘Natur-nationalpark Hammeren & Slotslyngen’. En vigtig pointe er, at afgrænsningen skal undgå de lokale stridigheder, nationalparker ofte har medført.
På den ene side har mange lodsejere frygtet fremtidige restriktioner og derfor afvist nationalpark-planer, og på den anden side har andre ærgret sig over, at nationalparkerne er endt med laveste fællesnævner. Derfor skal der tænkes nyt: Vi skal løse den gordiske knude og både gavne naturværdierne og undgå lodsejerkonflikterne.
Forskerne er enige om, at naturen har desperat brug for plads, hvor naturværdierne har højeste prioritet med en mere målrettet indsats for biodiversiteten.
Et af naturens store problemer er tilgroning, fordi få planter breder sig voldsomt og skygger mange andre væk. Det går ud over insekter, der er afhængige af de forsvundne planter, og efterfølgende ud over de arter, der er afhængige af de forsvundne insekter – osv. Naturstyrelsen gør en vigtig indsats, men aldrig har så mange arter været så truet, hvorfor det er nødvendigt at målrette flere tiltag på naturens præmisser.
Skal den onde cirkel brydes, er der bl.a. brug for flere store planteædere som en integreret del af naturen året rundt, ikke kun på få arealer om sommeren. Utallige andre arter har jo gennem hundredtusindvis af år tilpasset sig samspillet med langt flere forskellige planteædere end i dag.
Nu kan jeg forstå, at nationalparkprocessen er strandet på Bornholm, og jeg vil derfor forsigtigt byde ind med forslag til de to nævnte natur-nationalparker, der på samme tid kan 1) løfte naturværdierne, 2) undgå konflikter med private lodsejere, 3) gavne turismen – og 4) næppe behøver koste skatteyderne en krone.
Det handler om vildere og mere ‘naturlig’ natur. Flere store planteædere kan gavne naturen og begrænse tilgroning på Slotslyngen, Hammeren og i de offentlige skovarealer i Almindingen, f.eks. vildheste, helårsgræssende kvæg, krondyr og bisoner. Den lille bisonskov giver allerede i dag en forsmag.
Det kræver hegn (selvfølgelig med mange indgange og fuld offentlig adgang) for at sikre, at dyrene ikke løber ud på landmændenes marker. Men det kræver også, at skovene får lov til at være naturligere og mere eventyrlige vildskove, altså et stop for motorsavenes tømmerproduktion (gerne efter indledende etablering af skovlysninger).
Sådanne tiltag bør gennemarbejdes og konkretiseres i detalje af fageksperter, men potentialet er helt sikkert til stede – og det ville afgjort føre til international opmærksomhed med store muligheder for øens turisterhverv.
Men hvem skal så betale? En eller flere fonde.
Den Danske Naturfond har en pengetank på 875 mio. kr., der netop er beregnet til ambitiøse naturområder – men også andre fonde har i de senere år viet økonomiske muskler til natur. Bikubenfonden købte og finansierede store naturtiltag i Svanninge Bjerge for få år siden, Nordea bevilligede for nylig Naturpark Amager 55 mio. kr., og Aage V. Jensen Naturfond har finansieret naturprojekter for hundredvis af millioner. 15. Juni Fonden har støttet adskillige mindre projekter (f.eks. formidling og bevaring af Hammershusklippens flora). For blot at nævne nogle.
Måske kan det lade sig gøre at undgå lodsejerkonflikter, forbedre naturværdierne på naturens præmisser og øge oplevelsesværdierne til alles glæde – uden skattekroner. Win win win win.
I det mindste er det vel et helhjertet og ambitiøst forsøg værd?
Forslag til afgrænsning af Naturnationalpark Almindingen – næsten udelukkende offentligt ejede arealer på sammenlagt 32 kvadratkilometer (kortet er baseret på OpenStreetMap)
Ad den vej kan man i første omgang koncentrere sig om cirka 2.700 hektar (27 kvadrat-kilometer), der rummer hele floddeltaet ved Ringkøbing Fjord. Tanken var at sætte naturværdierne i højsædet ved at konsultere universiteternes fageksperter for at udarbejde en detaljeret plan for blandt andet at få flere planteædere sat ud. I hundredtusindvis af år har naturen jo tilpasset sig mange flere af de store planteædere, end vi kender fra vor egen tid, og manglen herpå betyder, at naturen gror til i ensformighed mange steder.
Derfor ville for eksempel mange flere vildheste og kvæg kunne bidrage til yderligere artsrigdom, dynamik og variation i Danmarks store floddelta. Det kræver, at deres udfoldelse sikres på større arealer end i dag bag en større sammenhængende indhegning og muligvis etableringen af en faunabro over Skjernåvej.
Som nævnt bør man undersøge de oplagte muligheder for at få udgifterne til et spektakulært naturreservat i international topklasse dækket 100 procent via private fonde, hvoraf flere har vist sig villige til at donere meget store millionbeløb til danske naturområder i de senere år.
24. august har Dagbladet foreholdt grundideen for en række lokalpolitikere, og jeg er glad for at konstatere, at den er blevet mødt med positiv interesse.
Det overrasker mig til gengæld, at enkelte udtrykker en smule bekymring for, »om det er ambitiøst nok«, som blandt andet Socialdemokraternes Søren Elbæk bemærker i Dagbladet. Det er dog den slags betragtninger, jeg er glad for – for som regel hører man det modsatte, når det er naturen, der er på dagsordenen. Men faktisk er mit forslag langt mere ambitiøst på naturens vegne end de eksisterende danske nationalparker.
Naturnationalpark Skjern Floddelta, hvis der ikke skal opkøbes privateejet jord – i givet fald bliver størrelsen ca. 2.700-2.800 hektar – men kan udvides med Borris Sønderland, hvorved den samlede størrelse bliver 7.600 hektar (76 kvadratkilometer)
Det handler om at lade naturen blive mere »naturlig«, mere varieret og artsrig, så den bedre kan klare sig selv, og det kræver, at mange flere større planteædere bliver en integreret og vildere del af naturen året rundt.
Det vil samtidig øge oplevelseværdien i betydelig grad. Det er derfor, jeg lufter ideen om ligefrem at kalde det for en natur-nationalpark, så Ringkøbing-Skjern Kommune for alvor signalerer, at der her er tale om noget ekstraordinært i danske sammenhænge. Det kunne nemlig blive et stort trækplaster for den grønne turisme, der jo netop boomer i disse år i områder, hvor naturen er genstand for ekstraordinære tiltag (for eksempel Filsø, der er blevet en kæmpesucces, eller bisonerne på Bornholm, som har fået folk til at valfarte til Almindingen).
Af samme grund bør man ved navngivningen overveje at fokusere på det, der indrammer områdets unikke danske natur-karakter: Naturnationalpark Skjern Floddelta. Altså et mindre areal begrænset til statens områder, men til gengæld med meget større naturambitioner (og selvfølgelig samme offentlige adgang som i dag). Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har tidligere udtalt, at man ikke skal trække en nationalpark »ned over hovedet på nogen«, og det undgår man jo netop, når man holder sig til naturarealer, der i forvejen er i offentlig eje.
Skulle enkelte alligevel mene, at 27 kvadrat-kilometer ikke er stort nok (selv om flere nationalparker i udlandet er mindre), ville det være oplagt at medtænke Borris Sønderland i en slags fase to, hvorved et samlet areal (stadig udelukkende på offentlige naturområder) ville strække sig over hele 76 kvadrat-kilometer – og rumme yderligere muligheder for spændende tiltag, for eksempel udsættelse af bisoner.
Jeg ser frem til den lokale debat og håber, at mange kan se det fordelagtige i at undgå lodsejerkonflikter, gøre en ekstraordinær indsats for naturværdierne og øge oplevelsesværdierne.
