Skjern floddelta – ambitiøs natur-nationalpark

Af Rune Engelbreth Larsen, 22. august 2016

Naturnationalpark Skjern Floddelta, hvis der ikke skal opkøbes privateejet jord – i givet fald bliver størrelsen ca. 2.700-2.800 hektar, altså ikke ret meget mindre end ovenstående forslag, hvor kun ganske få arealer foreslås opkøbt for at få lidt mere af floden med.
Naturnationalpark Skjern Floddelta, hvis der ikke skal opkøbes privateejet jord – i givet fald bliver størrelsen ca. 2.700-2.800 hektar
Debatindlæg i Ringkøbing-Skjern Dagbladet af Rune Engelbreth LarsenJeg bor i Aarhus og er en ivrig naturgæst, forfatter og naturfotograf, som også ofte har været i Ringkøbing Kommune og fotografere Skjern Å og det betagende floddelta ved Ringkøbing Fjord. Nu kan jeg forstå, at der lokalt er planer om at genåbne og revidere forslaget til en nationalpark med en ny afgrænsning, og eftersom jeg netop er i gang med et større bogprojekt om danske områder med stort naturpotentiale, tillader jeg mig som ikke-lokal at foreslå, hvordan en sådan afgrænsning kunne se ud. Forslaget kalder jeg for NATURnationalpark for at tilkendegive, at man hidtil har underprioriteret naturen i de danske nationalparker – floddeltaet kunne derimod blive en del af et ambitiøst naturreservat, hvor naturen får førstprioritet. Og hvad måske heller ikke er uinteressant i forhold til det tidligere forliste nationalpark-forløb: Hvorfor ikke begrænse afgrænsningen heraf til de ca. 2.900 hektar offentligt ejede naturarealer og dermed fuldstændig undgå de lodsejerkonflikter, der ofte har været problemet?

Jeg har valgt navnet »Naturnationalpark Skjern Floddelta«, fordi det jo alligevel er området ud mod fjorden, der har været i centrum, og ved at fokusere på ordet ‘floddelta’ signaleres det helt unikke, at vi har et imponerende dansk floddelta, som endnu flere burde blive bekendte med. Kort fortalt:

1) Begræns projektområdet til de ca. 27 kvadratkilometer statsejede arealer, hvor man ikke skal gå på kompromis med naturhensynet og samtidig undgår at genere en eneste privat lodsejer. Man behøver således heller ikke opkøbe jord – vi ejer jo i forvejen allesammen statens naturområder i fællesskab.

2) Opstil en målsætning, der sigter mod mere selvforvaltende og omkostningseffektiv natur på naturens præmisser, herunder udsættelse af flere større planteædere, f.eks. flere vildheste, måske endda suppleret med kvæg og nogle fredelige bisoner året rundt. De er både naturgavnlige, publikumsvenlige (og udgør allerede i dag et fantastisk trækplaster på Bornholm, hvor der blev udsat en flok i 2012).

3) Ansæt biodiversitetsforskere fra universiteterne til at udarbejde en helt konkret plan for, hvordan artsrigdommen bedst muligt sikres, og hvilke og hvor mange større planteædere der er optimalt for dette område.

4) Betænk, hvor populær natur-turisme er blevet. Filsø var f.eks. det allermest populære turistmål ved Henne Strand allerede to år efter genopretningen. Og Skjern Å er selvfølgelig allerede en stor attraktion – der kan blive langt større.

5) Finansiering: Ansøg Den Danske Naturfond eller nogle af de store private fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række store naturprojekter landet over. Jeg minder om, at f.eks. Bikubenfonden købte og finansierede storstilede naturtiltag i Svanninge Bjerge i begyndelsen af nullerne, at Nordea for nylig har bevilliget Naturpark Amager 55 mio. kr., at Aage V. Jensen Naturfond har finansieret kæmpe naturtiltag gennem en årrække, og at Villum Fonden for få år siden forærede Den Danske Naturfond 250 mio. kr.

Flere store private fonde har med andre ord fået øjnene op for spektakulære naturområder til stor gavn for den forarmede danske natur – og stor gavn for den lokale turisme. Hvis projekterne er ambitiøse nok på naturens vegne, vel at mærke.

Det er med andre ord ikke engang givet, at det behøver koste kommunen én eneste krone, hvis bare naturværdierne er så meget i centrum, at det bliver interessant og relevant for private fonde. For et engangsbeløb på f.eks. 20, 30 eller 40 mio. kr. kan man gøre ualmindelig meget for at få Danmarks mest ambitiøse naturreservat ved floden, floddeltaet og fjorden.

Ganske vist er ca. 2.700 hektar ikke så meget som tidligere projekt-ideer, men det er stadig meget stort og vidtrækkende. Skulle der være interesse, kommer jeg meget gerne til kommunen og uddyber ideen til et offentligt møde.

Tænk, hvis man kunne forenes lokalt og lægge pres på staten for et projekt på ca. 27 kvadratkilometers sammenhængende statsejede naturarealer, der tager naturværdierne seriøst og for første gang sætter internationale natur-standarder herhjemme? Det ville vække genlyd over hele Europa!

Rune Engelbreth Larsen (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, den 22. august 2016)
Apropos: Naturnationalpark Skjern Floddelta

NOTE: Ovenstående forslag er blevet debatteret og kommenteret i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 25. august, og et nyt debatindlæg uddyber ideen den 1. september i samme avis: Naturnationalpark-forslag er skam ambitiøst

Sort stork – sky skovstork savner urørt skov

Af Rune Engelbreth Larsen, 20. februar 2016

Sort stork tæt på, fotograferet i Aqua Akvarium & Dyrepark (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Øjekontakt. Sort stork tæt på, fotograferet i Aqua Akvarium & Dyrepark (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvem kan stå for den sorte storks fantastiske metalliske glans, når man som her får lov at komme tæt på? Og ja, det er meget svært andre steder end i dyreparker og zoologiske haver (fotografierne her er fra Aqua i Silkeborg). Zoologiske haver er vigtige, dels fordi de kan bidrage til at redde truede arter, dels som naturformidling – men fugle i bur … Jeg vænner mig aldrig til det, selv om det er vanskeligt at trække entydige og konsistente grænser.

Sort stork er en ualmindelig smuk fugl, kun en smule mindre end sin hvide fætter, men hjemmehørende i gamle løvskove og langt mere sky. Betegnende nok levede det sidste ynglepar (måske) i Tofte Skov, der rummer noget af landets sidste løvskov med lang kontinuitet. 

Hvert år ses ca. 20-35 skovstorke på forlænget træk eller som omstrejfende ikke-ynglende singler i Danmark (en sort stork blev f.eks. set i Tofte Skov i juni 2015). Engang var det imidlertid en forholdsvis udbredt fugl – i midten af 1800-tallet var her måske op til 150 ynglepar, men snart gik det hastigt ned ad bakke, og i 1940 var Tofte Skov fuglens eneste yngleplads i Danmark.

Gårdejer Karl O. Pedersen (1886-1980), der nød det privilegium at have fri adgang til Tofte Skov, gjorde sig omhyggelige notater om fuglelivet, og blandt hans dagbogsoptegnelser findes også observationer af sort stork. Den 20. maj 1951 bemærker han bekymret, at der i lighed med 1950 kun er ankommet én sort stork til Tofte Skov. Et par måneder senere får den dog selskab, og han kan lettet notere: »Saa er der Haab endnu, trods det sene Tidspunkt.«

Håbet bærer frugt, da han i september observerer unger i »et ualmindelig sent kuld«. Det er til gengæld sidste gang, og året efter må fuglevennen med beklagelse skrive i sine dagbogsnotater:

27. April: Sort Stork er endnu ikke ankommen, hvilket er noget foruroligende.
4. Maj: Storken er desværre ikke ankommen.
5. Juni: For første gang i måske et halvt Århundrede er Storkene ikke ankommet.

 

Karl O. Pedersen: »Sort Storks forekomst i Tofte Skov« (skitse til artikel, ca. 1952)

Er det allersidste gang i det 20. århundrede, at sort stork har ynglet i Danmark? Det har der hersket en del diskussion om. Nogle mener, at Laurids Jakobsen, der var skytte i Tofte Skov, observerede et ynglepar i 1953. 

Sort stork tæt på, fotograferet i Aqua Akvarium & Dyrepark (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sort stork (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Der er dog også en lang række rygter og andenhåndsobservationer om ynglepar forskellige steder, bl.a. i skovene omkring Gram i 1980’erne. Det vanskelige arbejde med at sortere og vurdere disse beretninger om den sky fugl er noget af et detektivarbejde, men indkredses af Sebastian Klein i en lang diskussion på Netfugl, på hvilken baggrund det nok må konkluderes, at næsten alle rygter er uden tilstrækkelig dokumentation for ynglepar efter 1951/53. Næsten.

I en artikel på det fuglefaglige online-magasin Pandion bestræber Jesper Leegaard sig på at finde hoved og hale i 1980’er-historierne fra Gram og omegn: Ynglede sort stork i Gram/Toftlund-området i 1980’erne? Leegaard konkluderer: »Sort stork har ynglet i Gram Storskov i minimum to år med ynglesucces; sandsynligvis endog tre år. Ynglefundene ligger i perioden 1983-1986.«

På trods af Leegaards ret overbevisende fremstilling, angives 1951 eller 1953 dog stadig i de fleste online-artikler som sidste år med ynglende sort stork.

Men ét er, hvor og hvornår sort stork ynglede i fortiden, hvad med fremtiden? Får vi skovstorken tilbage som fast dansk ynglefugl? Det afhænger nok en del af, hvad vi gør – eller måske rettere holder op med at gøre i de få danske løvskove med lang kontinuitet.

Dansk Ornitologisk Forening skriver: »Den sorte stork kræver uforstyrrede skove med gamle løvtræer, hvor der er vand i form af skovsumpe, småsøer og uregulerede, rene vandløb. Her finder ‘skovstorken’ sin føde. Arten er generelt sky og meget følsom over for den mindste forstyrrelse omkring reden, som placeres godt skjult i gamle, storkronede ege- og bøgetræer.« (Dofbasen: Sort stork)

Den slags er der meget lidt af i Danmark, hvor kun forsvindende frimærker er blevet udlagt til urørt løvskov (det vil sige uden tømmerproduktion).

Skal skovstorken tilbage som ynglefugl, er Tofte Skov stadig en af mulighederne – men jo mere løvskov, der får lov til at være urørt og får genetableret naturlige vandforhold, desto større er chancen vel for, at ynglende sort stork igen kan blive en dansk ynglefugl.

Den er ganske vist ikke let at komme på så nært hold af som i fangenskab – men en skovstork hører selvfølgelig til i skov med frit udsyn til himlen.

Rune Engelbreth Larsen, 20. februar 2016

P1 Natursyn: Rune Engelbreth Larsen taler om vildere natur

Af Rune Engelbreth Larsen, 15. februar 2016

Jeg har været en tur ved Melby Overdrev og Tisvilde Hegn med P1 Natursyn for at tale om vildere natur og naturnationalparker. Udsendelsen er nu online, hvis du vil lytte med: Naturnationalparker kan skabe plads til flere arter

Programbeskrivelse fra DR P1: Danmark kan få over 1000 kvadratkilometer mere vild natur. En natur der er mere artsrig, oplevelsesrig og omkostningseffektiv. Det mener forfatter og idéhistoriker Runge Engelbreth Larsen. Han sætter handling bag holdningen om, at der er brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark for at sikre arter og levesteder med sit bogprojekt Vildere vidder i dansk natur. Her arbejder han på at skitsere, hvor Danmark med fordel kan etablere naturnationalparker. En af dem kunne omfatte Sjællands største hede, Melby Overdrev, hvor Natursyn har mødt ham.« Vært, tilrettelægger (og foto): Dorte Dalgaard

Rune Engelbreth Larsen, 15. februar 2016

P1-programmet Natursyn: Naturnationalparker kan skabe plads til mange flere arter (lyt online nedenfor)