Litteraturliste: Vildere vidder i dansk natur

Adrabos, L.C. & Eskesen, A. 2014: Strandtudse – biologi og forvaltning (Jammerbugt Kommune)

Andersen, E.Ø., Buck, A., Adrados, L.C., Broe, E.C. & Immersen, B.B. 2016: Nationalparkplan 2016-22 for Nationalpark Thy (Nationalparkfond Thy)

Andersen, L.W. 2014: Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr og én vævsprøve fra 4. Kvartal 2014 (Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet)

Aude, E., m.fl. 2002: Naturnær skovrejsning – et bæredygtigt alternativ? (Faglig rapport fra DMU, nr. 389; Miljøministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser)

Aude, E. & Frederiksen, R.F. 2015: Mosserne i Nationalpark Thy (HabitatVision)

Barnes, M.D., Craigie, I.D., Harrison, L.D., Geldmann, J., Collen, B., Whitmee, S., Balmford, A., Burgess, N.D., Brooks, T., Hockings M., & Woodley, S. 2016: Wildlife population trends in protected areas predicted by national socio economic metrics and body size (Nature Communications 7, Article number: 12747)

Berthelsen, J.P. 2014: Vurdering af muligheder og behov for udsætning af bæver (Castor fiber) i Omme Å, Borris Skydeterræn 2014 (Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Berthelsen, J.P. & Nitschke, M. 2015: Overvågning af bæver Castor fiber i Vestjylland 2011-2014 (Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet)

Bladt, J., Brunbjerg, A.K., Moeslund, J.E., Petersen, A.H. & Ejrnæs, R. 2016: Opdatering af lokal bioscore for biodiversitetskortet for Danmark 2015 (Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Bocherens H., Hofman­Kamińska E., Drucker D.G., Schmölcke U., Kowalczyk R. 2015: »European Bison as a Refugee Species? Evidence from Isotopic Data on Early Holocene Bison and Other Large Herbivores in Northern Europe« (PLoS ONE 10(2): e0115090. doi:10.1371/journal.pone.0115090)

Bonte m.fl. 1999: »Vegetation development influenced by grazing in the coastal dunes near The Hague« (Journal of Coastal Conservation, 5, 59-68)

Brocker, S. 2007: Store floder (oversat af ???. Viden om verden, forlaget Turbine)

Brunbjerg, A.K., Svenning, J.-C. & Ejrnæs, R. 2014: »Experimental evidence for disturbance as key to the conservation of dune grassland« (Biological Conservation 174 (2014), s. 101–110)

Brunbjerg, A.K., Jørgensen, G.P., Nielsen, K.M., Pedersen, M.L., Svenning, J.-C. & Ejrnæs, R. 2015a: »Disturbance in dry coastal dunes in Denmark promotes diversity of plants and arthropods« (Biological Conservation 182 (2014), s. 243–253)

Brunbjerg, A.K., Jørgensen, G.P., Nielsen, K.M., Pedersen, M.L., Svenning, J.-C. & Ejrnæs, R. 2015b: »Danmarks klitnatur trues af stabilitet« (Vand & Jord nr. 22, s. 64-68)

Brunbjerg, A.K., Eiserhardt, W.L., Ejrnæs, R., & Svenning, J.-C. 2016: »Klitsamfund langs den jyske vestkyst og i resten af verden – om fylogeni, forstyrrelse og forvaltning« (Flora og Fauna nr. 122 (1+2), s. 28-36)

Bruun, H.H., Ejrnæs, R., Heilmann-Clausen, J., Aude, E., Poulsen, R.S. & Pedersen, J. 2009: »Dødt ved og gamle træer – hvor meget og hvor mange i danske skove« (Jord og Viden nr. 17/2009, s. 10-13)

Bruun, H.H., Heilmann-Clausen, J. & Ejrnæs, R. 2012: »Råddenskab skaber liv« (Kaskelot Vol. 194, s. 12-15)

Bruun, H.H. & Heilmann-Clausen, J. 2012: »Hvordan sikrer vi skovenes biodiversitet?« I: H. Meltofte (red.): Danmarks Natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, s. 35-39 (Det Grønne Kontaktudvalg)

Bruun, H.H., 2015: »Galmyg i Odsherred – fem års systematisk lokal faunaundersøgelse« (Flora og Fauna 121, s. 13-23)

Buchwald, E., & Søgaard, S. 2000: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk (Skov- og Naturstyrelsen)

Buk, K., m.fl. 2011: Visioner for vild natur på Oksbøl Krondyrreservat (Verdens Skove)

Bunzel-Drüke, M. 2001: »Ecological substitutes for wild horse (Equus ferus Boddaert, 1785 = E. prze- walskii Poljakov, 1881) and aurochs (Bos primigenius Bojanus, 1827)« (Natur- und Kulturlandschaft, Höxter/Jena 2001, 4, 10 p. AFKP)

Bunzel-Drüke, M. 2004: Projekt Taurus – en økologisk erstatning for uroksen (oversat og bearbejdet af Karsten Thomsen, Nepenthes Forlag 2005)

Bunzel-Drüke, M., C. Böhm, P. Finck, G. Kämmer, R. Luick, E. Reisinger, U. Riecken, J. Riedl, M. Scharf & O. Zimball 2008: Praxisleitfaden für Ganzjahresbeweidung in Naturschutz und Landschaftsentwicklung – ‘Wilde Weiden’ (Arbeitsgemeinschaft Biologischer Umweltschutz im Kreis Soest e.V., Bad Sassendorf-Lohne)

Buttenschøn, R., Degn, H.J., & Jørgensen, S. 2005: Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede (Hørsholm: Center for Skov, Landskab og Planlægning/Københavns Universitet. Arbejdsrapport / Skov & Landskab; Nr. 9)

Buttenschøn, R.M. 2007: Græsning og høslæt i naturplejen (Miljøministeriet)

Buttenschøn, R. 2008a: »Skoven som græsgang – fra hedeplantage til lysåben græsningsskov« (Vidensblade Park og Landskab 6.6-9, oktober 2008)

Buttenschøn, R. 2008b: »Effekt af græsning på træer og buske – fra hedeplantage til lysåben græsningsskov« (Vidensblade Park og Landskab 6.6-10, oktober 2008)

Buttenschøn, R.M., m.fl. 2008c: »Fra hedeplantage til lysåben gæsningsskov« (Skoven vol. 40, nr. 3, s. 124-128)

Buttenschøn, R.M. 2013: Anbefalinger vedrørende naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose (Rapport udarbejdet for Aalborg Kommune og Aage V. Jensen Naturfond)

Buus, M. 2015: Hanstholm Vildtreservat i kulturhistorisk perspektiv (Nationalpark Thy og Museum Thy)

Baagøe, H.J. & Jensen, T.S. (red.) 2007: Dansk pattedyratlas (Gyldendal i samarbejde med Naturhistorisk Museum og Zoologisk Museum)
Ceballos, G., Ehrlich, P.R., Barnosky, A.D., Garcia, A., Pringle, R.M. & Palmer, T.M.: »Accelerated modern human-induced species losses: Entering the sixth mass extinction« (Science Advances Vol 1, No. 5)

Conrath, M. 2008: »Zur Geschichte der Döberitzer Heide« (online: http://www.mc-mk.de/GdDH/geschichte.html)

Cornelissen, P., Beemster, N., & Breeveld, H. 2016: Vegetatie, vogels, grote herbivoren en recreatie in de Oostvaardersplassen (Verslag monitoring periode 1 mei 2015 t/m 30 april 2016; Staatsbosbeheer)

Clarke, M.L. & Rendell, H.M. 2011: »Atlantic storminess and historical sand drift in Western Europe: implications for future management of coastal dunes« (Journal of Coastal Conservation, 2011, 15:227–236)

Der Sarkissian, C. m.fl. 2015: »Evolutionary Genomics and Conservation of the Endangered Przewalski’s Horse« (Current Biology 25, 5. oktober 2015; s. 2577-2583)

Degn, H.J. 2006: Lyng og græs på Randbøl Hede 2005 – de store linier (notat udarbejdet for Randbøl Skovdistrikt)

Degn, H.J. 2013: »De danske heder bliver mere våde« (Vand & Jord nr. 4/2013, s. 148-152)

Degn, H.J. 2015: Slutrapport om forsøg til bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede 1999-2014 (Naturstyrelsen)

Doody, J.P. 2013: Sand Dune Conservation, Management and Restoration (Coastal Research Library, Vol. 4, Springer)

Dragsdahl, J. 1999: »Urskoven råber hjælp« (Weekendavisen, 17.9.1999)

Dubgaard, A., Kallesøe, M.F., Petersen, M.L. & Ladenburg, J. 2003: Cost-benefit analyse af Skjern-Å-projektet (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole)

Dubgaard, A., Jespersen, H. M. L., Laugesen, F. M., Hasler, B., Christensen, L. P., Martinsen, L., … Levin, G. 2012: Økonomiske analyser af naturplejemetoder i beskyttede områder (Rapport / Fødevareøkonomisk Institut; Nr. 211).

Dudley, N. (ed.) 2008: Guidelines for Applying Protected Area Management Categories (Gland, Switzerland: IUCN)

Dupont, Y.L., Strandberg, B., Bruus, M. & Madsen, H.B. 2015: »Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?« (Tidsskrift for biavl 1/2015, s. 10-13)

Dyck, J. 1980: »Skal vi overveje at skabe helt uberørte naturområder i Danmark?« (Møller, H.S. m.fl. 1980: Status over den danske plante- og dyreverden, Fredningsstyrelsen)

Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J. 2009: Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af biodiversitet (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Faglig rapport fra DMU nr. 727)

Ejrnæs, R. 2010: »Hvordan kan vi nå EU-målsætningen om at stoppe tilbagegangen af biodiversitet i Danmark?« (I: Geldmann, J. (red.) m.fl.: Naturens tilstand i Danmark. Vidensbaseret debatdag, den 13. april 2010, s. 18-23; Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab)

Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Faglig rapport fra DMU nr. 815)

Ejrnæs, R., Skov, F., Bladt, J., Fredshavn, J. & Nygaard, B. 2012: Udvikling af en High Nature Value (HNV) indikator. Rangordning af arealer efter naturværdi og potentiale (Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Ejrnæs, R. 2013: Natur (Tænkepauser nr. 9, Aarhus Universitetsforlag)

Ejrnæs, R., m.fl. 2014: Biodiversitetskort for Danmark (udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Ellermann, T., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2015: Atmosfærisk deposition 2013 (NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Elmeros, M., Berthelsen, J.P. & Madsen, A.B. 2004: Overvågning af bæver Castor fiber i Flynder Å, 1999-2003 (Danmarks Miljøundersøgelser – Faglig rapport fra DMU nr. 489)

Elmeros, M., Viñas, M.M., Andersen, P.N. & Baagøe, H.J. 2011: Undersøgelser af pattedyrs brug af fanuabroer på rute 18 ved Herning. En biologisk vurdering med anbefalinger til forbedringer og fremtidig praksis for faunabroer (Faglig rapport fra DMU nr. 839)

Emborg, J., Hahn, K. & Christensen, M. (red.) 2001: Urørt skov i Danmark – status for forskning og forvaltning (Skovbrugsserien nr. 28, Skov & Landskab, Hørsholm)

Eskildsen, A. 2007: Udsætning af bæver (Castor fiber) i Arresøoplandet – en habitatanalyse (Bachelorprojekt ved Københavns Universitet)

Eskildsen, A., Carvalheiro, L.G., Kissling, W.D., Biesmeijer, J., Schweiger, O. & Høye, T.T. 2015: »Ecological specialization matters: long-term trends in butterfly species richness and assemblage composition depend on multiple functional traits« (Diversity and Distributions, vol. 21, no. 7, s. 792-802)

Fauerholdt, N., m.fl. 2013: »Synger Brændeskærm på sidste vers?« (URT 37:4, s. 144-151)

Feilberg, L. 1968: »Bidrag til beskrivelse af løvklitterne fed Kærgård« (Dansk dendrologisk Årsskrift 1968, bd. 3, I, s. 7-44)

Feilberg, J., & Schneekloth, M. 2005: Naturpark Åmose-Tissø (Specialrapport: Naturværdier; Haraldsted)

Fløjgaard, C. & Ejrnæs, R. 2016: »Vildere kronvildt« (Habitat 13/2016, s. 18-25)

Fløjgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. 2017: Naturpleje og arealstørrlser med særligt fokus på Natura 2000 områderne (Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Franzén, M. & Ranius, T. 2004: »Habitat associations and occupancy patterns of burnet moths (Zygaenidae) in semi-natural pastures in Sweden« (Entomologica Fennica, Vol. 15, s. 91-101)

Fredshavn, J., m.fl. 2014: Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering (Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Fredshavn, J. & Søgaard, B. 2014b: Levestedsvurdering for eremit, Osmoderma eremita (Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Fredshavn, J. 2016: Natur- og skovtilstand på Naturstyrelsens arealer (Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Friese, Søren: »Bisonflokken trives – 13 fødsler, 3 dødsfald og en aflivning« (Gylle.dk, 20.11.2016)

Graubæk K. & Hansen, K. 2015: Notat vedr. overvågning af Eremit og Stellas mosskorpion på Sydsjælland, Lolland og Falster (upubliceret)

Green, P. 2013: The free-living ponies within the Exmoor National Park: their status, welfare and future. A Report to the Exmoor Moorland Landscape Partnership (South Woolley Farm, Shirwell, Barnstaple EX31 4JZ November 2013)

Grønnegaard, H. & Bruun, H.P. 2005: Natur og Miljø 2004 – Danmarks Natur (Miljøministeriet 2005)

Grønning, J., & Lind, A.D. 2004: Analyse af den biologiske mangfoldighed i nordsjællandske statsskove (Grønning & Lind)

Hald-Mortensen, P. (red.) 2012: Tofte Skov og Mose – status 2012 (Aage V. Jensen Naturfond)

Hansen, Kjeld 2011: Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land, bd. I: Jylland (Forlaget Bæredygtighed)

Hansen, Kjeld 2014: Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land, bd. II: Øerne (Forlaget Bæredygtighed)

Hansen, L.M., Kryger, P., Boelt, B., Holst, N., Enkegaard, A., Spliid, N.H., Nielsen, S.L., Graglia, E., Jespersen, J.B. og Larsen, K.B. 2006: Videnssyntese om honningbier (DJF Rapport, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg)

Hansen, M.D.D. 2008: Skarnbasser og andre møgdyr (Natur og Museum nr. 2/2008)

Hansen, M.D.D., & Eskildsen, A.: 2014: Dagsommerfugle (Natur og Museum nr. 1/2014)

Hansen, P.K. 2014: De vilde bier i Nationalpark Thy. Om konkurrence mellem honningbier (Apis mellifera) og humlebier i Hanstholm Vildtreservat og ændringer i artssammensætningen gennem 60 år (Specialerapport, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Kbh. Universitet)

Heilmann-Clausen, J., Nygaard, B., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Nielsen, K.E. & Bruun, H.H 2014: »Hvad skal der til for at sikre gunstig bevaringsstatus i Danmarks habitatskove?« (Skoven 2014/3, s. 146-150)

Heilmann-Clausen, Bruun, H.H., J., Ejrnæs, R., Petersen, A.H. & Rahbek, C. 2015a: »Fremgang for dødt ved i danske skove – faktum eller ønsketænkning?« (Skoven 2015/3, s. 126-130)

Heilmann-Clausen, J., Larsen, J.C., Pedersen, L., Vistisen, K., Iversen, L.L., Kielgast, J., Bruun, H.H., Hermansen, B., Pedersen, O., Sand-Jensen, K. & Tøttrup, A.P.: 2015b: Program for basisregistrering og naturovervågning i Nationalpark Thy (Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum)

Henning, K. m.fl. 2012: »Alternative Land Use Options for Large Scale Heathland Ecosystems« (Program & Abstract Book, Open Landscapes, 29.9-3.10, 117-118)

Holten-Andersen, J., Christensen, H.S., Pedersen, T.N. & Manninen, S. 2000: Dansk Naturpolitik – viden og vurderinger (Temarapport nr. 1 2000, Naturrådet)

Hovens, H. & Rijkers, T. 2013: »On the origins of the Exmoor pony: did the wild horse survive in Britain?« (Lutra 2013 56 (2): 129-136; Ecological Research Centre Faunaconsult)

Håkansson, Bo 2016: Notat som input til HB’s drøftelse af DN’s holdning til hegning (Danmarks Naturfredningsforening)

ICMO, 2006: Reconciling Nature and human interests. Report of the International Committee on the Management of large herbivores in the Oostvaardersplassen (Wageningen UR – WING rapport 018, The Hague/ Wageningen, the Netherlands)

ICMO2, 2010: Natural processes, animal welfare, moral aspects and management of the Oostvaardersplassen. Report of the second International Commission on Management of the Oostvaardersplassen, ICMO2 (Wageningen UR – WING rapport 039, The Hague/ Wageningen, the Netherlands)

Iversen, L.L., Thomsen. P.F. & Damm, N. 2012: Genudsætning af eghjort (Lucanus cervus) i Danmark. Beskrivelse af muligheder for udsætning af eghjort i Gribskov, Bidstrup Skov, Jægersborg Dyrehave, Livø, Skindbjerglund og Æbelø (Amphi Consult)

Jacobsen, R.M. 2012: Evaluering af fredningsinstrumentet. Dets udvikling over tid og effektivitet som naturbeskyttelsesredskab (Kandidatspeciale, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet)

Jensen, J.V. 1931: Paa danske Veje (Gyldendalske Boghandel)

Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen, G., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Hansen, J.W., Nygaard, B., Søgaard, B., Holm, T.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2015. Vandmiljø og Natur 2014 (NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Jensen, T.S. m.fl. 2015: »Genindvandring af ulven (Canis lupus) I Danmark« (Flora og Fauna vol. 121 (1+2), s. 48-54)

Jessen, B., & Buchwald, E. 1997: Særlig beskyttet naturskov – lokaliteter i statsskovene, bd. 2: Jylland (Skov- og Naturstyrelsen)

Joensen, A.H. 1967: Urfuglen (Lyrutus tetrix) i Danmark (Danske vildtundersøgelser, hefte 14, Vildbiologisk Station)

Johannsen, V.K., Dippel, T.M. , Møller, P.F. , Heilmann-Clausen, J., Ejrnæs, R., Larsen, J.B., Raulund-Rasmussen, K., Rojas, S.K., Jørgensen, B.B., Riis- Nielsen, T., Bruun, H.H.K., Thomsen, P.F., Eskildsen, A., Fredshavn, J., Kjær, E.D., Nord-Larsen, T., Caspersen, O.H., Hansen, G.K. 2013: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992 -2012 (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning)

Johnsen, I., Riis-Nielsen, T., Christensen, S.N. & Petersen, M.R. 2005: EULIFE project »Restoration of Dune Habitats along the Danish West Coast: LIFE02NAT/DK/8584. Report concerning the intensive monitoring of dune heaths 2002 to 2005 (Action F2)« (Miljøministeriet)

Jørgensen, A.S. 2014: »Konkurrerer bierne om føden?« (Tidsskrift for Biavl nr. 9/2014, s. 256-260)

Jørgensen, T. (red.) 2001: Brabrand Sø (Århus Amt, Natur og Miljø)

Kelager, A. 2015: Biotic interaction in space and time: the social parasitic Maculinea alcon and its hosts as model system (PhD thesis, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Kbh. Universitet)

Kelager, A., Bruun, H.H., Nash, D.R., Tøttrup, A.P. 2017: Status og forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Thy (Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet)

Kerley, G. m.fl. 2012: »Conservation implications of the refugee species concept and the European bison: king of the forest or refugee in a marginal habitat?« (Ecography, 35(6), s. 519–529)

Keseler, M.H. & Asbirk, S. 2000: Handlingsplan for bevaring af den truede art hasselmusen, Muscardinus avellanarius (Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen)

Kjær, L.J., Madsen, A.B., Elmeros, M. 2013: Krondyr og barriereeffekter fra veje – Best practice på statens veje i Danmark (Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Kofoed, J. 2013: Forprojekt om Naturpark Tolne (udarbejdet af Initativrådet nedsat af Friluftsrådet)

Kristensen, S.B.P., Brandt, J., Ovesen, C.H., & Pears, D.Q. 2017: »Fredninger og landskabet – balancen mellem dynamik og stabilitet« (Vand & Jord nr. 1/2017, s. 19-23)
Larsen, R.E. 2014: Den danske naturs genkomst (Forlaget Dana)

Larsen, S.S., & Detlefsen, J. 2011-2013: De danske nationalparker – naturbevarelse eller politisk prestige? (website: natpark.dk)

Lasse, S. & Lind, P.B. 2015: Statusundersøgelse i ryddede klitplantager – en undersøgelse af vegetationssammensætning og miljøparametre (Specialerapport i biologi, Aalborg Universitet)

Leegaard, T. m.fl. 2008: Naturen i Nationalpark Thy (Biologisk Forening for Nordvestjylland)

Leitão, R.P., Zuanon, J., Villéger, S., Williams, S.E., Baraloto, C., Fortunel, C., Mendonça, F.P. & Mouillot, D. 2016: »Rare species contribute disproportionately to the functional structure of species assemblages« (Proceedings of the Royal Society of London B, 283(1828))

Letho, C. 2015: »Habitat selection of the European bison« (Independent project/Degree project / SLU, Department of Ecology 2015:4)

Levin, G. & Normander, B. 2008: Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet; Faglig rapport fra DMU nr. 682)

Liboriussen, L., Søndergaard, M. & Jeppesen, E. (red.) 2007a: Sørestaurering i Danmark. Del II: Eksempelsamling (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Faglig rapport fra DMU nr. 636)

Liboriussen, L., Søndergaard, M. & Jeppesen, E. (red.) 2007b: Sørestaurering i Danmark. Del I: Tværgående analyser (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Faglig rapport fra DMU nr. 636)

Lindström, S.A.M., Herbertsson, L., Rundlöf, M.., Bommarco, R. & Smith, H.G. 2016: »Experimental evidence that honeybees depress wild insect densities in a flowering crop« (Proc. R. Soc. B 283: 20161641. http://dx.doi.org/10.1098/rspb.2016.1641)

Linnartz, L., & Meissner, R. 2014: Rewilding Horses in Europe. Background and guidelines – a living document (Report by Rewilding Europe, Nijmegen, The Netherlands)

Lorimer, J. & Dreissen, C. 2014: »Experiments with the wild at the Oostvaardersplassen« (ECOS 35 (3/4) 2014: s. 44-52)

Liversage, D. 1993: »Sandflugtens og klittens forhistorie« (Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred, 1993, s. 21-32)

Luft, L., Kühlung, M., Fürsten, J., Schonecht, T. & Frey, T. (red.) 2011: Bericht zum Workshop ‘Monitoring in der Döberitzer Heide’ (Fachbeiträge des LUGV, Heft Nr. 123; Landesamt für Umwelt, Gesundheit und Verbraucherschutz)

Madsen, A.B., Christensen, P.K., Møller, J.D. & Haugaard, L. 2013a: Undersøgelse af faunaens brug af fauna/menneske passager på Give-Billund motortrafikvejen og Kolding-Esbjerg motorvejen. En biologisk vurdering af brugen og anbefalinger til forbedringer (Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet)

Madsen, A.B., Andersen, L.W., & Sunde, P. 2013b: Ulve i Danmark – hvad kan vi forvente? (Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet)

Matthiesen, E.K. 2015: Samlede digte, 1982-2004 (Asger Schnacks Forlag)

Mduma, S.A.R., Sinclair, A.R.E., & Hilborn, R. 1998: »Food regulates the Serengeti wildebeest: a 40-year record« (Journal of Animal Ecology 1999, 68, s. 1101-1122)

Meyer, P., & Schmidt, M. 20 10: »Accumulation of dead wood in abandoned beech« (Fagus sylvatica L.) forests in northwestern Germany« (Forest Ecology and Management, vol. 261, issue 3, 2010, s. 342-352)

Mora, C. m.fl. 2011: »How Many Species Are There on Earth and in the Ocean?« (PLoS Biol 9(8): e1001127. doi:10.1371/journal.pbio.1001127)

Møller, P.F., & Bradwhaw, R. 2001: »Draved skov – et dansk forskningsprojekt gennem mere end 50 år« (Nyt fra GEUS nr. 4/2001, s. 2-15)

Møller, P.F. & Sand-Jensen, K. (red.) 2010: Naturen i Danmark bd. 4: Skovene (Gyldendal)

Natur- og Landbrugskommissionen 2013: Natur og landbrug – en ny start (Natur- og Landbrugskommissionens Sekretariat)

Naturstyrelsen 2015 (uden forfatterangivelse): Handligsplan for fredning 2013 (Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening)

Naundrup, P.J., & Svenning, J.-C. 2015: »A Geographic Assessment of the Global Scope for Rewilding with Wild-Living Horses (Equus ferus)« (PLoS ONE 10(7): e0132359. doi:10.1371/journal.pone.0132359)

Nielsen, A.B., 2009: Urskovslandskabets åbenhed og sammensætning og græsningens betydning i Atlantisk tid belyst ved palæobotaniske metoder (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2009/23)

Nielsen A.B., & Buchwald, E., 2010: »Urskovslandskabets åbenhed og græsningens betydning« (Skoven nr. 2/2010, s. 88-93)

Nitschke, M., Berthelsen, J.P., Wind, P., Therkildsen, O.R. & Damm, R. 2015: Overvågning af bæver Castor fiber i Nordsjælland 2009-2014 (Teknisk Rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet)

Nogués-Bravo, D., m.fl. 2016: »Rewilding is the new Pandora’s box in conservation« (Current Biology, Vol. 26 , Issue 3 , R87 – R91)

Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Suadicani, K., Vesterdal, L., … Jørgensen, B. B. 2016: Skove og plantager 2015: Forest statistics 2015 (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet)

Nothlev, J.G. 2008: Reetablering af naturlig hydrologi i internationale naturbeskyttelsesområder – krav, problemer og løsninger. Case study: Gribskov (kandidatspeciale, Sektion for Økologi og Evolution, Biologisk Institut)

Nygaard, B., Wind, P. & Ejrnæs, R. 2011: Restoration of dune habitats in Østerild Klitplantage – baseline monitoring 2011 (DCE – Danish Centre for Environment and Energy)

Nygaard, B., Nielsen, K.E., Damgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. 2014: Fagligt grundlag for vurdering af bevaringsstatus for terrestriske naturtyper (Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Odgaard, J. 2007: Biodiversitet 2010 – hvordan når vi målene? Høring for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (Teknologirådets rapporter 2007/3)

Olesen, C.R. 2004: Analyse af nuværende og potentielle store planteædere i Lille Vildmose (konsulentrapport for Pilotprojekt Lille Vildmose, Danmarks Miljøundersøgelser)

Olsen, Søren 2015: Kampen om Danmarks natur. Fra fredskovsforordningen til genskabelsen af Filsø (Gads Forlag)

Ovesen, C.H. (red.) & Søgård, S. 1993: Naturplejebogen – en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab (2. udg., Skov- og Naturstyrelsen)

Persson, K. 2007: »Sandmarker och konsten att lära om« (Nordisk Bygd nr. 18, s. 50-53; Nordiska Kulturlandskapsförbundet)

Petersen, A.H., Larsen, F.W., Rahbek, C., Strange, N. & Lund, M.P. 2005: Naturværdier i Danske Nationalparker. En kvantitativ analyse af den biologiske mangfoldighed i potentielle danske nationalparker (Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet)

Petersen, A.H., Strange, N., Anthon, S., Bjørner, T.B. & Rahbek, C. 2012: Bevarelse af biodiversiteten i Danmark. En analyse af indsats og omkostninger (De Økonomiske Råd, Arbejdspapir 2012:2)

Petersen, A.H., T.H. Lundhede, H.H. Bruun, J. Heilmann-Clausen, B.J. Thorsen, N. Strange og C. Rahbek 2016: Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder (Center for Makroøkologi, Københavns Universitet)

Petersen, Z.E. 2017: Lycaena hippothoe. Investigation of Parameters Important to an Endangered Danish Butterfly in North Eastland, to Prevent Regional Extinction (MSc Thesis, Biologisk Institut, Københavns Universitet, marts 2017)

Pucek, Z., m.fl. 2004. European bison: status survey and conservation action plan (Pucek, Z., Ed) 1st. ed Gland, Switzerland; Cambridge: IUCN/SSC Bison Specialist Group

Pye, K., m.fl. 2014: »Coastal dune stabilization in Wales and requirements for rejuvenation« (Journal of Coastal Conservation, 2014, 18:27–54)

Rahbek, C. 2007: »Overblik over de væsentligste problemstillinger« (Høring om biodiversitetsmålene for 2010, s. 26-35; Teknologirådet)

Rahbek, C. 2010: »Den danske natur og biodiversitet« (I: Geldmann, J. (red.) m.fl.: Naturens tilstand i Danmark. Vidensbaseret debatdag, den 13. april 2010, s. 7-17; Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab)

Rahbek, C., Agger, P., Bruun, H.H., Ejrnæs, R., Sand-Jensen, K., Strange, N. & Svenning, J.-C. 2012: »Danmarks biodiversitets fremtid – de væsentligste udfordringer og højest prioriterede virkemidler« (I: H. Meltofte (red.): Danmarks Natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, s. 101-112; Det Grønne Kontaktudvalg)

Ravn, H.P. & Nielsen, P.S. 2007: »Græsning som naturpleje og insektdiversitet« (Bladloppen nr. 26, november 2007, s. 34-44; Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg)

Rigsrevisionen 2013: Beretning til Statsrevisorerne om etableringen af nationalparker i Danmark (december 2013)

Rigsrevisionen 2016: Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark (Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark, januar 2013)

Riis, N., Møller, P.F. & Aaby, B. 2009: Naturforbedring af Tofte Skov i Lille Vildmose – grøn driftsplan med skitseprojekt (Bilagsrapporter, COWI; december 2009)

Rostrup, E. 1906: »Gammelmose. Beskrivelse af en Staten tilhørende Tørvemose i Vangede« (Botanisk Tidsskrift 27, 3. Hefte, s. 320-358; Den Botaniske Forening i København)

Rune, F. 1997: Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century (Forskningscenteret for Skov & Landskab, Forskningsserien nr. 21)

Rune, F. (red.) 2001: Biodiverstitet i dyrket skov (Skovbrugsserien nr. 27, Forskningscenteret for Skov & Landskab)

Rune, F. 2009: Gribskov (Forlaget Esrum Sø)

Rune, F. 2014: Tisvilde Hegn (Forlaget Esrum Sø)

Sand, C.U. 1977: Tversted Klitplantage (Langkjærs Bogtrykkeri)

Sand-Jensen, K. 2013 (red.): Naturen i Danmark bd. 5: De ferske vande (Gyldendal)

Scherfig, H. 1958: Dammen (illuystreret af Elisabeth Karlinsky, Gyldendal)

Schmitz P., Caspers S., Warren P., Witte K. 2015: »First Steps into the Wild – Exploration Behavior of European Bison after the First Reintroduction in Western Europe« (PLoS ONE 10(11): e0143046. doi:10.1371/journal.pone.0143046)

Schneekloth, M. 2001: Hollandsk naturforvaltning – perspektiver og muligheder for Danmark (Nepenthes)

Sandom, C., m-fl. 2014: »Global late Quaternary megafauna extinctions linked to humans, not climate change.« (Proc. R. Soc. B 281: 20133254)

Simberloff, D., & Farr, J.A. 1992: »Movement Corridors: Conservation Bargains or Poor Investments?« (Conservation Biology, Vol. 6, No. 4, 493-504)

Skipper, L. 2017: Allearter.dk – status 2016. Oversigt over dansk biodiversitet (DanBIF – Danish Biodiversity Information Facility)

Skorski, P. M., Morsing, J., Buttenschøn, R. M., Raulund-Rasmussen, K. 2014: Naturindhold i Naturstyrelsens skove på enheden Vestsjælland (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet)

Staatsbosbeheer & Vera, F. 2008: Ontwikkelingsvisie Oostvaardersplassen. Voorbij de horizon van het vertrouwde (Staatsbosbeheer, april 2008)

Stoltze, M. 2005: »Status over Danmarks dagsommerfugle« (Notat fra Danmarks Naturfredningsforening)

Strandberg, B., Axelsen, J. A., Kryger, P. & Enkegaard, A. 2011: Bestøvning og biodiversitet
(Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Faglig rapport fra DMU nr. 831)

Sunde, P., & Olesen, C.R. 2007: Elg i Danmark? Vurdering af mulighederne for og konsekvenserne af etablering af en dansk elg-bestand (Faglig rapport fra DMU nr. 617)

Svenning, J.-C., Fløjgaard, C., Sandom, C. & Ejrnæs, R. 2012: »Plads til vild natur i Danmark i 2020? Om behovet for store sammenhængende naturområder« I: H. Meltofte (red.): Danmarks Natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, s. 77-80 (Det Grønne Kontaktudvalg)

Svenning, J.-C., Fløjgaard, C., Ejrnæs, R., & Pedersen, P.B.M. 2014: Rewilding (Natur og Museum nr. 4/2014, Naturhistorisk Museum)

Svenning, J.-C., Pedersen, P.B.M., Donlanb, J.C., Ejrnæs, R., Faurby, S., Galettie, M., Hansen, D.M., Sandela, B., Sandom, C.J., Terborgh, J.V., & Vera, F.W.M. 2016: »Science for a wilder Anthropocene: Synthesis and future directions for trophic rewilding research« (PNAS vol. 113 no. 4, s. 898–906)

Søgaard, B., Martin, O., Jørum, P. & Thomsen, P.F. 2012: Overvågning af eremit Osmoderma eremita (Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J. 2013: Overvågning af arter 2004- 2011 (NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S.,
Galatius, A. & Teilmann, J. 2015a: Arter 2012-2013 (NOVANA, Aarhus Universitet, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi)

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Galatius, A. &
Teilmann, J. 2015b: Arter 2014 (NOVANA, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi)

Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Jensen, H., Egemose, S. & Reitzel, K. 2015: Vejledning for gennemførelse af sørestaurering (Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi)

Sørensen, P. & Thomsen, K. 1992: Danmarks naturskove. Rapport fra symposium på Aarhus Universitet d. 28. marts 1992, 2. udg. (Regnskovsgruppen Nepenthes)

Thomsen, K. 1996: Alle tiders urskov. Danmarks vilde skove i fortid og fremtid (Nepenthes Forlag)

Thomsen, K. 2000: Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens Danmark – perspektiver og muligheder (Nepenthes og WWF Verdensnaturfonden)

Tind, E.T, & Christensen, H.S. 2001: Nationalparker i Danmark – diskussion på baggrund af udenlandske eksempler (Naturrådet: Arbejdsrapport nr. 3)

Tind, E.T. & Agger, P. (2003): Friluftslivets effekter på naturen i Danmark (Roskilde Universitetscenter & Friluftsrådet)

Trolle, M. & Jensen, T.S. 2013: Fakta om ulv i Danmark (Naturhistorisk Museum)

Ujvàri M.L. & Elmeros M. 2011: Fauna- og menneskepassager – en vejledning (Vejregelrådet, Vejdirektoratet)

Vera, F.W.M., Bakker, E.S., & Olff, H. 2006: »Large herbivores: missing partners of western European light-demanding tree and shrub species?« In K. Danell m.fl. (eds.): Large Herbivore Ecology, Ecosystem Dynamics and Conservation (Cambridge, UK: Cambridge University Press, s. 203-231)

Vera, F.W.M. 2009: »Large-scale nature development – the Oostvaardersplassen« (British Wildlife, June 2009, s. 28-36)

Vestergaard, P. & Sand-Jensen, K. (red.) 2007: Naturen i Danmark bd. 3: Det åbne land (Gyldendal)

Vuure, T. van. 2002. »History, morphology and ecology of the Aurochs (Bos primigenius)« (Lutra 45-1, online pdf)

Vuure, T. van 2014: »On the origin of the Polish konik and its relation to Dutch nature management« (Lutra 2014 57 (2), s. 111-130)

Wesenberg-Lund, C. 1911/2004: Bondelandets Fauna (Forlaget Bæredygtighed)

Westerskov, Kaj 1943: Urfuglen – dens Udseende, Forplantning, Levevis og Jagten paa den samt Udbredelse i Danmark i Fortid og Nutid (Gyldendal)

Wiberg-Larsen, P., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Hansen, R.R. & Kronvang B. 2013: »Skjernåens smådyr og planter – lykkedes restaureringen?« (Vand & Jord nr. 3/13, s. 95-98)

Wilhjelmudvalget 2001: En rig natur i et rigt samfund (Wilhjelmudvalget, Skov- og Naturstyrelsen)

Wind, P. & Ejrnæs, R. 2014: Danmarks truede arter. Den danske Rødliste (Miljøbiblioteket 1, Aarhus Universitetsforlag)

Wind, P. 2016: Monitoring the vegetation recovery in Østerild Plantage 2015. Part 2 (Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy)

Wind, P., Barfod, A. & Brunbjerg, A.K. 2017: »Danmarks kystklitter« (Natur og Museum nr. 1, marts 2017)

Winge, O. 1886/2004: Jægernes skadelige Dyr (Forlaget Bæredygtighed)

Worm, A.G. 2011: Hesten i naturplejen. Speciale i landskabsforvaltning (Skov & Landskab, Det biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet)

Aaris-Sørensen, K. 2016: Danmarks patedyr fra Istid til Nutid (Statens Naturhistoriske Museum, Kbh. Universitet)

Naturnationalpark Almindingen – vildere skov i hjertet af Bornholm

Af Rune Engelbreth Larsen

[su_box title=”Et skridt på vejen mod 1.000 kvadratkilometer vildere natur i Danmark”]Dansk natur er trængt, og mange arter truet. For at sikre arter og levesteder er der brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Som led i researchen til bogprojektet Vildere vidder i dansk natur fokuseres her på ét af flere områder, der samlet set kunne give Danmark over 1.000 kvadratkilometer vildere natur …[/su_box]
Ekkodalen. Heste sommergræsser ved klippevæggen (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Ekkodalen, juni. Heste sommergræsser ved klippevæggen – hvorfor ikke vildheste eller andre større planteædere hele året? (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvis vi bestræbte os på en ambitiøs naturindsats ved at udsætte flere større planteædere og tillod naturens frie processer i en række store naturområder, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vildere, mere artsrig og selvforvaltende natur på over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.

Hvis vi både skal gavne biodiversiteten og så vidt muligt undgå konflikter med private lodsejere, er det mest oplagte at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.

I denne og en række øvrige artikler er det bl.a. hensigten at se nærmere på Biodiversitetskortet og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse forudsætninger kan forenes – og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.

Det handler kort fortalt om større naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan vi f.eks. får 33 kvadratkilometer sammenhængende og vildere natur i hjertet af Bornholm: Naturnationalpark Almindingen …

Baggrund: En måde at begrænse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur på sammenhængende naturområder, der a) har god plads til dynamiske naturprocesser og udsættelse af større planteædere, b) er kendetegnet ved en høj artsscore for truede arter, og c) i altovervejende grad er offentligt ejet og eventuelt grænser op til private naturreservater. Hensigten er at eksemplificere mulighederne for at få disse hensyn til at spille sammen i konkrete naturområder – ikke m.h.p. detaljeret planlægning af flyvefærdige naturprojekter, men for at inspirere til vildere dansk natur i områder, hvor potentialet allerede er til stede, og hvor forskere kunne konkretisere detaljerne. Nærværende er et udkast til én af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og præciseret løbende. Læs mere her om tankerne bag:
> Vildere vidder i dansk natur

Naturnationalpark som betegnelse adskiller nærværende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstrækkelig grad. En naturnationalpark kan både placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men skal etableres efter ovenstående kriterier.

Forslag til afgrænsning af Naturnationalpark Almindingen – næsten udelukkende offentligt ejede arealer på sammenlagt 32 kvadratkilometer (kortet er baseret på OpenStreetMap)
Forslag til afgrænsning af Naturnationalpark Almindingen – næsten udelukkende offentligt ejede arealer på sammenlagt 32 kvadratkilometer (kortet er baseret på OpenStreetMap)

Bornholms skovhjerte kan blive vildere

Naturnationalpark Almindingen
Naturnationalpark Almindingen

En femtedel af Bornholm er skovklædt, hvilket er noget mere end gennemsnittet og ikke alene kommer til udtryk i utallige småskove, men først og fremmest i øens store skovhjerte, Almindingen. Frem til slutningen af 1700-tallet var det et sparsomt bevokset højlyngsområde, der fungerede som øens fælles græsningsareal (deraf navnet Almindingen, der betyder allemandseje), men manglende tømmer blev udslagsgivende for områdets fremtidige anvendelse.

I begyndelsen af 1800-tallet begyndte skovrejsningen, og de første 800 hektar med nyplantet skov blev beskyttet mod husdyrgræsning af et 10 kilometer langt stendige. I 1850’erne fulgte yderligere 21 kilometer stendige, og skoven bredte sig snart ud over 2.400 hektar, men vokseværket fortsatte langt op i 1900-tallet. Almindingen er således hurtigt blevet en af Danmarks største skove – hvor stor afhænger af, hvad man regner med. Mange refererer løst til Almindingen som hele øens sammenhængende skovareal inklusiv Paradisbakkerne, hvilket bringer udbredelsen op på 6.000-7.000 hektar, når enge, moser, heder og søer medregnes, mens andre begrænser Almindingen til de statsejede skovarealer i den vestlige del, hvor vi taler om knap 2.500 hektar.

I alle tilfælde et meget stort skovkompleks efter danske forhold.

Ingen anden dansk skovoplevelse kan rigtig sammenlignes med en tur i Almindingen, der ligger mere end 140 meter over havet og flere steder er stærkt præget af rå klippepartier. Store og sammenhængende arealer ejes tilmed af stat og kommune, hvilket giver et godt udgangspunkt for at tænke naturvisioner, der er fri for interessekonflikter med private lodsejere.

I et 200 hektar stort hjørne af statsskoven udsatte Naturstyrelsen i 2012 syv europæiske bisoner, og siden har tilløbsstykket være kendt som Bisonskoven. De første tre år er flokken blevet mere end fordoblet og har måske bidraget til at vænne de mange besøgende til et vildere naturindtryk, om end kulisserne mestendels er en ensformig nåleskovsplantage – indtil videre. 

Af større umiddelbar naturmæssig interesse er det 114 hektar store vildtreservat Ølene (»kilderne«), der består af artsrige eng- og mosearealer med høj kalkholdighed, hvilket giver særegne betingelser for floraen. Flere bestræbelser på at grave tørv eller opdyrke området er gennem tiden blevet forhindret, og naturen har i generationer været højeste prioritet i denne unikke naturperle.

Skilt ved indgangen til Orkanskoven – et urørt skovparti, hvor træerne har fået lov til at blive liggende efter orkanen i 1967 (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Skilt ved indgangen til Orkanskoven – lidt længere fremme finder man et urørt skovparti, hvor træerne har fået lov til at blive liggende efter orkanen i 1967 (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Blandt de andre spændende lokaliteter under Almindingens paraply er også Bastemose og Orkanskoven. Bastemose var indtil 1970’erne truet af gentagne tilplantninger af rødgran og stærkt drænende grøfter, hvilket gik hårdt ud over floraen, men i 1980’erne blev en del rødgran ryddet, og området er siden blevet græsset for at holde tilgroningen nede. I dag er Bastemose en af Bornholms mest bemærkelsesværdige botaniske perler.

Orkanskoven er et lille område på beskedne 3-4 hektar, hvor skoven har været overladt til skovnaturens egne præmisser i et halvt århundrede, hvilket hører til sjældenhederne i Danmark. Navnet har den fået, efter at orkanen hærgede Bornholm i oktober 1967, og man besluttede at lade dette skovfrimærke forblive, som stormen havde efterladt det. Den dag i dag møder man det gamle skilt »Videnskabeligt iagttagelsesområde«, når man påbegynder turen ind i vildnissets virvar af væltede stammer og dødt ved.

Berømtest blandt Almindingens naturattraktioner er vel sprækkedalen Ekkodalen. Langs klippevæggen (Styrtebakkerne) finder vi Danmarks største areal med vinter-eg (60 hektar ud af landets samlede 100 hektar med denne bevoksning). Også her får klenodierne lov til at være er fritaget for skovdrift.

Dalen kunne blive et vartegn for hele områdets status som natur på naturens præmisser, hvis de spredte eksempler på vildere naturindslag fik lov til at blive toneangivende og inspirere rammerne for hele området. Klipper er nu engang lidt vanskelige at kultivere og sammen med vinter-egens gryende vildskov giver de et forhåndsindtryk af naturligere natur, som burde og kunne kendetegne meget større dele af øens skovhjerte: Naturnationalpark Almindingen.

Svinemose, sommer (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Svinemose, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvorfor lige dér?

Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Almindingen er statsejet på store sammenhængende områder (skraveret) og ejet af Bornholms regionskommune på næsten alle de øvrige arealer (lysebrun). Ved at medtage dele af regionskommunens skovarealer bindes Ølene sammen med de øvrige statsejede dele af Almindingen.
Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Almindingen er statsejet på store sammenhængende områder (skraveret) og ejet af Bornholms regionskommune på næsten alle de øvrige arealer (lysebrun). Ved at medtage dele af regionskommunens skovarealer bindes Ølene sammen med de øvrige statsejede dele af Almindingen.

Hvis træerne voksede ind i den naturpolitiske himmel, ville det være naturligt at lade et naturreservat på naturens præmisser strække sig ud over hele Bornholms centrale skovområde og dermed også inkludere Paradisbakkerne, men her er afsættet at indkredse naturarealer, der ikke alene er store og sammenhængende, men også i altovervejende grad er ejet af det offentlige. Pointen er som tidligere nævnt at undgå interessekonflikter med private lodsejere, men også at undgå dyre opkøb af store arealer, idet der højst inkluderes få og små privatejede områder af hensyn til de særlig betydningsfulde og sammenhængende naturværdier. 

Derfor er nærværende forslag baseret på naturområder, der næsten udelukkende er ejet af staten eller Bornholms regionskommune, hvilket er muligt på de foreslåede 33 kvadratkilometer – men som antydet udelukker dette naturligvis ikke udvidelser til et endnu større område, skulle naturambitionerne og de økonomiske muligheder være til stede.

I modsætning til eksisterende nationalparker rummer det foreliggende forslag til en naturnationalpark hverken landbrug, byer eller industriproduktion. Der er enkelte småbebyggelser, og naturen her kan nok også udmærket leve med den eksisterende placering af Bornholms Brand Park (verdens mindste travbane) midt i Almindingen, for potentialet for natur og kun natur forbliver fortsat anseeligt.

Som det fremgår af kortet, er de øvrige privatejede arealer af så beskedne størrelser, at opkøb eller aftaler om vildere natur ville være meget overskuelige at indgå – i modsat fald må disse bidder fravælges.

Centrale dele af Natura 2000-område nr. 186 ligger inden for den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Almindingen
Centrale dele af Natura 2000-område nr. 186 ligger inden for den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Almindingen

Arealet dækker også en større del af Natura 2000-område nr. 186, hvor Danmark allerede er forpligtet af EU til at sikre gunstig bevaringsstatus for udvalgte arter og naturtyper.

Følgende arter er på udpegningsgrundlaget til dette specifikke område (der også inkluderer Paradisbakkerne, som ikke er med i naturnationalparkens foreslåede afgrænsning, da de ikke er i offentligt eje): bred vandkalv, lys skivevandkalv, stor vandsalamander, damflagermus, bechsteins flagermus samt ynglefuglene hvepsevåge, rørhøg, engsnarre, perleugle, rødrygget tornskade, rød glente, plettet rørvagtel, trane og sortspætte.

Damflagermus er dog ikke registreret i mere end 10 år, og bortset fra rørhøg og plettet rørvagtel, hvis levesteder er vurderet til god eller høj tilstand, er der trods Natura 2000-status kun foretaget levestedskortlægning og tilstandsvurdering for stor vandsalamander

Rørhøg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Rørhøg (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Forslaget til Naturnationalpark Almindingen rummer selvfølgelig også mange andre spændende arter end arterne på udpegningsgrundlaget, hvilket en simpel opremsning kan godtgøre. Eftersom flere arter imidlertid er så trængte, at de kan forsvinde på en enkelt sæson, medtager den følgende oversigt kun (en større del af) de sjældne og sjældnere arter, der er observeret og registreret i perioden 2010-2015 (enten inden for det foreslåede areal eller inden for det lidt større Natura 2000-område, hvis de er på udpegningsgrundlaget): 

Tyndakset gøgeurt fotograferet i Almindingen, juni (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Tyndakset gøgeurt fotograferet i Almindingen, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Biller: bred vandkalv, konvalbille, lys skivevandkalv, rødskuldret smælder, sortbuget vandkalv, tigerskyggebille. Edderkopper: stor rovedderkop. Guldsmede: grøn mosaikguldsmed, måne vandnymfe, plettet smaragdlibel, hue vandnymfe, lille kobbervandnymfe. Ledorme: lægeigle. Næbmundede insekter: lille bispetæge, steffensurttæge. Dagsommerfugle: skovperlemorsommerfugl, markperlemorsommerfugl, engperlemorsommerfugl, violetrandet ildfugl, argusblåfugl. Natsommerfugle: bredrandet humlebisværmer. Svirrefluer: mose-myresvirreflue, parallel damsvirreflue, sort hornet guldsvirreflue, sort træsmuldsvirreflue, toplettet ildsvirreflue. Padder: løvfrø, springfrø, stor vandsalamander. Pattedyr: bechsteins flagermus, europæisk bison (udsat under hegn i 2012), vildkanin. Fugle: aftenfalk, fiskeørn, havørn, hvepsevåge, perleugle, plettet rørvagtel, rørhøg, sortspætte, rovterne, rød glente, rødrygget tornskade, trane.

Karplanter: almindelig berberis, almindelig blærerod, eng-troldurt, ensidig vintergrøn, grå løvefod, hartmans star, hvas avneknippe, kandelaber-kongelys, kødfarvet gøgeurt, lav rapgræs, lav skorsonér, liden vintergrøn, liden åkande, melet kodriver, mose-vintergrøn, pyramide læbeløs, skavgræs, rank viol, skov-gøgeurt, sumpviol, tornet tidsel, tvebo baldrian, tyndakset gøgeurt, vellugtende agermåne, ægbladet fliglæbe. Mosser: blød seglmos, stor skorpionmos. Svampe: skinnende laksporesvamp. 

(Kilder: NOVANA og Fugleognatur.dk)

Som det fremgår af Biodiversitetskortet nedenfor, er det foreslåede areal generelt kendetegnet ved en høj artsdiversitet og er derfor af særlig vigtighed at beskytte optimalt. At her er mange sjældne arter er nemlig ikke udtryk for, at disse nødvendigvis trives – flere er truede, og i de senere år er nogle forsvundet eller kun observeret yderst sjældent. F.eks. er mos-arten bornholmsk tyndvinge, der kun findes på Bornholm, og den sjældne blomst skinnende storkenæb, ikke fundet i Almindingen siden 2009 (begge ved Lilleborg Ruin) og derfor heller ikke medtaget ovenfor.

Biodiversitetkortets bioscore inden for og umiddelbart uden for det afgrænsede areal viser høj artsrigdom
Biodiversitetkortets bioscore inden for og umiddelbart uden for det afgrænsede areal viser høj artsrigdom

Hvad skal der til for vildere natur?

Som næsten al anden offentligt ejet skov bliver Almindingen plantet, passet, drænet og fældet med henblik på tømmerproduktion, hvilket ikke er lige godt for skovens arter. Kun meget få dele af skovarealet er i dag friholdt for motorsavene i lighed med Orkanskoven og de tidligere nævnte vinter-ege ovenfor Ekkodalen – sammenlagt er ca. 200 hektar statsskov udlagt til såkaldt urørt skov og omtrent det samme areal til græsningsskov.

Endvidere er Almindingen gennemgravet af mange grøfter, der afvander skoven, så den bliver unaturligt tør – hvilket kun er hensigtsmæssigt, så længe træerne primært er til for at blive fældet til tømmer, men ikke hvis vi ønsker naturlig skov. 

Og hvis skoven i højere grad skal være skov på skovens egne præmisser, er der så vidt muligt behov for en genetablering af den naturlige vandbalance på hele skovarealet (grøfterne skal tilkastes, så vandet bliver i skoven frem for at blive transporteret kunstigt bort), og der skal udsættes mange flere fritgående planteædere, som kan skabe flere lysninger og mere varierede levesteder ved at æde af og hærge vegetationen. Der ville således ikke være grund til at skelne mellem græsningsskov og urørt skov, hvis hele skoven skulle få karakter af vildere natur, for i så fald bliver urørt og græsning det naturlige både-og, der både indebærer udsættelsen af mange flere planteædere og et totalt stop for al tømmerproduktion.

Orkanskoven, juni. Et lille hjørne af Almindingen på Bornholm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Orkanskoven, juni. Et lillebitte hjørne af Almindingen, hvor skoven får lov til at udvikle sig på naturens præmisser (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Kort over arealanvendelsen giver et overblik over skovens sammensætning. Store arealer er beplantet med rødgran, der ifølge Naturstyrelsen vil blive erstattet med ca. 500 hektar blandingsløvskov frem til 2030
Store arealer i Almindingen er beplantet med rødgran, der dog ifølge Naturstyrelsen sine steder skal erstattes med blandingsløvskov i 2015-2030
Historisk udbredelse af europæisk bison. Det lysegrønne område markerer udbredelsen efter sidste istid for små 12.000 år siden, og det mørkegrønne område en omtrentlig udbredelse frem til højmiddelalderen (i Danmark er det sidste knoglefund, der blev fundet i Bøgesø Mose, dog fra omkr. år 500). De røde pletter viser, hvor de sidste bestande levede frit i begyndelsen af det 20. århundrede: Bialowiezaskoven og Kaukasus. Arten blev næsten udryddet i begyndelsen af århundredet, men blev reddet af et omhyggeligt avlsarbejde med udgangspunkt i de sidste 54 individer fra zoologiske haver. Ved begyndelsen af det 21. århundrede nærmer den samlede bestand sig 5.000. Halvdelen lever i Polen, Hviderusland og Rusland, resten i Ukraine, Rumænien, Frankrig, Litauen, Tyskland, Holland, Slovakiet – og Danmark. (Kort: Wikipedia).
Historisk udbredelse af europæisk bison viser, at den ikke er en typisk skovart. Det lysegrønne område markerer udbredelsen efter sidste istid for små 12.000 år siden, og det mørkegrønne område en omtrentlig udbredelse frem til højmiddelalderen (i Danmark er det sidste knoglefund, der blev fundet i Bøgesø Mose, dog fra omkr. år 500). De røde pletter viser, hvor de sidste bestande levede frit i begyndelsen af det 20. århundrede (klik på kortet for at se det i stort format): Bialowiezaskoven og Kaukasus. Arten blev næsten udryddet i begyndelsen af århundredet, men blev reddet af et omhyggeligt avlsarbejde med udgangspunkt i de sidste 54 individer fra zoologiske haver. Ved begyndelsen af det 21. århundrede nærmer den samlede bestand sig 5.000. Halvdelen lever i Polen, Hviderusland og Rusland, resten i Ukraine, Rumænien, Frankrig, Litauen, Tyskland, Holland, Slovakiet – og Danmark. (Kort: Wikipedia).

Udover de mindre arealer med urørt skov og græsningsskov har Naturstyrelsen i de senere år iværksat flere tiltag for at gavne naturen i Almindingen. En lang række steder genoprettes vandbalancen (såkaldt naturlig hydrologi) – f.eks. skal op imod en fjerdedel af Almindingens moser og søer genetableres. Og med løfterne om at genoprette moserne i Ekkodalen, der ligefrem er skrevet ind i regeringsgrundlaget fra 2016, er der taget vigtige skridt i retning af en naturligere skovnatur.

Endvidere har Naturstyrelsen foreslået at erstatte ca. 500 hektar rødgran med løvtræer i øens statsskove, hvorved hovedparten af Bisonskovens grantræer i givet fald vil blive fældet til fordel for løvtræer i de kommende 15 år, hvor også lysåbne arealer udvides i skoven. 

Hvis Almindingens offentligt ejede skovarealer skal forblive naturrige, er det generelt en god idé at tynde ud i de tætteste bevoksninger og erstatte en del af nåletræerne med løvtræer, men måske også aktivt at skabe større skovsletter med solitærtræer. Det sidste gælder også af hensyn til den lille flok bisoner, der blev sat ud i nåleskov i 2012, for modsat udbredte forestillinger er europæisk bison ikke et egentligt skovdyr, men er oprindelig tilpasset et blandingslandskab med en mosaik af større åbne arealer og skov.

Bisoner bør kunne brede sig længere end bag den eksisterende indhegning på 200 hektar il), og det vil være gavnligt med et mere lysåbent skovlandskab end i dag. Og er udgangsbetingelserne herfor først etableret, kan skoven også i højere grad udvikle sig ‘af sig selv’ i et fremtidigt samspil med flere større planteædere end de nuværende rådyr og den lille flok bisoner.

Europæisk bison, Almindingen (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Europæisk bison, Bisonskoven i Almindingen, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Store planteædere kan nødvendiggøre større ydre hegn, hvis dyrene skal udøve deres gavn her frem for f.eks. at leve af bondemandens afgrøder. Det sidste får naturen det jo heller ikke bedre af. Det gavner heller ikke naturen, at Naturstyrelsen fodrer bisonerne om vinteren, for derved ændres dyrenes græsningsadfærd, der evolutionært er tilpasset et liv i det fri, hvor årstider og fødemængder skifter. Desuden forøges næringsstofbelastningen af området, så det er en loose-loose-situation, der bør ophøre i en naturnationalpark.

I dag er der vildthegn omkring de 200 hektar i Almindingen, hvor bisonerne er udsat, og selv om Naturstyrelsen faktisk overvejer at fjerne hegnet, så dyrene kan bevæge sig frit over hele øen, ville det måske være en overvejelse værd i stedet – eller som en begyndelse – først at udvide hegnet drastisk, så det enten omfatter hele den afgræsning, der ligger til grund for nærværende forslag til en naturnationalpark, eller dele af det.

Hvis der er for megen tværgående trafik at tage hensyn til, vil det imidlertid være nødvendigt at indhegne mindst én af de gennemgående hovedveje på begge sider, hvilket vil forøge den ydre hegnslængde på 38 kilometer med yderligere 13 kilometer og kræve færiste over vejene, hvor de krydser hegnslinjen. 

Alternativt kunne man i begyndelsen nøjes med at indhegne den sydligste (og største) del af arealet, hvorved der kun er hegn langs den ene side af hovedvejen. Det ville betyde en samlet hegnslinje på ca. 37 kilometer. Altså ikke meget længere end det hegn, der er rejst omkring Mellemområdet i Lille Vildmose i 2016, hvor 30 kilometer hegn skal holde en flok elge og ca. 50 krondyr inde på 2.100 hektar.

Forslag til en ydre hegnslinje på ca. 37 kilometer, hvor den sydligeste (og største) del af Naturnationalpark Almindingen hegnes for at udsætte flere fritgående planteædere
Forslag til en ydre hegnslinje på ca. 37 kilometer, hvor den sydligeste (og største) del af Naturnationalpark Almindingen hegnes for at udsætte flere fritgående planteædere. Klik på kortet for at se det i større detalje

Et elg-hegn koster ca. 126.000 kr. pr. kilometer i 2005-priser (jf. DMU-rapporten Elg i Danmark, 2007), hvilket betyder, at 37 kilometer hegn i 2016-priser ville beløbe sig til ca. 5,8 mio. kr. Dertil kommer et tilsvarende eller større millionbeløb til en faunapassage tværs over den nord/syd-gående hovedvej mellem Østerlars og Aakirkeby, hvorimod man altså i første omgang kunne lade den nordlige del af Almindingen forblive uhegnet. Det forhindrer naturligvis ikke, at også denne del af skoven bliver vildere som følge af et stop for skovdrift og en genetablering af naturlig hydrologi.

Forskellige planteædere har forskellig indvirkning på vegetationen og skaber stor variation (illustration © Karsten Thomsen)
Forskellige planteædere har forskellig indvirkning på vegetationen og skaber stor variation (illustration © Karsten Thomsen)

Større planteædere er generelt en mangelvare på Bornholm, hvor krondyr og rådyr blev helt udryddet i henholdsvis 1780’erne og 1790’erne – og kun rådyr og dådyr er blevet genindført.

Dådyrbestanden blev forøget i 2016, da 80 dyr blev sluppet løs som supplement til de eksisterende ca. 150 dyr. Rådyr er til gengæld meget udbredt og har f.eks. haft en særdeles gunstig effekt på Vallensgård Mose og Kærgård Mose (som vi skal vende tilbage til).

Men i større og meget mere varierede natursammenhænge har rådyr trods alt kun en begrænset græsningseffekt – især sammenlignet med den meget større vifte af vilde planteædere, som dansk natur er tilpasset. Derfor bør f.eks. krondyr, elg, vildhest, vildkvæg og/eller vildsvin overvejes som supplement til rådyr og bison inden for den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Almindingen.

Det siger sig selv, at en egentlig plan for genetableret naturlig hydrologi, udtynding af udvalgte skovpartier og udsættelse af (hvilke og hvor mange) vilde planteædere forudsætter en tilbundsgående analyse af relevante fageksperter. At et sådant projekt – uanset valget af dyr – ganske givet vil nyde en betragtelig bevågenhed og tiltrække endnu flere ‘grønne’ turister end den lille flok bisoner i Bisonskoven, er det selvfølgelig også værd at tage i betragning. 

Sommergræsning ved Bastemose, Bornholm (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sommergræsning sydøst for Bastemose, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Naturnationalpark Almindingen

I nærværende forslag til en afgrænsning af Naturnationalpark Almindingen indgår også den genoprettede sø Udkæret samt eng- og mosearealerne Vallensgård Mose og Kærgård Mose – alle lokaliteter er placeret umiddelbart syd for Almindingen, og staten ejer hovedparten. De to sidstnævnte områder er gode eksempler på vildere natur, hvor Naturstyrelsen allerede lader planteædere og naturens periodevise oversvømmelser skabe den dynamik, der gavner og varierer naturen. Af sig selv.

I efteråret 2015 kunne Naturstyrelsen derfor konstatere, at de meget sjældne violer rank viol og sumpviol fortsat er at finde her (endog »i fine bestande« ifølge Naturstyrelsens oplysninger). Det er særlig glædeligt, eftersom de ellers ikke er registreret en eneste gang på Bornholm siden 1987 (jf. observationerne på artsportalen Fugleognatur.dk), hvorfor de blev regnet blandt øens uddøde arter. Den truende tilgroning af pilebuske, som kunne bortskygge dem, er imidlertid ikke tiltaget de seneste tyve år, selv om der kun har været ryddet lidt pil i 2002 – resten er klaret af en stor bestand græssende rådyr og vandets vekslende indvirkning, hvorfor der stadig er lys og plads til violerne.

Et godt eksempel til efterfølgelse, fordi det viser, hvordan naturen kan være sin egen bedste vogter og klare sig udmærket uden naturpleje – såfremt naturlig vandbalance og et tilstrækkeligt antal fritlevende planteædere bliver en del af ligningen. 

Men i større og meget mere varierede natursammenhænge har rådyr trods alt kun en begrænset græsningseffekt – især sammenlignet med den meget større vifte af vilde planteædere, som dansk natur historisk er tilpasset.

Derfor bør f.eks. krondyr, elg, vildhest, vildkvæg og/eller vildsvin overvejes som supplement til rådyr, og bisoner bør få en mere fremtrædende rolle.

At også øens skovrider Søren Friese er åben for mere selvforvaltende natur, fremgår af et online-indlæg: »Den europæiske bison er én blandt flere store planteædere, som kan spille en vigtig rolle som entreprenør i den omlægning, vi er i fuld gang med på vore naturarealer: Omlægningen til mere selvforvaltende natur med den variation i struktur og biodiversitet, som store, vilde dyrearter, naturlig hydrologi og naturlige processer i det hele taget giver.« (Friese 2016).

Hvis det er planer, som lader sig konkretisere, er vi et skridt nærmere tankerne bag Naturnationalpark Almindingen. Det gavner skovnaturen, men det øger også skovoplevelsen.

Ekkodalen (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Ekkodalen, juni (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere følgende skridt:

1) Begræns projektområdet primært til de statsejede arealer og undersøg mulighederne for opkøb (eller permanent bindende aftaler med de private ejere) af de få privatejede arealer, eller udelad i første omgang alt andet end offentligt ejet natur.

2) Ansæt biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur på naturligere præmisser; b) præcis hvilke og hvor mange større planteædere området kan understøtte; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og bør hegnes, f.eks. som i ovenstående forslag; d) hvordan eksisterende afvanding kan afvikles, så området får en mere naturlig vandbalance; e) hvor stort eller lille areal i de eksisterende plantager, der skal ryddes og udtyndes før en omlægning til urørt skov med et totalophør af al tømmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemfører et stop for – eller en begrænsning af – de former for privat udnyttelse, der øger risikoen for at fortrænge truede arter, f.eks. udsætning af bistader og eventuel mos-indsamling.

3) Finansiér udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune – eller (mere realistisk) ansøg Den Danske Naturfond og nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række naturprojekter landet over). 

Bliver de foreslåede 33 kvadratkilometer af Almindingen i højere grad til natur på naturens præmisser, bliver skoven vildere. Og når skoven bliver vildere, bliver den også sjovere og mere spændende at opleve. Og når skoven bliver sjovere og mere spændende at opleve, forøges motivationen til at forstå den, glædes over den – og bevare dens artsrigdom.

 

Rune Engelbreth Larsen / april 2016 / december 2016
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

APROPOS BORNHOLM

> Fotoserie: Bornholm – Bastemose og Svinemose
> Fotoserie: Bornholms bisonskov i Almindingen
> Fotoserie: Bornholmske klipper – Kamelhovederne, Hvidkleven og Helligdomsklipperne
> Fotoserie: Bornholmske sprækkedale – Ekkodalen og Døndalen
> Forslag: Naturnationalpark Hammeren & Slotslyngen
> Debatindlæg: Ambitiøst alternativ til tabt bornholmsk nationalpark

Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Af Rune Engelbreth Larsen

[su_box title=”Et skridt på vejen mod vildere natur i Danmark”]Dansk natur er trængt, og mange arter truet, hvorfor der er brug for vildere og mere sammenhængende naturarealer i Danmark. Her følger et af 35 forslag til mere end 1.200 kvadratkilometer vildere natur på naturligere præmisser i naturområder, der i altovervejende grad er offentligt ejet …[/su_box]
Område med knap 200-årige ege nær Dronningens Bøge, hvor der formodentlig skal udsættes eghjort (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Smukt område med knap 200-årige ege nær Dronningens Bøge, hvor der formodentlig skal udsættes eghjort (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvis vi bestræbte os på en ambitiøs naturindsats ved at udsætte flere større planteædere og tillod naturens frie processer i en række store naturområder, hvor potentialet allerede findes, kunne vi etablere udgangbetingelserne for vild(ere), mere artsrig og selvforvaltende natur på over tusind kvadratkilometer. Pladsen har vi faktisk, det er politisk prioritering, der mangler.

Hvis vi både skal gavne biodiversiteten og så vidt muligt undgå traditionelle konflikter mellem landbrugsinteresser og naturhensyn, er det en oplagt mulighed at tage udgangspunkt i offentligt ejede naturarealer.

Dette og en række øvrige forslag ser nærmere på Biodiversitetskortet, Natura 2000-udpegning og ejerforholdene for at konkretisere, hvor og hvordan disse forudsætninger kan forenes – og muligvis inspirere og fremme den politiske vilje.

Det handler kort fortalt om større naturarealer med potentiale for mere naturforvildelse og mindre naturforvaltning. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan vi f.eks. får 79 kvadratkilometer sammenhængende og vildere natur, bl.a. i Nordsjællands største skovområde: Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø …

Baggrund: En måde at begrænse naturforarmelsen og artstabet i Danmark er at etablere vildere natur på sammenhængende naturområder. Lidt slagordsagtigt kan det overordnet gribes an via de fem p’er fordelt på tre kriterier for udvælgelsen af potentielle områder og to virkemidler til at optimere udgangspunktet for vildere natur – nærmere bestemt: Kriterier for udvalget af større naturområder: 1) plads (til naturlige processer), 2) placering (på altovervejende offentlige arealer) og 3) prioritering (af truede arter og levesteder). Virkemidler til at fremme vildere natur i de udvalgte områder: 4) planteædere (der genudsættes) i naturområder, hvor der gennemføres 5) produktionsophør med biodiversitet som førsteprioritet.

Nærværende er et udkast til én af flere eksemplificeringer, der vil blive revideret og præciseret løbende. Artiklen er et bearbejdet uddrag af kapitel 10 i Del 2 af bogen Vildere vidder i dansk natur.

Naturnationalpark som betegnelse adskiller nærværende overvejelser fra de danske nationalparker og naturparker, der ikke prioriterer natur og biodiversitet i tilstrækkelig grad. Vi kan også kalde det for et naturreservat, og det kan både placeres inden og uden for dele af de eksisterende naturparker og nationalparker, men foreslås altså her etableret efter ovenstående kriterier.

Forslag til rammerne for Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø – 80 kvadratkilometer, der inkluderer en af Danmarks mest artsrige skove (dette og sidens øvrige kort indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste)
Forslag til rammerne for Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø – 79 kvadratkilometer, der inkluderer en af Danmarks mest artsrige skove (dette og sidens øvrige kort indeholder data fra OpenStreetMap)
Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Bevar, beskyt og forvild Nordsjællands største skovnatur som en helhed

Det gamle træ, o, lad det stå:
Det gamle træ, o, lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.


H. C. Andersen: »Peters Vise« (Hyldemor, 1851)

Biodiversiteten er i alarmerende tilbagegang, og forskerne er enige om, at naturen forarmes over en bred kam. Ikke mindst skovene og de arter, der knytter sig til dem, er trængte. De danske skove rummer således over 60% af samtlige truede arter i Danmark, og over 40% af alle landets truede arter findes kun i skovene. Vil vi bevare artsrigdommen i dansk natur, er skov altså af særlig vigtighed.

En af de væsentligste trusler mod skovarterne er tømmerproduktionen. Skoven får ikke lov til at udvikle sig på naturens præmisser, når løvtræerne fældes i ung og halvgammel alder i stedet for at blive gamle, dø, falde og rådne op i en naturlig cyklus, som alt liv er afhængig af. Samtidig er en stor del af skovenes mange søer og moser gennem tiden blevet afvandet for at lette fældningen og øge de tilplantede plantagearealer, hvilket har bidraget yderligere til skovnaturens forarmelse.

Dér, hvor naturen skal i højsædet, skal skovdriften indstilles 100 procent – det kalder man urørt skov, selv om man naturligvis både må røre skoven, færdes i den og iværksætte tiltag, der kan fremme skovens artsrigdom. Ifølge en opgørelse fra 2012 er der siden 1992 kun udpeget 2.742 hektar urørt løvskov og 1.787 hektar urørt nåleskov (Johannsen 2012), og arealerne er mestendels spredt i mange små parceller, som sjældent tager hensyn til artsfordelingen, hvorfor det er alt for lidt, og for spredt og tilfældigt udpeget

Forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet har beregnet, at minimum 75.000 hektar privatejet og statslig skov skal være såkaldt urørt skov, hvis vi skal bevare Danmarks mange truede skovarter. Men det kan ikke være vilkårlige 75.000 hektar – dette kort viser, i hvilke områder danske skove skal slippe for motorsavene, hvis dette minimumsmål skal holde (Petersen, A.H. m.fl.: 'Bevarelsen af biodiversiteten i de danske skove)
Forskere fra Københavns Universitet har beregnet, at minimum 75.000 hektar privatejet og statslig skov skal være såkaldt urørt skov, hvis vi skal bevare Danmarks mange truede skovarter. Men det kan ikke være vilkårlige 75.000 hektar – kortet viser, i hvilke områder skovene skal slippe for motorsavene, hvis minimumsmålet skal holde (Petersen, A.H. m.fl.: ‘Bevarelsen af biodiversiteten i de danske skove)

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet har udarbejdet rapporten Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove, der påpeger, at minimum 75.000 hektar af det danske skovareal skal fritages for tømmerproduktion, hvis skovens trængte arter skal bevares (fordelt mellem 53.000 hektar privatejet skov og 22.000 hektar statsskov) – det svarer til ca. 13 procent af Danmarks samlede skovareal (Petersen m.fl. 2016). Der vil altså fortsat være masser af skov til tømmerproduktion i Danmark.

Dette minimumsmål afhænger dog af, at de pågældende skovarealer udpeges efter en meget nøje plan over, hvordan arterne fordeler sig, hvorfor rapporten fremlægger et præcist netværk af skovområder, der kan opfylde minimumsudpegningen. Netværket er afbildet til højre som en række 10 x 10 kilometers-kvadrater, inden for hvilke mindst 80 procent af skovene skal fritages for tømmerproduktion og dermed udlægges til såkaldt urørt skov.

Det nytter altså ikke at udvælge tilfældige skov-frimærker hist og pist, om så de samlet set dækker 75.000 hektar eller mere. Der er med andre ord udpeget under en tiendedel af det nødvendige areal urørt skov i Danmark fra 1992 og indtil 2016, hvor regeringens Naturpakke lover 13.000 hektar urørt løv- og nåleskov over ti år. Et vigtigt skridt i den rigtige retning, om end langtfra tilstrækkeligt.

Zoomer vi ind på Nordsjælland kan man se, at to af de udpegede kvadrater overlapper Gribskov – det er altså én af de vigtige skove at udpege meget urørt skov, hvis biodiversitetstabet skal standses i skovene
Zoomer vi ind på Nordsjælland kan man se, at et af de udpegede kvadrater overlapper dele af Gribskov – det er altså ét af de vigtige området at få udpeget urørt skov, hvis biodiversitetstabet skal standses i skovene

Blandt de mest artsrige skovområder, som burde fritages fra skovdrift og få lov til at være urørt skov ifølge forskernes anbefalinger, er store dele af Gribskov.

Døde og døende træer kunne her udlægges til urørt skov og forblive en del af skovens cyklus, hvilket dog ikke betyder, at enhver form for yderligere indgriben dermed er udelukket. Løvskoven bliver først for alvor levested for masser af organismer, når der er mange løvtræer over 150-200 år, men eftersom de almindeligvis fældes før, vil der i generationer fremover stadig være en udtalt mangel på naturlige mængder af døde træer og døende træer, som er afgørende for mange truede arter.

I fem små forsøgsområder i Gribskov eksperimenterer forskere derfor med hårdhændede, men målrettede indgreb for kunstigt at fremskynde (effekterne af) træernes aldringsproces. Indgrebene består i at forcere det naturgavnlige forfald, som den intensive tømmerproduktion har forhindret i århundreder ved hjælp af en slags gennemtænkt ‘vandalisme’. Nogle træer ringbarkes, andre udsættes for ild, og atter bliver gennemboret for at efterligne de biodiversitetsgavnlige skavanker, som ældre træer får (når de får lov) – og som talrige truede arter er tilpasset.

Så længe naturen er trængt på grund af naturforarmende indgreb gennem årtier og århundreder, kan det være nødvendigt at foretage naturbevarende indgreb, der ‘retter op’ på regnskabet igen – men målet er, at skovnaturen fremadrettet bliver selvopretholdende i videst muligt omfang.

Lille Fønstrup Dam i Gribskov (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Lille Fønstrup Dam i Gribskov, juli (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvorfor vildskov lige dér?

Gribskov er en af landets mest artsrige skove, hvilket betyder at her også er mange truede arter at beskytte, hvorfor netop denne skov er betydningsfuld. Af samme grund har Gribskov gentagne gange været i spil for at få vildere dansk skovnatur på naturligere præmisser. Eksempelvis har Verdensnaturfonden udgivet rapporten Dansk skovnatur, der opstiller en kvalitativ sammenligning af otte større danske skovkomplekser med henblik på at vurdere potentialet for »vildsomme skovlandskaber« til gavn for en skovnatur i balance (Thomsen 2000), og her fremhæves især Gribskov som oplagt.

Forskere, der også siden har peget på vigtigheden af at lade skovnaturen være urørt og i det hele taget gøre en ekstra indsats for biodiversiteten, har ligeledes inkluderet Gribskov blandt de meget vigtige danske naturarealer (Ejrnæs m.fl. 2014, Petersen m.fl. 2016).

Staten ejer så godt som hele skoven på det afgrænsede areal, hvorfor der (næsten) ikke er private skovejere eller andre private lodsejere at tage hensyn til eller købe ud – det er med andre ord alene et politisk spørgsmål, om hele eller dele af skovens formål skal reserveres til naturens gavn på naturligere præmisser. Eller ej.

Stort set. For forslaget inkluderer også Rankeskov og Strødam Plantage, der udgør Strødam Naturreservat øst for Strødam Engsø. Reservatet er ejet af Københavns Universitet og lukket for offentligheden, men kunne indgå som vigtig del af sammenhængen med forskningsmæssig interesse på samme præmisser som i dag.

Endelig er det oplagt, at Esrum Sø inddrages for at få et større område med sammenhæng og samspil mellem den store artsrige skov og den store artsrige sø, der også er studeret og beskrevet internationalt. Tilstræber vi at få naturværdierne i centrum, burde dette også indebære en forbedring af søens naturtilstand – f.eks. er fosforkoncentrationen øget mærkbart de senere årtier her, om end søen er meget mindre næringsbelastet end danske søer i almindelighed (Grønning & Lind 2004).

Gribskov og Esrum Sø udgør næsten et komplet Natura 2000-område, der bl.a. skal sikre gunstig bevaringsstatus for stor kærguldsmed, bæklampret, stor vandsalamander og mosarten grøn buxbaumia. På udpegningsgrundlaget er desuden ynglefuglene hvepsevåge, rød glente, fiskeørn, plettet rørvagtel, isfugl, rødtoppet fuglekonge, sortspætte og rødrygget tornskade.

Detailkort over den foreslåede afgrænsning.
Detailkort over den foreslåede afgrænsning. Fra venstre til højre: 1) Ejerforhold: Arealer markeret med gråt er ejet af staten (ca. 95%), mens den blå markering dækker Strødam Naturreservat, som er lukket for offentligheden og ejet af Københavns Universitet (ca. 2%). Resterende arealer er i privat eje . 2) De skraverede arealer er beskyttet under Naturbeskyttelseslovens §3. 3) Bioscore: Jo varmere farver desto flere truede arter og potentielle levesteder for truede arter. 4) Den foreslåede afgrænsning overlapper næsten hele Natura 2000-område nr. 133.

Men i det store skov- og søområde er der observeret mange flere spændende arter, bl.a. hvidvinget korsnæb, mosehornugle og korttået træløber, og i 2016 ynglede de sjældne rovfugle havørn, fiskeørn og rød glente alle for første gang med succes i Gribskov. Man kan også være heldig (eller dygtig) og finde sjældne svampe som flammesporesvamp, skinnende laksporesvamp, rosa pastelsporesvamp, ildhåret mørkhat, grøn farvetunge og dråbe kødsporesvamp – navne, hvis associationsrigdom får en række plantenavne til at blegne.

I november 2015 fandt forskere desuden den meget sjældne svamp entoloma pluteisimilis i Gribskov (og Suserup Skov) – men den afventer vist stadig at få et lige så fantastisk dansk navn som mange af sine svampefæller.

Gribskov er desuden hjem for alle fire danske hjortearter, krondyr, rådyr, sika og dådyr – f.eks. lever her landets største bestand af dådyr.

Dåhjort, Jægersborg Dyrehave (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Dåhjort – landets største bestand af dådyr findes i Gribskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Mere græsningsskov, flere vådområder

Afvanding af skovene, fældning af træerne og manglende større planteædere er de tre hovedårsager til det store pres på livets mangfoldighed i skovene, om end Naturstyrelsen har genoprettet en del skovpartier i de senere år.

Ved Store og Lille Hessemose i den nordlige ende af skoven har skovenge og moser fået plads som følge af målrettede rydninger og skovgræsning, der genetablerer nogle af forudsætningerne for et mere åbent skovlandskab.

Der er og har været græsning flere steder i Gribskov, bl.a. på Odderdamsengene, Stenholt Indelukke og de lysåbne arealer ved Solbjerg Engsø og Strødam Engsø. På Ulvedalssletterne omkring Sandskredssøen er der udsat islandske heste til helårsgræsning på ca. 55 hektar, og efter omfattende rydninger af rødgran fremstår området i dag som en kuperet skovslette.

Græsningen er imidlertid ikke altid lige hensigtsmæssigt tilrettelagt, for jo mindre det ligner de naturlige forhold, desto mindre gavner det – brugen af tilskudsfodring om vinteren skaber således en unaturlig fødesøgningsadfærd.

Over en længere årrække har Naturstyrelsen også taget hul på at genetablere naturlige vandforhold i en række områder i skoven, hvor moser, enge, kær og søer har været tørlagt. I 1800-tallet blev Gribskov således gennemskåret af mere end 500 kilometer håndgravede grøfter, der skulle transportere vandet væk fra skoven. Hensigten var og er at skabe bedre forhold for tømmerproduktionen på bekostning af naturen – det er jo lettere at komme frem med skovningsmaskinerne på en tør skovbund, og der er plads til flere træer, hvis vådområder fjernes.

Men oprindelig var Gribskov langtfra det plantagetætte mørke, der især kom til at kendetegne mange danske skove i 1800- og 1900- tallet – faktisk bestod over en fjerdedel af Gribskov i begyndelsen af 1800-tallet af lysåbne arealer (moser, enge, søer, damme, sletter og græsland).

Fra anden halvdel af 1980’erne begyndte man dog at genoprette vådområder i Gribskov, og siden 1992 er der bogstavelig talt søsat en lang række projekter med det specifikke formål at få mere vand tilbage i skoven.

Udbredelsen af moser i Gribskov i 1847-1858 (t.v.) og i 1988 er illustrativ for den danske skovudvikling i almindelighed – grøfter og drænrør har afvandet skovene i vid udstrækning og skabt et unaturligt tørt skovmiljø. Gribskovs samlede moseareal er i perioden reduceret med 83 procent (Flemming Rune: Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century, Forskningsserien nr. 21, 1997)
Udbredelsen af moser i Gribskov i 1847-1858 (t.v.) og 1988 er illustrativ for den danske skovudvikling i almindelighed – grøfter og drænrør har afvandet skovene i vid udstrækning og skabt et unaturligt tørt skovmiljø. Gribskovs samlede moseareal er i perioden reduceret med 83 procent (Jf. Flemming Rune: Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century, 1997)

Over tid er det planen at udvide det samlede areal af vådområder fra de ca. 5 procent, de dækkede i 2006, til 15 procent af skovens areal. I 2016 havde man nået 9 procent, og en af naturens egne naturgenoprettere er tiltænkt en fremadrettet nøglerolle i denne plan: bæveren.

Ved at bygge dæmninger og oversvømme arealer skaber den flere levesteder og dynamisk foranderlighed, ikke blot i form af vådområder, men også mere dødt ved i form af spåner og væltede stammer.

Inspireret af successen med udsætningen af 18 bævere i Klosterheden i 1999 udsatte Naturstyrelsen 23 tyske bævere ved Arresø i 2009-2011. I modsætning til den jyske bestand har den nordsjællandske dog kun haft en beskeden tilvækst de første år. I 2017 anslås 42 individer (Worm 2017), hvor den jyske bestand voksede fra 18 til 45 dyr på blot tre år og efter 15 år blev anslået til over 200 (Berthelsen & Nitschke 2015). Men den første bæverdæmning er blevet set i Gribskov i 2017, og det forventes, at bestanden fremadrettet vil vokse som i Jylland.

Bæveren er meget sky og vanskelig at få et glimt af, så dyret i denne fotoserie er desværre ikke fotograferet i Klosterheden, men såmænd i Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Bæveren er meget sky og vanskelig at få et glimt af, så dyret i denne fotoserie er desværre ikke fotograferet i Klosterheden, men såmænd i Aqua Akvarium & Dyrepark i Silkeborg (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Som noget nyt har man i 2009 også udpeget et såkaldt jagt- og forstyrrelsesfrit område nord for Sandskredssøen omkring Ostrup Vang. På 190 hektar vænnes hjortevildtet til, at eventuelle skovgæster højst skyder med kameraer, hvilket gør dem mere rolige og derfor lettere at observere (ligesom man f.eks. kender det fra et tilsvarende jagtfrit område ved Grærup Langsø i Vestjylland, hvor krondyr ofte kan ses på de åbne vidder midt om dagen). På frimærke efter frimærke har Naturstyrelsen med andre ord gjort en indsats for at sikre den artsrige skovnatur og bidrage til forskningsprojekter af stor relevans.

Men det er en meget stor skov, og der er stadig lang vej til, at Gribskov bliver en naturlig skov. Dertil er der behov for flere genetablerede vådområder, et stop for tømmerproduktionen – og mange flere større planteædere.

Genetableret vådområde i Gribskov, oktober (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Genetableret vådområde i Gribskov, oktober (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hvad skal der til?

Skovkort, der bl.a. viser urørt skov og græsningsskov i Gribskov (kilde: Naturstyrelsen)
Skovkort, der bl.a. viser urørt skov og græsningsskov i Gribskov (kilde: Naturstyrelsen). Klik på kortet for at se det i større format.

Hvis arternes naturlige samspil og cyklus skal genetableres, skal træerne have lov til at ældes, dø, forfalde og forrådne. Det sidste er også forudsætningen for at få meget mere dødt træmasse i skoven – såkaldt dødt ved, som vi har været inde på indledningsvis. De danske skove rummer gennemsnitligt kun ca. 6 kubikmeter dødt ved per hektar, hvilket er meget langt fra et naturligt niveau:

I en urørt skov er der typisk over 100 m3 dødt træ per hektar, og derfor er det ikke underligt, at evolutionen har resulteret i en kolossal mangfoldighed af arter, som på hver deres måde er specialister i at nedbryde dødt ved. Eksempelvis er mere end halvdelen af alle billearter i nordeuropæiske løvskove knyttet til dødt ved. Hertil kommer et stort antal svampearter. På stammer og grene af de store gamle træer og på de døde stammer vokser en mangfoldighed af mosser og laver, som trives i lyset og fugten på stammer og grene af træer i langsomt forfald. Undersøgelser i Finland har anslået at 4.000-5.000 arter er afhængige af dødt ved i skoven.

 

Bruun, H.H., Heilmann-Clausen, J. & Ejrnæs, R.: »Råddenskab skaber liv« (Kaskelot nr. 194, 2012)

Gribskov er en af vore mest artsrige skove, hvilket betyder at her er særlig mange arter at beskytte, hvorfor netop denne skov er vigtig – og af samme grund har Gribskov som nævnt gentagne gange været i spil for at få vildere dansk skovnatur på naturens præmisser.

 

I november 2014 foreslog Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk og undertegnede (bl.a. på baggrund af ovenstående analyser), at Danmarks Naturfredningsforening kunne føre kampagne for et forslag til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø i form af vildere natur med urørt skov og flere forskellige fritgående planteædere i Sjællands største skov. Forslagets præmisser for en naturnationalpark med vildere skovnatur vedtages af Repræsentantskabet, men placeringen heraf må først en tur gennem foreningens Naturfaglige Udvalg, der analyserer ni store skove – og ender med at prioritere Gribskov højest: »Et oplagt område i kraft af den lange skovkontinuitet som store dele af skovkomplekset repræsenterer samt den topografiske variation. Esrum Sø er en vigtig supplerende naturtype.« (Projekt Naturnationalpark 2015 – Valg af projektområde og finansieringsmodel).

Det korte af det lange er, at Gribskov ikke uden grund er et potentielt nøgleområde i forhold til at sikre truede skovarter på naturens betingelser.

Og netop dette, at tilstræbe skovnatur på naturens betingelser, udelukker først og fremmet skovdrift. I rapporten Evaluering af indsatsen for biodiversitet i de danske skove 1992-2012 af Vivi Kvist Johansen m.fl, fremhæves urørt skov med græsning som det allermest omkostningseffektive middel til at sikre biodiversiteten i skovene: 

Fageksperters vurdering af, hvilke indsatser der har mest gavnlig effekt på truede arter i skovene. Det fremgår tydeligt, at urørt skov med græsning er helt usammenligneligt med andre indsatser – hvilket måske heller ikke er overraskende, eftersom det i højere grad er vildere natur på naturens præmisser end de øvrige virkemidler. Bemærk også, at skovrejsning er et af de to ringeste virkemidler til at gavne biodiversiteten – det handler altså ikke om at plante nye træer, men om at bevare gamle (Johannsen, V.K. m.fl.: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, 2013)
Fageksperters vurdering af, hvilke indsatser der har mest gavnlig effekt på truede arter i skovene. Det fremgår tydeligt, at urørt skov med græsning er helt usammenligneligt med andre indsatser – hvilket måske heller ikke er overraskende, eftersom det i højere grad er vildere natur på naturens præmisser end de øvrige virkemidler. Bemærk også, at skovrejsning er et af de to ringeste virkemidler til at gavne biodiversiteten – vil vi gavne skovnaturen handler det altså ikke om at plante nye træer, men om at bevare gamle (Johannsen, V.K. m.fl.: Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-2012 (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, 2013)
Königssee (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Sådan kommer det nok ikke helt til at se ud på Esrum Sø, men bådtypen kan man godt lade sig inspirere lidt af – den er eldrevet og fuldstændig lydløs. Nul forurening, heller ikke støjforurening. Fotograferet i Nationalpark Berchtesgaden på Königssee, Tysklands reneste sø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Afgrænsningen af forslaget til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø er i vid udstrækning placeret inden for sammenhængende statsejede områder uden landbrug, uden skovbrug og uden byer – det giver bedre rammer for natur på naturens præmisser end de eksisterende naturparker og nationalparker, og derfor benytter jeg i stedet betegnelsen naturnationalpark. Esrum Sø og Gribskov kan som fællesområde udgøre en unik helhed med meget store natur- og oplevelsesværdier, der utvivlsomt også vil tiltrække mange natur-turister.

Vi har været inde på vigtigheden af at genetablere naturlig vandstand i større dele af skoven og indstille tømmerproduktionen. Det sidste kan med fordel suppleres af en udtynding af ikke-hjemmehørende nåletræer med henblik på at få flere arealer med løvskov og større muligheder for lysninger og åbne sletter à la Ulvesletterne (i begyndelsen af 1800-tallet udgjorde skovsletterne f.eks. omkring en femtedel af det langt mere åbne skovbillede i Gribskov). Det tredje hovedproblem, der skal løses, er manglen på mange flere – gerne forskellige – større planteædere.

Som nævnt rummer Gribskov i forvejen fire forskellige hjortearter og bæveren er ankommet, men med yderligere fire vigtige planteædere ville den blive en helt unik skov med en variation, der måske ikke er set i danske skove i tusinder af år – men som ikke desto mindre engang har været en historisk mulighed: vildheste, vildokser, elge og vildsvin.

Rapporten 'Elg i Danmark' (Sunde & Olesen 2007) anfører, at der naturmæssigt er plads til en dansk elgbestand på samlet set knap 4.400 elge under hensyntagen til eksisterende bestande af rådyr og krondyr. Det centrale Jylland kunne oppebære ca. 2.000 – i dette område er inkluderet dele af nærværende afgrænsning (område v på kortet – klik for at se det i højere opløsning)
Rapporten ‘Elg i Danmark’ (Sunde & Olesen 2007) anfører, at der naturmæssigt er plads til en dansk elgbestand på samlet set knap 4.400 elge under hensyntagen til eksisterende bestande af rådyr og krondyr.  (område v på kortet – klik for at se det i højere opløsning)

Vildsvin roder rundt i skovbunden og skaber derved huller i vegetationen, hvor nye planter kan spire, ligesom der hænger frø fast i deres pels og afføring, som derved transporteres vidt omkring og spredes. Elge ville også trives i en dansk skov på naturligere præmisser – når ‘Nordens giraf’ står på bagbenene, kan den æde løv i op til tre meters højde og udnytte en fødeniche, ingen af de øvrige store planteædere kan.

Ifølge forskere er der plads til en dansk bestand på ca. 4.400 elge, fordelt på 25 delområder i hele landet, hvor Gribskov er én af de fremhævede lokaliteter (Sunde & Olesen 2007).

Rapportens forfattere vurderer, at Gribskov (inklusiv andre nærliggende arealer på sammenlagt 8.600 hektar) ville kunne understøtte en bestand på ca. 126 elge (Sunde & Olesen 2007: 30), idet man regner med ca. 1,5 dyr pr. kvadratkilometer. Hvis selve Gribskov bliver vildskov, vil her kunne være en pæn bestand på 70-80 elge,

Vildskov i etaper

Ved udsættelse af flere større planteædere kommer vi ikke uden om nødvendigheden af ydre hegn, der holder vildheste, kreaturer og eventuelle elge inde, men der er mange muligheder for en hegnslinje i Gribskov, og de relaterer sig til, hvilke dyr de skal holde inde.

1) Et hegn og en hegnslinje, der muliggør vildheste og vildkvæg

Når der kun er hjortevildt i de danske skove, er de store planteæderes samspil med vegetationen begrænset, fordi træer, buske og blomster i hundredtusindvis af år er tilpasset en betydeligt bredere vifte af planteædere. Hvis Gribskov omdannes til et naturreservat med vildskov, hvor al tømmerproduktion indstilles, vil der være 5.600 hektar skov med stort potentiale for større bestande af mange store planteædere. Den enkle, men begrænsede model er at udsætte vildheste og supplere med kreaturer hele året.

Vildhestene passer sig selv og kan fint færdes i skoven, mens der er flere bureaukratiske og juridiske begrænsninger, hvis kreaturer skal slippes løs i skoven. Her ville det mest oplagte være at søge dispensation fra reglerne.

Endelig skal overgræsning naturligvis undgås, men det er heller ikke et sandsynligt problem på så stort et areal, hvis antallet af udsatte dyr tilpasses den mængde føde, der naturligt er til stede om vinteren. Dér er fødegrundlaget mindst, og den bestand, der kan leve af føden om vinteren, er ikke så stor, at den f.eks. overæder blomstervegetationen om foråret og sommeren, sådan som det desværre sker i nogle græsningsprojekter.

Hvad angår et ydre hegn, har vildheste og kreaturer kun brug for et almindeligt elhegn, som hjortene let kan forcere. Det er heller ikke nødvendigt at rejse hegn langs Esrum Søs bredder, for selv om både køer og heste kan svømme, er det næppe sandsynligt, at de skulle svømme ud af naturreservatet (og skulle enkelte heste en sjælden gang gøre det, er det trods alt ikke en uoverstigelig udfordring at indfange dem igen).

Det er heller ikke nødvendigt at hegne byerne i Gribskov (Nødebo og Gadevang), men skulle lokale alligevel ønske det, er det ikke nogen astronomisk ekstraudgift. Hegnslinjen nedenfor er 61 kilometer og ville rumme 12-14 færiste, hvor hegnslinjen krydser trafikerede veje.

Denne hegnslinje omfatter stort set det hele og strækker sig over ca. 61 kilometer, men er åben mod Esrum Sø og er derfor ikke egnet til elge og vildsvin, eftersom de blot ville forlade området. Til gengæld kan man nøjes med et enkelt og billigt el-hegn, der kan holde vildheste og kreaturer inde, og som hjortevildtet kan springe over (vildhestene vil næppe svømme ud i Esrum Sø, men skulle det ske, ville de være lettere at indfange end vildsvin). Undlader man at hegne Gadevang og Nødebo særskilt, bliver hegnslinjen blot på ca. 49 kilometer.
Denne hegnslinje omfatter stort set det hele og strækker sig over ca. 61 kilometer, men er åben mod Esrum Sø og er derfor ikke egnet til elge og vildsvin, eftersom de blot ville forlade området. Til gengæld kan man nøjes med et enkelt og billigt el-hegn, der kan holde vildheste og kreaturer inde, og som hjortevildtet kan springe over (vildhestene vil næppe svømme ud i Esrum Sø, men skulle det ske, ville de være lettere at indfange end vildsvin). Undlader man at hegne Gadevang og Nødebo særskilt, bliver hegnslinjen ca. 49 kilometer.

2) Et hegn og en hegnslinje, der både muliggør vildheste, vildkvæg, elge og vildsvin

Til en vildskov, hvor naturen får optimale vilkår, hører ikke blot vildheste, men som nævnt også vildsvin, og fordi Gribskov har en betragtelig størrelse, er også en stor planteæder som elgen en mulighed.

Men hvis vi inkluderer elge og vildsvin i viften af planteædere, vil dette også kræve et hegn langs dele af Esrum Søs bredder, eftersom begge arter er betydeligt vanskeligere at holde på end vildheste og kreaturer. Desuden er vildsvin desværre stadig uønskede i dansk natur (som det eneste land i Europa), så loven kræver et robust hegn, hvis de skal udsættes.

Da det hverken er hensigtsmæssigt, smukt eller populært at rejse et hegn rundt om Esrum Sø, betyder det en alternativ hegnslinje med et mere robust og fintmasket net, hvis vi skal have vildere skovnatur med elge og vildsvin. 

Nedenfor er et forslag til en sådan hegnslinje, der ikke har hele skoven med, men kunne rumme en meget stor vild kerne i totredjedele af skoven (ca. 3.700 hektar) med mange forskellige planteædere. Dette forslag til en hegnslinje undgår de mest trafikerede veje i skoven og forhindrer dyrene i at løbe ind i Nødebo og Gadevang, men kunne altså blive det vilde hovedområde i naturreservatet. Og bruger vi tallene fra den tidligere nævnte elg-rapport, ville der være plads til (dvs. fødegrundlag for) op imod 55 elge, om end antallet i dette tilfælde bliver mindre, alt efter hvilke og hvor mange andre planteædere der udsættes.

Bag denne hegnslinje ville det nemlig være muligt at udsætte både vildheste, kreaturer, elge og vildsvin – hvilket dog også indebærer, at man skal beslutte sig for, hvilke (og hvor mange) krondyr, dådyr, rådyr og sikahjorte der skal være inden for hegningen. Der kan dog også være andre fordele ved at fravælge vildsvin, idet hegnet i givet fald kan udformes på en måde, hvor rådyr (Danmarks mindste hjorteart) såvel som bæver, ræv og grævling kan passere nedenunder, mens elge, vildheste, krondyr, dådyr og sikahjorte forbliver inden for det hegnede område.

Der er med andre ord flere puslespilsbrikker at flytte rundt med og forskellige kombinationer, der naturligvis i givet fald bør overvejes og præciseres af fageksperter, hvis et sådant naturreservat skulle realiseres. 

Men da 3.700 hektar stadig er et ganske stort areal (knap fire gange så stort som Jægersborg Dyrehave), ville det ikke være et problem at have hjorte uden for såvel som inden for hegnslinjen.

Forslag til en hegnslinje, der ville være velegnet til udsætning af elge og vildsvin i Gribskov. De vigtigste veje er uden for indhegningen, hvorved kollisioner med elge i trafikken undgås, og hverken vildsvin eller elge kan forlade området og søge ud på omgivende landbrugsarealer, men kan gavne naturen i de store centrale dele af Gribskov. Den foreslåede hegnslinje her er ca. 41 kilometer lang, og arealet, den omfatter, er ca. 3.700 hektar stort.
Forslag til en hegnslinje (blå), der ville være velegnet til udsætning af elge og vildsvin i Gribskov. De vigtigste veje er uden for indhegningen, hvorved kollisioner med elge i trafikken undgås, og hverken vildsvin eller elge kan forlade området og søge ud på omgivende landbrugsarealer, men gavne naturen i de store centrale dele af Gribskov. Den foreslåede hegnslinje her er ca. 41 kilometer lang, og arealet, den omfatter, er ca. 3.700 hektar stort.

Elg-skiltI de øvrige dele af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø (uden for hegnslinjen) bør skoven optimalt set ligeledes være urørt vildskov, og her kan også udsættes vildheste og vildkvæg, der blot kræver et almindeligt elhegn, eller man kan her nøjes med de eksisterende bestande af hjortevildt.

3) Naturnationalpark i flere faser – eller én mindre naturnationalpark i centrum af Gribskov?

Den hegnslinje, der er vist på kortet ovenfor, rummer hovedparten af gammel løvskov, det vil sige bevoksninger med 150-årige, 200-årige og endnu ældre løvtræer. Og her ville det som nævnt være muligt at udsætte ikke blot vildheste og kreaturer, men også elge og vildsvin.

Der er imidlertid også de muligheder, at man enten griber det hele an i etaper, således at dele af hegningen (og dermed udsætningen af udvalgte større planteædere) sker i ét mindre delområde ad gangen, imens skovdriften gradvis afvikles i de øvrige dele af skoven, eller at man begrænser hele naturnationalparken til ét delområde på minimum 1.000 hektar. Nedenfor er et forslag til tre etaper eller tre potentielle placeringer af én mindre naturnationalpark, der ikke omfatter hele skoven.

Kunne Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø blive et væsentligt kerneområde med vildere natur i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, kunne hvert af disse delområder så at sige blive et kerneområde i kerneområdet. 

Det er ikke afgørende her, hvilket delområde der bliver første etape eller en selvstændig mindre naturnationalpark (tallene er blot anført for at adskille dem) – men for eksemplets skyld skal jeg afslutningsvis kort eksemplificere mulighederne i det område, der er markeret som nummer 1.

Inden for rammerne af forslaget til et vildthegn, der kan rumme elg og vildsvin (foruden de øvrige større planteædere) er det også muligt at tænke i tre faser. En del af hegningen kunne etableres (og en del af dyrene udsættes) i ét delområde af gangen, mens skovdriften gradvis afvikles i område efter område
Inden for rammerne af forslaget til et vildthegn, der kan rumme elg og vildsvin (foruden de øvrige større planteædere) er det også muligt at tænke i etaper. En del af hegningen kunne etableres (og en del af dyrene udsættes) i ét delområde af gangen, mens skovdriften gradvis afvikles i område efter område. Delområderne kunne også hver især fungere som en selvstændig naturnationalpark, hvis skovdriften hverken på kort eller længere sigt ophører i de øvrige dele af skoven.

Den foreslåede afgrænsning af delområde 1 omfatter ca. 1.100 hektar og grænser op til både Kagerup, Gadevang og Nødebo, hvilket er optimalt for adgangsforholdene, både for lokale og tilrejsende – den har sågar et centralt placeret trinbræt, men man kan også stå af toget ved Kagerup. Men vigtigere er det at delområdet omfatter flere genskabte vådområder, visse bestræbelser på helårsgræsning og store naturværdier. 

Desuden ligger det godt for potentielle større og mindre udvidelser både mod nord, sydøst og sydvest, hvad enten sådanne udvidelser måtte følge hele eller dele af de delområder, som på kortet ovenfor er benævnt 2 og 3. 10-15 elge kunne komme på tale, vildsvin og vildheste lige så, om end vildsvin giver nogle begrænsninger for hegnstypen – og i lighed med de øvrige konkretiseringer naturligvis forudsætter en indledende detailanalyse af fødegrundlaget såvel som af de forskellige planteædere, der kunne komme i spil.

Med den rette sammensætning og det rette antal kan til gengæld opnås en meget varieret græsning i et ganske stort område med urørt skov på ca. 11 kvadratkilometer, der i efterfølgende etaper kunne udvides. Hegnslinjen er ca. 15 kilometer.

Det vigtigste er at komme i gang, og mest akut må det være at indstille al skovdrift i større sammenhængende dele af Gribskov for at sikre en af Danmarks vigtigste skove med mange gamle bevoksninger. 

Opsummeret handler det om at konkretisere, finansiere og implementere følgende skridt, der bygger videre på og udvider en række af de tiltag, Naturstyrelsen især har realiseret siden begyndelsen af nullerne:

1) Begræns projektområdet til hele eller dele af de statsejede arealer i Gribskov og Esrum Sø, f.eks. etapevis som i forslaget ovenfor, og medtag kun få privatejede arealer, hvis de bidrager til at sammenføjer det øvrige, og hvis de kan opkøbes.

2) Ansæt biodiversitetsforskere til at udarbejde en helt konkret plan for: a) hvordan biodiversiteten bedst muligt sikres i vildere natur på naturligere præmisser; b) præcis hvilke og hvor mange større planteædere området kan understøtte i hele eller dele af naturreservatet; c) hvilket eller hvilke areal(er), der kan og bør hegnes, f.eks. som i ovenstående forslag; d) hvordan yderligere afvanding kan afvikles, så området får en mere naturlig vandbalance; e) hvor store eller små skovarealer, der skal ryddes eller udtyndes før en omlægning til urørt skov med et totalophør af al tømmerproduktion; f) hvordan man bedst gennemfører et stop for – eller en begrænsning af – de former for privat udnyttelse, der øger risikoen for at fortrænge truede arter, f.eks. udsætning af bistader og mos-indsamling.

3) Finansiér udgifterne helt eller delvist gennem stat og kommune – eller (mere realistisk) ansøg nogle af de store private fonde (f.eks. de fonde, som i de senere år har spillet en aktiv og finansierende rolle i en række naturprojekter landet over).

En skov, hvor resterne af ensformige plantagebilleders tætte mørke linjer med tiden helt ville forsvinde, også selv om man bevarer det store parforcejagtvejsystem, der naturligvis har kulturhistorisk værdi. En skov, hvor livets spraglede mangfoldighed udvikles og afvikles i en naturlig cyklus på naturligere præmisser. En skov, hvor der er endnu mere vand, flere kær, flere moser og større variation – og hvor man måske både kan få et glimt af bævere, vilde hjorte, vilde elge, vildsvin og vildheste.

En skov, der år for år bliver mere spændende, vildere, mere uforudsigelig – og derfor endnu rigere på oplevelsesværdier.

Rune Engelbreth Larsen, marts 2016. Senest opdateret: oktober 2017
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

NOTE1: Artiklen er et bearbejdet uddrag af kapitel 10 i Anden Del af bogen Vildere vidder i dansk natur.
NOTE2: Litteraturhenvisninger refererer til Litteraturlisten.

APROPOS SAMME OMRÅDE

> Youtube: Kort fremstilling af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
> Introduktion: Naturnationalparker – vildere vidder i dansk natur
> Fotoserie: Gribskov – dansk storskov med stort naturpotentiale
> 24.03.2015: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø

> 22.11.2014: Forslag til Danmarks Naturfredningsforening om Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø