Ambitiøse naturreservater til Naturkommunen Hjørring

Af Rune Engelbreth Larsen, 26. december 2016

Fire oplagte naturnationalparker med fremtidsmuligheder for tilnærmelser, især mellem Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst og Naturnationalpark Skagens Odde
Forslag: Fire oplagte naturnationalparker med fremtidsmuligheder for vildere natur i områder, der primært er ejet af det offentlige – heraf er to placeret i Hjørring Kommune, der har lanceret sig som Naturkommunen: Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst (ca. 1.000 hektar) og Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden (ca. 1.200 hektar). Hjørring Kommune planlægger Naturpark Tolne efter Friluftsrådets ordning, men kunne også arbejde mere ambitiøst med sådanne egentlige naturreservater på naturens præmisser …

Hjørring Kommune placerede sig fremtrædende på Danmarks politiske naturkort i 2016, da Naturmødet løb af stablen i slutningen af maj og blev en uventet stor succes. Ikke blot valfartede mange til Hirtshals, men programmets mange debatter og foredrag var både veltilrettelagte, skarpe og informative.

I ugen op til Naturmødet lancerede Hjørring Kommune sågar en plan om »landets mest ambitiøse naturpolitik« med høj prioritering af biodiversitet i »Naturkommunen Hjørring«.

Som forfatter og naturfotograf deltog jeg i Naturmødet og drister jeg mig derfor til at komme med et par konkrete forslag – skønt jeg blot er tilrejsende århusianer.

Jeg har nemlig også siden besøgt kommunen for at fotografere til min kommende naturbog, der handler om mulighederne for at etablere en stribe ambitiøse naturreservater på offentligt ejede arealer. En vigtig pointe er, at afgrænsningen skal undgå de lokale stridigheder, der desværre har været en fast bestanddel af nationalparkprocesserne andre steder i landet, hvor man har underprioriteret naturen for bl.a. at inkludere alt fra landbrug og skovbrug til industri og byer.

De mange private lodsejere har på den ene side stået i vejen for at prioritere naturværdierne af frygt for at blive fanget af lovgivning med tilbagevirkende kraft, mens andre har beklaget, at naturværdierne i realiteten blev reduceret til underordnede detaljer. Dette dilemma kan løses.

Skal naturforarmelsen og biodiversitetstabet imødegås, er der med andre ord god grund til også at kigge nærmere på de større offentligt ejede områder, hvor konflikterne kan undgås, og hvor naturen derfor lettere kan råde frit.

I Hjørring Kommune gælder dette bl.a. statens naturområder Tversted, Uggerby og Lilleheden klitplantager såvel som flere af kystområderne, hvor det er oplagt at løfte naturværdierne i større sammenhænge. Og for at adskille mine forslag fra de danske nationalparkers beskedne naturprioritering kalder jeg dem for ‘Natur-nationalpark Uggerby & Klitheden’ og ‘Natur-nationalpark Tversted Skov & Kyst’ (henholdsvis 1.200 og 1.000 hektar).

Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden – ca. 12 kvadratkilometer øst for Hirtshals og syd for Tannis Bugt (kortet er bl.a. baseret på OpenStreetMap)
Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Uggerby & Lilleheden – ca. 12 kvadratkilometer øst for Hirtshals og syd for Tannis Bugt (kortet er bl.a. baseret på OpenStreetMap)
Forslag til afgrænsning af Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst, ca. 1.000 hektar (bl.a. baseret på OpenStreetMap)
Forslag til afgrænsning af Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst, ca. 1.000 hektar (bl.a. baseret på OpenStreetMap)

Omtrent 85% af de to arealer er allerede statsejede, og de øvrige 15% kunne således enten opkøbes – eller udelades, hvis opkøb skulle vise sig umuligt.

I begge tilfælde er der plads til sammenhængende natur inden for hvert af de to områder, hvilket ifølge forskerne er en altafgørende mangel i dag.

Et andet af naturens generelle problemer er tilgroning af nogle få planter, der breder sig voldsomt og fortrænger andre, hvilket resulterer i færre insekter og derfor også fører til færre af de arter, som er afhængige af insekterne. Det måske vigtigste virkemiddel for at bryde denne onde cirkel er at få mange flere større planteædere ud i naturen året rundt for at komme tilgroningens til livs og erstatte ensformighed af variation.

Derfor kunne man f.eks. med fordel udsætte vildheste eller bisoner, der formodentlig ville egne sig glimrende til klitnaturen – skønt en egentlig naturplan selvsagt ville kræve fageksperters detailanalyse. Jeg kommer også meget gerne til Hjørring eller Hirtshals for at uddybe ideen.

For den passer jo glimrende til Hjørring Kommunes plan om at realisere »landets mest ambitiøse naturpolitik«! Her betones nemlig også, hvordan en »udvidelse og sammenkædning af naturen giver store områder med mulighed for naturlig dynamik, som er med til at styrke den biologiske mangfoldighed«.

Natur på naturligere præmisser kræver f.eks. også, at skovene får lov til at være vildskove – altså et stop for den statslige tømmerproduktion og formodentlig visse rydninger af dele af de ensformige klitplantager for at genetablere klitheder.

Så hvem skal betale naturfesten? Faktisk har der været en bemærkelsesværdig interesse for naturen i private fonde det seneste tiår, hvor hundreder af millioner kroner er formøblet på opkøb og naturgenopretning. Så måske kan det finansieres helt uden kommunale og statslige kroner.

I det mindste ville dette vel være et helhjertet forsøg værd? At løfte naturen for private fondsmidler – og samtidig øge den grønne natur-turisme med to spektakulære naturreservater. Naturkommunen Hjørring kunne med andre ord virkelig blive naturens kommune.

Rune Engelbreth Larsen (Debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende, den 26. december 2016)
Apropos: Naturnationalpark Tversted Skov & Kyst og Naturnationalpark Uggerby og Lilleheden

Debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende, 26.12.2016

Vildheste ved Skjern Å væk – en vild og vanvittig historie

Af Rune Engelbreth Larsen, 20. december 2016

Vildheste – exmoor ponyer – ved Skjern Å (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Vildheste – exmoor ponyer – på øen Kalvholm ved Skjern Floddelta (foto © Rune Engelbreth Larsen)

I de senere år er det så småt (om end for småt) begyndt at gå op for de fleste, at naturforarmelsen bl.a. skal imødegås af natur på naturligere præmisser – kort sagt: vildere natur. Vildhestene af racen exmoor pony ved Skjern Floddelta har været ét kapitel i den fortælling. Det har også været en stor lokal natur- og publikumssucces, der imidlertid nu er sat et meget uventet punktum for. Det er et kapitel om et lille vestjysk naturdrama, der inkluderer alt fra hærværk til beskyldninger om sabotage og dødelig forgiftning af de vilde dyr. 

Men til trods for alt det omgivende ståhej trivedes vildhestene tilsyneladende glimrende på øen Kalvholm, der er omgivet af Skjern Å’s to flodarme og Ringkøbing Fjord – og dog har Naturstyrelsens lokale enhed altså besluttet, at eventyret skal være slut.

Forklaringen er i værste fald meningsløs, i bedste fald åbenlyst mangelfuld.

Skjern Å løber ud i Ringkøbing Fjord (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Skjern Å løber ud i Ringkøbing Fjord – til venstre en bid af Kalvholm (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Det begyndte i 2010, hvor vildhestene blev sat ud på Kalvholm, idet hensigten var at etablere en selvstændig flok til sommergræsning. Hestene viste sig imidlertid mere begejstrede for det frie vilde liv end først antaget, så da de samme efterår atter skulle indfanges for at nyde godt af staldens varme inden vinterkulden, undveg de gang på gang med en stædig opfindsomhed. Tilkaldt forstærkning hjalp heller ikke, for de vilde dyr tog simpelthen flugten ud i den 60 meter brede flod og svømmede med strømmen, før de atter gik i land længere ude mod fjorden.

Til sidst måtte man helt opgive og overlade flokken til den forestående vinter, som netop dette år skulle vise sig at blive særligt streng. Sneen lukkede landskabet, og med ned til 20 minusgrader frøs både Skjern Å’s sydlige og nordlige løb til is, som det var for farligt at passere, og der kunne heller ikke bringes foder over til de stakkels heste, der var fanget i Kong Vinters isnende favn.

Da sne og is endelig smeltede væk, og foråret spirede frem igen, ventede der imidlertid ikke et trist syn af afmagrede heste på Kalvholm, snarere tværtimod. Trods bidende kulde havde hestene selv fundet ud af at skrabe tilstrækkeligt med føde frem under sneen og bl.a. levet af områdets pilebuske. Alt tydede på, at de havde klaret sig glimrende, og om foråret kunne de atter tage fat på at æde græs og lyng til gavn for blomsterne – og til glæde for de engfugle, der bygger rede på jorden under forudsætning af en lav vegetation.

Det viste sig simpelthen, at man havde været for pylret. Vildheste er vilde – når blot de får lov. Siden er flere heste født i den vilde natur, som de er en del af året rundt. 

Vildheste – exmoor ponyer – ved Skjern Å (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Vildheste – exmoor ponyer – ved Skjern Å (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Undervejs har det ikke skortet på dramaer omkring vildhesteprojektet – fra nedbrænding af offentlige toiletter og ødelæggelse af hegn til direkte beskyldninger om forskellige forsøg på at komme dyrene til livs.

Første gang i november 2014, hvor syv heste døde, da en mand kørte ind i en flok på vejen mellem Vostrup og Hemmet. Hvordan hestene overhovedet var havnet dér, er der ingen forklaring på, men lokale frygter, at de blev ‘hjulpet’ ud på vejen (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 27.11.2014).

I april 2015 var den gal igen – yderligere seks heste mistede livet, denne gang ved forgiftning, bl.a. med metadon. Uheldigt sammentræf eller bevidst forsøg på at komme et vildhesteprojekt til livs?

Vildhestene, der har meget stor opbakning lokalt, har således også mødt indædt modvilje fra nogle sider, bl.a. fordi de forhindrer, at der kan tjenes penge på at sætte kreaturer ud på Kalvholm om sommeren. Og at hele Skjern Å’s forhistorie som et kontroversielt genopretningsprojekt også har skabt sine historiske kløfter, er en del af rammefortællingen. 

Men derfra og så til at slå heste ihjel er der unægtelig langt. 

Metadon er dødeligt for heste i store mængder, og det er ikke et stof, de naturligt kan komme i nærheden af på Kalvholm. Men der skal flere liter metadon til at slå en hest ihjel, og obduktionen kunne kun fastslå, at de havde indtaget stoffet, ikke mængden (Dagbladet Ringkøbing Skjern, 24.4.2016).

Niels Bonde, der har haft opsynet med hestene, er dog ikke i tvivl om, at både trafikdrabet og forgiftningen er iscenesat med det klare formål for øje at få vildhestene væk (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 23.4.2015).

Exmoor/vildhest (foto: Rune Engelbreth Larsen)
Exmoor/vildhest (foto © Rune Engelbreth Larsen)

I december 2016 får Naturstyrelsen så fjernet vildhestene fra Kalvholm. Den regionale skovrider udtaler: »På baggrund af forsøgsperioden har vi nu vurderet, at det er svært at sikre ordentlige forhold permanent, da der i hårdt vejr ikke er et tørt leje for hestene, ligesom adgangen til foder kan være begrænset i vinterperioder med høj vandstand og frost.« (RingFjordNyt, 18.12.2016).

Den forklaring er mærkelig – for ikke at sige åbenlyst misvisende. Nu havde hestene ifølge alle klaret sig glimrende i seks år på de vilkår, der var. Desuden kan de som bekendt svømme, hvilket vil sige, at de faktisk kan forlade området.

Endnu mere besynderligt bliver det, at skovrideren insisterer på hemmelighedskræmmeriet: »Det er et spørgsmål mellem os og forpagteren.« (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 20.12.2016). Det tyder på, at økonomi har overtaget frem for naturens gavn, for som skovrideren tilføjer: »Så får vi at se, hvem der har det bedste tilbud.«

Hvis det vitterlig er et økonomisk spørgsmål, hvorfor i alverden køber Naturstyrelsen så ikke bare selv 10 vildheste af exmoor-racen? En meget lille éngangsudgift på ca. 50.000 kr. for hestene i sig selv.

Beslutningen sender derfor et mildest talt uheldigt signal: I stedet for at afvikle de få projeter for at få vildere natur, skal de netop udvides, opprioriteres og spredes. Her f.eks. et forslag i den retning: Naturnationalpark Skjern Floddelta.

Det korte af det lange er, at enten er beslutningen om at fjerne vildhestene ualmindelig problematisk, eller også er der en uddybende forklaring – i hvilket tilfælde formidlingen af beslutningen er ualmindelig mangelfuld.

I alle tilfælde er det et ærgerligt skridt i den gale retning – naturforarmelsen skal bl.a. imødegås af flere vildheste og flere områder med vildere natur, ikke færre. Det kan kun gå for langsomt.

Rune Engelbreth Larsen, 20. december 2016

APROPOS

> Forslag: Naturnationalpark Skjern Floddelta
> Fotoserie: Skjern Å – Danmarks floddelta
> Debatindlæg: Skjern floddelta som natur-nationalpark
> Debatindlæg: Naturnationalpark-forslaget ved Skjern er skam ambitiøst
> Blogindlæg: Stor opbakning til naturreservat ved Skjern Floddelta
> Blogindlæg: Er Skjern Å en flod, der munder ud i et floddelta? Ja

Skovrider positivt vaklende over for Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose

Uddrag af Flensborg Avis, 16. november 2016

Flensborg Avis præsenterede den 8. november 2016 undertegnedes forslag til Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose over et dobbeltopslag med interview, kort, fotos, anslåede etableringsudgifter og andre væsentlige detaljer, og nu har journalist Ole Niels Ole Krogh fulgt op på reportagen i form af et grundigt interview med Inge Gillesberg, der er skovrider i Naturstyrelsen Sønderjylland. 

Dobbeltopslag i Flensborg Avis af journalist Niels Ole Krogh, der interviewer skovrider Inge Gillesberg om potentialet for vildere natur på naturligere præmisser: Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose ...
Dobbeltopslag i Flensborg Avis af journalist Niels Ole Krogh, der interviewer Sønderjyllands skovrider Inge Gillesberg om potentialet for vildere natur på naturligere præmisser: Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose …

Skovrideren udtaler, at forslaget er »forfriskende, fordi vi netop nu sidder og skal lægge rammerne for, hvordan området skal udvikle sig de kommende år« og tilføjer, at »der er da meget i det, Engelbreth Larsen lægger frem, som passer fint ind i det, vi vil« (Flensborg Avis, 12.11.2016).

Forslaget går ud på at skabe rammerne om vildere natur primært på statsejede naturarealer, herunder at opgive tømmerproduktionen i Frøslev Plantage for at afhjælpe den store naturforarmelse. Området bør have langt flere åbne områder med indladsklitter, hede og græsland, ligesom det ville se ud fra naturens hånd, hvis ikke det var blevet transformeret til monoton plantage. Og for at sikre naturens dynamik og variation skal der udsættes flere større planteædere efter en forudgående detailanalyse af biodiversitetsforskere: Forslag til Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose.

Efter Inge Gillesbergs indledende positive reaktion på forslaget får hun dog trukket lidt i land og efterlader ikke så stort spillerum, som man måske kunne have troet, efter hendes umiddelbare imødekommenhed:

Engelbreth Larsen er frisk og vil have bison og elg tilbage, og der må jeg bare sige, at der er meget, der ikke kan lade sig gøre. Det niveau er vi ikke på nu, men vi er på talefod, når det gælder flere åbne arealer og at vi også skal have flere store græsædende pattedyr ind. – Så kan vi altid diskutere arterne, siger Inge Gillesberg. Hun tilføjer, at der er udsat elge i Lille Vildmose i Nordjylland og bisoner på Bornholm, så »der indsamles erfaringer med de store græssere«. (…)

 

Engelbreth Larsens ønske om at stoppe helt for genplantningen af skov i de steder af plantagen, hvor orkaner har frilagt områder og dermed skabt en større variation i landskabet, sender hun videre til politikerne.


– Men vi har en opgave med at gå fra plantagedrift til blandet vedvarende skov. Samtidig er der dog fortsat fra politikernes side forventning om indtægter fra produktion af tømmer – bortset fra det, der bliver urørt skov. Vi er ved at være færdige med tilplantningen af en blanding af træ-arter, som øger andelen af løvtræ. Stormene har taget især rødgran. Nu kommer der især mere eg og bøg og for eksempel douglasgran, der kan blive gamle, smide frø og genplante sig selv.

 

– Frøslev Plantage vil fremover også være trædækket, for området er omfattet af fredskovspligt, hvilket dog stadig indebærer, at op til 10 procent kan være åbne arealer. Kan vi yderligere binde arealerne i Frøslev-området sammen i fremtiden, ser vi positivt på det, pointerer Inge Gillesberg.

1) Det er naturligvis korrekt, at fredskovspligten betyder, at kun 10 procent kan være åbne arealer, og at kun 10 procent kan være såkaldt græsningsskov med større græssende planteædere året rundt, hvilket desværre er et af flere eksempler på, at skovloven ikke er en biodiversitetslov med skovnaturen som omdrejningspunkt, men derimod ene og alene en tømmerproduktionslov. Derfor bør loven også ændres i retning af biodiversitetshensyn.

Men indtil det sker, kan der dog dispenseres fra loven. Og i dette tilfælde, hvor Naturstyrelsen ejer Frøslev Plantage, ville det blot betyde, at Naturstyrelsen skulle give dispensation fra skovloven – til Naturstyrelsen. Det er vel ikke for meget forlangt i naturens tjeneste?

Der er altså en vej ud ad indvendingen om de »10 procent«, og Naturstyrelsen har selv nøglen.

2) Gillesbergs anden indvending, at der fra politikernes side er »forventning om indtægter fra produktion af tømmer«, illustrerer rigtig nok, at dette er et politisk spørgsmål. Her er det så væsentligt at gøre politikerne opmærksom på, at disse indtægter stammer fra skovdriftens naturforarmelse, og at vi i øvrigt taler om meget få indtægter – sølle 462 kr. i gennemsnit pr. hektar statsskov og samlet set ca. 50 mio. kr. om året (jf. Naturstyrelsens egne beregninger, fremlagt i Altinget i 2014). 

Dermed svarer statens tømmerproduktion kun til ca. 0,0045 procent af de årlige offentlige udgifter, der f.eks. beløb sig til 1.103 milliarder kroner på finansloven for 2016. Vi skal altså blot finde besparelser på mindre end 0,0045 procent, hvis Naturstyrelsen skulle gennemføre et totalophør som tømmerproducent.

Og hvis det desværre skulle vise sig komplet umuligt at tilføre naturen så få ekstra midler om året, mon så ikke de beskedne 50 mio. kr. trods alt kunne findes ved en omprioritering inden for Naturstyrelsens eget årsbudget på 1.545 mia. kr. (jf. Naturstyrelsens Årsrapport 2015)? 

Rune Engelbreth Larsen, den 16. november 2016
Apropos: Naturnationalpark Frøslev Skov & Mose